Side 2

Arbejdsløsheden er stadig uhyggeligt høj i de fleste lande i verden — til trods for alt hvad der gøres for at dæmpe den. Hvordan føles det at være arbejdsløs familieforsørger? Hvordan skal man forholde sig? Hvad kan man selv gøre for at klare situationen?

Arbejdsløshed — stadig et problem i hele verden 3

Hvad gør man hvis man bliver arbejdsløs? 4

Find et arbejde — eller skab dig et arbejde 8

Arbejdsløshed — stadig et problem i hele verden

ARBEJDSLØSHED indbefatter mere end blot det at stå uden arbejde. „Lidt efter lidt mister man sin selvrespekt, sin identitetsfølelse og kontakten med omverdenen,“ udtaler en tidligere lærer. En anden arbejdsløs siger: „Jeg føler mig helt død indvendig.“ Nogle der er blevet afskediget er blevet så desperate at de har truet med at slå erhvervsvejlederne ihjel.

Hvor kompliceret problemet er, bliver stadig mere tydeligt efterhånden som antallet af ledige stiger i hele verden. „Over 500 millioner i den tredje verden har nu, ifølge Den internationale Arbejdsorganisation, for lidt eller intet arbejde,“ oplyser The Toronto Star. „I Europa og Nordamerika er andre 50 millioner ledige,“ tilføjer avisen og antyder dermed problemets omfang. Canada har udbetalt 6,8 milliarder dollars i arbejdsløshedsunderstøttelse i løbet af ti måneder — cirka 72 procent mere end i den tilsvarende periode året før. Ledighedsprocenten i Canada er for nylig steget fra 11,2 til 13,5.

Skønt ledigheden i De forenede Stater i 1984 er faldet til 8 procent, har den dog i enkelte stater været helt oppe på 14,9 procent.

„For over 10 millioner amerikanere der i fortvivlende grad har brug for arbejde og ønsker at få det, er der end ikke en bedring i sigte,“ siger fagforeningsformand Lane Kirkland ifølge U.S. News & World Report.

Heller ikke i England synes der at være udsigt til en bedring i beskæftigelsessituationen. I en rapport fra Cambridge Economic Group forudsiges det at antallet af arbejdsløse vil være steget til over fire millioner ved udløbet af dette årti.

I Japan og i otte europæiske lande er arbejdsløsheden, ifølge The Economist for 18. februar 1984, steget i forhold til året før. Vesttyskland oplevede i vinteren 83/84 den højeste ledighed i efterkrigstiden.

I Jugoslavien er „op mod 15 procent af landets arbejdsstyrke — hvilket svarer til cirka 900.000 mennesker — ledige, og der kommer stadig flere til,“ skriver U.S. News & World Report.

Hver femte af Elfenbenskystens arbejdere er ledig, anslår bladet Time.

Konsekvenserne

Mange er ikke klar over hvilke psykiske, fysiske og sociale konsekvenser de arbejdsløse og deres familier udsættes for, eller i hvor høj grad de ringe udsigter til genansættelse øger problemerne for de arbejdsløse. Ledighed „kan have en nedbrydende virkning på lønarbejdere og deres familier,“ hedder det i en rapport om arbejdsløshed. Rapporten forklarer: „Tab af selvrespekt, søvnløshed, et spændt familieforhold, husspektakler, depression, alkoholmisbrug og endda selvmord er veldokumenterede reaktioner på tab af arbejde.“ I en avisoverskrift kunne man læse: „Selvmord og kriminalitet er forbundet med arbejdsløshed.“

Nogle tvivler på at der er forbindelse mellem dårlig økonomi og selvmord, men forskere i De forenede Stater har påvist en stigning på 13 procent i selvmordstallet i en tremåneders periode i De forenede Stater hvor „den tilsvarende stigning i ledigheden var på 28 procent“. Ifølge deres analyse „medfører en stigning på ét procentpoint i arbejdsløsheden på årsbasis at 320 flere mænd begår selvmord“.

De negative psykiske virkninger er alvorlige. „Arbejdsløshed dræber,“ skriver en avis som overskrift til en artikel om flere tilfælde af hjerte-karsygdomme og en stigning i antallet af mord. En læge og journalist ved navn Hugh Drummond har kaldt arbejdsløshed „en af de største sundhedsfarer nogen sinde“. En præst har sagt: „Jeg har begravet mænd som jeg tror er døde på grund af arbejdsløshed.“

Hvis man er arbejdsløs, er der da noget man kan gøre for at løse de medfølgende problemer? Hvad kan man stille op indtil man igen finder arbejde? Kan man for eksempel selv skabe sig et arbejde eller på anden måde finde beskæftigelse? Hvad kan man gøre for at bevare en positiv indstilling og et ligevægtigt syn på tilværelsen?

