Side 2

Et moralsk forfald synes at gennemsyre hele samfundet, lige fra de højeste statsinstanser til manden på gaden. Mange tænker: „Hvis andre gør sådan, hvorfor så ikke jeg?“ Hvor gør det moralske forfald sig gældende? Berører det også dig? Er der en løsning?

Har verden spillet fallit i moralsk henseende? 3

Den umoralske drejning i vor tids underholdning 6

Verden har spillet fallit — hvad vil det ende med? 9

Har verden spillet fallit i moralsk henseende?

„DEN lille spinkle pige på filmlærredet er omkring seks år gammel. Hendes skinnende rene hår er fint sat. I sin bomuldskjole, sine knæstrømper og snøresko ligner hun . . . et barn der er klædt fint på til sin første skoledag. Men dette barn er den modstræbende stjerne i en børnepornofilm.“ — Avisen The Toronto Star.

Forfærdende? Ja. Den „lille, spinkle pige“ det gik ud over, kunne have været din nabos datter — eller en nær slægtning. Og dette er ikke et isoleret tilfælde. Man anslår at 300.000 børn alene i USA hvert år bliver lokket ind i pornografi. ’Nåh ja, men så slemt er det jo ikke alle vegne, vel? At forholdene er af lave ét sted, betyder jo ikke at hele verden har spillet fallit i moralsk henseende,’ vil nogle måske indvende.

Forestil dig imidlertid følgende situation: Din nabo mangler god økonomisk dømmekraft, kommer ud for modgang, bliver ruineret og erklærer sig konkurs. Men han giver det stadig udseende af at alt går i sin vante gænge — indtil kreditorerne pludselig overtager hans ejendom. Den nuværende tingenes ordning er i samme situation. Overfladisk betragtet ser den måske ud til at være moralsk sund og rask, men en nærmere undersøgelse afslører revner der går helt ned i selve fundamentet og ikke kan repareres.

Eksempler på moralsk fallit

Denne verden lider af moralsk forfald og er moden til et fuldstændigt sammenbrud. Hvordan kan vi sige det? Når du betragter nedenstående eksempler, tænk da på hvem og hvad de repræsenterer. Repræsenterer de kun dem der ingen uddannelse har? Eller de fattige? Eller de forhærdede kriminelle? Eller de irreligiøse? Eller gennemtrænger dårlig moral i den grad samfundet, lige fra dets ledere til deres tilhængere, at det er hele systemet der er ved at blive fordærvet?

● Bedrageri inden for forskning afsløres i et foruroligende omfang hos både videnskabsmænd, læger og journalister.

● Siden 1976 er flere end 17.000 politibetjente i Mexico city blevet afskediget for korruption.

● To præster, mere end 540 forretningsmænd og i snesevis af skatteembedsmænd er blevet anklaget for at have snydt den italienske stat for 20 milliarder kroner i olieafgifter.

● I Italien snyder befolkningen landet for 20 procent af dets skatter; i Tyskland anslår man at skattesnyderiet beløber sig til 95 milliarder kroner. I gennemsnit snyder hver eneste voksen svensker for knap 7000 kroner om året i skat. Forsætligt og uforsætligt skattesnyderi i USA beløb sig for ti år siden til 29 milliarder dollars, men er nu steget til 100 milliarder dollars. „Hvis situationen fortsat forværres, kan det skabe kaos i vor økonomi og føre til at samfundet bryder helt sammen,“ udtaler en forening for statsautoriserede revisorer i USA.

● Lederen af FNs afdeling for narkotiske stoffer beskriver den foruroligende stigning i efterspørgselen efter illegale narkotika i hele verden som „en ondartet smitte i form af smugleri og kriminalitet, skattesnyderi, bestikkelse og korruption“.

● Verdenssundhedsorganisationen anslår at pesticider hvert år forgifter omkring 500.000 mennesker verden over, ofte på grund af ureglementeret salg af farlige kemikalier. Sikkerheden ofres på profittens alter. Mange udenlandske kemikaliefirmaer „dumper“ forbudte pesticider i lande der tilhører den tredje verden, hvilket har fået Kenyas vicemiljøminister til at udbryde: „Vi er den industrielle verdens ofre.“

● En international forening for familieplanlægning mener at der hvert år er 55 millioner kvinder der får abort. Dette tal repræsenterer en udslettelse af flere mennesker end der bor i for eksempel Argentina, Australien, Canada, Sydafrika, Frankrig eller Polen.

