-
En alkoholiker i familien — hvad kan man gøre for at hjælpe?Vågn op! – 1983 | 22. marts
-
-
En alkoholiker i familien — hvad kan man gøre for at hjælpe?
HAN har drukket hele aftenen og klarer kun med nød og næppe at vakle hjem, hvor han falder omkuld på stuegulvet. Hans kone er såret og ked af det. Ikke desto mindre kæmper hun for at få ham samlet op; hun vasker ham lidt og lægger ham i seng. Hendes mand er alkoholiker.a
Næste dag lover han at det ikke skal gentage sig. Somme tider har han glemt alt om nattens hændelser. Men hun har ikke glemt noget! ’Jeg tør ikke sige noget om det,’ siger hun til sig selv, bange for at han skal blive vred og begynde at drikke igen. Eftersom han ikke er i stand til at gå på arbejde, ringer hun til chefen og undskylder sin mands fravær.
Hun håber at han vil holde op med at drikke så meget, selv om hun ikke har grund til det. Ja, hun forsøger endog at holde kontrol med hans drikkeri. Hun gemmer flaskerne, eller smider dem ud.
Hun begrænser deres samvær med andre, bange for at hans drikkeri skal sætte dem i forlegenhed. Og hun går ikke i byen uden ham, af frygt for at han måske bliver vred og drikker endnu mere.
Men på trods af alt dette bliver han ved med at drikke! Hvorfor? Gør hun ikke alt hvad hun kan for at hjælpe ham? Uden at vide det, har hun i virkeligheden gjort det sværere for sin mand at holde op med at drikke. Det er ikke kun ham der har brug for hjælp — det er også hende!
Passer denne beskrivelse på en familie du kender, måske endda din egen? Hvis den gør, tænker du måske ’Hvorfor står der at ægtefællen også har brug for hjælp?’
Virkning på familien
Alkoholisme har en meget stor følelsesmæssig indvirkning på hele familien. Ægtefællen kan ofte blive en slags spejlbillede af alkoholikeren.
Det er for eksempel almindeligt for alkoholikere at de selv nægter at problemet eksisterer. Tit afviser familiemedlemmerne imidlertid også at problemet findes, måske fordi de er bange for skammen. Hvis din ægtefælle har et alkoholproblem, griber du da dig selv i at finde på „undskyldninger“ for hver eneste gang han har drukket for meget?
Og det er ikke det hele. Når dine bestræbelser på at få hånd i hanke med din ægtefælles drikkeri gang på gang slår fejl, kan det være at du føler dig mere og mere ængstelig og utilstrækkelig. Eller endnu værre — går du og opbygger en følelse af bitterhed og krænkelse? „Mange gange ønskede jeg at han var død,“ indrømmer en fortvivlet hustru.
Det er altså slet ikke så underligt hvis du lider af de samme negative følelser som alkoholikeren — bekymring, frygt, vrede, skyldfølelse, nervøsitet, skuffelse, anspændthed, ringe selvagtelse. Ja, ofte har ægtefællen også, brug for hjælp.
Hvad så med børnene? Det er hjerteskærende at se hvilke varige følelsesmæssige ar de kan få. Læg mærke til hvad nogle børn af alkoholikere har udtalt til Vågn op!
„Jeg var altid i klemme imellem dem. Engang, da jeg var omkring ni år gammel, havde mor drukket, og hun og far havde et voldsomt skænderi. Mor begyndte at gå ud ad døren. Jeg blev helt hysterisk, greb fat i hendes nederdel og tiggede hende om ikke at gå.“
„Alle vidste det. Jeg kan huske hvordan det var at høre drengene grine og råbe: ’Din far drikker!’ når jeg var på vej til skole.“
„Jeg udviklede et mindreværdskompleks. Jeg bildte mig ind at det var min skyld.“
„Jeg føler mig stadig meget usikker, tvivler på mig selv, nedvurderer mig selv, ledes ved mig selv.“
Det er ikke svært at forstå hvorfor børn af alkoholikere kan blive nervøse, indesluttede og ikke særlig snakkesalige. Tit søger de at fortrænge og benægte deres vrede, frygt, skuffelse og ensomhed. Ellers ville det gøre alt for ondt. Ja, børnene har muligvis også brug for hjælp.
