1, 2. Hvad har kredstilsynsmænd bemærket i mange menigheder?

KREDSTILSYNSMANDEN var ved at afrunde sit møde med menighedens ældste. Han kiggede rundt på disse flittige hyrder, hvoraf nogle var gamle nok til at være hans far, og blev varm om hjertet. Men der var også noget der bekymrede ham, så han spurgte dem: “Brødre, hvad har I gjort for at oplære andre til at påtage sig et større ansvar i menigheden?” De huskede tydeligt at kredstilsynsmanden under sit sidste besøg havde bedt dem om at være mere opmærksomme på netop det. Efter at der havde været dyb tavshed, sagde en af de ældste: “Ærligt talt, så har vi ikke gjort ret meget.” De andre ældste rystede samstemmende på hovedet.

² Hvis du er ældste, kan du så genkende situationen? Højst sandsynligt. Jorden over har kredstilsynsmænd bemærket at der i mange menigheder bør gøres mere for at oplære brødre – både unge og ældre – til at tage sig af hjorden. Det har dog vist sig at være en udfordring. Hvorfor?

3. (a) Hvordan viser Bibelen at det er vigtigt at oplære andre, og hvorfor er det i alles interesse? (Se fodnote). (b) Hvorfor synes nogle ældste at det er svært at oplære andre?

³ Som hyrde er du uden tvivl klar over at individuel oplæring er vigtig.a Du ved at der er brug for flere brødre der kan være med til at styrke åndeligheden i de eksisterende menigheder og til at oprette nye menigheder. (Læs Esajas 60:22). Du ved også at Guds ord tilskynder dig til at “undervise andre”. (Læs 2 Timoteus 2:2). Men ligesom de ældste der var omtalt i indledningen, kan det være du synes det er svært. Efter at du har sørget for din families behov, passet dit job, taget dig af dine ansvarsopgaver i menigheden og andre vigtige ting, er det som om der bare ikke er tid til at oplære andre. Lad os med det i tanke se på hvor højt ældste bør prioritere oplæring.

PRIORITÉR OPLÆRING

4. Hvorfor bliver oplæring måske nogle gange udskudt?

⁴ Hvorfor synes nogle ældste måske at det er svært at finde tid til at oplære andre? Det kan være at de tænker: ‘Oplæring er vigtigt, men der er andre opgaver i menigheden som er mere presserende. Menigheden holder ikke op med at fungere fordi jeg er nødt til at udskyde oplæringen et stykke tid.’ Det er rigtigt at mange af de ældstes opgaver skal klares nu og her, men hvis man udskyder oplæring, kan det skade menighedens åndelige trivsel.

5, 6. Hvad kan vi lære af eksemplet med bilejeren, og hvordan kan det bruges på oplæring i menigheden?

⁵ Tænk over dette eksempel: En bilejer ved sikkert at han med jævne mellemrum må skifte olie på sin bil for at holde motoren kørende. Men han synes måske at det er vigtigere at fylde benzin på, for hvis han ikke gør det, vil bilen hurtigt gå i stå. Det kan være at han tænker: ‘Selvom jeg ikke har tid til at skifte olie, vil motoren stadig fungere – i hvert fald et stykke tid.’ Men hvad er faren ved det? Hvis bilejeren bliver ved med at udskyde vedligeholdelsen af motoren, vil den en dag brænde sammen. Og så bliver det både dyrt og tidskrævende at få gang i bilen igen. Hvad er pointen?

⁶ Mange af de opgaver som ældste tager sig af, må klares med det samme; ellers vil det gå ud over menigheden. Så ligesom bilejeren sørgede for at fylde benzin på bilen, må ældste ‘forvisse sig om de mere vigtige ting’. (Fil. 1:10) Nogle ældste kan dog være så travlt optaget af presserende opgaver at de forsømmer oplæring – vedligeholdelse af motoren, så at sige. Men hvis man bliver ved med at udskyde nødvendig oplæring, vil menigheden før eller siden komme til at mangle brødre der er egnet til at tage sig af de forskellige opgaver.

