BATSEBA

(Batʹseba) [datter af overflod; muligvis: datter af [født på] den syvende [dag]].

Datter af Eliam (Ammiel, 1Kr 3:5); muligvis sønnedatter af Akitofel. (2Sa 11:3; 23:34) Hun var først gift med hetitten Urias, en af Davids vældige krigere; senere blev hun, efter at have været involveret i en af de mørkeste episoder i Davids liv, gift med David. — 2Sa 23:39.

Da den smukke Batseba en forårsaften badede sig, fik kong David øje på hende fra taget af sit palads, og han blev optændt af lidenskab. Da han erfarede at hendes mand var i krig, sendte han bud efter hende og havde omgang med hende. „Siden vendte hun tilbage til sit hus,“ og nogen tid senere meddelte hun David at hun var gravid. For at dække over ægteskabsbruddet forsøgte David så at få Urias til at sove hos sin hustru, og da denne plan slog fejl, sørgede han for at Urias faldt i kamp. Så snart Batsebas sørgetid var omme, blev hun gift med David og fødte barnet. — 2Sa 11:1-27.

„Men det som David havde gjort, var ondt i Jehovas øjne.“ Profeten Natan irettesatte kongen med en billedtale hvori han sammenlignede Batseba med en fattig mands (Urias’) ’eneste lille hunlam’, som en rig mand (David) tog og tilberedte til sin gæst. David angrede dybt (Sl 51), men barnet, der ikke nævnes ved navn, døde. (Se DAVID.) Davids synd bragte ham yderligere sorg og trængsel da hans medhustruer nogle år senere blev skændet af hans egen søn Absalom. — 2Sa 11:27–12:23; 16:21, 22.

Batseba fandt trøst hos sin angrende ægtemand og kaldte ham gentagne gange „herre“, ligesom Sara havde kaldt Abraham „herre“. (1Kg 1:15-21; 1Pe 3:6) Senere fødte hun ham en søn der fik navnet Salomon, som Jehova elskede og velsignede. (2Sa 12:24, 25) Hun fik også tre andre sønner, Sjim’a, Sjobab og Natan. Sidstnævnte blev en af Jesu moders, Marias, forfædre. Eftersom Josef nedstammede fra Salomon, kunne Jesu jordiske forældre begge føre deres afstamning tilbage til såvel Batseba som David. — 1Kr 3:5; Mt 1:6, 16; Lu 3:23, 31.

Batseba nævnes igen i beretningen hen imod slutningen af Davids 40 år lange regeringstid. David havde svoret over for hende: „Din søn Salomon skal være konge efter mig.“ Da Salomons ældre halvbroder Adonija kort før Davids død forsøgte at tilrane sig tronen, mindede Batseba derfor David om hans ed, opfordret dertil af profeten Natan. Resultatet blev at David straks satte Salomon på tronen. — 1Kg 1:5-37.

Efter at Salomons kongedømme var blevet solidt grundfæstet, gik Batseba ind til ham for — med den indflydelse hun var i besiddelse af — at forelægge ham en anmodning fra Adonija. Salomon „rejste sig da for at gå hende i møde og bøjede sig for hende“, og han lod en trone opstille til hende „så hun sad ved hans højre hånd“. Hendes anmodning afslørede imidlertid Adonijas dobbelthed, og Salomon lod ham henrette. — 1Kg 2:13-25.