Side 2

Evnen til at læse er uundværlig hvis man skal klare sine daglige gøremål godt. Det er imidlertid også en færdighed der kan åbne talrige døre og berige tilværelsen mere end noget andet. Da mange har svært ved at læse, spørger vi: Hvordan kan man blive bedre til at læse?

Stadig flere har svært ved at læse 3

Hvorfor nogle har svært ved at læse 4

Bliv bedre til at læse — det er også muligt for dig! 6

Stadig flere har svært ved at læse

FORESTIL dig hvor svært det ville være at finde vej hvis du ikke kunne læse skiltene på vejene. Hvordan ville du bære dig ad med at indtage din medicin rigtigt, hvis du ikke kunne læse vejledningen på pakningen? Og hvordan ville du søge arbejde hvis du ikke kunne læse ansøgningsblanketten?

Dette er blot nogle få af de problemer man stilles over for hvis man ikke kan læse. Her i Danmark regner man med at op imod 20 procent af den voksne befolkning har vanskeligheder med at læse og skrive godt nok til hverdagsbrug. Det anslås at hver femte voksne amerikaner, i alt omtrent 27.000.000, funktionelt er analfabeter.a I 1980 var der i hele verden omtrent 824 millioner analfabeter, fra 15-års alderen og opefter, og antallet er hastigt stigende. Det har sørgelige konsekvenser. For eksempel har De forenede Staters arbejdsministerium gjort opmærksom på at op imod 75 procent af de arbejdsløse mangler de fornødne færdigheder i at læse og udtrykke sig.

De der ikke kan læse har dog ikke blot svært ved at finde beskæftigelse — de berøves også en stor del af det der giver livet indhold og glæde. Tænk på hvor meget livskvaliteten kan højnes gennem større viden om den verden der omgiver os. Hvor snævre grænser ville det ikke sætte for os hvis vi kun havde mulighed for at lære af egne iagttagelser og erfaringer! Evnen til at læse åbner døren til flere århundreders samlede viden.

Menneskets evne til at læse er bemærkelsesværdig. Som tidsskriftet Science Digest udtrykker det: „I ét nu kan øjnene og hjernen forudse, skyde genvej, udfylde huller og behandle informationer på en måde der ville udkonkurrere selv den mest genialt konstruerede datamat.“

Kunne du tænke dig at forbedre din læsefærdighed? Eller kunne du tænke dig at hjælpe en anden til at gøre det? I de to følgende artikler vil vi behandle nogle af de faktorer der er medvirkende til læsevanskeligheder og give forslag til hvordan man kan forbedre sin læsefærdighed.

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

Hvordan ville du ansøge om et job hvis du ikke kunne læse ansøgningsblanketten?

Hvorfor nogle har svært ved at læse

MANGE betragter læsning som en sur pligt. Det er der flere grunde til. For mange består problemet først og fremmest i at de aldrig rigtig har lært at læse mens de gik i skole. En 34-årig kvinde har givet udtryk for at når hun betragter en tekstside, ser hun ikke andet end „et meningsløst sammensurium“. I nogle tilfælde kan det tage hende op til to minutter at læse en enkelt sætning.

En student sagsøgte for nylig skolevæsenet i San Francisco med krav om en erstatning svarende til omtrent fem millioner kroner, fordi det havde udstedt eksamensbevis til ham selv om han på det nærmeste var analfabet. Det forlyder at han læste som en tiårig da han modtog sit eksamensbevis. Som følge heraf erfarede han, da han skulle søge arbejde, at han ikke var i stand til at udfylde ansøgningsskemaet korrekt. Hvordan kunne det gå til?

Forskellige metoder i læseundervisningen

Desværre synes visse undervisningsmetoder at have vist sig mangelfulde i alvorlig grad. I de senere år er „ordbilledmetoden“ blevet stærkt kritiseret. Ifølge denne metode lærer eleven at genkende hele ord uden at kunne udtale de enkelte stavelser eller bogstaver som udgør ordene. Hovedindvendingen imod ordbilledmetoden er at eleverne efter denne metode bliver læsere som gætter sig til ordene, som har svært ved at læse nye ord, og som let læser forkert fordi de forveksler ord der ligner hinanden.

Her er et eksempel: I sin bog Why Johnny Still Can’t Read (Hvorfor Johnny stadig ikke kan læse) gengiver forfatteren Rudolf Flesch et brev som han modtog fra en kvinde, der omtaler sig selv som offer for „ordbilledmetoden“. Hun skrev: „Vi så på billeder, for eksempel et der forestillede et æble [der på engelsk hedder apple]. Læreren fortalte også at vi ville huske ordet ’apple’ bedre når vi tænkte på at der var to p’er i det. Det betød at jeg, hver gang jeg så et ord med to p’er, troede at der stod ’apple’.“

Det er blevet anslået at „ordbilledmetoden“ ikke sætter et barn i stand til at genkende mere end cirka 350 ord efter det første skoleår. Efter andet skoleår har eleven lært at genkende omtrent 1100 ord mere, efter tredje skoleår endnu 1200 ord og efter fjerde skoleår yderligere 1550 ord. Dermed har barnet et ordforråd på i alt 4200 ord.

