Unge spørger:

Hvad forkert er der ved ’bare at være gode venner’?

„HVOR vigtigt synes du det er at have en nær ven af det modsatte køn?“ Dette spørgsmål blev for nogen tid siden stillet en række kristne, unge mennesker. En teenagepige svarede: „Det har stor betydning for mig. Når man somme tider er nede, har man netop brug for en man kan holde i hånden.“

Et venskab er en vidunderlig gave. Men som et foregående nummer af dette blad viste, udsætter unge sig for megen hjertesorg og græmmelse når de søger nære venskaber med nogen af det modsatte køn. Dertil kommer at det der begynder som et tilsyneladende uskyldigt venskab ofte ender i en tragedie — fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Hvorfor det er en risikabel affære

„Uanset hvor man vender sig hen,“ siger en ung mand ved navn Hilton, „taler folk om [sex]. I skolen og på arbejdspladsen er det et almindeligt samtaleemne. Også i fjernsynet forherliges sex.“ I betragtning af vore dages store opmærksomhed om det seksuelle, kan det ikke undre at flere og flere unge bukker under for „de ønsker der hører ungdommen til“. (2 Timoteus 2:22) I en undersøgelse foretaget af Alan Guttmacher-instituttet anslås det at „omkring 12 millioner ud af 29 millioner unge i alderen mellem 13 og 19 [i De forenede Stater] har haft et seksuelt forhold . . . Næsten halvdelen af de 15-17-årige drenge og en tredjedel af pigerne på samme alderstrin er seksuelt aktive“.

Når man tager alt dette i betragtning, er et nært venskab med en af det modsatte køn en risikabel affære! Sandt nok kan to af hver sit køn i begyndelsen føle sig tiltrukket af hinanden på grund af personlighed eller fælles interesser. Men et fortsat samvær mellem to unge vil næsten uundgåeligt resultere i en eller anden form for fysisk kontakt. En pige ved navn Rachelle fortæller hvordan det udviklede sig mellem hende og en dreng i skolen: „I starten var vi bare gode venner. Men efterhånden begyndte vi at komme sammen. Så begyndte vi at holde hinanden i hånden, lægge armene om hinanden og følges ad i skole. Til sidst kyssede vi også hinanden.“

En kædereaktion

’Men hvad forkert er der ved det?’ spørger du måske. Jo, når to af hver sit køn rører ved hinanden, vækkes der ofte stærke seksuelle følelser. Og når det sker startes et handlingsforløb — en kædereaktion — som efterhånden kan føre til et seksuelt forhold. Kun par der er gift med hinanden har lov til at være sammen på denne måde. Det er derfor Bibelen opfordrer os til at ’flygte fra utugt’. — 1 Korinther 6:18.

Ikke desto mindre føler mange sikkert som den unge mand der sagde: „Det sker aldrig for mig! Når andre unge kan have det rart, hvorfor må jeg så ikke?“ Det er muligt at et par ikke har til hensigt at gøre noget forkert. Men overvej en undersøgelse der blev foretaget af bladet Psychology Today: „Næsten halvdelen (49 procent) af de adspurgte havde oplevet at et venskab resulterede i et seksuelt forhold.“ Faktisk „fortalte næsten en tredjedel (31 procent) at de havde haft seksuelt samvær med en ven inden for den sidste måned.“ — Kursiveret af os.

Ja, når kædereaktionen først er sat i gang, måske blot ved at man holder hinanden i hånden, er den meget svær at stoppe. En ung kvinde indrømmer at hun anså det for at være „lidt latterligt“, når nogen sagde at det at holde i hånden og kysse hinanden kunne føre til kønslig umoralitet. Men nu har hun ændret opfattelse. Hvorfor? Hun indrømmer: „Det var netop hvad der skete for mig.“

Selv om man undgår at blive involveret i et seksuelt forhold, er der stadig fare for at lide følelsesmæssig skade når trangen til at kærtegne hinanden løber løbsk. En ung mand søgte at trøste en veninde der betroede sig til ham om nogle personlige problemer. Inden længe gav de sig hen til intime kærtegn. Hvad var resultatet? At de fik en dårlig samvittighed og at deres venskab gik i stykker.

Grænser for venskab

I sin bog The Friendship Factor giver Alan Loy McGinnis dette praktiske råd når det gælder venskab mellem to af hver sit køn: „Stol ikke for meget på dig selv.“ Er det klogt at unge ugifte går romantiske ture sammen i afsidesliggende områder? Hvis en af det modsatte køn betror sig til dig, er det så nødvendigt at I holder hinanden i hånden for at I kan vise gensidig sympati? Bibelen advarer: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe.“ — Ordsprogene 28:26.

