Depressionens magt

DER fortælles om en mand der gik til lægen fordi han led af depression. Lægen undersøgte ham grundigt og sagde til ham: „De trænger til at more Dem; gå hen og hør komikeren Grimaldi; det vil få Dem til at le, og det vil være bedre for Dem end noget medikament.“ Manden så endnu mere modløs ud og svarede: „Jeg er Grimaldi!“

Nej, ingen er immune over for depression. Og enhver der har lidt af depression, véd at der ikke er noget at le ad. Vi kommer alle ud for perioder hvor vi er følelsesmæssigt nede, måske på grund af sorg, skuffelse eller træthed. Men det er sædvanligvis noget vi kommer hurtigt over. Undertiden fortsætter depressionen imidlertid. Den kan endda blive ødelæggende.

Irene, for eksempel, kæmpede i tre år med denne sygdom, der siges at forårsage „mere lidelse end nogen anden sygdom“. I et øjebliks total håbløshed dræbte hun først sine børn og så sig selv. I et forsøg på at forklare hvad der var sket med denne førhen så hengivne moder, sagde en rabbiner ved begravelsen: „Det var sygdommen der overvældede hende og hendes liv.“ Så spurgte han eftertænksomt: „Hvem kan forstå dens magt?“

Hun led af dyb depression — en vedvarende, nedbrydende sindsstemning der også kan give sig udslag i fysiske symptomer. Dr. Leonard Cammer siger:

„Depression kan ramme alle — husmoderen, taxachaufføren, forretningsmanden, læreren, hasardspilleren, skuespillerinden, mureren, ekspeditricen . . . og så videre. Depression forekommer hos ligevægtige og modne mennesker, hos neurotikere, og hos børn. Den kan desuden ramme enhver uanset hans økonomiske, sociale eller intellektuelle stade, og uanset hans personlighed.“ — Up from Depression.

Kunne du eller nogen i din familie blive angrebet? Man regner med at én ud af ti hvert år vil komme i en sindsstemning der klinisk betegnes som depression. En statistisk undersøgelse der er foretaget af Verdenssundhedsorganisationen, viser at 200 millioner mennesker verden over lider af denne sygdom her i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Tim. 3:1.

Det er naturligvis de færreste af dem der lider af depression der kommer så langt ud som Irene; men der er mange der har det som en anden kvinde, der kom sig over sin depression og her forklarer hvordan hun havde det: „Man har ikke lyst til noget. Jeg følte mig fanget i en ond drøm uden håb om en forandring. Jeg følte det som om jeg klamrede mig til livet hvert minut dag efter dag. Jeg ønskede ikke at dø, men jeg ønskede heller ikke at leve under de forhold.“

Hvad er årsagen til depressioner? Er det kun et psykisk problem?

Er det udelukkende et psykisk problem?

LÆGEN lyttede meget opmærksomt til den deprimerede kvinde der beskrev sine symptomer — konstant hovedpine, irritabilitet, forstoppelse, manglende appetit, søvnløshed, konstant træthed og grådanfald. Somme tider ønskede hun endda at dø. „Det skyldes noget psykisk,“ sagde lægen. „Før De finder Dem selv, kan jeg ikke gøre noget. Jeg vil stærkt anbefale Dem at gå til en psykiater.“

Lægen var uden tvivl velmenende, men havde han ret i dette synspunkt, som for øvrigt er ret almindeligt? Mange der ligesom denne kvinde lider af dyb depression, bliver helt knust hvis man fortæller dem at deres kvaler udelukkende skyldes noget psykisk. Det er sandt at vore tanker kan indvirke på vort legeme — både i god og dårlig retning. Men der findes også flere og flere vidnesbyrd om at legemlig sygdom kan indvirke på tankerne.

Før vi betragter disse vidnesbyrd nærmere, må vi imidlertid gøre os klart at ordet „depression“a dækker en lang række af følelsesmæssige stemninger (se nedenstående oversigt).

Symptomerne

„Den form for depression der for eksempel skyldes et dødsfald i familien er til at komme over,“ sagde dr. Nathan S. Kline, leder af et mentalhygiejnisk institut i staten New York, i et nyligt interview med en medarbejder på bladet Vågn op! „Et dejligt måltid mad, en smuk måneskinsaften eller noget andet kan hjælpe en til at komme over det. Ved den dybe depression er der ingenting der hjælper. Man kan vinde i lotteriet eller blive valgt til præsident, uden at det gør én særlig glad. Fremtiden ser håbløs ud.“

