Alkoholmisbruget stiger

ALKOHOLISKE drikke kan være med til at forhøje vor glæde og nydelse ved et dejligt måltid. Som Bibelen siger: ’Vin glæder menneskets hjerte.’ Imidlertid har misbrug af alkohol den stik modsatte virkning, en kendsgerning som et stadigt stigende antal alkoholikere ud over hele jorden har erfaret. Hvor udbredt er problemet?

Sundhedsministeriet i Italien beretter at alkoholismens udvikling her er „umulig at beherske“. I Frankrig fastslås det i en offentliggjort rapport, at i tidsrummet mellem klokken 23 og klokken 6 føres mindst hver tiende bil på vejene af en beruset person. Og næsten halvdelen af alle hospitalspladser optages af alkoholister. Alkoholismen kaldes Frankrigs „nationalsygdom“.

I Sovjetunionen berettes det at overdreven nydelse af alkoholiske drikke må bære ansvaret for 90 procent af alle mindre lovovertrædelser og 60 procent af alle mord.

I USA siges der at være henved 10 millioner alkoholikere, hvoraf en anselig del er krigsveteraner.

I mange lande er alkoholmisbrug årsag til omtrent 20 procent af alle tilfælde af børnemishandling, 75 procent af alle voldsforbrydelser, 20 procent af alle drukneulykker, 50 procent af alle ulykker på arbejdspladserne, 30 procent af alle selvmord, 40 procent af alle separationer og skilsmisser, og 20 procent af alle hospitalsindlæggelser til psykiatrisk behandling. Tydeligvis udsættes millioner af mennesker for farer på grund af alkoholismen — og det er ikke kun alkoholikerne selv, men også deres omgivelser.

Øget forbrug

Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. person stiger med foruroligende hast. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beretter at antallet af dem der lider direkte skade som følge af alkoholmisbrug, overstiger antallet af dem der skades af alle andre vanedannende stoffer tilsammen.

I nogle områder stiger forbruget særlig drastisk blandt kvinder. I Vesttyskland, for eksempel, var forholdet mellem kvindelige og mandlige drankere for 10 år siden som cirka 1 til 10; i dag er det som 1 til 3, ligesom i England. Og mens man stadig har det indtryk at den franske kvinde foretrækker vand, er hendes gennemsnitlige alkoholforbrug nu nået op på 19 procent af hendes daglige væskeforbrug.

Hvor udbredt er det blandt unge? I et bestemt vestligt land har man interviewet cirka 1400 unge under myndighedsalderen, hvoraf 19 procent personligt købte alkoholiske drikke på beværtningerne. En anden gruppe på 2741 unge fra 30 forskellige skoler blev interviewet, og her afsløredes det at 9 procent af de 12-17-årige hævder at de mindst én gang om måneden bliver meget fulde, og yderligere 2 procent bliver regelmæssigt så drukne at de mister bevidstheden.

Hvordan problemet udvikler sig

Til at begynde med opdager man måske hvordan vinen, som Bibelen udtrykker det, „glæder menneskets hjerte“. (Sl. 104:15) Som årene går og legemets alkoholtolerance efterhånden bliver større, går man over til stærkere drikke og indtager større mængder. Man kan tilsyneladende tåle mere og mere spiritus uden at blive påvirket, og dette giver måske én en falsk tryghedsfornemmelse.

Man sætter oftere og oftere sin lid til flasken og gør regning på dens „hjælp“. Måske drikker man af lutter kedsomhed, eller fordi det er rart at kunne „drukne“ sine sorger. Eller måske man blot er nødt til at øge sin dosis gradvis for at opnå den ønskede euforiske eller bedøvende virkning.

Nogle eksperter kalder dette stadium for psykisk afhængighed. Man stiller sig måske nok lidt i „forsvarsposition“ når andre taler om alkoholisme, men er sikkert endnu ikke parat til at erkende over for sig selv at man er ved at blive alkoholiker. Selv om man måske aldrig bliver rigtig fuld, kan der ikke desto mindre eksistere en afhængighed.

Hvis man sætter ind over for problemet på dette tidlige stadium, vil man lettere kunne helbredes. Men hvis ikke, vil man lidt efter lidt blive også fysisk afhængig, hvilket vil sige at man tvinges til at drikke regelmæssigt for at undgå abstinenssymptomer.