● De vesttyske og amerikanske romersk-katolske biskopper støtter i deres hyrdebreve teorien om „retfærdig krig“.

● Store fødevareoverskud går til spilde mens millioner dør af fejl- og uderernæring. Mange lande i den tredje verden tilsidesætter produktionen af fødevarer til fordel for afgrøder der kan eksporteres, for eksempel tobak eller kaffe, og beriger derved ofte kun et fåtal af befolkningen.

● Af 164 lande er de 45 indblandet i en eller anden form for væbnet konflikt, og over 4 millioner soldater er i kamp. Hvad adskiller vor tids krige fra fortidens? Den rystende stigning i antallet af civile der omkommer. Der dræbes i gennemsnit tre civile for hver soldat der dør i kamp.

● „Omkring 500.000 videnskabsmænd jorden over anvender deres viden til udvikling af nye våben der er endnu mere avancerede og dødbringende,“ udtaler FNs generalsekretær.

● Verden ofrer nu over 183.000 kroner om året pr. soldat, men kun 3600 kroner pr. barn i skolealderen. På samme tid dør 25.000 mennesker hver dag af mangel på rent vand, og 100.000 børn bliver hvert år blinde fordi deres kost er fattig på A-vitaminer.

● For at fylde deres pengekister eksporterer industrilandene våben til de lande der mindst af alle har råd til dem — de alt for ivrige udviklingslande — som ofte anvender våbnene mod de fattige. „Ingen anden form for udbytning, det være sig imperialismen eller noget som helst andet,“ siger den tidligere amerikanske ambassadør John Kenneth Galbraith, „har været så skadelig og farlig som denne.“

Ja, et menneske — en politiker, en forretningsmand, en nabo eller en hvilken som helst anden — har måske oprindelig nogle høje moralnormer. Men kan han beholde dem? Medmindre han er meget stærkt motiveret for at modstå omgivelsernes pres, kan det omgivende system låse ham fast i et mønster der er som kemisk renset for alle dyder, og gøre ham til dets fange. Et gammelt ordsprog sammenfatter med disse ord situationen på det moralske område: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ Lige så lidt som en gren der har vokset sig kroget og skrøbelig kan blive lige, lige så lidt kan man rette op på denne verdens fordrejede moralnormer. — Prædikeren 1:15.

En anden side af den moralske fallit afspejles i underholdningen. Et samfunds kultur, og navnlig dets underholdning, kan afsløre meget om dets moralnormer. Hvad fortæller vor tids underholdning om vor tids moral?

[Illustration på side 3]

Alene i USA anslår man at 300.000 børn hvert år lokkes ind i pornografi

[Illustration på side 4]

Store fødevareoverskud går til spilde mens millioner dør af fejl- og underernæring

[Illustration på side 5]

Henved en fjerdedel af verdens lande er nu involveret i væbnet konflikt

Den umoralske drejning i vor tids underholdning

„Forfattere som før skrev pæne ord,

de bruger nu obskøne ord

hver gang de kan . . .

Alting går an.

Vor verden er forrykt nu

og godt er stygt nu,

ja sort er hvidt nu

og skidt er godt nu . . .

Alting går an.“ — Skrevet af den amerikanske komponist og forfatter Cole Porter i 1934.

„Ve dem, der kalder ondt for godt

og godt for ondt,

gør mørke til lys

og lys til mørke.“ — Skrevet af den israelitiske profet Esajas i år 732 f.v.t. — Esajas 5:20.

DER er over 2600 år mellem de to ovenstående citater. De blev skrevet i vidt forskelligt øjemed — det første for at underholde publikum i teatrene på Broadway, det andet for at afsløre lovløsheden blandt indbyggerne i det gamle Juda. Og alligevel passer de begge glimrende på vort årti. I dag, hvor opfattelserne af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert hele tiden skifter, ser det ud til at alting går an — „anything goes“, som Cole Porter udtrykte det.

