Introduktion til 1. Timotheus
Skribent: Paulus
Sted for affattelsen: Makedonien
Tidspunkt fuldført: ca. 61-64 e.v.t.
Interessante fakta:
Brevet her viser tydeligt at apostlen Paulus elskede Timotheus. Som en kærlig far giver Paulus sin loyale ven og medarbejder gode råd og viser at han er interesseret i hvordan det går med Timotheus, både personligt og i forbindelse med hans tjeneste. (1Ti 1:2, 18, 19; 4:7, 11-16; 6:11-14) Timotheus har måske været tilbageholdende med at bruge den myndighed han havde fået betroet. (1Kt 16:10, 11; 1Ti 4:12) Han kæmpede også med at han ‘tit var syg’. – 1Ti 5:23.
Paulus tilskynder Timotheus til at være på vagt over for falsk lære. Omkring år 56 havde Paulus advaret de ældste i Efesos mod mænd som ville fordreje sandheden. (ApG 20:29, 30) Det ser ud til at frafaldet havde spredt sig på bare nogle få år. Derfor skriver Paulus nu til Timotheus – der på det her tidspunkt befinder sig i Efesos – at han må føre åndelig krig inden for menigheden for at holde den ren og for at hjælpe sine trosfæller til at bevare troen. – 1Ti 1:3-7, 18-20; 4:6, 7; 6:3-5, 20.
Brevet kommer ind på flere vigtige emner.
Kvalifikationskrav til tilsynsmænd og menighedstjenere. – 1Ti 3:1-10, 12, 13.
Hvordan kvinder skal opføre sig, og hvilken rolle de har i menigheden. – 1Ti 2:9-15; 3:11.
Menighedens hjælp til enker. – 1Ti 5:3-16.
Den ære de ældste fortjener. – 1Ti 5:17, 18.
Advarsel mod materialisme. – 1Ti 6:6-10, 17-19.
Paulus taler flere gange om tro (1Ti 1:14; 4:6, 12; 6:11) og bøn (1Ti 2:1, 2, 8; 4:5; 5:5).
Brevet indeholder citater fra eller henvisninger til andre dele af de inspirerede Skrifter. – Sammenlign 1Ti 5:18, 19 med 5Mo 19:15; 25:4; 1Ti 5:18 med Mt 10:10; Lu 10:7.
Det Paulus skriver i 1Ti 1:3, indikerer at brevet blev skrevet omkring år 61-64. Han havde bedt Timotheus om at blive i Efesos for at tage sig af nogle ting i menigheden mens han selv rejste til Makedonien. De begivenheder står ikke omtalt i Apostlenes Gerninger, som spænder over perioden fra år 33 til slutningen af det andet år af Paulus’ husarrest i Rom, omkring år 61. Det ser derfor ud til at Paulus skrev det her brev på et tidspunkt efter at han blev løsladt fra husarrest, og før sin anden fængsling i Rom (ca. år 65). – Se Mediegalleri: “Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.”.
Skribenter som Clemens af Rom, Ignatius og Polykarp er enige om at det var Paulus der skrev 1. Timotheus. Gamle fortegnelser over bøgerne i De Kristne Græske Skrifter anerkender brevet her som et af Paulus’. Det er blandt andet en del af Det Muratoriske Fragment fra det andet århundrede e.v.t. Brevet er også en del af vigtige bibelhåndskrifter som Codex Sinaiticus og Codex Alexandrinus.