7. Hvordan skal vi se på ældste der sætter tid af til oplæring?

⁷ Vi må altså forstå at oplæring skal prioriteres højt. Ældste der tænker langsigtet og investerer tid i at oplære andre, er kloge husholdere og en gevinst for hele menigheden. (Læs 1 Peter 4:10). Hvordan kommer denne oplæring menigheden til gavn?

EN KLOG INVESTERING

8. (a) Hvilke egenskaber og overvejelser motiverer ældste til at lære fra sig? (b) Hvilket ansvar har ældste der er rejst ud hvor der er større behov? (Se den øverste ramme på side 8, “En presserende opgave”).

⁸ Selv de mest erfarne ældste må beskedent erkende at deres alder med tiden vil begrænse hvor meget de kan gøre for menigheden. (Mika 6:8) De må også være realistiske og huske at “tid og tilfælde” pludselig kan ændre deres muligheder for at tage sig af ansvarsopgaver. (Præd. 9:11, 12; Jak. 4:13, 14) Så fremsynede ældste viser deres oprigtige omsorg for Jehovas får ved at dele den erfaring de har fået gennem årene, med yngre brødre. – Læs Salme 71:17, 18.

9. Hvilken fremtidig begivenhed understreger at oplæring er af livsvigtig betydning?

⁹ Hvordan er ældste der oplærer andre, ellers til gavn for hjorden? De styrker menighedens forsvarsværker. Indsatsen for at dygtiggøre andre vil resultere i flere brødre der kan hjælpe menigheden til at stå fast og holde sammen, ikke bare nu, men også i de turbulente tider der venter under den store trængsel. (Ez. 38:10-12; Mika 5:5, 6) Derfor, kære ældste, beder vi jer indtrængende om at gøre oplæring til en fast del af jeres tjeneste allerede i dag.

10. Hvad må en ældste måske gøre for at få tid til at oplære andre?

¹⁰ Vi forstår godt at en ældste kan føle at han allerede bruger nærmest hvert ledigt minut på at tage sig af menighedsopgaver. I så fald kan det være nødvendigt at tage noget af dén tid og bruge den på oplæring i stedet. (Præd. 3:1) Det vil være en klog investering.

SKAB DE RETTE BETINGELSER

11. (a) Hvad er interessant i forbindelse med de forslag som ældste fra forskellige lande er kommet med? (b) Hvorfor er det ifølge Ordsprogene 15:22 gavnligt at tage forslag fra andre ældste i betragtning?

¹¹ For nylig blev nogle ældste der har gode resultater med at hjælpe brødre til at vokse åndeligt, spurgt om hvilken fremgangsmåde de benytter.b Selvom omstændighederne var vidt forskellige, gav de stort set de samme råd. Hvad viser det? At bibelbaseret oplæring kan dygtiggøre elever “overalt i hver menighed” – præcis som på Paulus’ tid. (1 Kor. 4:17) Derfor vil vi i denne og næste artikel gennemgå nogle af de forslag som de ældste kom med. (Ordsp. 15:22) For nemheds skyld vil artiklerne omtale underviserne som “lærere” og dem der oplæres, som “elever”.

12. Hvad må en lærer først gøre, og hvorfor?

¹² En lærer må skabe de rette betingelser for oplæringen. Ligesom en gartner må kultivere, eller løsne, jorden før han begynder at så, må en lærer bearbejde, eller åbne, elevens hjerte før han begynder at undervise. Hvordan kan han gøre det? Ved at følge samme fremgangsmåde som en af fortidens profeter.

13-15. (a) Hvilken opgave fik profeten Samuel? (b) Hvordan greb Samuel opgaven an? (Se indledningsbilledet). (c) Hvorfor bør ældste være særligt interesseret i denne beretning?