[Oversigt på side 3]

LEDIGHEDSPROCENT

Australien: 9,5% Belgien: 14,8%

Canada: 11,2% Danmarka: 10,1%

Frankrig: 9,8% Holland: 17,8%

Italien: 12,6% Japan: 2,6%

Schweiz: 1,0% Sverige: 3,7%

Storbritannien: 12,5% USA: 8,0%

Vesttyskland: 8,8%

[Fodnote]

Hvad gør man hvis man bliver arbejdsløs?

DET giver et sæt i én når man hører de skæbnesvangre ord: ’Jeg er ked af det, men vi kommer desværre til at afskedige Dem.’ Så bliver man overvældet af fortvivlelse. Man gribes af frygt for fremtiden. De ringe chancer for at finde et andet arbejde får en til at føle sig endnu mere hjælpeløs og bange. Det bliver et mareridt at vågne op til en ny dag. En vedvarende skamfølelse hænger over en som en mørk sky.

For en stadig større del af befolkningen er der en reel risiko for en dag at stå i denne situation. For mange andre er situationen allerede en kendsgerning. I Danmark er arbejdsløsheden over 9 procent blandt mænd og 12 procent blandt kvinder. Arbejdsløsheden kan nådeløst ramme alle, uanset race, alder og indkomst, og berører et voksende antal mennesker der aldrig havde troet at de skulle blive ufrivilligt arbejdsløse. Konsekvenserne kan sætte deres præg på de implicerede og deres familier længe efter at beskæftigelsesproblemet er løst. Hvad kan man gøre?

Indstilling

Først og fremmest må man bevare et positivt livssyn. Hvis en mulig arbejdsgiver bemærker at man har en negativ indstilling, vil han måske bedømme en til at være en „taber“ og drage den slutning at man ikke er egnet til at passe et arbejde. Hvis du mister dit arbejde bør du derfor ikke overreagere eller føle at alt håb er ude. Situationen er ikke uoprettelig. Find trøst ved tanken om at du ikke er ene om at være arbejdsløs. Det at miste sit arbejde kan ganske vist være en af livets mest problemfyldte situationer. Men, som man siger, så længe der er liv, er der håb. Alle har nogle aktiver de kan bygge videre på.

Frygt og bekymring — som fremkalder negative følelser der nedbryder selvtilliden — kan bekæmpes. Begynd ikke at bebrejde dig selv. (’Der må være noget galt med mig! Jeg duer ikke til noget! Hvorfor har han arbejde når jeg ikke har?’) Modstå trangen til at bebrejde andre. (’Chefen har nu heller aldrig kunnet lide mig!’) Betragt ikke arbejdsløsheden som en uoverstigelig hindring, men som et problem der kan løses, om end det tager tid.

Nogle arbejdsløse trækker sig tilbage fra familie og venner. Vær ikke bange for i stedet at bede om hjælp. Isolér dig ikke. Hvis dine børn er gamle nok til at forstå situationen, så fortæl dem hvordan det står til og bed dem om at gøre hvad de kan for at hjælpe. Tal med andre om dine følelser, dine tanker og din frygt. Ingen ved hvordan du har det medmindre du taler om det. Tag imod følelsesmæssig støtte fra dine nærmeste. En gammel leveregel lyder: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ (Ordsprogene 17:17) Hvis en i din familie eller vennekreds er arbejdsløs, viser du dig da som en sand ven ved at støtte og trøste vedkommende? Familie og venner kan hjælpe med at overvinde det smertelige chok man kan få når man mister sit arbejde.

Praktiske forslag

Når der kommer regninger bør du ikke ignorere dem og lade som om problemet vil forsvinde af sig selv. Hvordan ville du selv være til mode hvis en der skyldte dig penge var undvigende og lod dig svæve i uvidenhed om grunden til at han ikke betalte sin gæld i tide? Du vil høste gavn af at følge dette gode råd: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvis du ikke kan betale dine regninger, bør du tale med dine kreditorer. Hvis du blot vil tale med dem om problemet, er de ofte villige til at finde en anden betalingsordning indtil du igen finder varigt arbejde.