Familiemedlemmerne kan altså have brug for hjælp til (1) at bevare deres egen følelsesmæssige sundhed og (2) at lære hvordan de bedst kan hjælpe alkoholikeren.
Undersøg emnet
Begynd med at lære noget mere om alkoholisme. Det lokale bibliotek eller en forening der rådgiver om alkoholisme kan sikkert tilbyde dig nyttigt materiale. Hvis du snakker med andre der har stået i en lignende situation, kan du sikkert få nogle praktiske forslag til hvad du kan gøre.
Først og fremmest spørger du måske: ’Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham eller hende?’ Men før du kan hjælpe behøver du måske hjælp til at overvinde dine egne negative følelser. Du må altså først lære hvordan alkoholismen har påvirket dig. Ellers vil du sandsynligvis ikke kunne nå ind til vedkommende.
Dernæst må du lære hvad du kan gøre for alkoholikeren. Måske har du indtil nu reageret ligesom den hustru der beskrives i begyndelsen af artiklen. Men en handlemåde som denne vil ofte fremme alkoholismen snarere end afhjælpe den. Hvorfor det? Fordi den forhindrer alkoholikeren i at se hvordan hans (eller hendes) situation i virkeligheden er. Han kan gemme sig bag sin familie, hvor alle lader som om problemet ikke eksisterer. At beskytte alkoholikeren mod følgerne af hans drikkeri vil som regel få ham til fortsat at benægte problemets eksistens, og blive ved med at drikke.
Vis vejen til hjælp
Man kan ganske vist ikke tvinge en alkoholiker til at underkaste sig behandling, men man kan indgive ham et ønske om at få hjælp. Hvordan kan man gøre det?
Dybest set er der to måder at gribe det an på: (1) Lad ham mærke følgerne af sit drikkeri og (2) konfrontér ham direkte med kendsgerningerne ved drikkeriet. Selv når han har det værst vil han kunne tage imod en vis portion virkelighed hvis han får det fremlagt på en fornuftig måde!
Før vi yderligere kommer ind på hver af disse fremgangsmåder, vil vi her komme med et advarende ord: En sådan indgriben kræver at man er godt orienteret om alkoholisme og at man har den følelsesmæssige styrke til at anvende denne viden.
Hvad vil det nu sige at lade alkoholikeren mærke følgerne af sit drikkeri? Det betyder ikke at man skal straffe ham, men det kræver at man er bestemt. Lad os bruge den hustru der beskrives i indledningen til artiklen som eksempel. Vågn op! har talt med dr. Winnie Sprenkle, der er leder af rådgivningen på et behandlingshjem der har haft gode resultater med at hjælpe alkoholikere. Læg mærke til hvilken fremgangsmåde denne læge anbefaler.
● Hvad kunne hustruen have gjort da hendes mand faldt omkuld på gulvet? „Det er i almindelighed meget vigtigt at familien ikke dækker over problemet, og derved forhindrer alkoholikeren i at finde ud af hvad der er sket. Hvis han falder omkuld på gulvet og vågner i sin pyjamas i sengen næste morgen, bliver han aldrig klar over hvad der egentlig er sket.“ Hun kunne altså, alt efter omstændighederne, have ladet ham sove rusen ud der hvor han faldt i søvn. Når han vågnede op næste morgen, liggende på gulvet, ville han være tvunget til at se sin situation i øjnene.
● Hvad kan hustruen gøre når hendes mand har glemt hvordan han har opført sig dagen før? „Hun må være ærlig over for ham, men ikke på en vred måde. ’Det og det skete i nat, og sådan virkede det på mig.’“ Selv om han muligvis bliver vred, kan hun på den måde hjælpe ham til at forstå at en opførsel som hans ikke forekommer i normale familier.