¹³ En dag for mere end 3.000 år siden sagde Jehova til den aldrende profet Samuel: “I morgen ved denne tid sender jeg dig en mand fra Benjamins land, og du skal salve ham som fører for mit folk Israel.” (1 Sam. 9:15, 16) Samuel var klar over at hans tid som folkets fører var ved at være forbi, og at Jehova havde givet ham til opgave at salve en der skulle træde i hans sted. ‘Hvordan kan jeg forberede ham på opgaven?’ må Samuel have tænkt. Han fik en idé og lagde en plan.

¹⁴ Da Samuel den næste dag så Saul, sagde Jehova til ham: “Det er den mand.” Nu satte Samuel sin plan i værk. Han inviterede Saul på et måltid i en spisesal, hvor han gav ham og hans medhjælper de bedste pladser og et udsøgt stykke kød og sagde til Saul: ‘Spis, for det er blevet lagt til side til dig til den fastsatte tid.’ Bagefter gik Samuel og Saul ned til profetens hus og talte sammen undervejs. Samuel ville gerne udnytte den stemning som det lækre måltid og den afslappede gåtur havde skabt, så han inviterede Saul op på taget af sit hus. I den kølige aftenbrise fortsatte Samuel med at ‘tale med Saul oppe på taget’ indtil de gik til ro. Næste dag salvede Samuel Saul, kyssede ham som et tegn på at han bød ham velkommen som konge og underordnede sig ham, og gav ham flere instruktioner. Så sendte han Saul af sted – klar til det der lå forude. – 1 Sam. 9:17-27; 10:1.

¹⁵ At salve en mand til at være fører for en hel nation er selvfølgelig ikke det samme som at oplære en bror så han kan blive ældste eller menighedstjener. Men ældste i dag kan alligevel lære meget af Samuels måde at gribe tingene an på. Lad os se på to aspekter.

VILLIGHED OG VENSKAB

16. (a) Hvordan havde Samuel det med at israelitterne bad om at få en konge? (b) Hvilken indstilling havde Samuel da han salvede Saul?

¹⁶ Oplær villigt, ikke modstræbende. Da Samuel hørte at israelitterne ville have en jordisk konge, blev han først skuffet og følte sig vraget. (1 Sam. 8:4-8) Faktisk var han så modvillig at Jehova tre gange påbød ham at gøre det folket krævede. (1 Sam. 8:7, 9, 22) Selvom Samuel havde det sådan, lod han ikke sit hjerte fylde af bitterhed eller uvilje mod den der skulle afløse ham. Da Jehova bad ham om at salve Saul, adlød profeten – ikke modstræbende af pligt, men villigt af kærlighed.

17. Hvordan efterligner ældste i dag Samuels indstilling, og hvad kan de glæde sig over?

¹⁷ Ligesom Samuel viser erfarne ældste i dag kærlighed til dem de oplærer. (1 Pet. 5:2) Sådanne ældste holder sig ikke tilbage fra at oplære andre af frygt for med tiden at skulle overdrage visse ansvarsopgaver til dem. Uselviske lærere betragter ikke villige elever som konkurrenter, men som “medarbejdere” – dyrebare gaver til menigheden. (2 Kor. 1:24; Hebr. 13:16) Og de oplever stor glæde når de ser hvordan eleverne bruger deres evner til gavn for brødrene og søstrene. – Apg. 20:35.

18, 19. Hvordan kan en ældste bearbejde en elevs hjerte, og hvorfor er det vigtigt?

¹⁸ Vær en ven, ikke bare en lærer. Samuel kunne, den dag han mødte Saul, straks have hevet en flaske olie frem, hældt den ud over Sauls hoved og sendt den nye konge af sted – salvet, men totalt uforberedt. I stedet tog Samuel sig kærligt tid til at bearbejde Sauls hjerte. Først efter en god middag, en hyggelig spadseretur, en lang samtale og en god nats hvile følte profeten at det rigtige tidspunkt var kommet til at salve Saul.