Hvad er symptomerne på manio-depression? Dr. Ronald Fieve, der er professor i klinisk psykiatri ved Columbia Universitys lægefakultet, udtaler til Vågn op!: „Sygdomsforløbet er sådan at patienten uden varsel kommer helt op i skyerne. Han kommer i en abnorm tilstand af optimisme hvor han er overaktiv, taler meget, sover mindre og har en vældig energi som han aldrig før har haft. Denne pludselige forandring kan vare fra to uger til sædvanligvis en eller to måneder. Så skifter han over til svær depression.“

Mange forskere mener nu at nogle former for svær depression står i forbindelse med, eller måske er forårsaget af, kemiske forstyrrelser i hjernen. (Forklares i ovenstående skema.) Processen er kompliceret, og videnskabsmændene er heller ikke helt enige. Men hvad er grunden til denne kemiske forstyrrelse? Der er mange forskellige faktorer.

Forbindelsen mellem depression og fysisk sygdom

„Depression kan stamme fra klare — eller mere nøjagtigt, klart definerede — organiske lidelser,“ siger Lawrence Galton, der skriver lægevidenskabelige artikler. „Det indbefatter infektioner såsom hepatitis, mononukleose og influenza; hormonale forstyrrelser i for eksempel skjoldbruskkirtelen, biskjoldbruskkirtlerne og binyrerne; ondartede lidelser, mangeltilstande, anæmi og andre blodsygdomme.“ — You May Not Need a Psygchiatrist (1979).

En kvinde var i 15 år blevet behandlet for svær depression. Flere gange havde hun været ved at begå selvmord. Hun havde fået antidepressive lægemidler og chokbehandling, men intet af det havde virkelig hjulpet. Til sidst fandt man ud af at der var noget i vejen med den ene biskjoldbruskkirtel. Da hun fik den rette behandling, kom hun sig. Det egentlige problem var fysisk.

Stress

Depression kan også opstå på grund af stress som følge af at man har opbrugt al sin nerveenergi. Specialister nævner blandt andet følgende stressfremkaldende faktorer: et dårligt ægteskab, vedvarende dårlige boligforhold, en uvenlig chef, konstant krig på kniven, og det at man prøver at nå så meget i hverdagen at det ganske tydeligt er mere end hvad man rent mentalt, følelsesmæssigt og fysisk kan klare. Hvis det miljø man lever i er blottet for kærlighed, og man derfor føler sig ensom, modløs og fortabt, kan det også medføre depression. Der er mange der befinder sig i sådanne situationer.

En særlig stressfremkaldende begivenhed, såsom et dødsfald eller en skilsmisse, kan medføre dyb depression. En undersøgelse der for nylig er blevet foretaget, viser dog at kun en fjerdedel af 185 klinisk deprimerede personer havde været ude for en tydelig stressfremkaldende begivenhed forud for depressionen. Psykiateren dr. Fieve mener at den stressfremkaldende begivenhed „blot er toppen af isbjerget“.

Dr. Kline sammenligner et deprimeret menneske med en bil der bryder sammen mens den er på vej op ad en stejl bakke, og han siger i den forbindelse: „På den ene side kan man sige at det skete fordi man kørte op ad bakken. På den anden side ville man ikke være kommet ud for vanskeligheder hvis motoren havde været i orden. Et belastende miljø kan altså fremskynde sammenbruddet, men til at begynde med må der have været en biologisk mangel, eller en svaghed i motoren.“

Er det muligt at sindet alene kan være skyld i denne forstyrrelse i den kemiske balance, uden at der har været en forudgående fysisk brist?

Den rolle sindet spiller

Der er pålidelige vidnesbyrd om at selv mennesker der lider af dyb depression kan komme sig ved at erfarne rådgivere hjælper dem til at ændre deres måde at tænke på. Det kunne tyde på at det ved nogle former for dyb depression er personens måde at tænke på, eller det han fylder sit sind med — og ikke en eller anden fysisk brist — der spiller den største rolle.

Nye forskningsresultater viser at den måde vi tænker på, kan indvirke på kemien i hjernen. For eksempel undersøgte man i 1979 nogle patienter der netop havde fået deres visdomstænder trukket ud, og som derefter havde fået en indsprøjtning med en saltopløsning og fået at vide at den ville lindre smerterne. Til trods for at indsprøjtningen ikke var smertestillende, sagde en tredjedel alligevel at „deres smerter hurtigt blev betydeligt mindre“. Man mener at det var personernes tankevirksomhed der udløste legemets egne smertestillende kemikalier (endorfiner). Dette blev bekræftet da patienterne fik et andet medikament, som blokerede for hjernens egne smertestillende midler. Smerterne kom igen.

Der er mange eksempler på at sindet reagerer gunstigt på kærlighed. Omvendt har man også fundet ud af at vrede, had, jalousi og andre negative følelser frembringer biokemiske forandringer i legemet.