Ganske enkelt kan det siges at man har et alkoholproblem, når man i overdreven grad tilfredsstiller ønsket om at drikke og/eller til stadighed føler sig afhængig af det.

Naturligvis er man ikke alkoholiker blot fordi man ikke afholder sig fuldstændig fra alkoholiske drikke. Men det er alligevel godt at vide hvad der sker med ens legeme når man drikker for meget, og det emne vil vi behandle i den følgende artikel. At vide noget om dette kan være en beskyttelse for én; og hvis man allerede har et alkoholproblem, kan det hjælpe én til at se mere klart på situationen og på hvad der kan gøres.

[Ramme/illustration på side 6]

Hvad vil du svare?

Hvis du får lov at vælge mellem en drik med og en drik uden alkohol, er dit valg da altid let at forudsige?

Drikker du alkoholiske drikke for at bedre humøret?

Når du drikker alkohol, indtager du da ofte adskillige drinks før du siger stop?

Er du blevet i stand til at drikke mere end andre, før du føler alkoholens virkning?

Dine svar vil afsløre mere end du tror

Hvordan alkohol indvirker på legemet

FOR at forstå hvordan alkohol indvirker på legemet, er det nødvendigt at vide noget om cellerne og organerne i det menneskelige legeme. Normalt arbejder disse ikke på fuld kraft. De har dét som nogle kalder en „funktionsreserve“, der bringes i anvendelse når legemet er udsat for særligt pres. Således kan man nøjes med kun én nyre og stadig leve et normalt liv. Og man kan få fjernet helt op til 90 procent af leveren — forudsat at den resterende del er rask — eller endog en anselig del af hjernen, uden at det vil hindre én i at føre en normal tilværelse.

Det er denne „funktionsreserve“ der er årsagen til at man ved et overdrevent alkoholforbrug kan belaste sit legeme ganske betydeligt, uden at man bliver klar over hvad der sker inden i en. Men det bør man alligevel vide.

Når en celle belastes udvider den sig, og hvis den belastes for hårdt og i for lang tid, vil den til sidst briste og dø. Hvis belastningen derimod ophører i tide, vil cellen gradvis genvinde sin normale størrelse og funktion. Det er først når man har opbrugt sin reserve, altså når for mange celler er beskadiget eller døde, at man tvinges til at se i øjnene at man er gået for vidt gennem for lang en periode og er blevet syg.

Mange af dem som drikker en del for meget oplever ikke det egentlige, pludselige sammenbrud. Men i tilknytning til alkoholmisbruget kan man få en lang række sygdomme, uden at man er klar over at disse sygdomme er en følge af ens drikkevaner. I værste fald vil disse sygdomme føre til døden. Den tilsyneladende dødsårsag vil altså da være en eller anden almindelig sygdom, men døden indtræder måske alligevel helt op til 10 år tidligere end nødvendigt.

Drikker du alkohol? I så fald hvor meget? Ja, hvor meget kan man drikke uden at tage skade?

Hvor meget kan man tåle?

Spørgsmålet om hvor meget alkohol det menneskelige legeme kan omsætte er meget vanskeligt at besvare. De enkelte individers evne varierer stærkt. Så hvad der vil være for meget for den ene, vil måske ikke være det for den anden. Ja, nogle mennesker kan overhovedet ikke tåle alkohol.

Der er stor forskel på hvor meget eksperterne vil betegne som skadeligt, når der er tale om et dagligt forbrug. Imidlertid er mange enige om at et sundt og rask voksent menneskes organisme allerhøjst kan klare cirka 3 centiliter spiritus, 6 centiliter hedvin, 12 centiliter bordvin eller 25 centiliter øl pr. time. Andre eksperter siger at det tager to timer at forbrænde dette kvantum. Her er det vigtigt at bemærke at langtfra alle mennesker er sunde og raske, og den omstændighed kan jo forandre billedet betydeligt.

Hvis man indtager mere alkohol end man kan forbrænde, vil alkoholkoncentrationen i blodet stige. Først føler man sig afslappet, men efterhånden som alkoholpromillen i blodet stiger, mister man dømmekraften og kontrollen over sine følelser, bevægelserne bliver ukoordinerede og reaktionshastigheden forlænges, og mere alvorlige problemer følger efter.