¹⁹ Også i dag må en lærer tage sig tid til at skabe en god stemning og blive ven med eleven inden oplæringen går i gang. Hvad en ældste helt præcist vil gøre for at opbygge et sådant godt forhold, vil afhænge af lokal skik og brug. Men én ting gælder alle steder: Når du som travl ældste afsætter tid til at være sammen med en elev, siger du faktisk: ‘Du betyder meget for mig.’ (Læs Romerne 12:10). Det er helt sikkert et signal som eleven vil værdsætte meget.

20, 21. (a) Hvordan vil du beskrive en god lærer? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

²⁰ I ældste må huske at en god lærer ikke alene er glad for at undervise – han holder også af den person han underviser. (Jævnfør Johannes 5:20). Eleven vil med det samme kunne mærke en sådan indstilling, og det vil have stor indflydelse på hvordan han reagerer på oplæringen. Når du som ældste oplærer andre, så vær ikke kun en lærer – vær en ven! – Ordsp. 17:17; Joh. 15:15.

²¹ Efter at læreren har åbnet elevens hjerte, kan han begynde at oplære ham. Men hvordan gør man det i praksis? Det vil vi se på i den næste artikel.

1. (a) Hvad har Guds tjenere længe været klar over i forbindelse med oplæring, og hvordan gælder det i dag? (b) Hvad vil vi drøfte i denne artikel?

GUDS tjenere har længe været klar over at oplæring bidrager til et godt resultat. De mænd som patriarken Abram mønstrede for at redde Lot, var “trænede”, eller oplærte – og deres mission lykkedes. (1 Mos. 14:14-16) Sangerne som gjorde tjeneste på kong Davids tid, var “oplært til at synge for Jehova”, og deres sang var til pris for Gud. (1 Krøn. 25:7) I dag er vi i åndelig krig mod Satan og hans verden. (Ef. 6:11-13) Og vi anstrenger os også for at være til pris for Jehova. (Hebr. 13:15, 16) For at opnå et godt resultat må vi, ligesom Guds tjenere i fortiden, tage imod oplæring. I menigheden har Jehova givet de ældste ansvar for at undervise. (2 Tim. 2:2) Men hvad har erfarne ældste gjort i praksis for at oplære andre brødre og gøre dem egnet til at tage sig af hjorden?

STYRK ELEVENS ÅNDELIGHED

2. Hvad vil en ældste måske gøre inden han sætter en elev ind i en opgave, og hvorfor?

² Som nævnt i den forrige artikel kan du som ældste sammenlignes med en gartner. Før en gartner begynder at så, ser han måske at der er behov for at tilføre jorden næring så planterne bedre kan vokse. Inden du begynder at sætte en elev ind i en bestemt opgave, ser du måske også at der er behov for at give ham del i nogle åndeligt nærende tanker der vil gøre ham mere modtagelig for oplæringen. – 1 Tim. 4:6.

3. (a) Hvordan kan Jesu ord i Markus 12:29, 30 bruges i en samtale med en elev? (b) Hvilken virkning kan en ældstes bøn have på en elev?

³ For at finde ud af hvor meget eleven lader sandheden påvirke sine tanker og handlinger, kunne du spørge ham: ‘Hvordan har det at du har indviet dig til Jehova, ændret den måde du bruger dit liv på?’ Det spørgsmål kan føre til en dybere samtale om hvordan vi kan tjene Jehova helhjertet. (Læs Markus 12:29, 30). Du kan måske bede en bøn ved afslutningen af en sådan samtale og anmode Jehova om at give eleven den hellige ånd han har brug for under oplæringen. Det vil uden tvivl styrke broren når han hører dig bede inderligt for ham.

4. (a) Hvilke bibelske beretninger kan hjælpe en elev til at vokse åndeligt? (b) Hvilket mål har ældste for øje når de oplærer andre?