Bibelen anerkender den vigtige rolle vor indstilling og vore inderste følelser spiller. Den siger: „En mands ånd [inderste følelser og tanker] kan udholde hans sygdom, men nedslået ånd, hvem kan bære den?“ (Ordsp. 18:14, NW) Hvis „en mands ånd“ bliver „nedslået“ på grund af en forkert måde at tænke på (dette behandles på siderne 8-10), eller hvis den ødelægges af jalousi, vrede eller en dårlig samvittighed, bliver en i forvejen dårlig situation næsten uudholdelig. Det kan føre til dyb depression.

Hvis man nærer sit sind med nedslående tanker — måske gennem fjernsyn, film eller pornografisk læsestof — vil dette præge ens sindsstemning og medføre depression. Det kan især påvirke ens indstilling i dårlig retning hvis man regelmæssigt tilbringer meget tid foran fjernsynet. For andres vedkommende er det måske noget andet der er årsag til problemet.

Andre mulige årsager

„Hjernen er meget mere følsom end andre organer over for forandringer i [blod]plasmaets koncentrationer af visse næringsstoffer,“ siger to forskere ved Massachusetts’ teknologiske Institut. I værket Nutrition and the Brain (Ernæring og hjernen) (bind 3, 1979) har de to læger, Wortman og Wortman, offentliggjort noget materiale der viser hvordan det vi spiser påvirker vor sindsstemning, og hvordan visse ernæringsmæssige mangler kan ændre den kemiske balance i hjernen og forårsage depression.

Selv om man regelmæssigt spiser en varieret kost — idet man sørger for at holde „junk food“ nede på et minimum — kan man stadig have ernæringsmæssige mangler der fører til depression. Det kan for eksempel skyldes brug af visse medikamenter, af p-piller, eller sådanne belastninger af kroppen som en graviditet, et særligt pres, eller forurening.

Allergi over for visse fødemidler og gasarter har forårsaget depression, ligesom også de hormonale forandringer der finder sted i kvinden har gjort det. En undersøgelse af 1100 patienter der blev behandlet for for lavt blodsukker, viste at 77 procent klagede over at de led af depression.

Der er altså mange andre grunde til depression end det at man blot har en forkert indstilling. Et alvorligt deprimeret menneske kan lide under en hvilken som helst kombination af faktorer. Arv og det man har været ude for i barndommen spiller også en rolle. Alle disse ting kan have indflydelse på hvordan man reagerer hvis man kommer i en presset situation.

For den der lider af depression kan det være til nogen hjælp at finde ud af de mulige årsager til depressionen, men det er dog mere påtrængende at få at vide hvordan man kan komme over den.

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 4]

DEPRESSIONENS FORSKELLIGE ANSIGTER

Nedtrykthed og sorg

En følelse af modløshed fordi man har været ude for en begivenhed der har bragt en ud af ligevægt, som for eksempel et dødsfald, en skilsmisse, en afskedigelse, sygdom eller en anden stressfremkaldende situation.

Mild men kronisk depression (depressiv neurose)

Modløsheden fortsætter. Man er generelt negativ og utilfreds. Man føler sig træt og mister interessen for sin familie og sine venner. Ofte er man også bekymret og vred, og føler at man ikke er til nogen nytte.

Dyb depression

„Man har det som befandt man sig i jordens indre,“ udtaler en deprimeret. Der er ingen lindring. Sovevanerne ændres, man mister appetitten. Man er fuld af skyldfølelse og ønsker man var død. En overhåndtagende følelse af frygt og bekymring, samt manglende koncentrationsevne. Dette kan i nogle tilfælde veksle med perioder med normal adfærd.

Maniodepression

Perioder med stor opstemthed — hvor man strør ufornuftigt om sig med penge, arbejder døgnet rundt, hele tiden er i aktivitet — efterfølges af dyb depression.

[Ramme/​diagram på side 5]

Vore tanker overføres fra den ene nervecelle til den anden i form af elektrokemiske impulser. En normal sindsstemning er afhængig af at de overføres uden forvrængning. Nerveenderne rører ikke hinanden direkte. Nerveimpulsen stimulerer produktionen af kemiske neurotransmittere, der springer over mellemrummet, hvorved tankerne kan fortsætte uforvrængede. Den kemiske balance i dette mellemrum, der kaldes synapsen, er meget vigtig.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

nervecelle

nervecelle

synaps

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

receptorer

nerveimpulser fortsætter uforvrængede

[Ramme/​diagram på side 5]

HVAD DER KAN GÅ GALT

Hvis der er for mange af en bestemt slags neurotransmittere forvrænges nerveimpulsen, hvilket forårsager for stor stimulering, der måske kan medføre mani.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

forvrænget nerveimpuls

Hvis der er for få af visse neurotransmittere forvrænges nerveimpulsen, hvilket måske resulterer i depression.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

forvrænget nerveimpuls

Hvordan man kan bekæmpe depression

„HVIS man bare kunne få alle dem der lider af depression til at motionere,“ har Armand DiMele ved DiMelecenteret for psykoterapi sagt, „ville tre fjerdedele af dem befinde sig i en meget bedre sindsstemning.“ Andre er enige i dette hvis det drejer sig om mild og ikke dyb depression.a Det er også meget vigtigt at få den nødvendige søvn og hvile.