Dette kommer nok allertydeligst til udtryk i den drejning underholdningsbranchen har taget. Underholdning er en del af kulturen, og kulturen er et udtryk for den måde et samfund har lært at handle, tænke og føle på. Kulturen er faktisk et folkeslags hele livsform. Derfor kan et samfunds moralske anskuelser bedømmes ud fra dets kultur.

Sandsynligvis har ingen andre kunstarter bredt sig så hurtigt i dette århundrede eller vundet så stor popularitet og indflydelse som film og fjernsyn. Nogle siger at film kun afspejler livet. Men da filmstjernerne er vor tids helte, kan filmene samtidig forstærke, godkende og give autoritet til nye moralvaner. Filmindustrien erkender at den har denne meget store magt til at påvirke andre. I den amerikanske filmindustris „produktionsregler“ siges der: „Underholdning kan være af enten GAVNLIG eller SKADELIG karakter.“ Hvad fortæller vor tids underholdning om verdens moral og den retning menneskeheden bevæger sig i?

I 1939 blev der i den prisbelønnede film Borte med blæsten brugt et bandeord der chokerede mange. I dag ville det næppe få nogen til at løfte et bryn. Underholdningen har på nogle få årtier forandret sig fra at være noget hele familien kunne tage del i, til noget der er „forbudt for børn“. Nogle forsvarer denne drastiske ændring ved at sige at det blot er en uskyldig form for virkelighedsflugt. Men er det rigtigt? Kendsgerningerne viser at tre ting — nemlig narkotika, brutal vold og pornografisk sex — har tappet størstedelen af vor tids underholdning for alle eventuelle moralværdier.

Narkotika og blod

I årtier har serierne, de såkaldte „soap operas“, været daglig kost i radio og fjernsyn, navnlig i USA. Nu handler de i stadig højere grad om narkotika. På scenen og filmlærredet samt i fjernsynet skildres de narkotiske stoffers store udbredelse som noget ganske normalt, som noget dagligdags. De der tager narkotika eller forhandler det, betragtes ikke længere automatisk som tabere, forbrydere eller degenererede individer. Nej, de er tværtimod ofte helte, vindere, stjerner, der efterlignes af unge såvel som gamle. Og producenterne giver publikum skylden for denne forandring, idet de siger: ’Vi giver dem bare det de vil have!’

Underholdningsindustrien svælger også i film og fjernsynsserier der drypper af blod. Aldrig før i filmhistorien har volden været så fremherskende eller så rå og kynisk. Det er veritable blodbade der vises for øjnene af biografgængerne. Motorsave skiller arme og ben fra kroppen, der bores huller i ofrenes hoveder mens blodet sprøjter frem, man hører lyden af kannibaler der gumler på legemsdele. Ofte er disse afskyelige massakrer kombineret med en eller anden form for erotisk situation. Sådanne scener og endda nogle der er endnu mere modbydelige er blevet en fast bestanddel af den underholdning mange forlanger i dag.

Nutildags behøver man ikke at snige sig ind i biograferne for at se sådanne skrækfilm. Hvis man har videoapparat derhjemme kan man leje eller købe filmene. En bestemt videofilm blev opreklameret som „92 minutter med voldtægt og massakre“! Markedet for sådanne nedbrydende voldsfilm vokser hurtigt. For eksempel erklærede et engelsk fagblad for videoforhandlere efter at have anmeldt en af de nye videoskrækfilm hvori ofrene hakkes til døde: „En absolut nødvendighed for enhver forhandler. Denne her får ikke lov at stå på hylderne ret længe.“

Kan de der regelmæssigt ser disse bloddryppende film og fjernsynsserier få nogen anden opfattelse af livet end at det normalt er fuldt af hyppig og rutinepræget vold? Er det noget under at volden i det virkelige liv synes mere og mere acceptabel for flere og flere mennesker? Denne form for underholdning er slet og ret voldspornografi.

Vold i „videorock“

Visse steder, og navnlig i USA, holder man nu „video-rockkoncerter“. I stadig flere byer kan de der har abonnement på kabel-TV ikke blot høre hård rockmusik med dens gennemtrængende rytmer, men også sidde og betragte den ledsagende vold. Videorock kan købes på kassette eller ses på et stort lærred i en såkaldt rockklub.

