Hvem skal man tro?

„Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ — HEBRÆERNE 3:4.

ER DU enig i denne logiske udtalelse? Siden dette vers blev nedskrevet i Bibelen, har menneskeheden oplevet cirka 2000 års videnskabelige fremskridt. Er der da stadig nogle som mener at det design man ser i naturen, viser at der er en Designer, en Skaber — Gud?

Det spørgsmål ville mange, selv i de industrialiserede lande, svare bekræftende på. En undersøgelse i USA foretaget af tidsskriftet Newsweek i 2005 viser at 80 procent af de adspurgte „tror at Gud skabte universet“. Skyldes disse menneskers overbevisning at de ikke har så høj en uddannelse? Hvad med forskerne? Er der nogle af dem som tror på Gud? Det videnskabelige tidsskrift Nature rapporterede i 1997 at næsten 40 procent af de biologer, fysikere og matematikere som deltog i en spørgeundersøgelse, tror på en Gud som ikke blot eksisterer, men også hører og besvarer bønner.

Andre forskere mener dog det modsatte. Ved en videnskabelig konference som blev afholdt for nylig, sagde matematikeren og nobelpristageren Herbert A. Hauptman at troen på det overnaturlige, især troen på Gud, er uforenelig med sand videnskab. Han tilføjede: „Den form for tro er skadelig for menneskeslægten.“ Selv forskere som tror på Gud, er tilbageholdende med at hævde at den måde planter og dyr er opbygget på, viser at der er en Designer. Hvorfor? Douglas H. Erwin, som er palæobiolog ved Smithsonian Institute, siger: „En af grundreglerne inden for videnskab er: Mirakler accepteres ikke.“

Du kan lade andre fortælle dig hvad du skal tro og mene. Men du kunne også selv undersøge nogle af vidnesbyrdene og drage dine egne slutninger. Mens du læser videre i bladet om nye videnskabelige opdagelser, kan du spørge dig selv: ’Er det logisk at slutte at der findes en Skaber?’

[Tekstcitat på side 3]

Undersøg selv vidnesbyrdene

[Ramme på side 3]

ER JEHOVAS VIDNER KREATIONISTER?

Jehovas Vidner tror på den skabelsesberetning der findes i Første Mosebog i Bibelen. Men der er ikke basis for at kalde dem for kreationister. Hvorfor ikke? For det første fordi mange kreationister tror at universet, Jorden og alt liv på den blev skabt for cirka 10.000 år siden i løbet af seks dage på hver 24 timer. Men det er ikke hvad Bibelen lærer.a Kreationisterne har også antaget mange trossætninger som ikke finder støtte i Bibelen. Jehovas Vidners tro er udelukkende baseret på Guds ord.

I nogle lande bliver udtrykket „kreationister“ desuden brugt om fundamentalistiske grupper som tager aktivt del i politik. Disse grupper forsøger at lægge pres på politikere, dommere og skolefolk for at få dem til at godkende love og retningslinjer for undervisning der stemmer overens med kreationisternes religiøse opfattelser.

Jehovas Vidner er politisk neutrale. De respekterer myndighedernes ret til at vedtage og håndhæve love. (Romerne 13:1-7) Men de tager Jesu udtalelse om at kristne ikke må være „en del af verden“, alvorligt. (Johannes 17:14-16) I deres offentlige forkyndelse giver de folk mulighed for at lære hvordan det kan gavne dem at leve efter Guds normer. Men de vil ikke krænke deres kristne neutralitet ved at støtte fundamentalistiske grupper som prøver at indføre love der tvinger andre til at følge bibelske normer. — Johannes 18:36.

[Fodnote]

Hvad kan vi lære af naturen?

„Spørg engang dyrene, så vil de lære dig, og himmelens flyvende skabninger, så vil de fortælle dig det. Eller drøft det med jorden, så vil den lære dig, og havets fisk vil forkynde det for dig.“ — JOB 12:7, 8.

I DE senere år har forskere og ingeniører helt bogstaveligt taget ved lære af planter og dyr. De undersøger og efterligner design i naturen — en forskningsgren der kaldes biomimetik — i et forsøg på at fremstille nye produkter og bedre maskiner. I det følgende nævnes nogle eksempler på dette. Under læsningen kan du spørge dig selv: ’Hvem bør have æren for det design vi ser i naturen?’

Hvad vi kan lære af pukkelhvalens luffer

Hvad kan konstruktører af flyvemaskiner lære af pukkelhvalen? En hel del, lader det til. En voksen pukkelhval vejer omkring 30 tons og har en forholdsvis stiv krop med store vingeagtige luffer. Dette 12 meter lange dyr er utrolig adræt under vand. Når hvalen for eksempel søger efter føde, svømmer den opad i små cirkler under sit kommende måltid af krebsdyr eller fisk, alt imens den frigiver en strøm af bobler. Dette net af bobler, som kan være blot 1,5 meter i diameter, driver krebsdyrene og fiskene sammen ved havoverfladen og gør det let for hvalen at få sig et måltid.

Det der især har fascineret forskere, er spørgsmålet om hvordan dette usmidige dyr kan svømme i små cirkler, noget der praktisk talt synes at være umuligt. De har opdaget at hemmeligheden ligger i formen på hvalens luffer. Forkanten på hvalens luffer er ikke glat som vingerne på en flyvemaskine, men er udstyret med en række buler, eller udvækster, som gør den takket.

Når hvalen skærer sig gennem vandet, øger disse buler opdriften og mindsker vandets modstand. Hvordan? Tidsskriftet Natural History forklarer at bulerne får vandet til at glide hen over luffen i en jævn, roterende strøm, selv når hvalen foretager stejle opstigninger. Hvis luffekanten var glat, kunne hvalen ikke dreje sig i små cirkler under opstigningen, for vandet ville hvirvle rundt bag luffen og forhindre opdrift.

Hvordan kan denne opdagelse udnyttes rent praktisk? Flyvinger med samme form som pukkelhvalens luffer ville formentlig kræve færre flapper eller andre tekniske anordninger der normalt monteres for at styre luftstrømmen. Sådanne vinger ville være sikrere og nemmere at vedligeholde. John Long, som er ekspert inden for biomekanik, tror at vi i den nærmeste fremtid „vil se hvert eneste jetfly være udstyret med vinger der har buler som dem der findes på pukkelhvalens luffer“.

Efterligning af mågevinger

Flyvinger er som bekendt en efterligning af fuglevinger. Men ingeniører er for nylig gået et skridt videre. Tidsskriftet New Scientist rapporterer: „Forskere ved University of Florida har bygget en prototype af et fjernstyret luftfartøj der kan svæve, dykke og foretage hurtige opstigninger ligesom en måge.“

Måger udfører deres forbløffende flyvemanøvrer ved at bøje deres vinger ved albue- og skulderled. Den bøjelige vinges udformning har man efterlignet i „denne 60 centimeter store prototype der er udstyret med en lille motor som bevæger vingerne ved hjælp af en række metalstænger,“ skriver New Scientist. Disse velkonstruerede vinger gør det muligt for det lille luftfartøj at svæve og dykke mellem høje bygninger. Det amerikanske luftvåben er interesseret i at udvikle et sådant manøvredygtigt fly som en hjælp til at søge efter kemiske og biologiske våben i storbyer.

Efterligning af gekkoens fødder

Mennesker kan også lære meget af landdyrene. Som et eksempel kan nævnes den lille øgle gekkoen, der er i stand til at klatre på vægge og lofter. Allerede på Bibelens tid var gekkoen kendt for denne utrolige evne. (Ordsprogene 30:28) Hvad er hemmeligheden bag dens evne til at trodse tyngdekraften?

At gekkoen kan hænge fast på selv meget glatte overflader, skyldes at dens fødder er dækket af bittesmå hårlignende børster. Fødderne udsondrer ikke lim, men gør brug af en svag molekylær kraft. Molekylerne på de to overflader binder sig til hinanden på grund af meget svage tiltrækkende kræfter der kaldes van der Waals-kræfter. Normalt er tyngdekraften stærkere end disse kræfter, hvilket er grunden til at vi mennesker ikke kan klatre op ad en væg blot ved at placere hænderne på den. Men gekkoens bittesmå børster gør at der bliver flere kontaktpunkter mellem fødderne og væggen. Når van der Waals-kræfterne ganges med de tusinder af børster på gekkoens fødder, bliver vedhæftningskraften tilstrækkelig stor til at den lille øgle kan holde sig fast på en overflade.

Hvad kan man bruge denne opdagelse til? Syntetiske materialer som er en efterligning af gekkoens fødder, kunne bruges som et alternativ til velcro — en anden opfindelse der bygger på en idé hentet fra naturen.a Tidsskriftet The Economist citerer en forsker for at sige at „gekkotape“ måske i særlig grad vil kunne benyttes „til medicinske formål hvor kemiske klæbemidler ikke kan bruges“.

Hvem skal have æren?

Den amerikanske rumfartsorganisation er ved at udvikle en flerbenet robot der går ligesom en skorpion, og ingeniører i Finland har allerede fremstillet en seksbenet traktor der som et kæmpe insekt kan klatre over genstande. Nogle forskere har fremstillet tekstil med små skæl som efterligner den måde kogler åbner og lukker sig på. En bilproducent har udviklet en bil som efterligner det forbløffende strømlinede design hos kuffertfisken. Og andre forskere undersøger søøre-skallers stødabsorberende egenskaber med det formål at fremstille lettere og stærkere skudsikre veste.