For nogle mennesker der er lettere deprimeret, hjælper det at sætte nogen tid til side til at gøre ting de er særlig glade for. En kvinde der godt kan lide at sy, har sagt: „Det er vanskeligt at være deprimeret når man er kreativ.“ Somme tider er alt hvad der skal til, at man får lidt afveksling — måske går ud og spiser en aften eller tager på en lille ferie.

Det er en stor hjælp at kunne lette sit hjerte for en man har tillid til. Men man skal passe på sin omgangskreds — både den personlige og den på fjernsynsskærmen og filmslærredet. Undgå for enhver pris dem der altid beklager sig, og se heller ikke underholdning der kan ødelægge din høje moral eller besmitte din samvittighed. — Ordsp. 17:17; 1 Kor. 15:33.

Men hvad skal man gøre hvis man bliver ved med at være deprimeret?

Skyldes det det du spiser?

Overvej nøje hvad det er du spiser. Barbara Reed, der er den øverste tilsynsværge i Cuyahoga Falls, Ohio, har til en Vågn op!-medarbejder fortalt at mange af de lovovertrædere som hun har med at gøre, har klaget over depression. Hun undersøgte deres kost. Mange levede af „junk food“ og fik ingen morgenmad, og nogle spiste i ugevis ingen grøntsager. En bedre kost — regelmæssige og varierede måltider — og motion hjalp mange til at komme i en bedre sindsstemning. „En 20-årig ung mand der led af depression og havde en udtalt mangel på følelse af sit eget værd, var blevet arresteret på grund af hærværk. Han levede af ’junk food’,“ fortalte Barbara Reed. Men hans depression forsvandt og hans opførsel blev bedre da han fik en forbedret kost og den rette vejledning.

Eksperterne er uenige om hvorvidt depression kan skyldes det man spiser. Nogle får depressioner til trods for at de spiser den bedste kost. Og andre får det ikke bedre, selv om deres kost forbedres. Vi er alle forskellige, og nogle er mere følsomme over for stoffer som sukker og koffein end andre. Men hvis den deprimerede sørger for at få en varieret kost og samtidig har et behersket forbrug af ting som kager, chokolade, slik og sodavand, vil han ofte få det bedre.

Eftersom svær depression kan være et symptom på at man er fysisk syg, er det også vigtigt at få foretaget en grundig helbredsundersøgelse.

Skyldes det din måde at tænke på?

Selv om ikke alle tilfælde af depression skyldes en forkert tankegang, viser en 10-årig undersøgelse der for nylig er blevet afsluttet, dog at deprimerede mennesker ofte lægger en forkert mening i forskellige situationer. „Den der er deprimeret føler sig bedrøvet og ensom fordi han fejlagtigt tror han ikke slår til og at ingen bryder sig om ham,“ forklarer forskeren og psykiateren A. T. Beck. Bibelen viser også at ens indre følelser kan præge ens opfattelse af ydre ting. Den siger: „Alle den armes dage er onde, glad hjerte [et godt humør] er stadigt gæstebud.“ Om man synes at ’alle dage er onde’ eller at ’hver dag er som et gæstebud’, afhænger i stor udstrækning af ens sindstilstand. — Ordsp. 15:15.

Deprimerede mennesker må derfor sætte hårdt ind på at ændre deres måde at tænke på, og være påpasselige med hvad de går og spekulerer over. Dette er uden tvivl lettere sagt end gjort! Nogle af de nedbrydende tanker der almindeligvis forekommer hos mange mennesker der lider af depression, er anført i hosstående ramme. Ingen af dem er rigtige. Når de dukker op, skub dem da straks væk igen. At dvæle ved sådanne tanker fører kun til mindre selvagtelse og større depression.

En overdreven skyldfølelse følger ofte med depressionen. Men indse at alle gør fejl. „Tog du vare, [Jehova], på misgerninger,“ sagde salmisten, „Herre, hvo kunne da bestå?“ Ingen! Men hos Jehova Gud kan vi virkelig opnå tilgivelse for vore fejl og synder. — Sl. 130:3, 4.