⁴ I begyndelsen af oplæringen er det godt at drøfte nogle bibelske beretninger der viser hvor vigtigt det er at være villig, pligtopfyldende og ydmyg. (1 Kong. 19:19-21; Neh. 7:2; 13:13; Apg. 18:24-26) Sådanne egenskaber er lige så vigtige for eleven som næring er for jorden, for de vil fremme hans åndelige vækst. Jean-Claude, en ældste i Frankrig, siger: “Mit primære mål med oplæring er at hjælpe eleven til at tænke i åndelige baner. Jeg er opmærksom på muligheder for at læse et specifikt skriftsted sammen med eleven så han kan få ‘øjnene op’ for ‘de undere’ der findes i Guds ord.” (Sl. 119:18) Hvordan kan man ellers styrke en elev?

DRØFT MÅL, OG FORKLAR FORMÅLET MED OPGAVER

5. (a) Hvor vigtigt er det at drøfte åndelige mål? (b) Hvorfor bør ældste oplære helt unge brødre? (Se fodnote).

⁵ Du kunne spørge eleven: ‘Hvilke åndelige mål har du?’ Hvis han ikke har nogen bestemte mål, så hjælp ham med at sætte sig et der er realistisk. Fortæl ham begejstret om et mål som du engang satte dig, og om hvor glad du blev da du nåede det. Det virker måske meget banalt, men det er effektivt! Victor, der er ældste og pioner i Afrika, husker: “Da jeg var ung, spurgte en ældste ind til mine mål. Hans enkle og velvalgte spørgsmål fik mig til seriøst at overveje min tjeneste.” Flere erfarne ældste har også understreget hvor vigtigt det er at oplære brødre mens de er helt unge – i begyndelsen af teenageårene – ved at give dem opgaver i menigheden der passer til deres alder. En sådan tidlig oplæring vil hjælpe unge til at fokusere på åndelige mål senere i teenageårene, hvor der er meget der kan distrahere. – Læs Salme 71:5, 17.a

6. Hvad var et vigtigt aspekt af Jesu måde at oplære på?

⁶ Når du vil stimulere en elevs ønske om at hjælpe til, skal du ikke kun forklare ham hvad han skal gøre, men også hvorfor han skal gøre det. Derved efterligner du den store Lærer, Jesus. Da han gav sine apostle befalingen om at gøre disciple, indledte han med at give en god grund til hvorfor de skulle gøre det han bad dem om. Han sagde: “Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.” (Matt. 28:18, 19) Hvad kan du gøre rent praktisk for at efterligne Jesu måde at undervise på?

7, 8. (a) Hvordan kan ældste efterligne Jesu måde at undervise på? (b) Hvor vigtigt er det at rose en elev? (c) Nævn nogle forslag der kan hjælpe ældste til at oplære andre. (Se den nederste ramme på side 8, “Hvordan man oplærer andre”).

⁷ Forklar eleven den bibelske begrundelse for det han er blevet bedt om at gøre. På den måde lærer du ham at tænke i bibelske principper. For eksempel kan det være at du beder en bror om at holde indgangen til rigssalen pæn og ryddelig. Ved at drøfte Titus 2:10 med ham kan du forklare hvordan hans arbejde vil være “en pryd for vor Frelsers, Guds, lære”. Du kan også få ham til at tænke på de ældre i menigheden og på hvordan det han gør, vil gavne dem. Når man under oplæringen har sådanne samtaler, hjælper man eleven til at fokusere mere på mennesker end på regler. Så vil han opleve glæden ved at se at brødre og søstre i menigheden har gavn af den tjeneste han udfører.

⁸ Husk også at rose eleven for den indsats han gør for at følge dine forslag. Hvorfor er det så vigtigt? Ligesom vand fremmer en plantes vækst, vil oprigtig ros få eleven til at vokse. – Jævnfør Mattæus 3:17.