Naturen giver inspiration til så mange idéer at forskere har oprettet en database hvori der allerede er katalogiseret i tusindvis af forskellige biologiske systemer. Forskere kan søge i denne database for at finde „naturlige løsninger på deres designproblemer,“ skriver The Economist. De naturlige systemer i denne database er blevet kaldt „biologiske patenter“. En patenthaver er normalt den person eller virksomhed som har patenteret en ny idé eller maskine. Om denne biologiske patentdatabase siger The Economist: „At forskerne kalder biomimetiske idéer for ’biologiske patenter’, er blot med til at understrege at det i realiteten er naturen der er patenthaveren.“

Hvordan har naturen fået alle disse geniale idéer? Mange forskere tilskriver de geniale frembringelser i naturen millioner af års tilfældig udvikling. Andre forskere er imidlertid nået til en anden konklusion. I 2005 skrev mikrobiologen Michael Behe følgende i The New York Times: „Den tydelige forekomst af design [i naturen] er et overbevisende argument: Hvis noget ser ud som en and, går som en and og rapper som en and, har vi — medmindre der foreligger klare beviser for det modsatte — grundlag for at slutte at det vitterlig er en and.“ Hvad er hans konklusion? „Man skal ikke affærdige at noget er designet, bare fordi det er så tydeligt.“

En ingeniør som konstruerer en mere driftssikker og effektiv flyvinge, fortjener selvfølgelig at få ære for sit design. En der opfinder en tape der kan bruges til flere formål, stof som er mere behageligt at have på, eller en bil der er mere økonomisk i drift, fortjener også at få ære for sin bedrift. Ja, faktisk betragtes det som en forbrydelse hvis en fabrikant efterligner noget som en anden har designet og har patent på, og undlader at kreditere vedkommende for det.

Synes du at det er logisk at højtuddannede forskere som frembringer ringe efterligninger af de naturlige systemer med henblik på at løse ingeniørmæssige problemer, giver den fornuftløse evolution æren for de oprindelige idéer? Hvis en efterligning forudsætter intelligens, hvad så med originalen? Ja, hvem fortjener størst ære, kunstneren eller den elev som efterligner ham?

En logisk konklusion

Efter at have overvejet vidnesbyrdene om design i naturen føler mange mennesker måske som salmisten der skrev: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Salme 104:24) Bibelskribenten Paulus nåede til den samme konklusion: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:19, 20.

Mange oprigtige mennesker som respekterer Bibelen og tror på Gud, anfører imidlertid at Gud muligvis har brugt evolutionen til at frembringe de mange undere i naturen. Hvad siger Bibelen om det?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Hvordan har naturen fået så mange gode idéer?

[Tekstcitat på side 6]

Hvem er naturens patenthaver?

[Ramme/​illustrationer på side 7]

Hvis en efterligning forudsætter intelligens, hvad så med originalen?

Vingerne på dette meget manøvredygtige fly er en efterligning af mågevinger

Gekkoens fødder bliver ikke snavsede, efterlader aldrig spor, kan fastgøre sig på alle overflader undtagen teflon samt uden besvær få fæste og løsne sig. Forskere prøver at efterligne dem

Kuffertfiskens forbløffende strømlinede udformning har givet inspiration til en bil

[Kildeangivelser]

Flyvemaskine: Kristen Bartlett/ University of Florida; gekkofod: Breck P. Kent; kuffertfisk og bil: Mercedes-Benz USA

[Ramme/​illustrationer på side 8]

NAVIGATØRER SOM ER INSTINKTIVT VISE

Mange dyr er ’instinktivt vise’ i den måde de finder vej på. (Ordsprogene 30:24, 25) Lad os se på to eksempler.

◼ Trafikregulering blandt myrer Hvordan finder myrer tilbage til deres bo efter at have hentet føde? Forskere i Storbritannien har opdaget at nogle myrer ikke alene bruger duftspor for at gøre det lettere at finde hjem igen, men også geometri. For eksempel laver faraomyrerne „stier som stråler ud fra boet og deler sig i en vinkel på 50 til 60 grader,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Hvad bemærkelsesværdigt er der ved et sådant mønster? Når en myre der er på vej tilbage til boet, kommer til et sted hvor stien deler sig, vil den instinktivt følge den vej som afviger mindst, og som uvægerligt fører til boet. Artiklen siger: „Geometrien i det forgrenede netværk af stier fremmer afviklingen af myretrafikken — især når myrerne går i to retninger — og minimerer den mængde energi den enkelte myre spilder ved at gå i den forkerte retning.“

◼ Fuglekompasser Mange fugle navigerer meget præcist over lange afstande og i al slags vejr. Hvordan? Forskere har opdaget at fugle kan registrere Jordens magnetfelt. Men Jordens „magnetfeltlinjer varierer fra sted til sted og peger ikke altid mod retvisende nord,“ oplyser tidsskriftet Science. Hvad er det der forhindrer trækfugle i at komme ud af kurs? Det lader til at fuglene hver aften justerer deres indre kompas efter den nedgående sol. Eftersom det sted hvor solen går ned, forandrer sig alt efter breddegrad og årstid, mener forskerne at fuglene kan kompensere for forandringerne ved hjælp af „et biologisk ur som fortæller dem hvad tid på året det er,“ siger Science.

Hvem har programmeret myren til at forstå geometri? Hvem har udstyret fugle med et kompas, et biologisk ur og en hjerne som kan tolke de oplysninger disse instrumenter giver? En fornuftløs evolutionsproces? Eller en intelligent Skaber?

[Kildeangivelse]

© E.J.H. Robinson 2004

Skabte Gud liv ved hjælp af evolution?

„Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — ÅBENBARINGEN 4:11.

KORT efter at Charles Darwins evolutionsteori havde vundet indpas, begyndte mange af de såkaldt kristne trosretninger at lede efter forklaringsmodeller som kunne forene denne teori med deres tro på Gud.

I dag er de fleste „kristne“ trosretninger tilsyneladende villige til at acceptere tanken om at Gud brugte evolutionsprocessen da han frembragte liv. Nogle tror at Gud forprogrammerede universet på en sådan måde at livet opstod spontant af livløse kemiske stoffer, og at det efterhånden førte til frembringelsen af mennesket. Tilhængere af denne lære, som kaldes teistisk evolutionisme, mener ikke at Gud greb ind i processen efter at den var gået i gang. Andre kredse tror at Gud lod evolutionen frembringe de fleste familier af planter og dyr, men at han indimellem greb ind for at holde processen i gang.

Kan skabelse og evolution forenes?

Er det rigtigt at evolutionsteorien kan forenes med det Bibelen lærer? Hvis evolutionsteorien var sand, ville Bibelens beretning om skabelsen af det første menneske, Adam, i bedste fald kun være en fortælling der havde en morale, og ikke være noget der skulle forstås bogstaveligt. (1 Mosebog 1:26, 27; 2:18-24) Var det sådan Jesus opfattede Bibelens skabelsesberetning? Han sagde: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Mattæus 19:4-6.

Her citerede Jesus fra skabelsesberetningen i Første Mosebog, kapitel 2. Hvis Jesus mente at det første ægteskab var en opdigtet historie, ville han da have henvist til det for at støtte sin lære om ægteskabets hellighed? Nej. Jesus henviste til skabelsesberetningen fordi han vidste at den beskrev en virkelig begivenhed. — Johannes 17:17.

Jesu disciple troede også på skabelsesberetningen i Første Mosebog. For eksempel sporer Lukas’ evangelium Jesu afstamning helt tilbage til Adam. (Lukas 3:23-38) Hvis Adam var en opdigtet person, hvornår ville denne slægtslinje da skifte fra faktum til myte? Hvis selve roden af Jesu stamtræ var mytologisk, hvor overbevisende ville Jesu påstand om at han var Messias og født i Davids slægtslinje, da have været? (Mattæus 1:1) Bibelskribenten Lukas sagde at han ’omhyggeligt havde gået alle ting igennem forfra’. Han troede tydeligvis på skabelsesberetningen i Første Mosebog. — Lukas 1:3.

Apostelen Paulus forbandt sin tro på Jesus med sin tro på skabelsesberetningen. Han skrev: „Eftersom døden er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ (1 Korinther 15:21, 22) Hvis Adam ikke var hele menneskehedens bogstavelige forfader — den hvorigennem „synden kom ind i verden . . . og døden gennem synden“ — hvorfor skulle Jesus da dø for at fjerne virkningerne af den nedarvede synd? — Romerne 5:12; 6:23.

Ved at undergrave troen på Bibelens skabelsesberetning fjerner man selve grundlaget for den kristne tro. Evolutionsteorien og Kristi lære kan ikke forenes. Ethvert forsøg på at forene de to ting vil kun resultere i at man får en svag tro og let kan blive ’kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind’. — Efeserne 4:14.

Tro baseret på et solidt grundlag

Bibelen har i århundreder været udsat for kritik og angreb, men gang på gang er dens ord blevet bekræftet. Når Bibelen berører historiske, sundhedsmæssige og videnskabelige emner, har dens oplysninger altid vist sig at være rigtige. Dens råd om menneskers indbyrdes forhold er pålidelige og tidløse. Menneskers filosofiske anskuelser og teorier spirer frem ligesom det grønne græs og visner med tiden, men Guds ord „vil bestå evindelig“. — Esajas 40:8.

Evolutionslæren er ikke kun en videnskabelig teori. Det er en filosofi som blomstrede op og derefter florerede i flere årtier. I de senere år har Darwins traditionelle evolutionsteori dog selv undergået en udvikling — og har endog ’muteret’ — efterhånden som man har prøvet at bortforklare det voksende antal vidnesbyrd om design i naturen. Vi vil gerne opfordre dig til at undersøge dette emne nærmere. Det kunne du gøre ved at læse de andre artikler her i bladet. Du kunne også læse de publikationer der vises på denne side og på side 32.