Værdien af at udrette noget

En enke blev dybt deprimeret fordi hun sørgede over sin mands død og fordi hun blev skuffet over at de der havde lovet at hjælpe hende med nogle reparationer i hjemmet, ikke kom. Men så tænkte hun: ’De reparationer er sikkert ikke så vanskelige endda.’ Hun fik travlt og havde snart lagt nyt linoleum på køkkengulvet. Selv om det ikke var gjort helt perfekt, var hun glad. Hendes selvagtelse steg; hendes depression forsvandt.

Det er naturligvis ikke alle der kunne gøre dette, men en undersøgelse viser dog at selv om nogle dybt deprimerede patienter følte at de ikke kunne klare visse opgaver, udførte de dem i virkeligheden lige så godt som de forsøgspersoner der ikke led af depression.

Det behøver ikke blot at være husarbejde den deprimerede påtager sig. Det kunne for eksempel også være det at opmuntre nogen ved at aflægge dem et besøg eller ringe til dem, eller at gøre noget ekstra for sin familie.

En kristen kvinde der led af depression besøgte en ung kvinde der lige på det mest ondskabsfulde var blevet slået, voldtaget og stukket med en kniv. Skønt hun selv var deprimeret, gjorde hun alt hvad hun kunne for at besøge hende hver uge og trøste hende. Resultatet? „Efterhånden følte jeg mig ikke længere deprimeret,“ fortalte hun. „At jeg prøvede at opmuntre hende, fik mig med tiden til at glemme mine egne problemer.“ Hun erfarede sandheden i Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apg. 20:35.

„Bliv vrede uden at gøre noget forkert“

En anden faktor i spørgsmålet om depression er at man må lære at beherske sin vrede, siger psykologen DiMele. „Der sker sædvanligvis det at man bliver vred på en eller anden, sandsynligvis af en tilsyneladende fornuftstridig grund. Og det til trods for at man selv føler at vrede ikke er af det gode, fordi man har lært at ’det ikke er godt at blive vred’. Man bebrejder derfor sig selv at man blev vred, og bliver gal på sig selv. Dette, sammen med en følelse af hjælpeløshed, medfører depression.“

At rase ud er ikke blot farligt, men, som undersøgelser har vist, det hjælper heller ikke en til at komme over depressionen. Bibelen advarer: „Bliv vrede uden at gøre noget forkert; lad ikke solen gå ned over jeres forbitrelse [eller „mens I stadig er opbragte“].“ (Ef. 4:26, The Bible in Basic English; jævnfør Ny Verden-oversættelsen.) Ved at være villig til, og ikke bange for, at give udtryk for sine følelser, og ved at være oprigtig og dog venlig, kan den deprimerede vise sine følelser på en måde der fremmer freden. En sådan åben kommunikation er især vigtig mellem ægtefæller.

Men der er noget der virker bedre end alle disse forslag, og eftersom selvmordshyppigheden blandt deprimerede er 25 gange så stor som blandt andre mennesker, kan dette betyde forskellen mellem liv og død. Hvad er det?

Bøn og et forhold til Gud

„Det eneste der afholdt mig fra at trykke på aftrækkeren og gøre ende på det hele,“ har en moder der led af dyb depression indrømmet, „var mit forhold til Gud. Jeg havde revolveren i hånden, og i det øjeblik hjalp Jehova Gud mig virkelig til at lægge den væk.“ Ja, denne kvinde fik en kraft „ud over det normale“ som hjalp hende til at holde ud indtil den medicinske behandling begyndte at virke. Hun havde opnået virkelig tro gennem sit studium af Bibelen og ved at overvære kristne møder hvor hun fandt virkelige venner. Denne tro reddede hendes liv. — 2 Kor. 4:7, 8; Fil. 4:13.

En af de måder hvorpå Gud hjælper os, er at han har tilvejebragt sit ord, Bibelen, som viser os hvordan vi kan opnå et bedre familieliv, hvordan vi kan komme ud af det med andre, hvordan vi kan undgå en adfærd der giver os bekymringer og skyldfølelse, og hvordan vi kan beskæftige os med noget der har en mening og få et mål i tilværelsen. Hvis man lever i overensstemmelse med Bibelens vejledning vil man undgå mange stressfremkaldende situationer der medfører depressioner. — Kol. 3:5-14, 18-21; 1 Tim. 6:9, 10, 17-19.

