Vil al sygdom snart blive fjernet?

„JEG kan ikke komme i tanker om et eneste medicinsk problem som vi ikke vil kunne løse inden for den nærmeste fremtid.“

Manden der sagde dette er en af verdens førende videnskabsmænd, en forsker ved Sloan-Kettering-instituttet i New York i USA. Han havde lige udført verdens første knoglemarvstransplantation. Operationen havde givet mulighed for forskning i blodsygdomme der ofte er dødbringende, som for eksempel leukæmi, hæmofili, seglcelle-anæmi og Hodgkins sygdom.

Var det for tidligt at forestille sig en verden uden sygdom, en verden hvor ingen ville sige: „Jeg er syg“? (Esajas 33:24) Videnskabsmanden dr. Robert Good mente at en revolution inden for lægevidenskaben var ved at tage sin begyndelse. Det var i 1975. Dr. Good var ikke alene om at forudsige at al sygdom snart ville være fjernet.

To år tidligere blev epidemieksperterne på CDC (USAs center for sygdomskontrol) meget lettede og glade da det lykkedes medicinere at afværge en forventet epidemi af røde hunde. Dr. John Witte fra CDC fortæller at man afværgede truslen ved at vaccinere alle børn i alderen fra fem til ni år med en ny højeffektiv vaccine. Man opnåede en immunitetsprocent på mellem 75 og 80.

I USA havde man med seks til ni års mellemrum haft omfattende udbrud af røde hunde. Ser man på tallene for den sidste epidemi af røde hunde i 1964, må det være flere hundrede tusinde mennesker der er blevet sparet for sygdommen. I 1964-65 forårsagede den 50.000 tragedier af forskellig art — børn der var handicappede eller døde ved fødselen, og aborter der blev foretaget af frygt for misdannelser. Men i 1970 hørte man kun om 77 tilfælde hvor børn var blevet født med misdannelser fordi moderen havde haft røde hunde under graviditeten. I 1971 var der kun 68 tilfælde og i 1972 kun 33 tilfælde.

„Epidemien der aldrig indtraf,“ skrev en avis i en overskrift, og hilste sejren velkommen. Så blev landet pludselig grebet af frygt for en anden epidemi. Det var i 1976, og truslen var en ny form for influenza. Aviserne sammenlignede det nye influenzavirus med den spanske syge, der i 1918-19 dræbte 21,6 millioner mennesker. I USA trådte præsidenten og kongressen hurtigt sammen og bevilgede 135 millioner dollars til gratis serum til alle. Der kom ikke nogen epidemi.

Selv samme år var kopper — denne uhyggelige sygdom der forårsager misdannelser, blindhed og død — nær ved at blive udryddet fra jordens overflade. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) rapporterede at man til og med september kun kendte til syv tilfælde af kopper, og de forekom alle i fjerne ørkenlandsbyer i Etiopien. Blot ni år tidligere var 10 til 15 millioner mennesker blevet ramt af kopper og to millioner var omkommet i 43 lande, ifølge WHO. I 1980 kunne organisationen tillidsfuldt erklære: „Sygdommen kopper er død!“

Kan andre ’store dræbere’ også besejres?

I 1977 satte man i USA ind på at udrydde syv smitsomme børnesygdomme. ’Angrebet’ indledtes med en landsomfattende kampagne for vaccination af børn. CDC bekendtgjorde efter fem år at mindst 90 procent af børnene i landet var blevet vaccineret. Den 7. maj 1982 kunne CDC melde om betydelig succes: Forekomsten af mæslinger var faldet 77 procent, fåresyge 45 procent, polio 25 procent, røde hunde 47 procent, og stivkrampe 37 procent; forekomsten af difteri og kighoste var også den laveste i mange år.

På mange måder har lægevidenskaben givet den lidende menneskehed nyt håb. Nye antibiotika, vacciner og mediciner mod mentale forstyrrelser; nye fremgangsmåder — man har lært at erstatte mange ødelagte organer med proteser, at anvende mikrokirurgi og transplantationskirurgi — lægevidenskabens fremskridt har givet løfte om at livet kan forlænges og livskvaliteten forbedres i en grad man for blot få år siden ikke drømte om.

„For tyve år siden,“ sagde dr. T. Albert Farmer junior fra University of Maryland i 1981, „var der under én procent af børn under femten år med leukæmi der overlevede i fem år; i dag kan mere end halvdelen helbredes. For femten år siden døde alle de der fik basalcellekræft i æggestokkene; i dag kan så godt som alle helbredes.“

Han tilføjede: „I midten af tresserne havde vi praktisk talt udryddet polio; vi indførte psykofarmaka der satte os i stand til at holde et stort antal mennesker ude af institutionerne.“

I mange henseender ser det ud til at det som videnskabsmanden fra Sloan-Kettering-instituttet forudsagde, er gået i opfyldelse. Men hvordan forholder det sig med de andre „store dræbere“? Er der grund til at dele dr. Goods begejstrede forvisning om at „den samme videnskabelige revolution . . . vil udrydde sygdomme som slagtilfælde, hjertesygdomme, kræft, og de sygdomme der skyldes bakterier, virus og misdannelser ved fødselen“?

Menneskets sejr over sygdom — er den endelig inden for rækkevidde?

[Tekstcitat på side 4]

„Jeg kan ikke komme i tanker om et eneste medicinsk problem som vi ikke vil kunne løse inden for den nærmeste fremtid.“