Hvordan forholder det sig med at besøge en af det modsatte køn, alene? Peter fortæller: „Mine forældre og hendes forældre var gode venner. Jeg tror de regnede med at vi også ’bare var gode venner’. Det var også helt i orden mens vi var mindre. Men da vi kom op i begyndelsen af teenage-årene, begyndte vi at se med andre øjne på hinanden. Vores forældre forestillede sig ikke at vi brugte tiden på at omfavne og kysse hinanden, når de lod os være alene for at lege eller lytte til plader.“ Heldigvis gik Peter og hans veninde ikke så langt at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Peter siger imidlertid: „Det ville slet ikke være gået sådan hvis der havde været en tredje sammen med os.“

En tredje? Ligefrem en anstandsdame? For nogle unge lyder dette håbløst gammeldags. Men er du klar over at forældre i nogle lande altid sørger for en anstandsdame til deres datter indtil hun bliver gift? Det tjener som en beskyttelse. Ville det ikke være en god idé at også du sikrede dig at du aldrig var alene med et ungt menneske af det modsatte køn — også selv om I ’bare er gode venner’?

Men hvad nu hvis der alligevel opstår romantiske følelser, selv efter at alle disse forslag er blevet fulgt? Hvis man ikke er parat til at gifte sig, vil det bedste være at følge rådet i Ordsprogene 22:3: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig.“ Eller som bogen The Friendship Factor udtrykker det: „Se at komme ud af det, om nødvendigt. Uanset hvor meget man anstrenger sig, vil et venskab med en af det modsatte køn løbe løbsk af og til, og vi ved hvor det fører hen.“ Så er det, som denne bog siger, på tide at „bakke ud“.

Vi må „udvide“ med hensyn til venskab

En ung pige ved navn Gail fortæller: „Jeg er endnu ikke parat til at gifte mig og stifte familie. Jeg må stadig lære mig selv bedre at kende, og jeg har mange åndelige mål som jeg endnu ikke har nået. Så jeg har ikke egentlig behov for et nært venskab med en af det modsatte køn. Det ville snarere være en hindring end en hjælp.“ Men er det ensbetydende med at man må give afkald på venskaber? På ingen måde. Da apostelen Paulus skrev til menigheden i Korinth, opfordrede han dem til at „udvide“ med hensyn til deres hengivenhed for hinanden. — 2 Korinther 6:12, 13.

For eksempel siger Susan, en ung kvinde: „Jeg lærte at opdyrke nære venskaber med ældre kristne kvinder i menigheden. De havde behov for nogen at være sammen med, og jeg havde behov for deres stabiliserende indflydelse. Så jeg kiggede af og til indenfor og fik en kop kaffe. Vi kunne tale og le sammen. Jeg opbyggede gode og varige venskaber med dem.“

Men hvad så hvis man har behov for en som man kan betro sig til eller holde i hånden? Det er det man har forældre til. (Se også Ordsprogene 23:26.) Og selv om man kan få gode råd hos en jævnaldrende, så husk det spørgsmål Job stillede: „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ (Job 12:12) Ja, at gå til en ligemand for at hente råd kan ofte sidestilles med det at „en blind leder en blind“. (Mattæus 15:14) Derimod vil ældre mennesker eller ens forældre sikkert vise sig at være langt mere pålidelige som ens fortrolige. Hvorfor begrænse dine venskaber til kun at omfatte nogle der er som dig selv? Et af de smukkeste venskaber der er beskrevet i Bibelen, er venskabet mellem David og Jonatan. (1 Samuel 18:1) Jonatan var gammel nok til at være Davids fader!

Det er sandt at det at skulle vise forsigtighed med hensyn til venskaber, lægger en dæmper på vor frie udfoldelse. Men husk at vi lever i en tid hvor unge bestandig udsættes for en dårlig moralsk påvirkning. Hvor meget bedre er det ikke for dig at modstå disse påvirkninger og at ’huske på din store skaber’, for et bedre venskab findes ikke end det at være ven med Gud. — Prædikeren 12:1.

[Illustration på side 21]

Det der begynder som et venskab ender ofte med sårede følelser eller kønslig umoralitet

[Illustration på side 22]

Ældre mennesker, eller ens forældre, kan være pålidelige og forstående venner