En tilskuer der var chokeret over det videorockprogram han havde set, beskriver det ifølge avisen The Wall Street Journal som „den mest modbydelige og afskyelige fremvisning af sadisme jeg nogen sinde har set“. Beretningen i avisen fortsætter: „Mellem rocknumrene blev der vist korte filmafsnit, for eksempel et der viste en hysterisk skrigende kvinde der blev tvunget til at spise en død rotte.“ Meget få seere klager.

Musik kan vække vore følelser, og denne nye form for rockmusik har derfor magt til at påvirke os så vi får et fordrejet syn på livet. Hvordan det? Fordi to af vore sanser — hørelsen og synet — involveres direkte. Når man lytter til musik danner man sig sin egen forestilling om hvilken mening der ligger i musikken. Når musikken kombineres med video lader man sin forestillingsevne forme af en anden, der måske har helt andre moralbegreber — nemlig den der har sammensat videorockprogrammet. Bladet Newsweek bemærker: „En af musikkens mest fremtrædende dyder er dens magt til at fremkalde dybe, uformulerede følelser — oplevelser der kan være forskellige fra den ene gang til den anden. Video afgør hvad du skal forestille dig og holder din fantasi fæstnet til skærmen hver gang sangen spilles.“

Pornografi

En anden form for lav og forsimplet underholdning er de sexbetonede film og fjernsynsudsendelser. Pornografi er ikke noget nyt. Men at man offentligt skilter med det er noget nyt. De mure der skjulte pornografien for folk i almindelighed, begyndte at smuldre i 1960erne, da Danmark som det første land legaliserede pornografi. Siden da har pornografien bredt sig til resten af verden som materie der strømmer fra en betændt byld.

I nogle lande er pornografi stadig en skjult men indbringende forretning. I andre lande er den helt utilsløret og tilgængelig for alle, selv børn. I romaner kan man læse udførligt om seksuelle udskejelser, eller man kan se dem afbildet i blade, i fjernsynet eller på film, og dét i en sådan grad at man kan tale om en eksplosion. Ofte myldrer det med folk til en pornofilm som fluer til en mødding.

For eksempel er Spaniens kiosker fyldt til bristepunktet med pornografiske blade og bøger. Og i nogle af landets aviser kan man læse pornografiske annoncer som denne: „Sex, fordærv og abnormiteter i en film der synes at være lavet af Djævelen.“ I Storbritannien melder avisen Daily Telegraph: „Det er en kendsgerning at sexbutikkerne er omtrent den eneste industri der er i vækst i dagens England.“ Og i Japan „er pornografiindustrien i stadig stigning,“ beretter avisen Mainichi Daily News. „De tilbyder mere og mere sadistiske former for betjening.“ Sidste år indtjente pornografien alene i De forenede Stater omkring syv milliarder dollars!

Hvordan kan det være at pornografien har bredt sig så voldsomt? Det skyldes den gamle lov om udbud og efterspørgsel. Ifølge avisen The Manchester Guardian Weekly peger en tidligere pornofilmstjerne fra Frankrig på et af svarene: „Pornografi har, hvor middelmådig den end er, en fremtid — for efterspørgselen er der.“ Og det klientel der ville føle sig pinligt berørt over at blive set på vej ind i en biograf der viste pornofilm, bliver nu ivrige kunder på grund af videofilmene der uforstyrret kan ses derhjemme i stuen. Det ser således ud til at efterspørgselen retfærdiggør udbudet.

Det seksuelle forfald berører endog de ganske unge — fra spædbørn til teenagere. „Seksuelle handlinger i forbindelse med spædbørn der måske ikke er mere end otte måneder, filmes og fotograferes af illegale forhandlere der skaffer materiale til en voksende børnepornografisk subkultur,“ skriver New York-avisen Daily News. Samme kilde tilføjer at i USA „forsvinder skønsmæssigt 50.000 børn om året, og man finder aldrig ud af hvad der er hændt dem“. Mange tvinges ind i seksuel udnyttelse og pornografi. Pornofilm sendes til de skandinaviske lande, hvor de bliver kopieret og distribueret til hele verden for at man kan tilfredsstille et stadig stigende antal perverse menneskers uhyggelige smag.

Megen underholdning, hvad enten den skildrer sex mellem voksne eller børn, eller den skildrer vold, får således det der er „ondt“, det lave og forsimplede, til at tage sig „godt“ eller acceptabelt ud.