I modsætning hertil har man anslået at børn der lærer at læse efter „lydmetoden“ kan forventes at have et ordforråd på op til 40.000 ord efter fire års skolegang. Ved „lydmetoden“ lærer eleven ikke bogstavernes navne, men hvordan de lyder i ordene. Eleven lærer som regel først vokalerne og senere konsonanterne. Disse sættes sammen til korte ord og stavelser på to, tre og fire bogstaver. Disse stavelser sættes så sammen til ord, som senere kombineres i udtryk og hele sætninger. (Se Vågn op! for 8. november 1967, siderne 8-12.) Uafhængige prøver synes at understøtte værdien af „lydmetoden“ i læseundervisningen.

Sagen kompliceres imidlertid yderligere fordi nogle lærere har en negativ indstilling til deres elevers indlæringsevne. En ekspert har i den forbindelse udtalt: „Om børnene socialt set er mere eller mindre gunstigt stillet, om de er hvide eller sorte, rige eller fattige, har ingen betydning for hvor godt de lærer at læse. Ifølge mine egne faglige erfaringer er sådanne forklaringer kun undskyldninger for ikke at ville lære børnene at læse.“ — Kursiveret af os.

Andre faktorer der påvirker læsningen

Fjernsynet er blevet omtalt som endnu en grund til at mange ikke læser. Man har anslået at en 70-årig amerikaner i hele sit liv vil have brugt 70.000 timer til at se fjernsyn. Kun på at arbejde og sove har han brugt mere tid! Bladet TV Guide fortæller: „En stadig voksende mængde videnskabeligt underbygget bevismateriale bekræfter uforeneligheden mellem små skolebørns storforbrug af fjernsyn og deres beherskelse af grundlæggende skrive- og læsefærdigheder. Undersøgelser . . . antyder at selv børn fra miljøer hvor læsning sættes højt, er udsatte for at få læsevanskeligheder hvis de får lov at se meget fjernsyn.“

Også andre faktorer har direkte indflydelse på ens mulighed for at udvikle gode læsefærdigheder. „Et barn hvis øjne ikke fungerer som de skal, kan lide af hovedpine, overanstrengelse af øjnene, nervøse spændinger og andre dårligdomme som gør det meget ubehageligt at læse.“ I en almindelig skoleklasse bliver der som regel ikke ofret megen opmærksomhed på elever med sådanne problemer. — Diagnostic and Remedial Teaching, side 49.

En defekt hørelse er i nogle tilfælde årsag til læsevanskeligheder. Børn med nedsat høreevne vil naturligvis være handicappede i skoleklasser hvor lydmetoden anvendes i undervisningen.

Følelsesmæssige faktorer spiller tillige en væsentlig rolle. For eksempel vil „et barn der har været ude for begyndervanskeligheder i læsningen, hyppigt udvikle en følelsesmæssig holdning til læsning som virker hindrende på yderligere fremskridt,“ siger en autoritet og tilføjer: „Blot synet af en bog eller det at ordet læsning nævnes, kan få nogle til at blive anspændte og føle sig utilpasse.“ Miljøet i et opløst hjem, usikkerhed i hjemmet eller neurotiske forældre kan også i mange tilfælde have indflydelse på de fremskridt et barn gør med hensyn til læsefærdigheder.

Den mest betydningsfulde af alle faktorer som har indflydelse på den svage læser, er at vedkommende forsømmer at læse. Sagen er at ingen nogen sinde har lært at læse uden at beskæftige sig med læsning. Årsagen til at man undlader at læse kan ofte være en eller flere af de fysiske eller følelsesmæssige faktorer vi allerede har behandlet.

Hvis man gør sig en virkelig anstrengelse for at overvinde sit læsehandicap, uanset hvad årsagen til det måtte være, vil det med tiden give resultater. I den følgende artikel vil vi give nogle forslag der kan være en hjælp.

[Illustration på side 5]

Børn der får lov at se for meget TV er særlig udsatte for at få læsevanskeligheder

Bliv bedre til at læse — det er også muligt for dig!

DET skal indrømmes at der ikke findes nogen patentløsning på hvordan man bliver bedre til at læse. Men hvis du kan læse, kan du også lære at læse bedre! Man kan dog ikke gøre sig forhåbning om at forbedre sine læsefærdigheder uden at læse regelmæssigt. Man må sætte mindst en halv time af om dagen til dette formål — gerne længere tid, om muligt.

