Virkningsfuld brug af spørgsmål

NÅR nogen stiller én et spørgsmål, vil man normalt formulere et svar, hvad enten man svarer højt eller ikke. Det er derfor spørgsmål er så gode til at engagere en tilhører. De kan hjælpe dig til at få en samtale i gang og blive begyndelsen til en spændende udveksling af tanker. Når du taler og underviser, kan du bruge spørgsmål som middel til at vække interesse, til at hjælpe tilhørerne til at ræsonnere over et emne eller til at give det du siger, større vægt. Når du gør god brug af spørgsmål, ansporer du andre til at tænke aktivt i stedet for bare at lytte passivt. Hav et bestemt mål i tanke, og stil så nogle spørgsmål på en sådan måde at du når det.

For at få en samtale i gang. Når du tager del i forkyndelsen, vær da vågen for muligheder for at lade den anden part udtrykke sig hvis vedkommende har lyst til det.

Mange forkyndere har fået gode samtaler ved simpelt hen at spørge: „Har du nogen sinde spekuleret på . . .?“ Hvis de har valgt et spørgsmål som mange er meget optaget af, får de næsten altid interessante samtaler. Selv om spørgsmålet drejer sig om noget den anden ikke har tænkt på, kan det godt vække nysgerrighed. Du kan bringe en lang række emner på bane ved formuleringer som „Hvad mener du om . . .?“, „Hvordan synes du at . . .?“ og „Tror du at . . .?“

Da evangelieforkynderen Filip henvendte sig til en ætiopisk hofmand der var i færd med at læse højt fra Esajas’ profeti, spurgte han ganske enkelt: „Forstår du egentlig det du læser?“ (Apg. 8:30) Det spørgsmål banede vej for at Filip kunne forkynde om Jesus Kristus. Nogle forkyndere i vor tid har ved hjælp af lignende spørgsmål fundet mennesker der virkelig hungrede efter at få en klar forståelse af Bibelens budskab.

Mange vil være mere indstillede på at lytte til dig hvis de også får lejlighed til at give udtryk for deres egne synspunkter. Når du har stillet et spørgsmål, må du derfor lytte opmærksomt. Vær venlig, ikke kritisk, når du derefter kommenterer dét den anden siger. Giv oprigtig ros når som helst det er muligt. Ved en lejlighed havde en skriftlærd ’svaret forstandigt’, og Jesus sagde rosende: „Du er ikke langt fra Guds rige.“ (Mark. 12:34) Hvis du ikke er enig med den anden i det han siger, kan du i det mindste udtrykke værdsættelse af at han har sagt sin mening. Det han sagde, kan gøre dig opmærksom på en holdning som du skal tage i betragtning når du vil prøve at fortælle ham om Bibelens budskab.

Som overgang til vigtige tanker. Hvad enten du taler til en forsamling eller med en enkeltperson, er det en god idé at lægge op til et vigtigt punkt ved at stille et spørgsmål. Du skal selvfølgelig sørge for at spørgsmålet drejer sig om noget der virkelig interesserer den eller dem du taler til. Du kan også bruge spørgsmål der fremkalder en vis spænding fordi svaret ikke ligger lige for. Hvis du holder en lille pause når du har stillet spørgsmålet, vil tilhørerne sikkert lytte med skærpet opmærksomhed når du fortsætter.

Profeten Mika stillede engang en række spørgsmål. Efter at have spurgt hvad Gud forventer af dem der tilbeder ham, stillede han yderligere fire spørgsmål der alle rummede et muligt svar. Disse spørgsmål bidrager til at indstille læserne på det kloge svar som Mika slutter dette afsnit med. (Mika 6:6-8) Kan du gøre noget lignende når du underviser? Prøv det.

For at ræsonnere over et emne. Spørgsmål kan bruges for at hjælpe andre til at opfatte logikken i et ræsonnement. Det gjorde Jehova ved en lejlighed da han havde en alvorlig bekendtgørelse til israelitterne, som vi læser i Malakias 1:2-10. Først sagde han til dem: „Jeg elsker jer.“ Da de ikke værdsatte denne kærlighed, spurgte han: „Var Esau ikke Jakobs broder?“ Så fortsatte Jehova med at pege på Edoms øde tilstand som et bevis på at Gud, på grund af denne nations ondskab, ikke viste den sin kærlighed. Han fulgte det op med illustrationer ledsaget af spørgsmål for at understrege at israelitterne havde undladt at reagere på hans kærlighed på rette måde. Nogle af spørgsmålene er formuleret som om det var de troløse præster der stillede dem. Andre er spørgsmål som Jehova stiller til præsterne. Hele dialogen engagerer følelserne og fanger opmærksomheden; logikken er ubestridelig; budskabet er uforglemmeligt.

Nogle talere er gode til at bruge den slags spørgsmål. Det forventes ikke at tilhørerne svarer højt, men de bliver alligevel engageret, som om de deltog i en samtale.