Når du har undersøgt emnet, vil du sikkert få større tillid til det Bibelen siger om fortiden. Og vigtigere endnu, din tro på Bibelens løfter for fremtiden vil blive styrket. (Hebræerne 11:1) Du vil måske også føle dig tilskyndet til at prise Jehova, den som „frembragte himmel og jord“. — Salme 146:6.

YDERLIGERE LÆSESTOF

En bog for alle mennesker Specifikke eksempler på at Bibelen er pålidelig nævnes i denne brochure

Findes der en Skaber som interesserer sig for os? Undersøg flere videnskabelige vidnesbyrd, og find ud af hvorfor en kærlig Gud tillader så mange lidelser

Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Spørgsmålet „Hvad er Guds hensigt med jorden?“ besvares i kapitel 3 i denne bog

[Tekstcitat på side 10]

Jesus troede på Bibelens skabelsesberetning. Tog han fejl?

[Ramme på side 9]

HVAD FORSTÅS VED „EVOLUTION“?

Ordet evolution stammer fra latin og er blevet defineret som „langsom forandring af en tilstand“. (Munksgaards Fremmedordbog) Det kan egentlig anvendes om ethvert forhold hvor noget udvikles ved en jævn forandringsproces. For eksempel bruges det om de små forandringer man ser i levende organismer der tilpasser sig deres miljø. Men ordet bruges specielt i forbindelse med den teori der går ud på at livet er opstået af livløse kemiske stoffer der har dannet celler som kan reproducere sig selv, hvorefter mere og mere komplicerede livsformer er opstået, med mennesket som den mest intelligente af disse. Det er i denne specielle betydning vi anvender ordet evolution her i artiklen.

[Kildeangivelse på side 10]

Rumfoto: J. Hester and P. Scowen (AZ State Univ.), NASA

Interview med en biokemiker

I 1996 udgav Michael J. Behe, som er professor i biokemi ved Lehigh University i Pennsylvania, USA, sin bog Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolution. Vågn op! for 8. maj 1997 bragte nogle artikler under temaet „Hvordan er vi blevet til? Hensigt eller tilfældighed?“ hvori der blev henvist til Michael Behes bog. I de ti år der er gået siden udgivelsen af Darwin’s Black Box, har forskere der går ind for evolutionsteorien, på enhver måde forsøgt at imødegå hans argumenter. Kritikere har beskyldt ham for at lade sin religiøse overbevisning — Michael Behe er katolik — sløre sin videnskabelige dømmekraft. Andre påstår at hans ræsonnementer er uvidenskabelige. Vågn op! har interviewet Michael Behe for at finde ud af hvorfor hans synspunkter har skabt så megen polemik.

VÅGN OP!: HVORFOR MENER DU AT DER I ALT LEVENDE ER STÆRKE VIDNESBYRD OM INTELLIGENT DESIGN?

PROF. MICHAEL BEHE: Hver gang vi ser noget der har komplekse funktioner, drager vi den slutning at det er designet. Tag for eksempel de maskiner vi bruger i det daglige — en græsslåmaskine, en bil eller selv mere enkle ting. Et eksempel jeg ofte bruger, er en musefælde. Man konkluderer at musefælden er designet fordi man ser forskellige dele der er sat sammen for at udføre funktionen at fange en mus.

Man er nu nået så langt inden for den videnskabelige forskning at man har fundet frem til det grundlag livet bygger på. Og til vores store forundring har forskere opdaget funktionsdygtige, komplekse maskiner på livets molekylære plan. For eksempel er der inde i levende celler små molekylære „lastvogne“ der transporterer forsyninger fra den ene ende af cellen til den anden. Og små molekylære „skilte“ fortæller disse „lastvogne“ om de skal dreje til venstre eller til højre. Visse celler har molekylære „påhængsmotorer“ der driver dem frem gennem væske. I enhver anden sammenhæng ville man, når man så en sådan funktionel kompleksitet, konkludere at disse ting var designet. Der findes ingen anden forklaring på denne kompleksitet, uanset hvad tilhængere af Darwins evolutionsteori siger. Alle erfaringer siger at sådanne mekanismer vidner om design, og det er derfor kun rimeligt at mene at disse molekylære systemer også er intelligent designet.

VÅGN OP!: HVORFOR TROR DU AT DE FLESTE AF DINE KOLLEGER ER UENIGE I DINE KONKLUSIONER VEDRØRENDE INTELLIGENT DESIGN?

PROF. MICHAEL BEHE: Mange forskere er uenige i mine konklusioner fordi de indser at tanken om intelligent design fører til antagelser som ligger uden for det videnskabelige område — at denne tanke synes at pege stærkt i retning af noget som står over den fysiske verden. Denne konklusion gør mange mennesker nervøse. Men jeg har altid lært at den videnskabelige forskning skal gå i den retning beviserne peger, og det uanset hvor de fører den hen. Jeg mener at det er kujonagtigt at krybe uden om noget beviserne peger så stærkt på, udelukkende fordi man mener at en sådan konklusion har nogle uvelkomne filosofiske implikationer.

VÅGN OP!: HVAD SVARER DU DE KRITIKERE SOM HÆVDER AT DET AT ACCEPTERE TANKEN OM INTELLIGENT DESIGN FREMMER UVIDENHED?

PROF. MICHAEL BEHE: At konkludere at naturen er designet er ikke et udtryk for uvidenhed. Denne konklusion bygger på hvad vi ved og ikke på hvad vi ikke ved. Da Darwin udgav sin bog Arternes Oprindelse for 150 år siden, forekom livet at være simpelt. Forskere troede at cellen var så simpel at den spontant kunne boble op fra havets dynd. Men siden da har videnskaben fundet ud af at celler er utrolig komplekse, langt mere komplekse end maskinerne fra det 21. århundrede. Denne funktionsdygtige kompleksitet vidner om formålsbestemt design.

VÅGN OP!: HAR VIDENSKABEN FREMSKAFFET NOGEN BEVISER FOR AT EN UDVIKLING VED NATURLIG UDVÆLGELSE SKULLE HAVE DANNET DE KOMPLEKSE MOLEKYLÆRE MASKINER SOM DU TALER OM?

PROF. MICHAEL BEHE: Hvis man søger i den videnskabelige litteratur, vil man opdage at ingen seriøst har prøvet — gennem et eksperiment eller ved opstilling af en udførlig videnskabelig model — at forklare hvordan sådanne molekylære maskiner skulle være blevet til ved evolutionære processer. Og det er på trods af at mange videnskabelige organisationer, som for eksempel National Academy of Sciences og American Association for the Advancement of Science, igennem de ti år der er gået siden min bog blev udgivet, indtrængende har opfordret deres medlemmer til at gøre hvad de kan for at mane den tanke til jorden at selve livet vidner om intelligent design.

VÅGN OP!: HVAD SVARER DU DEM DER PEGER PÅ AT NOGLE PLANTER OG DYR PÅ VISSE OMRÅDER ER DÅRLIGT DESIGNET?

PROF. MICHAEL BEHE: At vi ikke ved hvorfor en organisme er udstyret med visse egenskaber eller indeholder visse dele, betyder ikke at disse egenskaber eller dele er uden betydning. For eksempel troede man engang at de såkaldte rudimentære organer viste at det menneskelige legeme og andre organismer var dårligt designet. Man anså for eksempel engang blindtarmen og mandlerne for at være rudimentære organer, og man fjernede dem rutinemæssigt. Men så fandt man ud af at disse organer har betydning for immunsystemet, og de anses ikke længere for rudimentære.

Noget andet man skal huske, er at i biologiens verden sker visse ting tilsyneladende tilfældigt. Men det at min bil har en bule eller at dækket punkterer, betyder ikke at bilen eller dækket ikke er designet. På samme måde betyder dét at noget sker tilfældigt i biologiens verden heller ikke at livets avancerede, komplekse molekylære mekanismer er opstået ved et tilfælde. Et sådant argument er simpelt hen ikke logisk.

[Tekstcitat på side 12]

„Jeg mener at det er kujonagtigt at krybe uden om noget beviserne peger så stærkt på, udelukkende fordi man mener at en sådan konklusion har nogle uvelkomne filosofiske implikationer“

Evolution — Et faktum?

„EVOLUTION er lige så meget et faktum som solens varme er det,“ hævder den fremtrædende professor og evolutionsforsker Richard Dawkins. Det er selvfølgelig rigtigt at eksperimenter og direkte iagttagelser beviser at solen er varm. Men giver eksperimenter og direkte iagttagelser de samme uigendrivelige beviser for at evolutionslæren er sand?

Før vi besvarer det spørgsmål, er der noget vi må gøre os klart. Mange forskere har lagt mærke til at der over en vis tidsperiode kan ske små forandringer hos efterkommerne af levende organismer. Charles Darwin kaldte denne proces „en af Modifikation ledsaget Afstamning“. Man har direkte kunnet iagttage sådanne forandringer, og de er blevet efterprøvet gennem eksperimenter og anvendt af plante- og dyreavlere.a Disse ændringer kan ikke bestrides. Forskere bruger imidlertid betegnelsen „mikroevolution“ om sådanne små ændringer. Dette udtryk antyder hvad mange forskere hævder — at disse bittesmå forandringer er et bevis på forekomsten af et helt andet fænomen, et som ingen har iagttaget, nemlig det de kalder makroevolution.