Hvad angår teenagere vil de fleste tage alvorlig skade hvis de prøver at efterligne bare en gennemsnitsvoksens drikkevaner. Da deres legeme endnu ikke er fuldt udvokset, vil de mærke alkoholens beroligende virkning hurtigere og med større styrke end voksne. Ligeledes vil de, på grund af det stade deres følelsesmæssige udvikling endnu befinder sig på, hurtigere vise tegn på beruselse og meget let give efter for seksuelle drifter.

Hvis man er voksen, kan man da gå ud fra at man er uden for farezonen hvis man blot fordeler alkoholindtagelsen over et vist tidsrum, så man ikke drikker mere pr. time end man kan omsætte? Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der er nemlig også en grænse for hvor meget man uden risiko kan indtage pr. dag. Hvor ligger så denne grænse?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og lægevidenskabelig litteratur opgiver meget forskellige tal. For eksempel betegner en rapport fra WHO 120 gram alkohol (cirka 12 genstande) som „umådeholdent forbrug“. To år senere sagde en WHO-rapport at faregrænsen måske lå ved mindre end halvdelen af dette forbrug. En fransk afhandling peger på at kvinder som indtager mere end 1 genstand (indeholdende cirka 10 gram alkohol) dagligt, er mere udsat for at få skrumpelever end de kvinder som ikke drikker, og at 2 genstande dagligt kan virke skadeligt på mænd.

Hvorfor opgives der så forskellige tal? En af årsagerne kan være at undersøgelserne er udført med forskellige grupper af mennesker. Folk er forskellige, og det er derfor meget forskelligt hvad de kan tåle. Af samme grund vil det være meget uklogt at drikke et bestemt kvantum hver dag, blot fordi det er det folk „forventes at kunne tåle“.

Husk, det er dit helbred det gælder. Hvis du har drikkevaner som regelmæssigt udsætter dit legeme for overlast, ødelægger du din „funktionsreserve“, og du kan være sikker på at få problemer.

Bibelen fordømmer klart fuldskab. (Ef. 5:18; Gal. 5:21) Ikke alene skader drankeren sit eget helbred og sætter livet på spil for sig selv, han udsætter også andres liv for fare. Imidlertid advarer Bibelen: „Hør ikke til dem, der svælger i vin.“ (Ordsp. 23:20) Visdommen i dette råd belyses af de erfaringer man har gjort med hensyn til hvordan alkoholmisbrug indvirker på de forskellige organer.

Virkninger man bør kende til

Hvis legemet regelmæssigt overfyldes med alkohol, vil giften hobe sig op og skade mange af organerne.

Leveren: Dette organ er et af legemets vigtigste giftnedbrydere. For eksempel nedbryder den giften i den røg vi indånder og i de kemikalier vi får ind gennem maden, vandet eller eventuel medicin. Men det overdrevne alkoholforbrug vil ikke blot hæmme denne livsvigtige proces; det vil samtidig yderligere forøge giftmængden i legemet. Desuden nedsættes leverens evne til at bidrage til dannelsen af røde blodlegemer, de faktorer der får blodet til at koagulere, samt forsvarsmekanismerne mod bakterieangreb. At leveren beskadiges kan endvidere resultere i træthed, åreknuder, ophovnede ankler, forstyrrelser i hormonbalancen, seksuel impotens og gulsot, for blot at nævne nogle få ting.

Leveren er normalt blød, men hvis den misbruges forstørres den og bliver hård. Hvis alkoholmisbruget standses i tide, kan den vende tilbage til normal størrelse. Men hvis for mange af dens celler allerede er ødelagt, vil den være skrumpet ind og blevet hård for bestandig.

Spiserøret: Hvis leveren bliver stærkt betændt, stiger trykket i spiserørets blodkar, og der hvor spiserøret munder ud i mavesækken udspiles blodårerne og bliver tyndvæggede. De vil da let komme til at bløde, nogle gange meget voldsomt.