● Hvad mener De om at hustruen isolerer sig? „Jeg tror det vigtigste er at familien simpelt hen bliver ved med at leve så normalt som muligt. På den måde vil alkoholikeren blive mere og mere klar over hvor stor kontrasten er mellem ham selv og resten af familien. Tit vil det ende med at han siger: ’Ved I hvad, jeg har et problem og jeg bliver nødt til at have hjælp!’“ Hvis hustruen går i byen uden sin mand, kunne hun venligt sige til ham at hun ville ønske at han kunne gå med hende, men at hans alkoholproblem forhindrer det.
Hvad med den anden fremgangsmåde vi nævnte — at konfrontere ham med kendsgerningerne? I bogen I’ll Quit Tomorrow [Jeg holder op i morgen] anbefaler Vernon E. Johnson følgende metode:
Det bør være de mennesker der betyder mest for alkoholikeren der fremholder kendsgerningerne for ham eller hende. Sammen med en kvalificeret rådgiver forbereder hver af dem en liste der i alle detaljer beskriver alkoholikerens opførsel. Dernæst fastsættes en dato og et tidspunkt hvor det er sandsynligt at han er ædru. Når dagen kommer, læser de hver især deres liste højt på en måde der afspejler deres dybe bekymring og omsorg. I begyndelsen vil han måske forsøge at forsvare sig, men de må fortsætte uden vaklen. Målet er at få ham til at se virkeligheden i øjnene i en sådan grad at han forstår at han har brug for hjælp.
Hvor kan man få hjælp?
Nogle familiemedlemmer har sammen med alkoholikeren søgt hjælp på et behandlingshjem hvor familien også kan blive inddraget i en form for terapi. Hvordan kan dette være en hjælp? Indtil nu har familiemedlemmerne måske undertrykt smertefulde erindringer og følelser. Når de således fortrænger deres egne følelser, bliver det endnu sværere for dem at forstå hvordan alkoholikeren har det. Derfor er formålet med terapien ofte først og fremmest at man erkender og accepterer sine egne følelser (for at overvinde negative følelser må man først erkende dem); at man forstår det andet menneskes følelser, og hvordan ens handlinger påvirker ham eller hende følelsesmæssigt; og at man anvender denne viden og derigennem lærer hvordan man bør handle.
’Men hvad nu hvis alkoholikeren ikke vil have hjælp?’ spørger du måske. Så har du måske brug for hjælp til at erkende og få bugt med dine negative følelser, ligegyldigt hvilken indstilling alkoholikeren har. For at få hjælp har nogle familier opsøgt lokale grupper eller foreninger, dannet af familiemedlemmer til alkoholikere. Sådanne grupper søger at sprede forståelse for og give indblik i hvilke problemer der opstår når man har en alkoholiker i familien. Disse grupper findes naturligvis ikke overalt i verden.b Andre der har indset at de trænger til hjælp, har henvendt sig et andet sted.
„Det der hjælper mig til at holde ud, er at jeg kender sandheden ud fra Bibelen,“ siger Ann, der i 30 år har været gift med en ikke-troende mand der er alkoholiker. Da hun er et af Jehovas vidner, studerer hun regelmæssigt Bibelen og bestræber sig for at anvende det hun lærer, i sit eget liv. Det fjerner ikke hendes problemer, men det hjælper hende til at leve lykkeligt på trods af dem. Og det kan også hjælpe dig. Hvordan?
Jo, at leve efter Bibelens principper kan hjælpe dig til at overvinde negative følelser og stemninger, så du bliver lykkeligere på trods af din situation. Men for at kunne det, må man have en stærk tro på at Gud vil gøre hvad han har lovet. (Hebræerne 11:1, 6) Her er nogle eksempler.