Når vi leder bibelstudier, bruger vi en metode der kræver at eleven deltager. Her er det naturligvis bedst hvis eleven ikke nøjes med at læse de trykte svar op. Stil nogle tillægsspørgsmål i en venlig tone for at ræsonnere med ham. Når I kommer ind på de centrale tanker, kan du opfordre ham til at bruge Bibelen som grundlag for sine svar. Du kan også spørge: „Hvordan passer det vi taler om her, med det vi talte om lige før? Hvorfor er det vigtigt? Hvad bør det betyde for den måde vi lever på?“ Det er mere virkningsfuldt at du bruger denne metode, end at du selv siger hvad du mener, eller at du kommer med en lang forklaring. På den måde hjælper du eleven til at bruge sin egen fornuft i forbindelse med tilbedelsen af Gud. — Rom. 12:1.

Hvis en elev ikke helt forstår en bestemt tanke, så vær tålmodig. Han prøver måske at sammenholde det du siger, med noget han har troet på i mange år. Det kan måske hjælpe hvis du forklarer det fra en anden synsvinkel. Det kan også være nødvendigt at du ræsonnerer på et ganske elementært plan. Gør flittig brug af Bibelen. Brug illustrationer. Stil enkle spørgsmål der får den anden til selv at drage de rigtige konklusioner ud fra de foreliggende vidnesbyrd.

For at få de inderste tanker frem. Når folk svarer på spørgsmål, røber de ikke altid hvad de mener inderst inde. De giver måske bare de svar de tror den anden gerne vil høre. Her er der brug for dømmekraft. (Ordsp. 20:5) Ligesom Jesus kunne du spørge: „Tror du dette?“ — Joh. 11:26.

Da mange af disciplene forlod Jesus fordi de tog anstød af det han sagde, bad han apostlene om at give udtryk for deres eget syn på sagen. Han spurgte: „Vil I også gå?“ Peter svarede for dem alle: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Joh. 6:67-69) Ved en anden lejlighed spurgte Jesus sine disciple: „Hvem siger folk at Menneskesønnen er?“ Det fulgte han op med et spørgsmål der gav dem lejlighed til at komme frem med deres egen mening: „Men I, hvem siger I jeg er?“ Og Peter svarede: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ — Matt. 16:13-16.

Når du leder et bibelstudium, er der måske nogle spørgsmål du med fordel kan gribe an på samme måde. Du kunne for eksempel spørge: „Hvordan ser dine klassekammerater (eller kolleger) på dette spørgsmål?“ Derefter kunne du spørge: „Hvordan ser du selv på det?“ Når du ved hvad den anden virkelig mener, er det lettere for dig at give den undervisning der vil være til størst hjælp.

For at fremhæve. Spørgsmål kan også bruges til at give bestemte tanker større vægt. Det gjorde apostelen Paulus for eksempel i Romerbrevet 8:31, 32: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os? Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?“ Hvis du slår op og læser passagen, vil du se at hvert af spørgsmålene bygger på de ord der kommer lige før.

Efter at profeten Esajas havde nedskrevet Jehovas dom over Babylons konge, gav han udtryk for stærk overbevisning ved at tilføje: „Har Hærstyrkers Jehova truffet en beslutning, hvem kan så forpurre den? Og er hans hånd rakt ud, hvem kan så føre den tilbage?“ (Es. 14:27) Selve indholdet i spørgsmålene vidner om at den tanke de udtrykker, ikke kan modsiges. Der er ikke brug for noget svar.

For at afsløre en forkert tankegang. Nøje udtænkte spørgsmål kan også afsløre en forkert tankegang. Da Jesus ved en lejlighed helbredte en mand, spurgte han først farisæerne og nogle lovkyndige: „Er det tilladt at kurere på sabbatten eller er det ikke?“ Så helbredte Jesus manden, og derefter spurgte han: „Hvem af jer vil ikke på sabbatsdagen, hvis hans søn eller okse falder i en brønd, straks trække dem op?“ (Luk. 14:1-6) Jesus ventede ikke noget svar, og fik det heller ikke. Spørgsmålene afslørede den forkerte tankegang.

Det hænder også at sande kristne begynder at tænke i forkerte baner. Nogle i Korinth i det første århundrede førte sager mod deres brødre ved domstolene for at få afgjort nogle problemer de burde have været i stand til at løse indbyrdes. Hvordan greb Paulus denne sag an? Han korrigerede deres tankegang ved hjælp af en række rammende spørgsmål. — 1 Kor. 6:1-8.

Ved at øve dig kan du lære at gøre god brug af spørgsmål. Husk dog at bevare den rette respekt, især når du taler til ældre, til folk du ikke kender personligt, og til myndighedspersoner. God brug af spørgsmål kan hjælpe dig til at præsentere Bibelens budskab på en appellerende måde.