Mavesækken: Mens små mængder alkohol stimulerer sekretionen af mavesaft, virker større mængder og stærkere koncentrationer stik modsat. Mavesækken bliver nu betændt. Overfladen, som afsondrer mavesafterne, svækkes og mavesækkens muskulatur slappes. Følgelig bliver maden hverken tilstrækkelig blandet eller kemisk nedbrudt. Der opstår underernæring, som regel fordi legemet ikke kan få fuldt udbytte af kosten, og fordi den der drikker umådeholdent stiller sin sult med alkohol og således unddrager legemet den nødvendige næring.

Bugspytkirtelen: Denne kirtel sørger for nogle af enzymerne der skal være med til at nedbryde fødens bestanddele, såvel som insulin der regulerer koncentrationen af sukker i blodet. Men for megen alkohol vil få enzymerne til at angribe bugspytkirtelen og dræbe store dele af den. Følgelig nedsættes insulinproduktionen, hvorved der opstår sukkersyge; og fordi der mangler fordøjelsesenzymer optages føden ikke ordentligt. På grund af den stærke smerte der opstår i bugspytkirtelen vil der samtidig være risiko for at man bliver afhængig af smertestillende midler.

Hjertet og blodcirkulationen: Forhøjet blodtryk og uregelmæssigheder i hjerterytmen er en anden af følgevirkningerne af umådeholdent drikkeri. Når hjertets celler forstørres, bliver hele hjertet selvsagt større. Så kan hjerteklapperne ikke fungere rigtigt, dets muskelfunktion svækkes, og blodcirkulationen nedsættes. Hele legemet unddrages ordentlig næring, og giftstoffer hober sig op. En person der er angrebet på denne måde vil være meget udsat for at få hjerteanfald og slagtilfælde.

Lungerne: Kronisk bronkitis og lungebetændelse er meget udbredte sygdomme blandt drankere. Tuberkulose er en ikke ualmindelig komplikation, som sandsynligvis skyldes den ringe ernæring og den større modtagelighed for lungeinfektioner. En undersøgelse har vist at mindst 50 procent af alle tuberkulosepatienter er alkoholikere.

Nyrerne: Et overdrevent alkoholforbrug bevirker at blodkarrene i nyrerne udvider sig. Mængden af urin der afgives bliver for stor, således at legemet berøves den nødvendige væske.

Hjernen og nervesystemet: Alkohol virker i særlig grad nedbrydende på nervesystemet. Hjernen har, i lighed med andre organer, en stor „funktionsreserve“, således at mange celler kan ødelægges uden at der optræder foruroligende symptomer. Men til forskel fra det der er tilfældet med andre organer, kan skaden her være permanent. Hjernescannere har vist at ikke alene alkoholikere, men også de der blot ved selskabelige lejligheder drikker mere end de burde, rent faktisk får hjernesvind.

Alkoholens indvirkning på nervesystemet kan for eksempel komme til udtryk ved hukommelsestab: dagen derpå husker man måske nok at man har drukket, men man kan ikke huske hvordan man er kommet hjem eller hvor man har parkeret sin bil. Rystelser og mangel på koordination af bevægelserne, ikke blot i nogle få timer, men over en længere periode, vil være et yderligere bevis på at nervesystemet er svækket.

Nogle mennesker praler med hvor meget de kan tåle. De kan måske også drikke meget og alligevel se ud til at være ædru. Men kan de i virkeligheden tåle mere? Nej, selv om man er vant til at drikke, kan man ikke nødvendigvis indtage mere uden skadelige følger. Det forholder sig snarere sådan, at man kun tilsyneladende har udviklet en vis alkoholtolerance og som følge heraf kan drikke mere før hjernen og nervesystemet sender advarselssignaler. Og hvis leveren samtidig er beskadiget, er legemets evne til at omsætte alkoholen i realiteten formindsket. Fortsætter man med at drikke under disse omstændigheder, vil hele systemet gradvis nedbrydes. Og det er ikke noget at prale af.

Hjernen og nervesystemet styrer også åndedrættet. Drikkeorgier udgør derfor en alvorlig fare, for når alkoholkoncentrationen i blodet bliver for høj, er der risiko for at legemets livsvigtige funktioner standser helt.