Bekymring: Har du økonomiske problemer på grund af din ægtefælles drikkeri, og gør du dig mange bekymringer om hvordan du skal få det til at løbe rundt? Med hensyn til livets fornødenheder gav Jesus følgende råd: „Hold op med at nære bekymring.“c „Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette,“ og han kan og vil sørge for dem der gør tilbedelsen af ham til det vigtigste i deres liv. (Mattæus 6:25-34) Derefter giver Jesus et praktisk forslag til hvordan man kan overvinde bekymringer: Tag én dag ad gangen. Hvorfor lægge morgendagens bekymringer til dem du har i dag? Det er desuden sandt hvad en bibelkyndig har sagt: „Fremtiden er sjældent så slem som vi frygter.“
Blot det at kende Jesu ord er imidlertid ikke nok til at fjerne ængstelse og bekymringer. Man må nødvendigvis anvende dem, og det er her sand tro kommer ind i billedet. Vi kan stole på Guds evne og vilje til at sørge for sine tjenere. Spørgsmålet er bare: Er vi fuldstændig overbevist om at Gud vil gøre hvad han har lovet, så længe vi omhyggeligt arbejder på at gøre vores del?
Skyldfølelse: Har negative følelser og holdninger givet dig skyldfølelse? Sandt nok har du dine fejl, og Gud ser ikke gennem fingre med en forkert indstilling. Men alligevel finder vi denne kærlige forsikring i Bibelen: „Hvis vi bekender vore synder [for Gud], er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder.“ (1 Johannes 1:9; Ordsprogene 28:13) Er der virkelig nogen grund til at tro at Gud ikke skulle gøre dette i dit tilfælde, forudsat at du gør hvad du kan? Gud holder sine løfter. Men du får det ikke bedre medmindre du tror fuldt og helt på det.
Et studium af Guds ord vil også give dig mulighed for at få hjælp af Guds hellige ånd. Og Guds ånd kan forskønne din personlighed med gode og positive egenskaber, som for eksempel ’kærlighed, glæde, fred, venlighed, mildhed og selvbeherskelse’. (Galaterne 5:22, 23) Hvilken vældig hjælp til at overvinde negative følelser! Du må imidlertid ’blive ved med at bede’ Gud om hans ånd. (Lukas 11:5-13) Også dette kræver en fast og urokkelig tro. Som Jesus sagde: „Alle de ting I beder og anmoder om — tro på at I har fået dem, så vil I få dem.“ — Markus 11:24.
Kunne du tænke dig at lære hvordan man opnår så stærk en tro? Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig. Måske vil du endda erfare at der blandt dem er nogle der har måttet leve med de samme problemer som du har, og som derfor ud fra Bibelen kan give dig den hjælp netop du har brug for. Husk at negative følelser som regel mildnes når man taler med andre om dem. Det kan derfor være en stor hjælp for dig at tale åbent om dine følelser med en der forstår netop din situation.
Hvis du allerede kommer sammen med Jehovas vidner og trænger til hjælp til at styrke din tro, hvorfor så ikke henvende dig til en kristen tilsynsmand? Disse selvopofrende mænd er villige til, ja ivrige efter, at hjælpe deres medkristne på enhver mulig måde. — 1 Peter 5:1-3.
[Fodnoter]
a Det forekommer naturligvis næsten lige så hyppigt at hustruen er alkoholiker. Vi bruger blot denne situation som et eksempel.
b Man må personligt afgøre om man ønsker at søge hjælp hos sådanne grupper. Den der ønsker at leve efter Bibelens principper vil naturligvis passe på ikke at blive inddraget i en virksomhed der på nogen måde kunne tilskynde ham til at gå på akkord med de bibelske principper han lever efter. Et vidne for Jehova vil først rådføre sig med dem i den kristne menighed der har åndelige kvalifikationer til at hjælpe i en sådan situation.
c Det græske ord merimnao, der bruges her, betyder ordret „at få tankerne afledt“. Som det bruges af Jesus henviser det ikke til ’almindelig’ bekymring, men til en bekymret frygt der ’afleder’ eller splitter tankerne og gør livet glædesløst.