Selv om man har en stærk tro kan man, hvis man lider af depression, have tvivl og måske føle at Gud har forladt en. I en sådan situation må man aldrig holde op med at bede. „Jeg bad hver dag — både fem og seks gange og meget indtrængende,“ fortæller en moder der var så deprimeret at hun i flere måneder knap nok kunne komme ud af sengen. „Jeg bad og bad om hjælp. Jeg tryglede Jehova Gud om hjælp til at finde en læge der kunne finde ud af hvad der var i vejen og hjælpe mig. Jeg bad om styrke til lige at holde mig i gang og få tingene til at køre på en måde så jeg ikke ødelagde det endnu mere for min familie.“ Denne vedholdenhed blev belønnet. Hun holdt ud indtil den rette medicinske behandling hjalp hende til at komme over sin dybe depression.

„Forebyg depression“

„Det bedste råd jeg kan give er dette: ’Forebyg depression,’“ har en der tidligere led af depression sagt. Men hvordan? Der findes ingen nemme eller sikre løsninger. Nogle eksperter har givet følgende forslag:

1. Byg ikke dine værdinormer på kærlighed, penge, social position, magt eller medikamenter. Hvis disse ting svigter, kan det blive katastrofalt for dig.

2. Stil realistiske krav til dig selv. Bestræb dig for at gøre dit bedste, men vær ikke perfektionist.

3. Vær opmærksom på de første symptomer (bekymring, angst, manglende koncentrationsevne). Kan du med rimelighed nå det du planlægger at gøre hver dag? Hvis ikke, så foretag de fornødne forandringer i din plan. Lær at sige „nej“ når det er nødvendigt.

Millioner af mennesker har imidlertid fundet at en af de bedste måder at klare hverdagens pres og forebygge depression på, er at opnå nøjagtig kundskab om Guds vilje og hensigter, han der kaldes „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. — 2 Kor. 1:3.

[Fodnote]

[Ramme på side 8]

TANKER DER KAN DISPONERE EN FOR DEPRESSION

□ For at være lykkelig må alt hvad jeg foretager mig, lykkes for mig. Hvis jeg ikke er på toppen, er mit liv en fiasko.

□ Hvis jeg skal være lykkelig må jeg hele tiden være accepteret af alle.

□ Mit værd som menneske afhænger af hvad andre tænker om mig.

□ Jeg kan ikke leve uden kærlighed. Hvis min ægtefælle (ven, fader, moder, søn, datter) ikke elsker mig, er jeg ikke noget værd.

□ Hvis nogen er uenig med mig, betyder det at vedkommende ikke kan lide mig.

□ Jeg bør være en fuldkommen ven, fader moder, lærer, elev, ægtefælle.

□ Jeg skal kunne klare enhver vanskelighed uden at lade mig anfægte.

□ Jeg skal kunne finde en hurtig løsning på ethvert problem.

□ Jeg må aldrig føle mig såret; jeg skal altid være glad og afbalanceret.

□ Jeg må aldrig blive træt eller syg, men altid yde mest muligt.

Delvis baseret på Cognitive Therapy and the Emotional Disorders af dr. med. A. T. Beck

Hvordan andre kan hjælpe

DET er meget vigtigt at andre viser den deprimerede empati — at de sætter sig selv i den deprimeredes sted. Hvad det kan betyde, fremgår af følgende oplevelse. En mand der led af depression sagde grædende, efter at han havde langet ud efter sin kone: „Jeg ønsker slet ikke at være sådan.“ Han blev dybt rørt over sin kones enkle, forstående svar: „Det ved jeg du ikke gør, min egen ven.“

Dr. Ari Kiev, der er docent i klinisk psykiatri, har advarende sagt: „Hvis familiemedlemmerne betragter depressionen som selvforskyldt og mener at vedkommende er uvillig til at gøre noget for at bekæmpe den, er der en tilbøjelighed til at patientens følelse af håbløshed øges. . . . Og der forekommer selvmord.“ Han tilføjer imidlertid: „Folk kunne meget bedre komme af med deres depression hvis de selv og deres familie betragtede den som en sygdom der har et vist forløb og med tiden vil forsvinde.“ Det er godt for både familie og venner at tænke på dette.

„Trøst de modfaldne“

Nogle som har lidt af dyb depression er blevet spurgt om hvad der har hjulpet dem mest af det andre har sagt til dem. Dertil har de svaret at det var udtalelser som: „Jeg forstår dig,“ „Vi elsker dig,“ „Jeg ved at du snart vil blive dig selv igen,“ „Du ser meget bedre ud i dag,“ og: „Vi forstår ikke helt hvordan du føler det, men vi står sammen med dig.“ En moder har skrevet: „Bare det at høre børnene sige: ’Vi kan ikke undvære dig,’ var som at få en indsprøjtning.“ Men hun tilføjede: „Utidig kritik når man i forvejen er deprimeret, er som at få dødsstødet.“ Her er Bibelens inspirerede vejledning af praktisk værdi. Den tilskynder os: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Tess. 5:14.