Darwin gik imidlertid langt videre end til at sige at forandringer kunne iagttages direkte. I sin berømte bog Arternes oprindelse skrev Darwin: „Jeg betragter alle Væsener, ikke som særegne Skabelsesprodukter, men som Efterkommere af nogle faa Væsener.“ Darwin sagde at disse oprindelige „faa Væsener“, eller såkaldt simple livsformer, gennem „overordentlig smaa Ændringer“ og over enorme tidsperioder langsomt udviklede sig til de millioner af forskellige livsformer der er på Jorden. Evolutionister hævder at der skete en ophobning af disse små ændringer som førte til de store forandringer der skulle til for at fisk kunne blive til padder, og aber til mennesker. Disse formodede store forandringer omtales som makroevolution. Mange finder denne påstand plausibel. De ræsonnerer som så at hvis der kan ske små ændringer inden for en art, hvorfor skulle evolutionsprocessen så ikke over lange tidsperioder kunne forårsage store ændringer?b

Teorien om makroevolution hviler på tre grundlæggende antagelser:

1. Mutationer udgør det råmateriale der er nødvendigt for dannelse af nye arter.c

2. Naturlig selektion fører til dannelse af nye arter.

3. Fossiler dokumenterer makroevolutionære forandringer i planter og dyr.

Er makroevolution så velunderbygget at den bør betragtes som en kendsgerning?

Kan der opstå nye arter som følge af mutationer?

Mange detaljer i planter og dyr bestemmes af de oplysninger der findes i deres genetiske kode, de arbejdstegninger der er i hver eneste cellekerne.d Forskere har opdaget at mutationer — eller vilkårlige forandringer — i den genetiske kode kan medføre ændringer i planters og dyrs afkom. I 1946 hævdede Hermann J. Muller, nobelpristager og banebrydende genetiker: „Denne akkumulation af mange sjældne og hovedsagelig bittesmå ændringer er ikke alene det primære middel til forædling af planter og dyr, men også, i endnu højere grad, den måde evolutionen er foregået på, drevet af naturlig selektion.“

Læren om makroevolution bygger på den antagelse at mutationer ikke alene kan føre til nye arter, men også til helt nye familier af planter og dyr. Kan denne stærke påstand på nogen måde efterprøves? Lad os se nærmere på hvad cirka 100 års arvelighedsforskning har vist.

I slutningen af 1930’erne antog forskere med stor begejstring den tanke at hvis naturlig selektion kunne frembringe nye plantearter som følge af tilfældige mutationer, så måtte kunstig selektion af mutationer, altså en selektion foretaget af mennesker, kunne gøre det endnu mere effektivt. „Blandt mange biologer og især blandt plante- og dyreavlere bredte der sig en euforisk stemning,“ siger Wolf-Ekkehard Lönnig, en forsker fra Max Planck-instituttet for planteavlsforskning i Tyskland, i et interview med Vågn op! Hvorfor gjorde der det? Lönnig, som har forsket i mutationer i planter i 28 år, siger: „Forskerne mente at tiden var inde til at revolutionere den traditionelle metode at avle planter og dyr på. De troede at de ved at fremme og udvælge gavnlige mutationer kunne frembringe nye og bedre planter og dyr.“e

Videnskabsfolk i USA, Asien og Europa iværksatte velfinancierede forskningsprogrammer og brugte metoder som man mente ville fremskynde denne udvikling. Hvilke resultater opnåede de efter mere end 40 års intensiv forskning? „Trods enorme udgifter endte forsøget på at fremavle mere effektive varieteter ved bestråling som en stor fiasko,“ siger forskeren Peter von Sengbusch. Lönnig siger: „I 1980’erne havde euforien blandt forskerne i hele verden lagt sig helt, og deres forhåbninger var bristet. Mutationsavl som en særskilt forskningsgren blev opgivet i de vestlige lande. Stort set alle mutanter havde ’negativ selektionsværdi’, det vil sige at de døde eller var svagere end de naturlige varieteter.“f

Ikke desto mindre har cirka 100 års forskning i mutationer og især 70 års forskning i mutationsavl hjulpet forskere til at drage nogle slutninger angående mutationers medvirken til dannelse af nye arter. Efter at have undersøgt vidnesbyrdene konkluderer Lönnig: „En oprindelig art [af planter eller dyr] kan ikke omdannes til en helt ny art som følge af mutationer. Denne konklusion stemmer med samtlige forsøg og resultater inden for mutationsforskning i det 20. århundrede samt med sandsynlighedsteoretiske modeller. Loven om tilbagevendende variation indebærer således at arter som adskiller sig genetisk fra andre arter, har grænser som tilfældige mutationer ikke kan ophæve eller overskride.“

Hvad betyder alt dette? Jo, hvis højtuddannede forskere ikke er i stand til at frembringe nye arter ved kunstigt at fremme og udvælge gavnlige mutationer, er det da sandsynligt at en fornuftløs proces ville kunne gøre det bedre? Hvis forskningen viser at en oprindelig art ikke kan udvikle sig til en helt ny art som følge af mutationer, hvordan skulle makroevolution så have kunnet finde sted?

Fører naturlig selektion til dannelse af nye arter?

Darwin mente at det han kaldte naturlig selektion, ville begunstige de livsformer som var bedst egnede til det omgivende miljø, mens de mindre egnede livsformer efterhånden ville uddø. Vor tids evolutionister hævder at efterhånden som arterne bredte sig og blev isolerede, favoriserede den naturlige selektion de arter hvis genmutationer gjorde dem bedst egnede til deres nye miljøforhold. Det medførte, påstår evolutionisterne, at disse isolerede grupper med tiden udviklede sig til helt nye arter.

Som nævnt tidligere viser forskningsresultater tydeligt at helt nye plante- og dyrearter ikke kan frembringes ved mutationer. Hvilke beviser fremfører evolutionisterne da for deres påstand om at naturlig selektion ’vælger’ gavnlige mutationer så der dannes nye arter? En brochure udgivet i 1999 af National Academy of Sciences (NAS) i USA siger: „Et særligt overbevisende eksempel på speciation [artsdannelse] er de 13 finkearter som Darwin studerede på Galápagosøerne, og som i dag kaldes Darwins finker.“

I 1970’erne begyndte en forskningsgruppe ledet af Peter og Rosemary Grant at studere disse finker. Gruppen opdagede efter et år med tørke at finker med lidt større næb havde været mere overlevelsesdygtige end finker med mindre næb. Eftersom en af de vigtigste måder hvorpå man kan identificere de 13 finkearter, er at betragte næbbenes størrelse og form, troede man at denne opdagelse var betydningsfuld. Brochuren fortsætter: „Ægteparret Grant skønner at der, hvis der indtræffer tørke på øerne cirka en gang hvert 10. år, måske vil opstå en ny finkeart i løbet af blot 200 år.“

Brochuren undlader dog at nævne nogle vigtige men i denne forbindelse pinlige kendsgerninger. I årene efter tørken blev de finker der havde et mindre næb, igen de dominerende i populationen. I 1987 skrev Peter Grant og universitetsstuderende Lisle Gibbs derfor i det videnskabelige tidsskrift Nature at der var sket „en ændring i selektionsretningen“. I 1991 skrev Peter Grant at „populationen, som er underkastet naturlig selektion, oscillerer frem og tilbage“ hver gang klimaet ændrer sig. Forskerne lagde også mærke til at nogle af de forskellige „arter“ af finker parrede sig med hinanden og frembragte afkom som klarede sig bedre end forældrefuglene. Peter og Rosemary Grant konkluderede at hvis dette fortsatte, kunne det inden for 200 år resultere i at to „arter“ smeltede sammen til én art.

George Christopher Williams, som er evolutionsbiolog, skrev tilbage i 1966: „Jeg finder det beklageligt at teorien om naturlig selektion i første omgang blev udviklet som en forklaring på evolutionær forandring. Den er langt vigtigere som en forklaring på videreførelsen af adaptation.“ I 1999 skrev evolutionsteoretikeren Jeffrey Schwartz at hvis Williams’ konklusioner er rigtige, kan det godt være at naturlig selektion medvirker til at arterne bedre kan tilpasse sig livets omskiftelige forhold, men „den skaber ikke noget nyt“.

Nej, Darwins finker er ikke blevet til „noget nyt“. De er stadig finker. Og dét at de formerer sig indbyrdes, sår tvivl om de måder hvorpå nogle evolutionister definerer en art. De er også med til at vise at selv ansete videnskabelige akademier ikke holder sig tilbage fra at fremlægge forskningsresultater på en forudindtaget måde.

Kan fossilerne dokumentere makroevolutionære ændringer?

Den tidligere nævnte brochure fra NAS giver læseren det indtryk at de fossiler forskerne har fundet, til overmål dokumenterer makroevolution. Den siger: „Man har fundet så mange mellemformer mellem fisk og padder, mellem padder og krybdyr, mellem krybdyr og pattedyr og langs primaternes udviklingslinje at det ofte er vanskeligt at fastslå kategorisk hvornår overgangen fra én art til en anden har fundet sted.“

Denne udtalelse kan man godt undre sig over. Hvorfor? I et nummer af tidsskriftet National Geographic i 2004 blev fossilmaterialet beskrevet som „en film om evolutionen, hvor 999 af hver 1000 billeder er klippet væk“. Kan de resterende et ud af tusind „billeder“ dokumentere den makroevolutionære proces? Hvad viser fossilerne os i virkeligheden? Niles Eldredge, en inkarneret evolutionist, indrømmer at fossilmaterialet viser at der over længere tidsrum „kun sker lidt eller ingen akkumulation af evolutionære ændringer i de fleste arter“.