Omhyggelig udvælgelse nødvendig

Udvælg omhyggeligt det du vil læse. Vælg i begyndelsen læsestof der indeholder et ordvalg du i forvejen er kendt med og som ikke handler om tekniske emner. Efterhånden kan du vælge læsestof som vil udvide dit ordforråd.

Også i en anden henseende er det nødvendigt at man vælger med omhu, for ikke al litteratur virker opbyggende og forfriskende på sindet. En viis mand sagde engang: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Der findes rigelige mængder litteratur i dag, og en del af det kan være opbyggende læsning. Udvælg det du vil høste størst gavn af i moralsk og åndelig henseende. I Ordsprogenes bog i Bibelen, kapitel 13, vers 20, står der: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ Dette princip gælder i lige så høj grad ens valg af læsestof som hvilke mennesker man omgås.

Nye læsevaner

Vi er naturligvis ikke i stand til at læse fra fødselen. Ligesom så meget andet i livet er læsning en færdighed der må læres. Kan man blive en god pianist uden at øve sig på et klaver? Eller kan man blive en god tennisspiller uden at spille meget tennis? Hvis en pianist eller tennisspiller på et tidligt tidspunkt udvikler dårlige vaner, må han enten overvinde dem eller forblive hæmmet af dem.

Sådan er det også med læsning. Hvis en elev på et tidligt tidspunkt udvikler dårlige vaner, hæmmer han sig selv. Som følge heraf må han kæmpe sig gennem livet, mens han brydes med det trykte ord på grund af sin meget begrænsede læsefærdighed. Det bliver sværere at komme af med dårlige læsevaner efterhånden som man bliver ældre. Men det er muligt — hvis man er villig til at gøre sig de nødvendige anstrengelser! Lad os betragte nogle af disse læsevaner.

Den vigtigste fysiske side af læseprocessen er forbundet med øjnenes bevægelser. Hver gang du læser en linje, foretager dine øjne en række ophold eller fikseringer. Disse fikseringer er af stor betydning, for kun når de forekommer ser øjnene virkelig det de skal. Under disse ophold overføres synsindtrykkene til hjernen for at blive „tydet“. Det er hjernen og ikke øjet der læser. Øjnene er på en måde en forlængelse af hjernen.

En langsom læser stopper op ved næsten hvert eneste ord. Dette gør informationerne til hjernen usammenhængende. Fordi øjnene overanstrenges og kun en lille del af det læste kan huskes, bliver læsningen en byrde. I modsætning til dette lader den dygtige læser sine øjne foretage glidende og rytmiske bevægelser mens de arbejder sig ned over den trykte tekst. Han har lært at begrænse antallet af ophold eller fikseringer for hver linje. Ved at læse hele tanker eller ordgrupper er han i stand til at bevæge sig hurtigere over den trykte side og derved forbedre sit overblik og sin forståelse.

Dette fører os ind på problemet med de såkaldte tilbagespring, det at man springer tilbage for at læse det man lige har læst, én gang til. Sådanne tilbagespring er ofte vanemæssige. Selvfølgelig kan det hænde at en tanke forekommer uklar, og her kan det være af afgørende betydning for forståelsen at man springer tilbage for at læse teksten én gang til. De fleste tilbagespring er imidlertid unødvendige og nedsætter blot læsehastigheden — derfor bør de så vidt muligt undgås.

En anden vane mange specialister betragter som en hindring for at udvikle større læsefærdighed, er afhængigheden af at sige eller høre ordene mens man læser. Nogle læsere bevæger læberne og former hvert eneste ord med taleorganerne. Andre læsere siger ordene for sig selv i den forstand at de hører dem for deres indre øre. Disse uvaner sætter en grænse for hvor mange ord man kan læse i minuttet, da man på denne måde i realiteten ikke læser hurtigere end det er muligt at tale. Vi taler med en hastighed af gennemsnitlig 125 ord i minuttet, mens optegnelser viser at læsehastigheden i gennemsnit er fra 230 til 250 ord i minuttet.

Der er meget stof vi ønsker at kunne gennemlæse hurtigere end det er muligt når man former ordene med læberne. Derfor vil det være en god idé ikke at lade dette blive til en vane. Forsøg at sætte din læsehastighed op så taleorganerne eller din indre stemme ikke er i stand til at følge med. Anstreng dig for at læse hele ordgrupper. Husk at det i almindelighed ikke hjælper på forståelsen at lade læberne eller den indre stemme forme ordene.

Ligesom det gjaldt med tilbagespringene, er der dog også her undtagelser, hvor det vil være praktisk at forme de enkelte ord med taleorganerne. Hvis man ønsker at meditere dybere over et bestemt stof eller at indprente det i hukommelsen, kan det være en hjælp, ikke blot at læse teksten om og om igen, men også i nogen grad at forme ordene med munden. Det kan man gøre enten med dæmpet stemme eller ved at læse højt.