Tag dernæst et realistisk overblik over din situation. Begynd at lægge planer for hvordan du kan bruge dine aktiver. Og du har i hvert fald ét værdifuldt aktiv — nemlig erhvervserfaring. Denne erfaring kan du gøre brug af når du begynder at se dig om efter et andet arbejde.

Men undersøg først om din tidligere arbejdsgiver skylder dig noget. Har du krav på forskellige ydelser? Er du medlem af en arbejdsløshedskasse? Kan du få understøttelse? Har du adgang til hjælp fra det offentlige? Forvis dig om at du kender dine muligheder. Søg om disse ydelser såfremt du opfylder betingelserne. Vær ikke flov over at bede om en sådan bistand når du virkelig har brug for den. Du ville jo heller ikke finde det pinligt at bede om lægehjælp hvis du var kommet til skade eller ikke var rask, vel? Desuden er det sandsynligt at du selv og andre har betalt til disse fonde gennem skatterne eller af lønnen. Du kan derfor betragte bistanden som en forsikring der nu kommer til udbetaling. Er der andet man kan gøre?

Undgå unødvendige udgifter: Hvad enten du er arbejdsløs eller ej, så se dig nu omkring og find ud af hvad du kan gøre for at skære ned på unødvendige udgifter eller måske helt undgå dem. Dette kan måske kræve at du lægger din livsførelse om, men er du arbejdsløs står du i en nødsituation som du på en realistisk måde må prøve at afhjælpe. Her følger nogle forslag: Forsøg om muligt at nedbringe varmeregningerne. I nogle hjem kan dette klares ved at man ganske enkelt skruer termostaten et par grader ned. Tænk også på om det ville være billigere at benytte en anden form for brændstof end den du i øjeblikket bruger.

Nogle bruger mange tusind kroner årligt på cigaretter, alkohol og restaurantbesøg. De kunne gøre meget for at mindske disse udgifter hvis de skar ned her!

Er det nødvendigt at have mere end ét fjernsyn? Kan et enkelt fjernsyn dække jeres families behov? Mange lever helt uden fjernsyn! Hvor mange telefoner har I? Ville én være tilstrækkelig? Hvor mange biler har I? Holder I heste? Hvordan forholder det sig med luksusgenstande? Båd? Campingvogn? Andet fritidsudstyr? Alle disse ting medfører udgifter til pasning og pleje, brændstof, reparationer og forsikringer. Salg af disse og andre unødvendige ting vil ikke blot mindske dine udgifter men også give et tilskud til dine indtægter.

Mad: Flere familier kan slå sig sammen om at købe stort ind, for eksempel fødevarer. Disse kan ofte fås til engrospriser. Se efter særlige tilbud. Køb og nedfrys eller sylt. Nogle steder er det muligt at købe frugt, grøntsager, kød og fjerkræ direkte ’ved stalddøren’, hvorved man kan spare meget. Frugt kan ofte fås langt billigere hvis man er villig til at plukke selv. Og samtidig kan det blive en dejlig udflugt for hele familien. Nogle landmænd og plantageejere tillader at man samler det der er tilbage efter høsten — gratis! Undersøg denne mulighed.

Nogle familier har en kolonihave hvor de dyrker alt hvad de skal bruge af grøntsager. Andre, der bor på landet, har måske fjerkræ. Det vil være besparende at nedfryse eller sylte hvis man høster mere end man kan spise med det samme. Hvis du ikke har råd til at leje et stykke jord, så spørg landmænd, venner og slægtninge om du kan få lov til at dyrke et lille stykke af deres jord gratis. Hvis din alder eller dit helbred hindrer dig i at dyrke et stykke jord, kan du på biblioteket undersøge hvad man kan dyrke i altankassen. Måske vil du blive overrasket over at se hvad det er muligt at dyrke på denne måde og hvor besparende det kan være.

Nogle husmødre har observeret at gode fødevarer fra grønttorve og supermarkeder kasseres lørdag eftermiddag fordi sælgerne skønner at varerne vil blive fordærvede i weekendens løb. De har så truffet aftale om at afhente disse ting, så de ikke smides ud. Andre køber daggammelt brød og andet bagværk, og nedfryser det der ikke skal bruges med det samme. Måske har du mulighed for at spare ved selv at bage brød. Det hjælper alt sammen.