Da alkoholen indvirker på hjernen, vil alkoholikerens personlighed gradvis gå i opløsning. Dette afventer ikke det tidspunkt da hans helbred er nedbrudt i en sådan grad at han søger lægehjælp. Nej, længe før da vil alkoholens skadelige virkning måske komme til udtryk ved at han mishandler sin kone og mister adskillige job på grund af sin upålidelige og fornuftstridige opførsel.

Viden om hvad der sker med ens legeme og ens personlighed når man drikker for meget, burde få ethvert fornuftigt menneske til at stoppe op og nøje betragte sine drikkevaner. Hvorfor vente til ens „funktionsreserve“ er opbrugt før man prøver at holde op?

Hvordan alkohol virker sammen med medikamenter

Risikoen for at de indre organer beskadiges alvorligt øges betydeligt når man indtager alkohol sammen med medikamenter, selv helt almindelige medikamenter som for eksempel aspirin og antihistaminer, der findes i mange medicinskabe. I en lægevidenskabelig afhandling påpeges det at over 50 af de 100 mest anvendte medikamenter indeholder mindst ét stof som vides at reagere ugunstigt sammen med alkohol. Et grelt eksempel herpå er Karen Quinlan, en kvinde fra USA, som har ligget bevidstløs i en årrække efter at have indtaget alkohol sammen med beroligende midler.

Det er ikke sådan at der udvikler sig et helt tredje giftstof når de to giftstoffer blandes, men ofte virker det ene af stofferne mange gange stærkere ved den forkerte kombination. Den allerede beskadigede lever stilles nu over for en styrke som ligger langt ud over dens formåen.

Hvordan løses problemet?

Det vil ikke være det rigtige at ty til sådan noget som at spise kartoffelchips eller æg for at nedsætte absorptionstempoet. At drikke fløde før et alkoholorgie er heller ikke løsningen. Sandt nok kan man undgå at blive beruset ved at nedsætte absorptionstempoet, men det betyder ikke at man ikke drikker for meget.

Løsningen ligger heller ikke i at man tager et koldt styrtebad, drikker sort kaffe, går en tur i frisk luft, motionerer eller tager en svømmetur for at kvikke sig selv op. Sådanne ting kan måske nok ændre ens egen fornemmelse, men de kan hverken forandre noget ved alkoholkoncentrationen i blodet eller mindske ødelæggelsen af cellerne.

Det der skal til er at man sætter sit alkoholforbrug ned, eller helt holder op med at drikke. Hvordan kan det lade sig gøre?

[Diagram på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvad sker der når man drikker for meget for ofte?

Hjertet

Blodcirkulationen hæmmes

Leveren

Giftstoffer ophobes

Nyrerne

For hyppig vandladning; legemet „drænes“ for væske

Hjernen

Hukommelsestab; personligheden går i opløsning

Spiserøret

Risiko for blødning

Lungerne

50% af alle tuberkulosepatienter er alkoholikere

Mavesækken

Fordøjelsen hæmmes

Bugspytkirtlen

Ødelægges delvis

Hvordan man får alkoholproblemer under kontrol

ALKOHOLMISBRUG er et problem der kan have alvorlig indvirkning på hele familiens tilværelse. Hele familien bør derfor tale sammen om problemet, sådan at alle i husstanden hjælpes til at forstå det og kan samarbejde om at undgå situationer der kan friste et af familiens medlemmer til at prøve at drukne sine problemer ved at drikke.

Man skal ikke vente til alkoholismen allerede har ødelagt ens familieliv før man gør noget ved sagen. Man bør gøre noget for at forhindre at problemet opstår.

I mange familier er problemet desværre allerede en realitet. Hvad kan de gøre?

Når problemet allerede er opstået

Først og fremmest er det nødvendigt at se i øjnene at der er et alkoholproblem. Alkoholikeren synes måske ikke selv at han har et sådant problem. Men resten af familien, samt venner uden for hjemmet, kan se at der er noget galt. De ved ganske vist ikke om hans indre organer er ved at lide skade, men de kan se at hans opførsel bliver dårligere.