Kan denne tingenes ordning overleve når sådanne fordærvende kræfter undergraver selve dens grundvold? „Kan nogen bære ild i sin brystfold, uden at klæderne brænder?“ (Ordsprogene 6:27) Hvad vil vor tids moralnormer føre til for verden?

[Ramme på side 8]

Børn, video og vold

Pædagogisk Central i Aalborg havde indtryk af at kun få forældre kendte de rå videofilm deres børn kan se. Centralen lavede derfor sidste efterår en orienteringsfilm med klip fra de volds-, skræk- og pornofilm der er mest efterspurgte blandt unge. Filmen blev så „kras“ at pædagogerne frygtede at mange forældre ikke kunne tåle den. „Der er i dag næppe nogen, der forestiller sig, hvor galt det står til. . . . [Filmen] vil virke som et chok på tilskuere, som ikke er forberedt på det, der venter dem.“ Jyllands-Posten kommenterede: „Børnene og de unge bliver påvirket af, hvad de ser. De vænner sig til et adfærdsmønster, hvor erotik bliver identisk med en slags vold, hvor konflikter ’løses’ gennem slagsmål eller drab, og hvor sadisme indgår som et selvfølgeligt element i begge dele.“

Verden har spillet fallit — hvad vil det ende med?

DET var om aftenen den 25. juli 1956. Det elegante, hvide motorskib Stockholm stod ud fra New York og satte kursen mod øst. Det var dets 103. overfart over Atlanten. Der var tåge omkring Nantucket Shoals, men dette var ganske normalt.

Fra den modsatte retning kom Italiens flotteste liner, Andrea Doria, og skar sig vej gennem tågen. Begge skibe var udstyret med radar, så ingen var overdrevent bekymrede. Faktisk lå de fleste af passagererne i deres senge. De vagthavende styrmænd var på deres post. Andrea Doria sejlede med en fart af omkring 22 knob. Pludselig tonede Stockholm frem gennem tågen. Den italienske kaptajn kommanderede „skarpt til bagbod!“ men med Andrea Dorias fart og vægt var det for sent.

Klokken 23.09 ramte Stockholm den italienske liner midtskibs. Kun nogle få styrmænd og matroser var klar over hvad der ville ske, og de kunne intet gøre for at forhindre kollisionen. Det hed sig at Andrea Doria ikke kunne synke, men elleve timer senere gik skibet til bunds.

Denne verdens moral befinder sig ligeledes på en kollisionskurs. Nogle få mennesker med gode principper har indset dette, og forsøger at gøre deres til at kursen lægges om. Men det er for lidt de kan stille op, og det er for sent. Verdens fordærv er en hindring for lederne — de finder at denne verdensordnings fremdrift og den retning den har taget, er uden for deres kontrol. Nogle kan slet ikke se at det moralske klima jorden over har forandret sig — andre kan se det, og fryder sig endda over det.

Hvilket håb har oprigtige mennesker for fremtiden, i betragtning af situationen? To eksempler fra fortiden besvarer vort spørgsmål.

Et forbillede

De to eksempler på samfund der manglede moralsk rygrad, er: Verden før vandfloden på Noas tid, og situationen i Sodoma og Gomorra. Lad os nu se hvad der skete med dem der levede dengang. Jesu Kristi ord ifølge Lukas 17:26-30 viser at disse eksempler har deres modstykke i vor tid. Som Guds domsfuldbyrder vil Jesus gøre regnskabet op med jorden. Vi læser:

„Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: de spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle. Ligeledes, som det gik i Lots dage: de spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle. På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“

I begge tilfælde fik de dagligdags aktiviteter, som for eksempel at spise, drikke, gifte sig og bygge, en uheldsvanger betydning fordi Guds advarsel blev ignoreret. Folk indså ikke betydningen af det der skete med deres moralske miljø. For dem at se gik alt som det plejede. Lad os se nærmere på de to fortilfælde.

„Noas dage“

I det 24. århundrede f.v.t. var jorden fuld af ondskab. Alle moralnormer blev tilsidesat. Vi læser i den historiske beretning i Første Mosebog 6:5: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.“ (NW) På hvilken måde var menneskene onde, og hvorfor?