[Tekstcitat på side 15]
At beskytte alkoholikeren mod følgerne af hans drikkeri vil som regel få ham til fortsat at benægte problemets eksistens, og blive ved med at drikke
[Tekstcitat på side 16]
„Jeg tror det vigtigste er at familien simpelt hen bliver ved med at leve så normalt som muligt.“
[Tekstcitat på side 17]
„Det der hjælper mig til at holde ud, er at jeg kender sandheden ud fra Bibelen“
[Ramme på side 17]
Hvad kan du gøre for at fremme helbredelsen, hvis din ægtefælle går med til at få hjælp?
Du bør . . .
● være tålmodig, høflig og venlig
● være glad og opmuntrende
● lade alkoholikeren påtage sig ansvar når han eller hun føler sig rede til det
● ærligt fortælle dine børn om din ægtefælles tilstand
Du bør ikke . . .
● rippe op i fortiden
● våge over alkoholikeren
● forsøge at beskytte ham eller hende mod „fristende“ situationer
● blive grebet af panik hvis der sker tilbagefald; din ægtefælle trænger til din medfølende hjælp og støtte
[Ramme på side 18]
At anvende Bibelens principper kan styrke og hjælpe dig
Hvis du føler . . . Da læs . . .
Vrede Ordsprogene 14:17, 29;
Selvbebrejdelse, skyld 1 Peter 5:6, 7;
Bitterhed, krænkelse Efeserne 4:32;
Frygt Salme 9:10, 11;
-
-
Sådan er det at leve med alkoholismeVågn op! – 1983 | 22. marts
-
-
Sådan er det at leve med alkoholisme
I FLERE uger havde min mand ikke lavet andet end at drikke døgnet rundt. Han drak til han faldt i søvn, og begyndte igen så snart han vågnede op. Han var blevet fyret fra sit arbejde, og vores økonomiske situation blev værre dag for dag. Hans helbred var blevet dårligere, og jeg var ikke sikker på hvor meget længere han kunne leve. ’Hvad mon det ender med?’ tænkte jeg.
Før jeg fortæller hvad udfaldet blev, vil jeg gerne forklare hvordan vi var nået til dette kritiske punkt i vort liv.
Jeg mødte min kommende mand ved et bal i 1947. Han havde allerede drukket da han kom, og før natten var omme dansede han på bordet. Senere samme uge kom han og besøgte mig. Denne gang var han ædru, og jeg nød hans selskab. Vi havde meget tilfælles, så vi begyndte at komme sammen.
Den aften han friede havde han en flaske spiritus med, men han var ikke fuld. Vi talte længe om alvoren i at gifte sig og stifte familie. Jeg fortalte ham at jeg absolut ikke havde tænkt mig at gifte mig med en alkoholiker. Da jeg sagde det, smed han flasken væk, og lovede mig at han havde taget sit sidste glas. Jeg var så lykkelig!
Men ganske kort tid efter at vi var blevet gift, begyndte han at drikke igen. I de følgende år blev jeg mere og mere bange for ham. Han var så uberegnelig. Han var som en vulkan der når som helst kunne komme i udbrud.
Ikke blot fortsatte han med at drikke meget, men han begyndte også at spille hasard på sit arbejde, hvilket gav os svære økonomiske problemer. Vi skændtes hver eneste gang han havde fået løn. Han prøvede at give mig færre og færre penge, så han kunne drikke mere og mere. Kreditorerne besøgte os jævnlig.
’Hvordan kan han behandle mig sådan, og alligevel sige at han elsker mig?’ tænkte jeg. Jeg havde et deltidsarbejde, så til tider var det mig der skaffede penge til at betale regningerne med.