EN EKSTRA UDFORDRING

9. (a) Hvilken udfordring står nogle ældste i mere velstående lande over for? (b) Hvorfor er sandheden ikke kommet på førstepladsen i visse unges liv?

⁹ Ældste i mere velstående lande står måske over for en ekstra udfordring: hvordan de kan motivere brødre i tyverne og trediverne til at gøre mere i menigheden. Vi spurgte erfarne ældste i cirka 20 vestlige lande om hvad de mener er årsagen til at nogle unge brødre ikke er meget for at påtage sig ansvarsopgaver. Blandt svarene var der et der gik igen: Nogle brødre blev ikke tilskyndet til at sætte sig åndelige mål under deres opvækst. Visse unge ville faktisk gerne sætte sig åndelige mål, men deres forældre opfordrede dem til at fokusere på højere uddannelse eller karriere i stedet! Sandheden kom aldrig på førstepladsen i disse unge brødres liv. – Matt. 10:24.

10, 11. (a) Hvordan kan en ældste hjælpe en uengageret bror til at ændre sin tankegang? (b) Hvilke bibelske tanker kunne en ældste drøfte med en bror, og hvorfor er det godt at gøre det? (Se fodnote).

¹⁰ Hvis en bror virker uengageret, kan det kræve en stor indsats og meget tålmodighed at ændre hans måde at tænke på, men det kan lade sig gøre. Ligesom en gartner kan justere den retning en plante vokser i, ved lidt efter lidt at rette stænglen op, kan du gradvist hjælpe en bror til at se at han må ændre sin indstilling til det at påtage sig opgaver i menigheden. Hvordan kan du gribe det an?

¹¹ Tag dig tid til at opdyrke et venskab med broren. Fortæl ham at menigheden har brug for ham. Med tiden kan du sætte dig ned sammen med ham og ræsonnere over specifikke skriftsteder der kan hjælpe ham til at tænke over sin indvielse til Jehova. (Præd. 5:4; Es. 6:8; Matt. 6:24, 33; Luk. 9:57-62; 1 Kor. 15:58; 2 Kor. 5:15; 13:5) Du kunne spørge ham: ‘Hvad lovede du Jehova da du indviede dig til ham?’ Prøv at vække hans følelser ved at spørge: ‘Hvordan tror du Jehova havde det da du blev døbt?’ (Ordsp. 27:11) Og: ‘Hvordan tror du Satan havde det?’ (1 Pet. 5:8) Undervurdér aldrig hvor stor indvirkning det kan have på en bror at I sammen læser nøje udvalgte skriftsteder fra Bibelen. – Læs Hebræerne 4:12.b

VÆR EN LOYAL OG ANSVARSBEVIDST ELEV

12, 13. (a) Hvilken indstilling havde Elisa som elev? (b) Hvordan belønnede Jehova Elisa for hans indstilling?

¹² Til jer unge brødre vil vi gerne sige: Menigheden har brug for jer! Men hvilken indstilling vil hjælpe jer til at udrette noget godt? For at svare på det vil vi se på noget en elev i fortiden oplevede.

¹³ For næsten 3.000 år siden gav profeten Elias den unge Elisa mulighed for at blive hans medhjælper. Elisa tog straks imod invitationen og udførte ansvarsfuldt mindre opgaver for den ældre mand. (2 Kong. 3:11) Elias oplærte Elisa i omkring seks år. Da Elias’ tjeneste i Israel var ved at nå sin afslutning, sagde han til sin elev at han ikke længere behøvede hans hjælp. Men Elisa svarede ham tre gange: ‘Jeg forlader dig ikke!’ Selvom han havde lært meget, ville han blive hos sin mentor så længe som muligt. Fordi Elisa var loyal og ansvarsbevidst, belønnede Jehova ham ved at lade ham overvære at Elias mirakuløst blev ført væk i en storm. – 2 Kong. 2:1-12.

14. (a) Hvordan kan elever efterligne Elisa? (b) Hvorfor er det så vigtigt at en elev er trofast?