Josua, der var leder af fortidens israelitiske nation, fik dette påbud: „Denne lovbog [med Guds lov] skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat.“ Hvorfor? „For at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ (Josua 1:8) At læse i ’lovbogen’ med dæmpet stemme ville være en hjælp til både at prente indholdet i hukommelsen og til at meditere omhyggeligt over alle de tanker den indeholdt. På denne måde havde Josua hele tiden Loven for øje, så den kunne minde ham om hvordan han skulle opføre sig som en Guds tjener. Trofaste kristne i dag indser på lignende måde visdommen i det at ’huske’ Guds ord og meditere over det. Derfor læser de i Bibelen regelmæssigt. — Salme 103:17, 18; jævnfør Ordsprogene 4:5.

Forbedring af fatteevnen

Glenn Myers Blair erklærer i sin bog Diagnostic and Remedial Teaching: „I al undervisning der tager sigte på at forbedre læsefærdigheden, er det primære mål at udvikle elevens fatteevne. Alt andet er af sekundær betydning.“ At fatte det man læser betyder i grunden at kunne se meningen med det, at forstå det. Det er det der gør læsningen værdifuld og værd at beskæftige sig med.

Robert Krych, der er pædagog og lektor ved City College i New York, anbefaler: „For at forbedre fatteevnen, må man til enhver tid anstrenge sig for at læse med et formål. Man må på forhånd afgøre hvad man vil bruge det stof til som man har valgt at læse. I ét tilfælde læser man måske for at tilegne sig nøjagtige oplysninger. I et andet måske blot for fornøjelsens skyld, for at slappe af. Uanset hvad grunden er til at man læser, må man tilpasse læsehastigheden efter formålet og stoffets sværhedsgrad. Læs kritisk. Spørg dig selv: Hvorfor har forfatteren udtrykt sig på denne måde? Hvad har været hans hensigt? Uddrag hovedpunktet eller hovedtanken af hver paragraf. Spørg også: På hvilken måde berører dette mig, læseren?“ Ja, gør det til en vane at læse med en bestemt hensigt, og læsning vil blive en fornøjelse for dig.

At læse godt medfører mange fordele

Gode læsevaner er af afgørende betydning uanset om man er skoleelev, husmoder, kontor- eller fabriksarbejder, eller erhvervsdrivende. Der står mange døre åbne for dem der læser godt.

En skoleelev der læser godt bliver mere velbevandret i sine fag og vil utvivlsomt lære mere mens han går i skole. Han kan begrænse den tid han bruger på at læse og repetere sine lektier.

På samme måde vil en forretningsmand eller erhvervsdrivende med gode læsefærdigheder være i stand til bedre at komme igennem lange rapporter og lignende med et godt resultat. På denne måde vil der blive frigjort mere tid til personlige kontakter med patienter, klienter eller forretningsforbindelser. En forbedret læsefærdighed vil sætte ham i stand til at beskæftige sig med mere orienterende læsning, og dette vil hjælpe ham til at blive bedre kendt med andres arbejder, undersøgelser og eksperimenter.

Familieoverhoveder kan ofte forbedre deres faglige færdigheder, og dermed evnen til at opfylde deres familieforpligtelser gennem den større viden de kan opnå i kraft af en forbedret læseevne. Hvis de kan læse anvisninger, regulativer og lignende instruktioner, vil de, i mange dele af verden, være bedre i stand til at tage sig af forskellige forhold i hjemmet. Det at læse godt er også en hjælp når man skal styre familiens økonomi.

Husmødre der tilegner sig større viden gennem læsning, vil være bedre i stand til at sørge for familien hvad angår rigtig ernæring, hygiejne, sygdomsforebyggelse og sygepleje. Mødre der er gode læsere kan have held til at lære deres børn at læse før de kommer i skole. — Se Vågn op! for 8. oktober 1968, siderne 17-19.

Hvad der er endnu vigtigere: Den der læser godt kan erhverve sig en kundskab som endog vil føre til liv ud over det der er muligt i den nuværende tingenes ordning. Bibelens profetier angående afslutningen på den nuværende verdensordning er nu ved at gå i opfyldelse. Det er nødvendigt for alle der ønsker at opnå evigt liv i et paradis på jorden at de tilegner sig kundskab om Skaberen og hans hensigter. Jesus erklærede i Johannes 17:3: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“

En dør der fører til en spændende verden af kundskab står åben for alle der har viljen til at gå ind ad den. Nøglen er læsning. Ja, bliv god til at læse — og denne dør vil altid være åben for dig!

[Illustration på side 7]

Udvælg omhyggeligt dit læsestof