Tøj: Ved selv at sy og ved at bytte tøj med andre familier med børn i voksealderen kan man nedskære udgifterne til beklædning mærkbart. Hvis det bliver nødvendigt at købe tøj, er det klogt at vente til der er udsalg. Prøv også at gå i butikker der forhandler brugt tøj af god kvalitet. Ofte sælger folk brugt tøj og andre ejendele på loppemarkeder. Børn vokser hurtigt fra deres tøj, så det er ofte muligt at gøre et fund. (På loppemarkeder er der også tit mulighed for at finde noget billigt legetøj til børnene.) Men køb ind med omtanke! Køb kun hvad du virkelig har brug for. Tag dig i agt for impulskøb.

Bolig: Nogle har måttet bringe det offer at flytte fra et hus med høje renter eller høj leje, og i stedet flytte ind i en billigere lejlighed eller flytte på landet. For andre har det været nødvendigt at flytte ind hos familie eller venner. Om nødvendigt kan man foretage en mindre ombygning af huset, så to familier kan bo der. Dette har i nogle tilfælde givet mulighed for også at spare, idet man har kunnet nøjes med én bil. For år tilbage boede mange familier sammen på denne måde, til stor gavn for alle parter. Naturligvis må alle være villige til at gøre en indsats for at dette kan fungere, men findes der noget problem som ægte kærlighed ikke kan løse? I og jeres børn vil måske opdage hvilken glæde det er at bo i hus med jeres børns bedsteforældre.

Ledighed åbner nye muligheder

Det kan være skræmmende at være arbejdsløs, men ofte kan man alligevel få noget godt ud af det. I Ordsprogene 20:30 siges der: „Somme tider skal der en smertelig erfaring til, før vi ændrer handlemåde.“ — Today’s English Version.

Arbejdsløshed giver én mulighed for at ransage sig selv. Man får tid til at tage sit liv op til fornyet overvejelse, og man får en chance for at gøre brug af uudnyttede færdigheder og undersøge en lang række muligheder for beskæftigelse som man måske aldrig før har haft tid til at skænke en tanke. Måske opdager man at man er bedre egnet til — og måske også vil holde mere af — en anden form for arbejde.

Når man er arbejdsløs har man desuden mulighed for at få et nærmere forhold til sin familie. Alt for ofte har man for travlt eller er for træt efter en hård arbejdsdag til at lære sin ægtefælle eller sine børn så godt at kende som man gerne ville. Nu kan man gøre forskellige ting sammen med — eller for — sin familie, som for eksempel at lave mad eller sætte en ekstra hylde op i badeværelset. Men det fjerner naturligvis ikke ønsket om at finde arbejde igen. Spørgsmålet er hvordan man bærer sig ad med det.

[Illustration på side 6]

BILLIGE JORDBÆR

SELVPLUK

Find et arbejde — eller skab dig et arbejde

’HVORDAN finder jeg et andet arbejde?’ spørger du måske. Det kan være at du må søge beskæftigelse inden for et andet arbejdsområde, og muligvis kommer du til at tjene mindre end før. Men mange har lært at være tilfredse med en mindre indkomst. Måske vil du endda erfare at du, når du har foretaget nogle forandringer, nok tjener mindre men har mere! I denne forbindelse er det absolut nødvendigt at lægge budget.

Noget andet der er absolut nødvendigt når man søger arbejde, er udholdenhed. Man kan let blive modløs oven på nogle skuffelser. Men husk: Skønt der ikke er mange ledige stillinger, er der dog stadig ansatte der forflyttes, siger op, pensioneres eller dør. ’At slide fortovene tynde er derfor en af de bedste måder at finde arbejde på,’ som en avis har udtrykt det. Ring til fabrikker, kontorer og arbejdsanvisningskontorer og aftal besøg. Læs stillingsannoncerne i aviserne. Og læg mærke til dette: „Eksperter er enige om at mellem 50 og 80 procent af alle de ledige stillinger aldrig annonceres.“ Spørg derfor slægtninge, venner og naboer om de har hørt om en ledig stilling. Fortæl dem alle hvad du kan og hvad du er villig til at lave. Udarbejd en oversigt over dine tidligere stillinger og giv én til hver af dem. Efterlad også en oversigt de steder hvor du ansøger om arbejde.a Vær villig til at flytte hvis det er nødvendigt. I ethvert område kan jobmulighederne ændre sig.

Men vær nu ikke så travlt optaget at du ikke har tid til at slappe af en gang imellem. Man bliver anspændt og stresset af at søge arbejde uafbrudt; korte, afslappende pauser virker befriende.

