Paulus’ brev til hebræerne
Her ses en side fra en papyruskodeks kendt som P46. Kodeksen indeholder ni af Paulus’ breve, men de forekommer ikke i samme rækkefølge som i moderne bibler. For eksempel kommer brevet til hebræerne lige efter brevet til romerne. (Se Mediegalleri: “Paulus’ andet brev til korintherne”). Dette ark findes på biblioteket på University of Michigan, Ann Arbor, Michigan, USA. Øverst på siden kan man se afslutningen af Paulus’ brev til romerne. (I det her håndskrift slutter brevet til romerne med det der i moderne bibeloversættelser er kapitel 16, vers 23; resten af brevet, det der i dag er Ro 16:25-27, findes i slutningen af kapitel 15). Titlen er fremhævet, og den lyder: “Til hebræere.” Det er værd at lægge mærke til at brevet til hebræerne her står sammen med andre af Paulus’ breve. Det er en af de kendsgerninger der peger på at det var Paulus der skrev brevet til hebræerne. Man mener at kodeksen er fra omkring år 200 e.v.t., dvs. cirka 150 år efter at Paulus skrev sine breve. – Se “Introduktion til hebræerne.”
Kilde:
Courtesy U-M Library Digital Collections, Advanced Papyrological Information System (APIS UM)
Bibelvers: