Et særligt brev til deres forældre

To teenagepiger i Spanien skrev for nylig et takkebrev til deres forældre. Vi bringer her uddrag af brevet:

Til vores kære far og mor, Pepe og Vicenta:

Hvor skal vi begynde? Der er så mange ting vi gerne vil sige, og det er svært at gøre det med få ord. Vi vil gerne takke jer for det liv vi har haft i henholdsvis 17 og 15 år, og for al den omsorg og kærlighed I har vist os.

Vi har altid kendt jeres synspunkter og regler. Nogle gange har vi undret os over hvorfor vi skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt, men efter at vi har lagt mærke til hvordan det er gået andre unge som ikke har forældre der stiller krav til dem, kan vi se at disse regler har været en beskyttelse for os.

Både jeres eksempel med hensyn til aldrig at svigte de kristne møder i rigssalen medmindre der var en gyldig grund til det, og det at forkynde sammen med jer om søndagen har hjulpet os meget. Søndag morgen behøver vi ikke at spørge om vi skal ud at forkynde. Det véd vi at vi skal!

Vi er også blevet opdraget til at vise gæstfrihed. Vi har haft så mange gæster i vores hjem, og I giver dem altid det bedste. Det er noget vi har lagt mærke til selv om vi ikke er så gamle, og vi forstår at de forældre vi har, er noget ganske særligt.

Der er ingen som kender eller forstår os bedre end I gør. I er vores bedste venner, og vi stoler fuldt og helt på jer.

Til sidst vil vi gerne sige at vi elsker jer. I er vores forældre, og vi ville aldrig bytte jer med nogen som helst andre. Hvis vi fik muligheden for engang selv at kunne vælge vores forældre og leve vores liv om igen, ville vi uden at betænke os et øjeblik vælge jer, og vi ville vælge det samme liv igen.

Med kærlige kys, jeres døtre

ESMERALDA OG YOLANDA