Til dato har forskere verden over gravet omkring 200 millioner store fossiler og milliarder af mikrofossiler op af jorden og katalogiseret dem. Mange forskere er enige om at dette omfattende og detaljerede fossilmateriale viser at alle hovedgrupper af dyr opstod pludseligt og forblev praktisk talt uforandrede, og at mange arter forsvandt lige så hurtigt som de kom. Efter at have set nærmere på hvad fossilmaterialet viser, skriver biologen Jonathan Wells følgende: „Når det gælder riger, rækker og klasser er en af modifikation ledsaget afstamning fra fælles forfædre tydeligvis ikke en videnskabelig kendsgerning. At dømme efter fossilmaterialet og vores viden om de molekylære systemer er den ikke engang en velunderbygget teori.“

Er evolution et faktum?

Hvorfor holder mange fremtrædende evolutionister på at makroevolution er et faktum? Efter at have kritiseret nogle af Richard Dawkins ræsonnementer skrev en førende evolutionist, Richard Lewontin, at mange forskere er villige til at acceptere videnskabelige påstande som strider mod sund fornuft, „fordi vi har en større forpligtelse, en forpligtelse over for materialismen“.g Mange forskere vil ikke engang overveje muligheden af at der eksisterer en intelligent Designer. Lewontin begrunder det med at „vi ikke kan tillade at der kommer en guddommelig fod inden for døren“.

I tidsskriftet Scientific American citeres sociologen Rodney Stark for at sige: „I 200 år har man fremmet den idé at man for at være forsker må holde sit sind fri af religionens lænker.“ Han nævner endvidere at på de universiteter hvor der drives forskning, „holder de troende deres mund“, og „de irreligiøse diskriminerer“. Stark tilføjer: „I de øverste lag [af forskningsmiljøet] belønnes man for at være ikkereligiøs.“

Hvis du vil acceptere læren om makroevolution, må du tro på at agnostiske og ateistiske forskeres fortolkning af videnskabelige fund ikke er farvet af deres personlige overbevisning. Du må tro på at alle komplekse livsformer blev frembragt som følge af mutationer og naturlig selektion, til trods for at 100 års forskning — hvor man har studeret milliarder af mutationer — har vist at mutationer ikke har medført at en eneste klart defineret art er blevet omdannet til en helt ny art. Du må tro på at alle levende væsener gradvis har udviklet sig fra en fælles forfader, til trods for at fossilmaterialet tydeligt viser at hovedgrupperne af planter og dyr opstod pludseligt og ikke udviklede sig til helt nye arter, selv over meget lange tidsforløb. Lyder dét som en overbevisning der er baseret på fakta?

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 15]

„En oprindelig art [af planter eller dyr] kan ikke omdannes til en helt ny art som følge af mutationer“

[Tekstcitat på side 16]

Darwins finker er højst med til at vise at en art kan tilpasse sig klimaforandringer

[Tekstcitat på side 17]

Fossilmaterialet viser at alle hovedgrupper af dyr opstod pludseligt og forblev praktisk talt uforandrede

[Oversigt på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HVORDAN ORGANISMER KLASSIFICERES

Organismer er klassificeret i et hierarkisk system der begynder med arter og slutter med riger.h Sammenlign for eksempel klassifikationen af mennesket og bananfluen som er opført nedenfor.

MENNESKET BANANFLUEN

Art sapiens melanogaster

Slægt Homo Drosophila

Familie Hominider Drosophilidae

Orden Primater Diptera

Klasse Pattedyr Insekter

Række Chordater Leddyr

Rige Dyr Dyr

[Fodnote]

[Kildeangivelse]

Oversigt baseret på bogen Icons of Evolution — Science or Myth? Why Much of What We Teach About Evolution Is Wrong, af Jonathan Wells

[Illustrationer på side 15]

En mutant af en bananflue (øverst) er, selvom den er misdannet, stadig en bananflue

[Kildeangivelse]

© Dr. Jeremy Burgess/Photo Researchers, Inc.

[Illustrationer på side 15]

Forsøg med mutationer i planter viste gang på gang at antallet af nye mutanter aftog gradvis, mens de samme typer af mutanter regelmæssigt dukkede op igen (Den viste mutant har større blomster)

[Kildeangivelse på side 13]

Fra et foto af Mrs. J.M. Cameron/ U.S. National Archives photo

[Kildeangivelse på side 16]

Hoveder af finker: © Dr. Jeremy Burgess/ Photo Researchers, Inc.

[Kildeangivelser på side 17]

Dinosaur: © Pat Canova/Index Stock Imagery; fossiler: GOH CHAI HIN/AFP/Getty Images

Derfor tror vi på en Skaber

Mange eksperter på forskellige videnskabelige områder har lagt mærke til at naturen bærer præg af ’intelligent design’. De finder det ulogisk at den detaljerede kompleksitet i alt levende på jorden skulle være fremkommet ved et tilfælde. Mange videnskabsmænd og forskere tror derfor på en Skaber.

Blandt disse er nogle blevet Jehovas Vidner. De er overbeviste om at Bibelens Gud er arkitekten og bygmesteren bag det fysiske univers. Hvorfor er de kommet til den slutning? Vågn op! har spurgt nogle af dem. Læs her deres interessante kommentarer.a

’Den ufattelige kompleksitet der ses i alt levende’

◼ WOLF-​EKKEHARD LÖNNIG

PROFIL: Gennem de sidste 28 år har jeg forsket i genetiske mutationer i planter. I 21 af disse år har jeg været ansat på Max Planck-instituttet for planteavlsforskning i Köln i Tyskland. I næsten 30 år har jeg også tjent som ældste i en af Jehovas Vidners menigheder.

Gennem min empiriske forskning i genetik og mit studium af biologiske fag som fysiologi og morfologi står jeg ofte over for den enorme og til tider ufattelige kompleksitet der ses i alt levende. Studiet af disse emner har styrket min overbevisning om at en intelligent Førsteårsag står bag alt levende, selv de mest simple livsformer.

I videnskabelige kredse er man fuldt ud klar over hvor komplekst alt liv er. Men de fascinerende vidnesbyrd om dette bliver som regel fremlagt i en stærk evolutionistisk sammenhæng. Som jeg ser det, kan argumenterne imod Bibelens skabelsesberetning ikke stå prøve når de analyseres videnskabeligt. Jeg har set grundigt på sådanne argumenter i flere årtier. Efter at jeg i længere tid nøje har studeret levende organismer og tænkt over hvordan de love der styrer universet, synes at være perfekt afstemt til at der kan være liv på jorden, må jeg nødvendigvis tro på en Skaber.

„Alt har en årsag“

◼ BYRON LEON MEADOWS

PROFIL: Jeg bor i USA og arbejder med laserfysik for National Aeronautics and Space Administration (NASA). Jeg er i øjeblikket med i udviklingen af en teknologi til bedre overvågning af det globale klima og vejret samt af andre planetariske fænomener. Jeg virker som ældste i en af Jehovas Vidners menigheder i Kilmarnock Virginia-​området.

I min forskning beskæftiger jeg mig ofte med principperne for fysikkens love. Jeg søger at forstå hvordan og hvorfor visse ting sker. Inden for mit forskningsfelt ser jeg meget tydelige beviser på at alt har en årsag. Jeg mener at det er videnskabeligt fornuftigt at godtage at Gud er den oprindelige årsag til alt i naturen. Naturlovene er så konstante at jeg finder det umuligt at tro at de ikke er fastlagt af en Organisator, en Skaber.

Hvis denne konklusion er så indlysende, hvorfor tror mange forskere så på evolutionsteorien? Skyldes det mon at evolutionister har forudfattede meninger når de betragter deres bevismateriale? Det er ikke et usædvanligt fænomen blandt forskere. Men iagttagelser, uanset hvor overbevisende de måtte være, garanterer ikke en nøjagtig konklusion. En person der forsker i laserfysik, fastholder måske at lys er bølger i lighed med lydbølger, fordi lys ofte opfører sig som bølger. Men det er en ufuldstændig konklusion, for beviserne peger også på at lys opfører sig som partikler, såkaldte fotoner. Forskere der insisterer på at evolutionsteorien er et faktum, baserer på lignende måde deres konklusioner på blot en del af bevismaterialet og lader deres egne forudfattede meninger indvirke på hvordan de tolker det.

Det overrasker mig at man kan godtage evolutionsteorien som en kendsgerning når selv „eksperterne“ ikke kan enes om hvordan det alt sammen skulle være gået til. Hvem ville for eksempel stole på aritmetikken som en fastslået kendsgerning hvis nogle eksperter sagde at 2 plus 2 var 4, mens andre sagde at det var 3 eller muligvis 6? Hvis noget for at kunne kaldes videnskabeligt, skal være afprøvet, bevist og kunne gentages, så er teorien om at alt liv har udviklet sig fra en fælles forfader, ikke en videnskabelig kendsgerning.

„Der kan ikke komme noget af intet“

◼ KENNETH LLOYD TANAKA

PROFIL: Jeg er geolog og i øjeblikket ansat ved U.S. Geological Survey i Flagstaff, Arizona. I næsten 30 år har jeg deltaget i videnskabelig forskning inden for forskellige geologiske discipliner, deriblandt planetgeologi. Mange af mine videnskabelige artikler og geologiske kort over Mars har været offentliggjort i forskellige anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Som et af Jehovas Vidner bruger jeg omkring 70 timer om måneden på at fremme bibellæsning.

Jeg er blevet oplært til at tro på evolutionslæren, men jeg kunne ikke acceptere at den enorme energi der var nødvendig for at universet kunne blive til, var opstået uden en magtfuld Skabers medvirken. Der kan ikke komme noget af intet. Jeg har også fundet stærke argumenter i Bibelen der taler for at der findes en Skaber. Den indeholder nemlig talrige eksempler på videnskabelige kendsgerninger inden for mit eget speciale. For eksempel siger Bibelen at Jorden er kugleformet og hænger „på intet“. (Job 26:7; Esajas 40:22) Disse kendsgerninger stod skrevet i Bibelen lang tid før de kunne bevises gennem videnskabelig forskning.