Den der er ved at blive afhængig af alkohol er tilbøjelig til at gribe til flasken når han føler sig ensom eller nedtrykt. Samtidig er han måske flov over at han drikker, eller han bliver vred over andres kritik, og derfor prøver han at skjule hvor stort hans forbrug er. Når han trænger til en tår kan han være temmelig irritabel indtil han får den, og hans drikkevaner gør ham måske uligevægtig og urimelig, ja, han begynder måske endda at øve fysisk vold mod sin ægtefælle. Det er ikke sikkert at han drikker hver dag, men når han først begynder, drikker han for meget. Efterhånden kan det ske at han nu og da drikker så meget at han mister bevidstheden, eller han får måske abstinenssymptomer når han ikke kan få sin dosis.

Den der drikker ved måske godt at hans familieliv bliver dårligere og dårligere. Han indser måske også at han har problemer på sin arbejdsplads. Men hvis nogen antyder at årsagen kunne være at han er blevet afhængig af spiritus, vil han sandsynligvis begynde at forsvare sig. Hvis en læge derimod fortalte ham at han var allergisk over for et bestemt fødemiddel og at hans helbred ville blive bedre hvis han holdt op med at spise denne ting, ville han sandsynligvis gøre som lægen sagde. Er alkohol da anderledes? Ja, alkohol kan virke som et narkotikum der ændrer ens sindstilstand, og den kan skabe både fysisk og psykisk afhængighed.

Hvis den der har en svaghed over for alkohol er villig til at indrømme det, og hvis han indser at denne svaghed kan ødelægge hans liv men at det er muligt at beherske den og at det kan betale sig at gøre det, da er der håb om bedring. Det vil kræve at han er fast besluttet på at gøre noget ved det og at han følger et bestemt program.

Hvordan befrier man sig for denne afhængighed?

Problemet løses ikke ved at man nøjes med at drikke i weekenderne. Man bliver heller ikke afhængigheden af alkohol kvit ved at gå over til at drikke vin eller øl i stedet for stærk spiritus. En betydelig del af dem der er alkoholikere drikker næsten udelukkende øl.

Det er nødvendigt at få hele systemet renset ud og at give cellerne lov til at genopbygge sig selv i den udstrækning det er muligt. Derfor er det nødvendigt med fuldstændig afholdenhed. Nogle læger siger at legemet behøver mindst fire dage til fuldstændig at fjerne den sidste genstand. Men for at genopbygge de celler der er blevet beskadiget af alkohol, kan det være nødvendigt med seks måneder eller mere, hvor man lægger særlig vægt på at få en god og nærende kost.

Der optræder ikke altid abstinenssymptomer, men de forekommer ofte hos vanedrankere og alkoholikere. Når alkoholkoncentrationen i blodet falder og nervesystemet prøver at indstille sig på forandringen, kan man blive rastløs, irritabel, deprimeret, søvnløs, forvirret, komme til at ryste, svede og få kvalme. Disse symptomer begynder som regel mellem otte og 24 timer efter at man er holdt op med at drikke. Hvis man har været alkoholiker i lang tid eller hvis ens fysik er meget dårlig, kan der forekomme andre alvorlige reaktioner, som kræver lægehjælp.

I hvor stor udstrækning legemet vil være i stand til at genopbygge beskadigede organer, afhænger af hvor stor en del af „funktionsreserven“ der er opbrugt, hvor længe tilstanden har varet, og hvilken omhu der ofres på at genopbygge legemet. For de menneskers vedkommende som har været meget stærkt afhængige af alkohol, er det i de fleste tilfælde usandsynligt at de nogen sinde igen bliver i stand til at tåle alkohol. Uanset hvor længe det er siden de var alkoholikere, kan én genstand være for meget. Det er som om en vulkan inden i dem venter på at bryde ud. Sådanne mennesker kan kun leve et normalt liv hvis de afholder sig fuldstændig fra spiritus.

Familien kan hjælpe

Familiens samarbejde er vigtigt når man skal bryde afhængigheden af alkohol, og i de fleste tilfælde er familien meget villig til at hjælpe. For at undgå at alkoholikeren fristes, vil det være klogt at fjerne alle alkoholiske drikke fra huset. Det vil også være nemmere for ham hvis de andre familiemedlemmer afholder sig fra at drikke når han er til stede.