Hvilke udtalelser har så virket sårende? Nogle af svarene lød således: „Jeg har ondt af dig,“ „Hun ønsker bare opmærksomhed,“ og: „Hav ikke så ondt af dig selv; der er andre der er mere syge end du og som ikke græder eller beklager sig.“ Prøv at forestille dig hvordan sådanne bemærkninger har virket! „Der er nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ (Ordsp. 12:18, NW) De pågældende har naturligvis ikke ønsket at såre dem der lider af depression, men ofte tænker de bare ikke før de taler.

„Den deprimerede er i forvejen gal på sig selv, så gør ikke hans skyldfølelse større ved hele tiden at rette ham for det han gør,“ lyder rådet fra en psykolog der har arbejdet med mentalt forstyrrede mennesker i over 20 år. „I stedet for at sige til ham: ’Hvorfor prøver du ikke at komme over det,’ kunne man måske sige: ’Det ser ud til at det virkelig er et problem for dig, og jeg forstår det ikke fuldt ud, men jeg vil gerne forstå hvordan du har det og jeg vil gerne hjælpe dig.’ Vær oprigtigt interesseret. Den anden mærker det med det samme hvis man ikke er det.“

Husk at rose når der er noget at rose for. Vær specifik: „Du har sandelig klaret at opdrage dine børn godt,“ „Du har en særlig evne til at få andre til at føle sig godt tilpas,“ og så videre. Hjælp vedkommende til at genvinde sin selvagtelse. Men fremfor alt . . .

Vær en god tilhører

Den deprimerede har sædvanligvis meget han gerne vil sige, men føler sig ofte uværdig til at give udtryk for det. Han tror måske at ingen virkelig er interesseret i at høre om hans problemer eller følelser. En 27-årig kvinde der i flere år har lidt af depressionsanfald, har sagt: „Jeg havde brug for nogen der ville lytte, ikke nogen der prædikede for mig og fik mig til at føle at det var min egen skyld at jeg havde det sådan. Mine problemer var virkelige.“

Denne unge kvinde, som på et tidspunkt ønskede at dø, siger videre: „Jeg havde et par venner som jeg virkelig kunne udøse mit hjerte for. Selv om jeg ikke fuldt ud forstod mine egne følelser, hjalp det mig virkelig at tale om det.“ Lad derfor den deprimerede „lette sit hjerte“. Det er ikke nødvendigt at bedømme alt hvad han siger. Han kommer måske med nogle udtalelser der er lidt yderliggående. Ofte mener han dog ikke det han siger. Men hvis du er en god tilhører og vinder hans tillid, kan du måske lidt efter lidt, ved forsigtigt at ræsonnere med ham, korrigere hans tankegang. — Matt. 7:1.

„Støt de svage“

Sande venner og familiemedlemmer der har mulighed for det, vil gøre noget for at støtte dem der står dem nær og som er deprimerede. I Jehovas Vidners menigheder findes der åndeligt kvalificerede mænd der ofte har været til stor hjælp for nogle der har været deprimerede. Vi opmuntres til at søge deres medfølende og kærlige hjælp. „Jeg var ikke for stolt til at bede om hjælp,“ fortæller en som er blevet hjulpet. — Jak. 5:14, 15.

Alt afhængigt af forholdene er der mange ting som andre kan gøre. Hvis den deprimerede ikke kan sove, så bliv oppe sammen med ham. Hvis han ikke vil spise, så pres ham ikke, men prøv at lokke små portioner af nærende og veltilberedt mad i ham. Hvis han ikke vil motionere, så tag ham med ud på en spadseretur eller få ham til at udføre noget fysisk anstrengende arbejde. Det kan være meget krævende at hjælpe den syge på denne måde.

Doreen er en godhjertet kvinde som har hjulpet flere stærkt deprimerede mennesker. En af dem havde det meget svært, og Doreen inviterede hende til at komme og bo hos sig indtil hun fik det bedre. Engang sagde Doreen meget tilskyndende til hende: „Tag din frakke, din hat og dine støvler på.“ Men hun svarede: „Jeg har ikke lyst til at gå tur.“ Doreen fortæller: „Jeg sagde da venligt men bestemt til hende: ’Jo du har. Tag nu dit tøj på.’“ „Hun gjorde det. Vi gik godt seks kilometer. Da vi kom hjem var hun træt, men hun følte sig bedre tilpas. Ingen vil tro på hvor godt det er med en god gang motion før de har prøvet det. Så forstår de det.“

At støtte de svage indbefatter også at hjælpe dem med at få den rette professionelle hjælp. Når det drejer sig om dyb depression, har den syge måske brug for hjælp fra nogen der er specielt uddannet til at tage sig af denne sygdom. I øjeblikket findes der flere forskellige behandlingsformer.

