ONAN

(Oʹnan) [af en rod der betyder „manddom; vældig styrke“].

Judas anden søn med kana’anæeren Sjuas datter. (1Mo 38:2-4; 1Kr 2:3) Efter at Jehova havde ladet Onans barnløse ældre broder Er dø på grund af hans urette adfærd, befalede Juda Onan at indgå svogerægteskab med Ers enke, Tamar. Hvis der fødtes en søn ved denne forbindelse, ville sønnen ikke komme til at videreføre Onans slægt, men ville blive den førstefødte søn Ers arving. Fødtes der ingen søn, ville arven tilfalde Onan selv. Når der siges at Onan ’spildte sin sæd på jorden’, var det ikke masturbation han gjorde sig skyldig i, for det hedder i beretningen at han gjorde det „hver gang han gik ind til [dvs. havde samleje med] sin broders hustru“. Der var åbenbart tale om „afbrudt samleje“, hvorved Onan bevidst undgik at befrugte Tamar. Det var ikke på grund af selvtilfredsstillelse, men på grund af ulydighed mod sin fader, begærlighed og synd mod den ægteskabelige ordning at Onan, der selv var barnløs, måtte lide døden. — 1Mo 38:6-10; 46:12; 4Mo 26:19.