Tænk på den måde vi er dannet på. Vi er udstyret med sanseopfattelse, selverkendelse, tænkeevne, kommunikationsevne og følelser; vi er især i stand til at opleve, værdsætte og give udtryk for kærlighed. Evolutionslæren kan ikke forklare hvordan disse skønne menneskelige egenskaber blev til.

Spørg dig selv: ’Hvor pålideligt eller troværdigt er det kildemateriale der bruges til støtte for evolutionslæren?’ De geologiske vidnesbyrd er ufuldstændige, komplekse og forvirrende. Evolutionister har ikke gennem videnskabelige metodikker i laboratoriet kunnet påvise hvordan de forskellige evolutionære processer skulle have fundet sted. Og selvom forskere generelt benytter gode forskningsmetoder når de indsamler data, lader de sig ofte lede af selviske motiver når de skal fortolke deres resultater. Nogle forskere har søgt at fremme deres egne synspunkter med ufuldstændige eller selvmodsigende data. Deres karriere og selvværdsfølelse betyder ofte meget for dem.

Både som forsker og som bibellæser søger jeg at finde frem til hele sandheden, det der stemmer med alle fastslåede kendsgerninger og iagttagelser, for at nå frem til den mest nøjagtige forståelse. Personligt finder jeg det mest logisk at tro på en Skaber.

„Cellens opbygning vidner tydeligvis om design“

◼ PAULA KINCHELOE

PROFIL: Jeg har flere års erfaring i celleforskning og forskning inden for molekylærbiologi og mikrobiologi. For tiden er jeg ansat ved Emory University i Atlanta, Georgia. På frivillig basis underviser jeg også russisktalende i Bibelen.

Som en del af mit biologistudium har jeg brugt fire år på udelukkende at studere cellen og dens dele. Jo mere jeg lærte om DNA, RNA, proteiner og metaboliske veje, jo mere forbløffet blev jeg over den kompleksitet, organisering og nøjagtighed jeg stødte på. Og selvom jeg blev imponeret over hvor meget vi mennesker har lært om cellen, slog det mig endnu mere hvor meget der stadig er at lære. Cellens opbygning vidner tydeligvis om design, og det er en af grundene til at jeg tror på Gud.

Studium af Bibelen har lært mig hvem Skaberen er, nemlig Jehova Gud. Jeg er overbevist om at han ikke blot er en intelligent Designer, men også en god og kærlig Fader som interesserer sig for mig. Bibelen forklarer meningen med livet og giver håb om en lykkelig fremtid.

Unge der i skolen bliver undervist i evolutionsteorien, kan ofte blive usikre med hensyn til hvad de skal tro. Det kan være en forvirrende tid for dem. Hvis de tror på Gud, kan deres tro blive sat på prøve. Men det er en prøve de kan bestå ved at undersøge de mange forbløffende ting i naturen og ved fortsat at vokse i kundskab om Skaberen og hans egenskaber. Det har jeg selv gjort, og jeg er nået til den slutning at Bibelens skabelsesberetning er nøjagtig og ikke er i modstrid med sand videnskab.

’Naturlovenes enestående simplicitet’

◼ ENRIQUE HERNÁNDEZ LEMUS

PROFIL: Jeg er en af Jehovas Vidners heltidsforkyndere. Jeg er også teoretisk fysiker og arbejder ved Mexicos nationale universitet. I øjeblikket arbejder jeg blandt andet med at finde en mulig termodynamisk forklaring på et fænomen der kaldes termogravitationelt stofsammenfald, en mekanisme der ligger til grund for dannelsen af stjerner. Jeg har også beskæftiget mig med komplekse dna-sekvenser.

Livet er simpelt hen for kompliceret til at kunne være opstået ved et tilfælde. Tag for eksempel den enorme mængde oplysninger der er i et dna-molekyle. Rent matematisk er sandsynligheden for at blot et enkelt kromosom kunne udvikles ved et tilfælde, mindre end 1 til 9 billioner; så usandsynligt at det må betragtes som umuligt. Jeg mener at det er absurd at tro at fornuftløse kræfter kunne danne ikke kun et enkelt kromosom, men hele den forbløffende kompleksitet der er at finde i alle levende organismer.

Når jeg desuden undersøger den komplekse måde stof opfører sig på, lige fra det mikroskopiske plan til gigantiske stjernetågers bevægelse i rummet, imponeres jeg over den enestående simplicitet i de naturlove som styrer deres bevægelser. For mig bærer disse love ikke kun præg af at være en enestående matematikers, men også en dygtig kunstners værk.

Folk bliver tit overraskede når jeg fortæller dem at jeg er et af Jehovas Vidner. Nogle gange spørger de mig om hvordan jeg kan tro på Gud. Det er en forståelig reaktion, for de fleste religioner tilskynder ikke deres medlemmer til at forlange at få beviser for det de får fortalt, eller til selv at undersøge det de tror på. Men Bibelen opfordrer os til at bruge „evnen til at tænke“. (Ordsprogene 3:21) Alle de vidnesbyrd om intelligent design der findes i naturen, såvel som beviserne fra Bibelen, har overbevist mig om at Gud ikke alene eksisterer, men også lytter til vore bønner.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 22]

Mars i baggrunden: Med tilladelse af USGS Astrogeology Research Program, http://​astrogeology.usgs.gov

Fascinerende mønstre i planteverdenen

HAR du lagt mærke til at mange planter vokser i spiralformation? På ydersiden af en ananas kan man for eksempel se 8 spiraler der går rundt i én retning, og 5 eller 13 der går i den modsatte retning. (Se billede 1). Hvis du kigger på frøene i en solsikke, vil du kunne få øje på måske 55, 89 eller flere spiraler som overlapper hinanden. Selv blomkål har spiraler. Når først du begynder at lægge mærke til disse spiraler, kan det blive en helt ny oplevelse for dig at tage til grønthandleren. Hvorfor vokser planter på denne måde? Har antallet af spiraler nogen betydning?

Hvordan vokser planter?

De fleste planter danner nye organer som stængler, blade og blomster fra et ganske lille, centralt vækstpunkt kaldt et meristem. Hver ny plantedel udvikler sig og vokser i en ny retning fra dette centrale punkt, i en vinkel der er forskudt i forhold til den forrige udvækst.a (Se billede 2). Hos de fleste planter anlægges de nye organer i en ganske særlig vinkel der danner spiraler. Hvilken vinkel er det?

Faktisk er det lidt af en udfordring at finde denne vinkel: Forestil dig at du skulle fremstille en plante hvis nye udvækster var anlagt sådan at de voksede tæt omkring vækstpunktet uden at noget af pladsen blev spildt. Måske ville du vælge at lade hver ny plantedel vokse i en vinkel der svarer til to femtedele af en omdrejning i forhold til det forrige organ. Dit problem ville i så fald være at hver femte nye udvækst ville vokse ud fra det samme sted og i samme retning. Derved ville der dannes rækker med en hel del spildt plads. (Se billede 3). I virkeligheden fører en hvilken som helst simpel brøk af en omdrejning til dannelsen af radiale rækker i stedet for en fuld udnyttelse af pladsen. Kun det der kaldes „det gyldne snit“, en vinkel på cirka 137,5 grader, vil resultere i en perfekt udnyttelse af pladsen. (Se billede 5). Hvorfor er denne vinkel så speciel?

Det gyldne snit er ideelt fordi det ikke kan udtrykkes som blot en simpel brøk af en omdrejning. Brøken 5/8 ligger tæt på at udtrykke det, 8/13 ligger tættere, og 13/21 ligger endnu tættere, men der findes ingen brøk som præcist kan angive det gyldne snit af en omdrejning. Når en ny udvækst vokser ud fra meristemet i netop denne vinkel i forhold til den foregående udvækst, vil der aldrig være to udvækster der vokser i nøjagtig samme retning. (Se billede 4). De nye plantedele vil da danne spiraler i stedet for en stjerneform.

Forbløffende nok kan man kun lave en computersimulering af de mønstre der opstår når plantedele vokser ud fra et vækstpunkt og danner genkendelige spiraler, hvis vinklen mellem de nye vækstdele er uhyre nøjagtig. Hvis man afviger blot en tiendedel grad fra det gyldne snit, vil man ikke opnå den ønskede effekt. — Se billede 5.

Hvor mange kronblade er der på en blomst?

Antallet af spiraler der opstår når vækst følger det gyldne snit, stemmer interessant nok som regel med et tal fra en talrække der kaldes fibonaccital. Denne talrække blev oprindelig beskrevet af den italienske matematiker Leonardo Fibonacci. I talrækken er hvert tal efter 1 lig med summen af de to foregående tal — 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, og så videre.

Blomsterne på mange planter som følger et spiralformet vækstmønster, har ofte et antal kronblade der falder inden for fibonaccitallene. Betagende nok har ranunkler ofte 5 kronblade, blodurt 8, brandbæger 13, asters 21, okseøje 34, og nyengelske asters omkring 55 eller 89. (Se billede 6). Frugt og grøntsager har ofte træk der stemmer med fibonaccitallene. Tværsnittet af en banan viser for eksempel et femkantet mønster.

„Alt har han frembragt smukt“

Kunstnere har længe anset noget der har det gyldne snit, for at være det mest tiltalende for øjet. Hvad får planter til at danne nye organer i nøjagtig denne fascinerende vinkel? Mange mener at det er endnu et eksempel på intelligent design i levende organismer.