Nogle deprimerede har nævnt følgende der også er en hjælp: „Inviter ikke for mange gæster; sørg for at ingen laver unødig støj — som for eksempel spiller højt.“ „Det er rart med korte besøg af nogle der er oprigtigt interesserede.“ „Min familie holdt øje med mig, ringede til mig med jævne mellemrum, tog mig med ud, ja hjalp mig endda nogle gange med at komme i tøjet.“

Ofte er det ganske enkelt nok at man er lige ved hånden og viser sin kærlighed. En kvinde der tidligere har lidt af depression, har fortalt hvad der hjalp hende til at komme igennem de ni måneder hvor hun følte sig „fanget i et frygteligt mareridt“. På et tidspunkt sagde hun grædende til sin mand: „Jeg kan ikke holde det ud længere. Jeg får det ikke bedre. Jeg er lige til lossepladsen.“ Dertil svarede han ømt: „Jamen, så tager jeg med dig.“ Idet hun tænkte over dette sagde hun: „Kort og godt — han var der altid når jeg havde brug for ham.“

Ja, den bedste måde hvorpå andre kan hjælpe „de modfaldne sjæle“ er ved at tale trøstende ord til dem, at have et lyttende øre og ved virkelig at støtte dem.

Er en fuldkommen løsning mulig?

„NEJ!“ siger nogle. „Hvis al depression fuldstændig skal fjernes, vil det kræve gennemgribende forandringer. Der har været depression i tusinder af år, og sådan som fremtiden tegner sig, ser det ud til at vi vil have depression længe endnu.“

Tænk bare på nogle af de forhold der er med til at skabe depression — et undertrykkende miljø, gnidninger i vort forhold til andre, dårlige levevilkår, indre svaghed, skyldfølelse og sygdom. At rette op på alle disse ting synes at være en håbløs opgave.

Opmuntrende løfter

Bibelen lover imidlertid at Gud vil bruge sin herliggjorte søn, Jesus Kristus, som en himmelsk konge til at fjerne de forhold der i dag er årsag til depression. Bibelen siger profetisk: „Han [Guds konge] . . . knuser undertrykkerne. Han frelser den fattige, der råber om hjælp, og den nødstedte, som ingen hjælper. Han forbarmer sig over den svage og fattige, . . . Han udfrier dem fra undertrykkelse og vold.“ — Sl. 72:4, 12-14, 1977-overs.

Det onde system der har fostret brutalitet, ufølsomhed og undertrykkelse vil da for evigt være borte. Forestil dig hvilken befrielse det vil være. Bibelen lover også at vi vil komme af med vore egne ufuldkommenheder, som det også kan være et pres at leve med. Syndens og ufuldkommenhedens virkninger vil svinde bort. (Rom. 8:20-22; Åb. 21:3, 4) Skavanker og sygdomme — deriblandt depression — vil forsvinde. Skyld- og mindreværdsfølelse vil give plads for selvagtelse efterhånden som mennesker til fuldkommenhed bliver i stand til at leve op til Guds normer for livsførelse. Forholdet til andre mennesker vil være præget af fuldkommen forståelse og kærlighed.

Andre af Bibelens løfter er allerede blevet opfyldt. Vore dages begivenheder er en opfyldelse af bibelprofetier der blev skrevet for næsten 2000 år siden. (Matt. 24:3, 7-14; 2 Tim. 3:1-5) Den praktiske værdi af de skriftsteder der er henvist til i de foregående artikler, er et udtryk for at Bibelen indeholder stor visdom. Synes det ikke logisk at den stammer fra en Kilde der virkelig kender vor personlighed — både i følelsesmæssig og fysisk henseende — nemlig Gud?

Millioner af mennesker i over 200 lande er overbevist om at alle disse løfter fra Gud snart vil blive indfriet. Dette håb holder dem oppe selv under svær depression. „Bevidstheden om at disse problemer snart vil ophøre og tanken om de vidunderlige forhold der vil herske på ’den nye jord’ fik mig til at fortsætte,“ siger en der har udholdt en langvarig kamp mod depression. — 2 Pet. 3:13.

Denne tillid vil, sammen med en oprigtig bestræbelse på at følge Bibelens vejledning i praksis, føre til varig lykke. Jehovas vidner vil være mere end villige til at hjælpe dig med at få denne tillid. De vil gerne hjælpe dig til at komme endnu nærmere til Gud, om hvem der siges at han kan „genoplive de ydmyges ånd og . . . genoplive de knustes hjerte“. — Es. 57:15, NW.