Så er der de tilfælde hvor den pågældende er på besøg hos andre. Enten af tankeløshed eller fordi de ikke er klar over hans svaghed, tilbyder de ham måske et glas vin eller en øl. Hvad skal han nu gøre? Det er en situation han bør gennemtænke i forvejen. Han behøver ikke at komme med en længere forklaring, men hans afslag bør være bestemt. „Nej tak. Men jeg vil gerne have en sodavand [eller et glas vand].“

Det er meget opmuntrende for den der gerne vil befri sig for alkoholmisbrug at se hvad Bibelen siger. Den fortæller om mennesker som formåede at få herredømme over deres trang til spiritus (1 Kor. 6:9-11), og om andre som af personlige grunde var totalt afholdende. (4 Mos. 6:2, 3) Den indeholder også beretninger om hele familier der i lydighed mod familiens overhoved afholdt sig fra vin for at bevare familienavnets værdighed. Rekabitterne nævnes specielt for en sådan afholdenhed. De var afholdende gennem flere generationer, selv om de levede blandt familier der ofte drak vin. Gud havde ikke bedt disse rekabitter afholde sig fra vin — ligesom hans ord heller ikke kræver at vi i dag er fuldstændig afholdende — men han så med velbehag på den lydighed de viste mod deres familieoverhoved. — Jer. 35:5, 6, 8, 18, 19.

Opnå åndelig styrke

Nøjagtig kundskab om Guds ord vil bidrage til at give én den åndelige styrke der er nødvendig for at overvinde fristelser. Bibelen viser hvordan man kan løse sine problemer i stedet for at prøve at flygte fra virkeligheden ved at drikke.

For eksempel var der en ung med i Australien der havde et alvorligt alkoholproblem. Når han skulle hjem fra pub’en gjorde han ofte det at han satte bilen i første gear, holdt døren åben og hang med hovedet ud for at se efter den hvide stribe. Det tog ham op til to timer at køre de 11 kilometer hjem på den måde. Han kunne bruge op til 40 dollars på spiritus på én weekend. Da han engang fik hallucinationer, lovede han sig selv at holde op med at drikke. Men det lykkedes ham ikke.

Omkring det tidspunkt begyndte han at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Han bragte emnet alkohol på bane, og ud fra Bibelen fik han at se at Gud ikke godkender drankere, men at det er muligt for dem der lever efter Bibelens normer at opnå Guds godkendelse — og dermed evigt liv i et genoprettet jordisk paradis. — Gal. 5:21; Joh. 17:3.

Det var ikke let for ham at ændre levevis, for han var altid den der gik foran ved de fester han deltog i. Da han begyndte at trække sig ud af dette, troede hans svirebrødre at han havde fået en veninde, men at hendes indflydelse nok snart ville aftage og at han så ville begynde at deltage i deres gilder igen. Men Guds løfter betød mere for ham end hans venner troede, og han vendte aldrig tilbage til deres drikkelag. Han siger: „Nu er der gået 10 år siden det lykkedes mig at komme af med mit alkoholproblem. Jeg er et langt lykkeligere og sundere menneske, takket være Jehovas godhed.“

Denne forandring skete ikke fra den ene dag til den anden. Den skete gradvis, efterhånden som hans kundskab øgedes og hans forståelse voksede. Det han tidligere ikke havde kunnet gennemføre alene, lykkedes det at gøre med Guds ånds hjælp. — 1 Kor. 6:11.

Kundskab om Bibelen bidrager til at skabe lykkeligere ægteskaber, lykkeligere familier. Den bevirker at problemerne mindskes, fordi den hjælper en til at træffe mere forstandige afgørelser. Den hjælper en til at forvinde chok og til at forstå hvorfor der er så megen ondskab og hvorfor mennesker udsættes for sorg og ulykke. Den fortæller om en ny ordning der er i vente for dem der elsker livet og som gør Guds vilje, og den hjælper mennesker til at opdyrke den indre drivkraft de må have for at kunne ændre deres livsmønster så det bliver acceptabelt for Gud. — Rom. 12:1, 2; 2 Pet. 3:13.

Alkoholiske drikke kan være til glæde hvis de bruges på den rette måde. Men hvis du har et alkoholproblem, så lad det ikke ødelægge dit liv. Bekæmp det, og gør det nu!