Mange der tænker over den måde hvorpå alt levende er udformet, og på vores evne til at nyde disse ting, er nået frem til den erkendelse at det må være frembragt af en Skaber som ønsker at vi skal glæde os over livet. Om denne Skaber siger Bibelen: „Alt har han frembragt smukt til rette tid.“ — Prædikeren 3:11.

[Fodnote]

[Diagrammer på side 24, 25]

Billede 1

(Se publikationen)

Billede 2

(Se publikationen)

Billede 3

(Se publikationen)

Billede 4

(Se publikationen)

Billede 5

(Se publikationen)

Billede 6

(Se publikationen)

[Illustration på side 24]

Nærbillede af et meristem

[Kildeangivelse]

R. Rutishauser, Zürichs universitet, Schweiz

[Kildeangivelse på side 25]

Hvid blomst: Thomas G. Barnes @ USDA-​NRCS PLANTS Database

Betyder det noget hvad man tror?

TROR du der er en mening med livet? Hvis evolutionslæren var sand, ville det forholde sig som der siges i tidsskriftet Scientific American: „Vores nuværende forståelse af evolution medfører . . . at der ikke er nogen dybere mening med livet.“

Læg mærke til hvad der ligger bag disse ord. Hvis der ikke var nogen dybere mening med livet, så var formålet blot at være et godt menneske og, måske, give sine genetiske træk videre til næste generation. Ved døden ville man for evigt ophøre med at eksistere. Hjernen, der bevirker at man kan tænke, ræsonnere og meditere over meningen med livet, ville ganske enkelt være en af naturens tilfældigheder.

Det er ikke alt. Mange tilhængere af evolutionslæren hævder at Gud enten ikke eksisterer eller ikke blander sig i forholdene på jorden. I begge tilfælde ville vores fremtid hvile i hænderne på politiske, akademiske og religiøse ledere. Og efter historien at dømme ville samfundet fortsat være præget af kaos, konflikter og korruption. Hvis evolutionsteorien var sand, ville der være al mulig grund til at leve efter den fatalistiske devise: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Korinther 15:32.

Tag ikke fejl. Jehovas Vidner tror ikke på ovennævnte formodninger. De accepterer heller ikke det grundlag konklusionerne hviler på — evolutionsteorien. Jehovas Vidner tror derimod at Bibelen er sand. (Johannes 17:17) De anerkender det den siger om vores tilblivelse: „Hos dig [Gud] er livets kilde.“ (Salme 36:9) Disse ord har vidtrækkende betydning.

Der er en mening med livet. Skaberen har en kærlig hensigt som gælder for alle der vælger at leve i overensstemmelse med hans vilje. (Prædikeren 12:13) Denne hensigt indbefatter et løfte om at komme til at opleve en verden uden kaos, konflikter og korruption — ja, selv uden død. (Esajas 2:4; 25:6-8) Millioner af Jehovas Vidner over hele jorden kan bekræfte at det der giver livet virkelig mening, er at lære Gud at kende og at gøre hans vilje. — Johannes 17:3.

Det har altså betydning hvad du tror, for det kan have indflydelse på din lykke nu og på dit fremtidige liv. Valget er dit. Vil du tro på en teori som har ignoreret de mange vidnesbyrd om design i naturens verden? Eller vil du acceptere det Bibelen siger, nemlig at jorden og livet på den er et produkt af en mesterlig designer — Jehova Gud, som „har skabt alle ting“? — Åbenbaringen 4:11.

Hvad siger Bibelen?

Har videnskaben modbevist beretningen i Første Mosebog?

MANGE hævder at videnskaben modbeviser Bibelens skabelsesberetning. Men egentlig er det såkaldt kristne fundamentalisters synspunkter der er i modstrid med videnskaben. Det er ikke Bibelen. Nogle af disse ’kristne fundamentalister’ hævder fejlagtigt at hele det fysiske skaberværk, ifølge Bibelen, blev skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer for omkring 10.000 år siden.

Der er imidlertid ikke belæg i Bibelen for en sådan lære. Var der det, ville mange af de videnskabelige opdagelser som er gjort inden for de sidste hundrede år, ganske rigtigt skabe tvivl om Bibelens sandfærdighed. Et grundigt studium af Bibelen viser at det den siger, ikke er i strid med fastslåede videnskabelige kendsgerninger. Jehovas Vidner er derfor uenige med ’kristne’ fundamentalister og mange kreationister. Lad os se på hvad Bibelen virkelig lærer.

Hvornår var „begyndelsen“?

Beretningen i Første Mosebog indledes med de enkle og magtfulde ord: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Bibelforskere er enige om at dette vers omtaler en handling der fandt sted adskilt fra skabelsesdagene som er beskrevet fra vers 3 og fremefter. Dette er af meget stor betydning. Ifølge Bibelens indledende ord eksisterede universet, deriblandt Jorden, i umindelige tider før skabelsesdagenes begyndelse.

Geologer anslår at Jorden er omkring 4 milliarder år gammel, og astronomer beregner universet til at have eksisteret i mere end 15 milliarder år. Er disse beregninger — som i fremtiden kan blive mere præcise — i strid med Første Mosebog 1:1? Nej. Bibelen oplyser ikke hvor længe „himmelen og jorden“ har eksisteret. Videnskaben modsiger ikke Bibelen.

Hvor lange var skabelsesdagene?

Hvad så med længden på de enkelte skabelsesdage? Var hver af dem rent bogstaveligt på 24 timer? Nogle hævder at eftersom Moses, der skrev Første Mosebog, senere henviste til den dag der fulgte de seks skabelsesdage som et mønster på den ugentlige sabbat, må hver skabelsesdag have været på 24 timer. (2 Mosebog 20:11) Kan man udlede det af ordene i Første Mosebog?

Nej, det kan man ikke. Det hebraiske ord som her oversættes med „dag“, kan nemlig henvise til tidsenheder af forskellig længde, ikke kun til en periode på 24 timer. Moses giver for eksempel et resumé af Guds skabervirksomhed og betegner alle de seks skabelsesdage som én dag. (1 Mosebog 2:4) På den første skabelsesdag siges der desuden at „Gud kaldte . . . lyset Dag, men mørket kaldte han Nat“. (1 Mosebog 1:5) Her er det kun en del af en 24-timers periode der bliver kaldt „dag“. Der er altså ikke noget bibelsk grundlag for stejlt at holde fast ved at hver skabelsesdag var på 24 timer.

Hvor lange var skabelsesdagene da? Ifølge ordlyden i Første Mosebog, kapitel 1 og 2, må de have omfattet lange tidsperioder.

Det skabte kom gradvist til syne

Moses nedskrev sin beretning på hebraisk, og han fortæller begivenhederne som de ville tage sig ud for et menneske der stod på Jorden. Disse to kendsgerninger kombineret med den viden at universet eksisterede før skabelsesperioderne eller ’-dagene’, kan lægge en dæmper på den ophedede debat i forbindelse med skabelsesberetningen. Hvordan det?

Et nøje studium af beretningen i Første Mosebog viser at nogle af begivenhederne begyndte den ene „dag“ og fortsatte på en eller flere af de efterfølgende dage. Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skymasser. (Job 38:9) I løbet af den første „dag“ begyndte skymasserne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren.a

I løbet af den anden „dag“ blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skymasser oventil og havet nedentil. På den fjerde „dag“ blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige „på den udstrakte himmel“. (1 Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen med andre ord at blive synlige. Disse begivenheder skete lidt efter lidt.

Beretningen i Første Mosebog siger også at efterhånden som atmosfæren blev klarere, begyndte flyvende skabninger — deriblandt insekter — at komme til syne på den femte „dag“. Men Bibelen viser at Gud i løbet af den sjette „dag“ endnu var i færd med „at danne alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger“. — 1 Mosebog 2:19.

Som Bibelen udtrykker det, er det altså muligt at visse af de store begivenheder der fandt sted på hver af skabelsesdagene, eller i skabelsesperioderne, foregik gradvist og ikke pludseligt, og at nogle af disse begivenheder fortsatte de efterfølgende ’dage’.

Efter deres arter

Viser den gradvise fremkomst af forskellige planter og dyr at Gud benyttede evolution til at frembringe den store variation af levende væsener? Nej. Det fremgår helt klart af beretningen at Gud skabte alle de grundlæggende „arter“ af planter og dyr. (1 Mosebog 1:11, 12, 20-25) Var disse oprindelige „arter“ af planter og dyr ’programmeret’ med evnen til at kunne tilpasse sig forskellige ydre forhold? Hvordan defineres en „art“? Bibelen forklarer det ikke nærmere. Dog fortæller den at de levende skabninger ’vrimlede frem efter deres arter’. (1 Mosebog 1:21) Ifølge disse ord må der altså være en naturlig grænse for hvor stor en variation der kan være inden for en „art“. Både fossilmaterialet og den moderne forskning støtter tanken om at de grundlæggende kategorier af planter og dyr i meget lange tidsperioder praktisk taget ikke har forandret sig.

I modsætning til hvad nogle fundamentalister hævder, lærer Bibelen ikke at universet, deriblandt Jorden og alt liv på den, blev skabt i løbet af en meget kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid. Tværtimod harmonerer beskrivelsen i Første Mosebog af skabelsen af universet og tilsynekomsten af liv på Jorden med mange af de seneste videnskabelige opdagelser.

På grund af deres filosofiske opfattelser afviser mange videnskabsmænd Bibelens udsagn om at Gud har skabt alt. Men interessant nok skrev Moses for meget længe siden i Bibelens første bog at universet havde en begyndelse, og at livet fremstod gradvist over lange tidsperioder. Hvordan kan Moses have haft adgang til sådanne videnskabeligt korrekte oplysninger for over 3500 år siden? En logisk forklaring er at den der har magt og visdom til at skabe himmelen og Jorden, naturligvis også kunne give Moses en sådan indsigt. Det taler for at Bibelen har ret når den hævder at være „inspireret af Gud“. — Timoteus 3:16.

