Introduktion til Hebræerne

Interessante fakta:

• Paulus skrev sandsynligvis det her brev omkring år 61 e.v.t. mens han var i Rom. Brevet må være skrevet før Jerusalem blev ødelagt i år 70, for der tales om at der stadig blev tilbedt ved templet der. Paulus nævner også at han håber snart at kunne rejse til Judæa sammen med Timotheus, så brevet må være skrevet kort før eller lige efter han blev løsladt fra sin første fængsling (ca. år 59-61). – He 13:23.

• Brevet blev skrevet til de kristne hebræere i Jerusalem og Judæa. Omkring år 33-34 var de kristne der blevet udsat for forfølgelse. (ApG 8:1, 4) Omkring år 55 var de blevet ramt af fattigdom, og i år 56 havde de fået nødhjælp fra deres trosfæller i Galatien, Makedonien og Akaja. (1Kt 16:1-3; 2Kt 9:1-5) Da de fik brevet omkring år 61, oplevede de relativ fred. (He 12:4) Men brevet viste sig at komme på det helt rigtige tidspunkt. De oplevede stadig modstand fra det jødiske samfund. Ud over det skulle de forberede sig på at den jødiske ordning snart ville blive ødelagt, sådan som Jesus havde forudsagt. (Lu 21:20-24) Hverken Paulus eller de kristne i Judæa vidste hvornår det ville ske. Så de måtte bruge den tid der var tilbage, på at arbejde på deres tro og udholdenhed. – He 12:1, 2.

• Et af brevets formål var at vise at den kristne måde at tilbede på er bedre end jødedommen. Nogle jøder forsøgte måske at bevise at deres måde at tilbede på var bedre end kristendommen, ved at pege på fysiske ting, som for eksempel templet, præsteskabet, deres forfædre og deres nations lange historie. Brevet til hebræerne gav de kristne nogle gode argumenter der kunne styrke deres tro og hjælpe dem til at svare jøderne. Brevet viser hvorfor kristendommen er bedre, ved at beskrive de områder hvor Jesus Kristus er overlegen:

  • Stilling: Jesus’ stilling er højere end englenes (He 1:4-6), højere end Abrahams (He 6:20; 7:1-7), højere end Moses’ (He 3:1-6) og højere end profeternes (He 1:1, 2).

  • Mellemmand for en bedre pagt: Jesus er mellemmand for den nye pagt, “en pagt der er bedre” end Lovpagten, som Moses var mellemmand for. – He 8:6-13.

  • Tjeneste som præst: Jesus er præst “på samme måde som Melkisedek” og er det aronitiske præsteskab overlegen. (He 5:4-6, 10; 6:13-20; 7:5-17, 20-28) Jesus er en bedre ypperstepræst fordi han lever for evigt og ikke har brug for efterfølgere. Desuden er han barmhjertig og syndfri og kan sætte sig ind i menneskers svagheder fordi han er blevet prøvet på alle mulige måder. – He 2:17, 18; 4:14, 15; 7:23-25.

  • Offer: Loven krævede at ypperstepræsten hvert år gik ind i Det Allerhelligste i den jordiske helligdom for at frembære blodet af tyre og geder. Jesus trådte derimod frem for Jehova i himlen. Der frembar han værdien af sit eget blod, der dækkede hele menneskehedens synd. (He 8:1-3) Jesus behøvede ikke at blive ved med at bringe ofre; han gav sit liv som et fuldkomment offer “én gang for alle”. – He 7:26-28; 9:24-28.

  • Konge: Jesus’ trone er ikke i Jerusalem på jorden, men i himlen. Hans kongerige kan ikke rystes. – He 1:8, 9; 12:28.

• I det her brev citerer Paulus ofte fra De Hebraiske Skrifter. Alene i det første kapitel bruger han mindst syv citater for at bevise at Jesus som Guds Søn står over englene. (He 1:5-13) For at understrege eller tydeliggøre en pointe isolerer han ofte et ord eller en kort passage og forklarer betydningen. (He 10:37, 38; 12:26, 27; se også He 3:7 – 4:11, hvor han citerer fra Sl 95:7-11). Når han citerer, bruger han ofte ordlyden fra Septuaginta. – Se for eksempel studienoter til He 1:6, 10; 2:13; 4:7; 8:9; 10:5; se også Ordforklaring: “Septuaginta”.

• Et ord der går igen i brevet til hebræerne, er “bedre”, og det fremhæver at den kristne måde at tilbede på overgår jødedommen. 13 af de 19 steder hvor det græske udtryk der oftest er oversat med “bedre”, forekommer i De Kristne Græske Skrifter, er faktisk i Hebræerne. – Se for eksempel He 1:4; 7:19, 22; 8:6; 9:23; 11:16, 35, 40; 12:24.

• Brevet til hebræerne er meget værdifuldt fordi det hjælper til at forstå at den hellige tjeneste der blev udført under Loven, er et forbillede på større virkeligheder der involverer det åndelige tempel. – He 9:7-14, 23-28; 10:1.

• Brevet hjælper kristne med at styrke deres tro, både ved at definere hvad tro er, og ved at komme med mange eksempler på tro fra det virkelige liv. – He 11:1 – 12:2.

• Brevet indeholder mange opmuntringer og tilskyndelser men også nogle alvorlige advarsler. – He 2:1-4; 3:12, 13; 4:11-13; 6:1-6; 9:13, 14; 10:22-31; 12:1, 2; 13:1-7, 9, 17.

• Der står ikke i brevet hvem der har skrevet det. Men både brevet selv og eksterne kilder indikerer stærkt at skribenten må være Paulus:

  • Skribenten sender hilsner fra dem “der er i Italien”, så han må have skrevet brevet mens han var der, højst sandsynligt i Rom. Paulus var i husarrest i Rom i omkring to år. – He 13:24; ApG 28:30.

  • Skribenten gør det tydeligt at han havde nær kontakt med Timotheus. (He 13:23) Den kommentar er endnu et tegn på at det må være Paulus der skrev brevet. I flere af de breve Paulus skrev mens han var i fængsel i Rom, skrev han at Timotheus var hos ham. – Flp 1:1; 2:19; Kol 1:1, 2; Flm 1.

  • Argumentationen i brevet er karakteristisk for Paulus. Skribenten har sin målgruppe for øje og skriver ud fra en jødes synspunkt – han skriver som jøde til jøder. (1Kt 9:20, 22) Det giver mening med tanke på at Paulus ikke kun skulle forkynde for ikkejøder men også for “Israels sønner”. (ApG 9:15) Den generelle stil i brevet er lidt anderledes end i Paulus’ andre breve, men det er formålet med brevet også. Brevet skulle nemlig tilskynde og opmuntre brødrene i Jerusalem og Judæa; det var ikke tænkt som et brev fra en rejsende tilsynsmand til en af de menigheder han betjente, eller til en af de tilsynsmænd han havde udnævnt. – He 13:22.

  • Datidens forfattere, som for eksempel Pantaënos (det andet århundrede e.v.t.), Klemens fra Alexandria (det andet århundrede e.v.t.) og Origenes (det tredje århundrede e.v.t.), anerkendte at det var Paulus der havde skrevet brevet til hebræerne.

  • Det er en del af de ni af Paulus’ breve som er i papyruskodeks P⁴⁶ (ca. 200 e.v.t.). – Se Mediegalleri: “Paulus’ brev til hebræerne”.

  • Athanasius (det fjerde århundrede e.v.t.) nævner brevet til hebræerne blandt “fjorten breve af apostlen Paulus”.