Ondskaben gav sig til kende på to tydelige måder. For det første ved vold, og for det andet ved perverse seksuelle handlinger. Læg mærke til hvad der siges i Første Mosebog 6:4: „Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.“ — NW.

Ordet „nefilim“ betyder „omhuggere“, eller „dem der får andre til at falde“. Nefilim var voldsmænd. På en voldelig måde fik de andre til at falde. Der var uden tvivl mange der fulgte deres voldelige eksempel eller sluttede sig sammen med dem for at plyndre de svage. Nefilim var det bastardafkom der blev resultatet af seksuelt samkvem mellem oprørske, materialiserede engle der engang havde været ’gudssønner’, og jordiske kvinder. Sådanne seksuelle handlinger mellem engle og mennesker var unaturlige, perverse. (Yderligere oplysninger findes i Første Petersbrev 3:19, 20; Judas 6, 7.)

Hvad førte dette moralske sammenbrud til? „Da sagde Jehova: ’Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade, både mennesker og husdyr og myldrende smådyr og himmelens flyvende skabninger, for jeg fortryder at jeg har frembragt dem.’ Men Noa fandt yndest i Jehovas øjne.“ (1 Mosebog 6:7, 8, NW) Jehova gjorde op med den moralsk degenererede ordning ved hjælp af den største naturkatastrofe i hele menneskehedens historie op til den tid. Noa og hans nærmeste familie var de eneste mennesker der overlevede denne vandflod.

Hvorfor fandt Noa og hans familie yndest i Jehovas øjne? „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige,“ læser vi i Første Mosebog 6:9. Hvordan kunne han være det? „Noa vandrede med Gud,“ siges der i slutningen af det samme vers. Noa var modig og skilte sig ud fra sine umoralske samtidige ved at lade Jehovas moralprincipper sætte grænserne for den vej han og hans familie ville følge. Han nægtede at lade sig forme af verden og tage del i dens fordærvede adfærd.

„Lots dage“

Det andet eksempel indtraf over 400 år senere. Byerne Sodoma og Gomorra, som nogle mener befinder sig på bunden af den sydlige ende af Det døde Hav, fremturede i en livsform der var en hån mod Guds moralnormer. „Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar,“ læser vi i Første Mosebog 18:20.

Hvad var det der gjorde disse to byers indbyggere så dadelværdige i Guds øjne? De havde spillet fallit i moralsk henseende. Fordærvede seksuelle handlinger dominerede deres livsform. „Både gamle og unge . . . råbte til Lot: ’Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem [voldtage dem, The Living Bible].’“ (1 Mosebog 19:4, 5) Dette „vi“ indbefattede både unge og ældre.

Da Jehova lod sin dom ramme denne moralsk forurenede ordning, var der kun tre mennesker der blev skånet for ødelæggelsen ved ild — nemlig Lot og hans to døtre. Hvorfor netop de? Fordi Lot var en retfærdig mand som var „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“ og som ikke ville efterligne deres fordærvede livsform. — 2 Peter 2:7, 8.

Vore dage

Der er intet tilbage på denne verdens moralske konto; verden vil snart gå fuldstændig til bunds. Den har ingen mulighed for at hæve sine moralnormer. ’Denne umoralske verdens hersker’, Satan Djævelen, har låst de fleste mennesker fast i hans eget dårlige adfærdsmønster. (Johannes 12:31) De kan sammenlignes med passagerer på et skib der befinder sig på en kollisionskurs. Deres ledere prøver ligesom kaptajnen på et skib at undgå en katastrofe, men står magtesløse. Denne verdens fremdrift under Satans herredømme gør en katastrofe uundgåelig.

Men de der har kærlighed til retfærdighed ligesom Noa og Lot, kan danne sig et anderledes, gudfrygtigt adfærdsmønster ved at følge Bibelens moralnormer. Når Jehova og hans søn Jesus Kristus snart gør denne umoralske verdensordnings regnskab op, vil de retfærdiges konto vise et tilgodehavende. Gud vil da give dem mulighed for at opnå et evigt liv i en retfærdig verden. Vil du være at finde blandt dem som Bibelen kalder „de retfærdige“? — Salme 37:27-29; 2 Peter 2:9.

[Illustrationer på side 11]

Noas dage

Lots dage

Vore dage