HAR DU SPEKULERET OVER

◼ Hvor længe er det siden Gud skabte universet? — 1 Mosebog 1:1.

◼ Blev Jorden skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer? — 1 Mosebog 2:4.

◼ Hvordan kan Moses’ beretning om Jordens begyndelse være videnskabeligt korrekt? — 2 Timoteus 3:16.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 19]

Bibelen lærer ikke at universet blev skabt i løbet af en kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid

[Tekstcitat på side 20]

„I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1

[Kildeangivelse på side 18]

Universet: IAC/RGO/David Malin Images

[Kildeangivelse på side 20]

Foto: NASA

Unge spørger:

Hvordan kan jeg forsvare min tro på skabelsen?

„Da evolutionslæren blev taget op i klassen, satte det spørgsmålstegn ved alt hvad jeg havde lært. Den blev fremstillet som et faktum, og det var lidt skræmmende.“ — Ryan, 18.

„Da jeg var omkring 12 år, havde jeg en lærer der var inkarneret tilhænger af evolutionslæren. Hun havde endda en Darwin-mærkat på sin bil! Det gjorde at jeg var meget tilbageholdende med at tale om min tro på skabelsen.“ — Tyler, 19.

„Jeg fik sommerfugle i maven da min lærer i samfundskundskab sagde at det næste vi skulle gennemgå, var evolutionslæren. Jeg vidste at jeg blev nødt til at forklare over for klassen hvor jeg stod i dette kontroversielle spørgsmål.“ — Raquel, 14.

DU HAR det måske ligesom Ryan, Tyler og Raquel og føler dig ilde til mode når evolutionslæren tages op i din klasse. Du tror at Gud „har skabt alle ting“. (Åbenbaringen 4:11) Du ser beviser på intelligent design overalt omkring dig. Men lærebøgerne siger at vi har udviklet os, og det siger din lærer også. Skulle du så tage diskussionen op med „eksperterne“? Og hvordan vil dine klassekammerater reagere hvis du begynder at tale om . . . Gud?

Hvis spørgsmål som disse bekymrer dig, så tag det helt roligt! Du er ikke den eneste der tror på en skabelse. Faktisk er der endda en del forskere der ikke går ind for evolutionsteorien. Og det er der også mange lærere der ikke gør. I USA tror 4 ud af 5 skoleelever på en Skaber — til trods for hvad deres lærebøger fortæller dem!a

Alligevel spørger du måske: ’Hvad skal jeg sige hvis jeg bliver nødt til at forsvare min tro på skabelsen?’ Der er ingen tvivl om at du kan stå op for det du tror på, selvom du måske er lidt nervøs. Det kræver imidlertid visse forberedelser.

Analysér din tro

Hvis du er opdraget af kristne forældre, tror du måske på skabelsen ene og alene fordi det er det du har lært. Men nu hvor du er blevet lidt ældre, ønsker du sikkert at få et solidt fundament for din tro så din tilbedelse af Gud bliver en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. (Romerne 12:1) Paulus tilskyndede de kristne i det første århundrede til at ’forvisse sig om alt’. (1 Thessaloniker 5:21) Hvordan kan du gøre det i forbindelse med skabelsen?

Overvej først hvad Paulus skrev om Gud: „Hans usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Prøv så, med disse ord i tanke, at betragte menneskelegemet, Jorden, det uendelige univers og oceanernes dybder. Undersøg for eksempel insekternes, planternes eller pattedyrenes fascinerende verden — vælg det område der interesserer dig. Brug så din fornuft og spørg dig selv: ’Hvad overbeviser mig om at der findes en Skaber?’

Sam på 14 år nævner menneskelegemet som svar på det spørgsmål. „Det er så detaljeret og komplekst,“ siger han, „og alle dets dele arbejder så fint sammen. Menneskelegemet kan umuligt være et produkt af en evolution!“ Holly på 16 er enig. „Efter at jeg har fået konstateret sukkersyge,“ fortæller hun, „har jeg lært en masse om hvordan kroppen fungerer. Tænk for eksempel på det kæmpe arbejde som bugspytkirtelen — et lille organ bag mavesækken — udfører for at blodet og de andre organer kan fungere.“

Andre unge betragter spørgsmålet fra en anden vinkel. „For mig,“ siger Jared på 19, „er det største bevis at vi har behov for et åndeligt indhold i tilværelsen, at vi kan opfatte skønhed og har et ønske om at lære. Disse ting er ikke nødvendige for at overleve, som evolutionisterne vil have os til at tro. Den eneste forklaring der giver mening for mig, er at vi blev sat her på Jorden af nogen der ønskede at vi skulle nyde livet.“ Tyler, der citeres i indledningen, er nået til en lignende slutning. Han siger: „Planternes ufattelige kompleksitet og deres rolle i forbindelse med at opretholde liv overbeviser mig om at der findes en Skaber.“

Det er nemmere for dig at tale frimodigt om din tro på en skabelse hvis du har tænkt tingene igennem og virkelig føler dig overbevist. Brug derfor nogen tid på at betragte de fantastiske ting i Guds skaberværk, ligesom Sam, Holly, Jared og Tyler har gjort. „Hør“ så hvad disse ting „fortæller“ dig. Du vil uden tvivl nå frem til den samme konklusion som apostelen Paulus — at ikke alene Guds eksistens, men også hans egenskaber, tydeligt „fornemmes i de ting der er frembragt“.b

Gør dig klart hvad Bibelen virkelig lærer

Ud over at se nærmere på de ting Gud har skabt, må du for at kunne forsvare at der har fundet en skabelse sted, også vide hvad Bibelen virkelig lærer om emnet. Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af noget som Bibelen ikke direkte kommenterer. Overvej nogle få eksempler:

◼ Min lærebog i naturvidenskab siger at Jorden og solsystemet har eksisteret i milliarder af år. Bibelen siger ikke noget om Jordens eller solsystemets alder. Det den siger, kan godt forenes med den tanke at universet kan have eksisteret i milliarder af år før den første skabelsesdag begyndte. — 1 Mosebog 1:1, 2.

◼ Min lærer siger at Jorden umuligt kan være blevet skabt på blot seks dage. Bibelen siger ikke at hver af de seks skabelsesdage var på 24 bogstavelige timer. Se flere oplysninger på side 18-20 i dette blad.

◼ Vores klasse har gennemgået adskillige eksempler på hvordan dyr og mennesker har forandret sig op gennem tiden. Bibelen siger at Gud skabte livsformerne på Jorden „efter deres arter“. (1 Mosebog 1:20, 21) Den støtter ikke tanken om at liv opstod af livløst stof, eller om at Gud satte evolutionsprocessen i gang med en enkelt celle. Hver „art“ har imidlertid muligheder i sig for at frembringe mange varieteter. Bibelen giver således rum for forandringer inden for den enkelte „art“.

Føl dig tryg ved din overbevisning

Der er bestemt ingen grund til at være flov eller forlegen fordi du tror på en skabelse. Når man overvejer vidnesbyrdene, er det helt igennem fornuftigt — og fuldt ud videnskabeligt — at tro at vi er resultatet af intelligent design. I sidste ende er det faktisk evolutionslæren — ikke skabelsen — der kræver en virkelig stærk tro og mirakler uden en mirakelmager. Der er nok ingen tvivl om at du efter at have læst de andre artikler i dette nummer af Vågn op! og har brugt din logiske sans, vil være overbevist om at vidnesbyrdene støtter skabelsen. Det vil gøre dig mere tryg når du skal forsvare din overbevisning i skolen.

Det erfarede Raquel, der er citeret tidligere. „Det tog mig et par dage at finde ud af at jeg ikke burde holde min tro for mig selv,“ siger hun. „Jeg gav min lærer bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Jeg havde markeret nogle steder i bogen som jeg gerne ville gøre hende opmærksom på. Senere sagde hun til mig at bogen havde fået hende til at se evolutionen i et helt nyt perspektiv, og at det ville have indflydelse på hvordan hun fremover ville undervise i emnet!“

NOGET AT TÆNKE OVER

◼ Hvordan kan du forsvare din tro på skabelsen i skolen?

◼ Hvordan kan du vise din taknemmelighed mod Skaberen af alle ting? — Apostelgerninger 17:26, 27.

[Fodnoter]

[Ramme på side 27]

„BEVISERNE ER OVERVÆLDENDE“

„Hvad vil du sige til en ung der er opdraget til at tro på en Skaber, men som bliver undervist i evolutionslæren i skolen?“ Det spørgsmål blev stillet til en mikrobiolog som er et af Jehovas Vidner. Hvad svarede hun? „Du bør betragte det som en lejlighed til at bevise over for dig selv at Gud eksisterer — ikke kun fordi det er det du har lært af dine forældre, men fordi du selv har undersøgt beviserne og er nået til den konklusion. Nogle lærere der bliver bedt om at ’bevise’ evolutionslæren, må erkende at de ikke er i stand til det. De indser at den eneste grund til at de går ind for teorien, er at de selv er blevet undervist i den. Du kunne gå i den samme fælde med hensyn til din tro på en Skaber. Derfor er det anstrengelserne værd at bevise over for dig selv at Gud virkelig eksisterer. Beviserne er overvældende. De er ikke svære at finde.“

[Ramme/​illustration på side 28]

HVAD OVERBEVISER DIG?

Skriv herunder tre ting der overbeviser dig om at der findes en Skaber:

1. ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

2. ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

3. ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․