Somme tider kunne jeg ikke beherske mig. Jeg bønfaldt ham: „Kan du da ikke se hvad du gør? Din datter og jeg er nervevrag!“
„Du overdriver!“ snerrede han. „Jeg tager kun et glas eller to. Jeg drikker ikke engang en flaske om ugen.“ I virkeligheden drak han en flaske spiritus om dagen!
Mit liv var fyldt med modsætninger. En gang imellem gav han mig blomster eller chokolade. ’Han elsker mig altså alligevel,’ tænkte jeg — og så skammede jeg mig over de forfærdelige ting jeg havde troet om ham. Når han var så rar, måtte det jo være min skyld at han drak, mente jeg. Hvis jeg bare kunne forandre mig, ville han måske ikke drikke så meget.
Han lovede mig at skære ned på sit forbrug, og efter nogle få dage var jeg sikker på at han med min hjælp kunne holde op med at drikke. Men henimod slutningen af ugen indhentede han det forsømte ved at drikke mere end nogen sinde. Jeg blev overvældet af en følelse af håbløshed.
Flere gange opsøgte han Anonyme Alkoholikere (en forening, der søger at hjælpe alkoholikere). De snakkede om alkoholisme, men det syntes han ikke han havde brug for at høre om. Hans problemer lå i det derhjemme, mente han. Atter brast mine forhåbninger. Jeg følte mig fanget i en fælde; jeg var vred.
Mine følelser gik i ring — glæde, skyldfølelse, selvforagt, krænkelse, bitterhed; jeg hadede ham, jeg ønskede at han ville forlade mig og var samtidig bange for at han måske ville gøre det. Det hele virkede så håbløst.
Da jeg havde prøvet at leve med dette i adskillige år, mistede jeg al selvbeherskelse. En dag hvor jeg var dybt fortvivlet, satte jeg mig ind i bilen og begyndte at køre, uden noget mål. Jeg kom til en flod. Den virkede så rolig og fredelig. Mens jeg sad på bredden tænkte jeg på min håbløse situation. Vandets stilhed og ro drog mig som en magnet. Hvis jeg bare kunne lade mig glide ned i vandet . . .
Pludselig hørte jeg en stemme kalde på mig. En kvinde der boede i nærheden havde set mig, og var kommet for at undersøge om der var noget i vejen. Så satte jeg mig ind i bilen igen og kørte hjem.
Kort tid efter blev det værre. Min mand begyndte at tale om at tage sit eget liv, og beskrev endda for mig hvordan han ville gøre det. „Du ville have det meget bedre uden mig,“ sagde han. På en måde var jeg glad for at høre det, men samtidig var jeg helt ude af mig selv.
Næste morgen var jeg klar over at jeg måtte gøre noget. Jeg kontaktede Anonyme Alkoholikere, og de henviste mig til en kvinde i mit kvarter, en der havde stået i en lignende situation. Hun anbefalede en lokal gruppe af familiemedlemmer til alkoholikere. Jeg kom så til nogle møder.
Møderne hjalp mig til at indse at jeg ikke kunne bebrejde mig selv at min mand drak. Han var jo begyndt at drikke før jeg mødte ham. De der kom til møderne så ud til at have fuld kontrol over sig selv. De var glade og talte åbent om deres følelser. De tog én dag ad gangen. Det var det jeg måtte gøre! Og selv om problemerne stadig var der, måtte jeg forstå at hver dag havde bekymringer nok i sig selv. Jeg huskede Jesu ord i Mattæus 6:34: „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“
Samtidig forekom det mig at nogle af kvinderne dér stadig var temmelig bitre og vrede på deres mænd; de beklagede sig over dem og beskrev deres fejl. I stedet for at deltage i dette, valgte jeg at tie stille.