Hvad nu hvis det hele ser ud til at slå fejl? Og hvad kan man tage sig for indtil man har sikret sig et nyt arbejde? Mange har lært at skabe arbejde. Dette er navnlig muligt inden for servicefagene, hvor man dækker andres ønsker eller behov. Da en familie for eksempel fandt ud af at der ikke var en eneste forretning der forhandlede brugt tøj i deres by, åbnede de en! Eller hvad med at blive „blomsterpasser“? Nu om stunder står der masser af grønne planter i forretninger, kontorer, hoteller og lufthavne, og forhandling og pasning af disse planter kan give en passende indtægt. Arbejdstiden kan man oven i købet selv tilrettelægge.

Der findes også muligheder for dem der er nødt til at blive i hjemmet, for eksempel syning og omsyning af tøj. I listen til højre finder du en række forslag til arbejde der har hjulpet andre til at undgå arbejdsløshedens kvaler.

Det vigtigste er at man har nok at gøre — eventuelt kan man påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde, medmindre det strider mod reglerne for den arbejdsløshedsforsikring man har. En fordel ved dette er at det viser mulige arbejdsgivere at man ønsker at bestille noget. Desuden giver det større selvtillid fordi man er optaget af at hjælpe andre.

Bevar en positiv indstilling

Nogle der med held har fulgt de nævnte råd, ønsker nu ikke at vende tilbage til deres tidligere arbejde, om de så kunne. At de mistede deres arbejde gav dem mulighed for at finde arbejde på et andet område, arbejde der viste sig at være langt mere tilfredsstillende. På mange måder har de det bedre økonomisk, og de har mere tid til at være sammen med deres familie.

Fortvivl ikke hvis du er arbejdsløs eller snart kan forvente at blive afskediget. Se fremtiden i møde med tillid. Hvis du har en stærk tro på Guds løfter som de kommer til udtryk i Bibelen, vil din arbejdsløshed ikke virke helt så fortvivlende, for du vil huske at Gud siger: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig,“ og: „Kast . . . al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.“ — Hebræerne 13:5; 1 Peter 5:7.

Troen på disse løfter kan holde dig oppe. Den vil sammen med de praktiske forslag der gives her, hjælpe dig til at komme igennem arbejdsløsheden.

[Fodnote]

[Ramme på side 9]

ARBEJDSMULIGHEDER FOR LEDIGE

I HJEMMET

• Børnepasning

• Salg af hjemmedyrkede grøntsager

• Syning, omsyning og reparation af tøj

• Akkordarbejde for producenter

• Tilberedning af mad for private (som „kogekone“)

• Vattering, hækling, strikning, knytning eller andre former for håndarbejde

• Fremstilling af keramik

• Møbelpolstring

• Bogholderi, maskinskrivning

• Telefonpasning

• Klipning

• Udlejning af værelser

• Adressering af kuverter for annoncører

• Bevogtning af huse (når ejerne er på ferie og ønsker at nogen imens holder øje med deres hjem)

• Vask og voksbehandling af biler (kunden kan køre bilen til dit hjem)

• Vask og pleje af kæledyr

• Slibning af save, sakse, knive (biblioteksbøger kan vise hvordan)

• Reparation af låse og fremstilling af nøgler, hvis boligen egner sig som værksted

• Annoncer om en stor del af dette arbejde kan billigt eller gratis indrykkes i ugeaviser eller sættes op på opslagstavler i supermarkeder.

UDEN FOR HJEMMET

• Rengøring: Forretninger, kontorer, nybygninger efter håndværkere, efter brande, efter flytninger, i privathjem

• Reparationer: Alle former for reparation af redskaber (bibliotekerne har mange „gør-det-selv“-bøger om emnet)

• Arbejde som altmuligmand: Reparation af huse; fremstilling af skabe, døre, vindfang; maling; indhegning; taglægning

• Landarbejde: Hjælp ved kornhøsten; plukning af frugt

• Brændehugning

• Indendørs gartnerarbejde og plantepasning: I kontorer, banker, forretningscentre, forhaller

• Viceværtjob (somme tider følger der fri bolig med et sådant arbejde)

• Pålægning og rensning af gulvtæpper

• Avisruter (voksne og børn), udbringning af andet: Annoncer, regninger for private firmaer

• Flytning, opmagasinering

• Gartnerarbejde, beskæring af træer, slåning af plæner

• Arbejde som skolebuschauffør

• Opgravning af orm til lystfiskere