¹⁴ Hvordan kan du efterligne Elisa? Tag villigt imod opgaver, også de mindre af slagsen. Betragt din lærer som en ven, og fortæl ham at du værdsætter det han gør for dig. På den måde siger du faktisk: ‘Jeg forlader dig ikke.’ Og vigtigst af alt: Udfør ansvarsfuldt enhver opgave du måtte få. Når du viser at du er trofast og til at stole på, vil de ældste kunne se at Jehova ønsker at du får større opgaver i menigheden. – Sl. 101:6; læs 2 Timoteus 2:2.

VIS RESPEKT

15, 16. (a) Hvordan viste Elisa respekt for sin lærer? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor fik de andre profeter tillid til Elisa?

¹⁵ Beretningen om Elias’ efterfølger, Elisa, viser også hvordan brødre i dag kan vise respekt for erfarne ældste. Efter at Elias og Elisa havde besøgt en gruppe profeter i Jeriko, gik de to mænd mod Jordanfloden. Ved floden “tog Elias sin embedsklædning og rullede den sammen og slog på vandet med den, og det delte sig”. De gik nu over på tør grund, hvorefter de “vandrede videre og talte sammen”. Det er tydeligt at Elisa ikke troede at han havde styr på det hele. Så længe han havde sin lærer hos sig, lyttede Elisa opmærksomt til alt hvad han havde at sige. Pludselig steg Elias op til himlen i et stormvejr. Elisa gik derefter tilbage til Jordanfloden, og der slog han på vandet med Elias’ klædning mens han sagde: “Hvor er Jehova, Elias’ Gud?” Igen delte vandet sig. – 2 Kong. 2:8-14.

¹⁶ Lagde du mærke til at det første mirakel Elisa udførte, var en tro kopi af det sidste mirakel Elias havde udført? Elisa følte ikke behov for straks at lave om på det hele blot fordi det nu var ham der bestemte. Ved i stedet at fortsætte i samme spor som Elias viste Elisa respekt for sin lærer, og det gav de andre profeter tillid til ham. (2 Kong. 2:15) I løbet af de 60 år Elisa tjente som profet, lod Jehova ham dog udføre mange flere mirakler end Elias havde gjort. Hvad kan du som elev lære af det?

17. (a) Hvordan kan elever efterligne Elisas indstilling? (b) Hvordan vil Jehova måske med tiden bruge ansvarsbevidste elever?

¹⁷ Når du får en ansvarsopgave i menigheden, så føl ikke at du straks skal lave om på det hele. Ændringer foretages for at opfylde et behov i menigheden eller for at følge anvisninger fra Jehovas organisation, ikke fordi en enkeltperson trænger til forandring. Elisa viste respekt for sin forgænger, Elias, ved at fortsætte med at gøre brug af hans fremgangsmåder, og på den måde vandt han de andre profeters tillid. Du kan også vinde dine trosfællers tillid og vise respekt for erfarne ældste ved at fortsætte med at bruge deres bibelbaserede fremgangsmåder. (Læs 1 Korinther 4:17). Men efterhånden som du får mere erfaring, vil du uden tvivl være med til at foretage ændringer der vil hjælpe menigheden til at følge med Jehovas organisation, der hele tiden er i bevægelse. Og ligesom det var tilfældet med Elisa, vil du med Jehovas hjælp måske komme til at udrette endnu mere end dine lærere. – Joh. 14:12.

18. Hvorfor er det så vigtigt at oplære brødre nu?

¹⁸ Vi håber at forslagene i denne og forrige artikel vil motivere flere ældste til at sætte tid af til oplæring. Og vi håber også at brødrene villigt vil tage imod denne oplæring og bruge det de lærer, til at støtte Jehovas folk. Det vil styrke menighederne i hele verden og hjælpe os alle til at forblive trofaste i den afgørende tid der ligger forude.