Jeg lærte imidlertid mange nyttige ting ved at lytte til dem når de snakkede om hvordan det er at være gift med en alkoholiker. Det vigtigste jeg lærte var dette: jeg skulle ikke beskytte min mand mod følgerne af hans drikkeri, som jeg havde gjort indtil da. I stedet måtte jeg hjælpe ham til at forstå hvilke problemer hans drikkeri forårsagede. Det krævede megen styrke at overvinde så mange års negativ tænkning, men jeg var besluttet på at gøre det. Jeg begyndte at følge disse forslag.
Der viste sig en lejlighed ganske kort tid efter. Vi skulle passe vores barnebarn, der var syg og havde feber. Jeg var nødt til at gå et stykke tid, så jeg bad min mand holde øje med drengen. Jeg ringede til ham fra arbejde og advarede ham imod at drikke. Han forsikrede mig om at han ville passe godt på drengen.
Kort efter at jeg var gået, ringede min datter for at høre hvordan drengen havde det. Til hendes overraskelse var det hendes lille søn der tog telefonen. „Bedstefar sover,“ forklarede han. Min datter var skrækslagen! „Ryst ham rigtig meget, og prøv om du kan vække ham.“ Men drengen kunne ikke vække ham — han var bevidstløs af druk. Min datter lagde straks røret på og styrtede over til os.
En times tid senere, da jeg var kommet hjem, vågnede han endelig op. Han spurgte hvorfor vi ikke havde vækket ham. Men han var stadig fuld, så vi sagde ikke meget. Før i tiden ville jeg have ladet det blive ved det. Jeg ville have været alt for bange for at sige noget. Men nu var jeg klar over at jeg ikke skulle beskytte ham mod følgerne af hans drikkeri. Han måtte vide hvad der var foregået. Så næste morgen beskrev jeg i detaljer for ham hvad der var sket. „Er du klar over hvad der kunne være sket med vores lille barnebarn?“ spurgte jeg. Dét ramte ham. „Drengen kunne jo være død,“ indrømmede han.
Og alligevel drak han hele natten ved en lejlighed nogle måneder senere. Men da han var kommet op næste dag, bad han mig køre ham til hospitalet. Han kunne ikke holde det ud længere. Jeg fik ham til at ringe til lægen og ordne det nødvendige. Da vi kom til hospitalet lod han sig indlægge og var under behandling i to måneder.
Nu er der gået flere år, og vores ægteskab bliver bedre og bedre. Det har ikke været let, hverken for min mand eller mig. Vi må hele tiden vogte på vore motiver og tanker.
Der er noget andet der har været en stor hjælp for mig — nemlig mit forhold til Jehova. Det har hjulpet mig til at overvinde den bitterhed og vrede jeg følte, idet jeg vidste at Jehova ikke har behag i disse følelser, uanset hvad min mand havde gjort. (Kolossenserne 3:13, 14) Hvor var det styrkende at lære Jehova at kende som en kærlig og barmhjertig Fader der ikke leder efter vore fejl. Det hjalp meget på min skyldfølelse. — Salme 103:9-12; 130:3, 4.
Eftersom jeg bad dag og nat gav Jehova mig af sin ånd og styrke. Ved regelmæssigt at dele min kristne overbevisning med andre, kunne jeg holde mit håb levende. Jeg er også dybt taknemmelig for de kristne møder jeg deltager i, og det kærlige samvær med kristne brødre og søstre. Uden dem tror jeg ikke jeg kunne have klaret det.
Jeg er naturligvis glad for at jeg lærte at leve med en alkoholiker. At lære at tage én dag ad gangen har været en stor hjælp til at holde bekymringerne på et rimeligt plan. Og især har det gavnet mig at lære at lade være med at beskytte min mand mod følgerne af hans drikkeri. Uden denne viden ved jeg ikke hvad der kunne være sket. — Indsendt.
[Tekstcitat på side 20]
Jeg måtte hjælpe ham til at forstå hvilke problemer hans drikkeri forårsagede
[Illustration på side 20]
Det vigtigste jeg lærte var at jeg ikke skulle beskytte min mand mod følgerne af hans drikkeri, som jeg havde gjort indtil da
-