Side 2

Millioner af mennesker ryger cigaretter hver dag. Hvordan er denne afhængighed egentlig begyndt? Og hvorfor er cigaretrygning siden blevet forbundet med lungekræft og andre sygdomme? Er det muligt at bryde fri af denne vane?

Hvordan verden blev afhængig 3

Den hellige plante der blev populær 4

Tobakkens sejrsgang 6

De nøgne kendsgerninger: Tobakken i dag 8

Hvordan verden blev afhængig

EN AMERIKANSK senator ryger to pakker cigaretter om dagen. „Jeg ved godt at det vil forkorte mit liv . . . Det bliver sikkert min død,“ sagde han til sine kolleger under en debat om støtte til tobaksavlere. „Jeg fordømmer den dag jeg overhovedet blev afhængig af det stads.“

Det er denne senator ikke ene om. Nogle har anslået at 90 procent af rygerne i hans land enten har forsøgt at holde op eller ønsker at gøre det. I 1983 lykkedes det for to millioner japanere at holde op med at ryge. En autoritet siger: „Næsten alle rygere synes at være kede af at de nogen sinde begyndte at ryge, og de advarer deres børn mod at følge deres eksempel.“

Hvordan er det gået til at alle disse rygere er blevet afhængige af tobak — skønt de nu fortryder det så bittert? På en eller anden måde „er vi som civilisation på godt og ondt blevet knyttet til disse papirrør der indeholder hakkede blade af en urt,“ som forskeren Robert Sobel siger. En af tobaksindustriens seks giganter har en kvart million ansatte, og omsætter hvert år for 100 milliarder kroner i 78 lande på seks kontinenter. Alene i Danmark blev der i 1984 produceret over 10 milliarder cigaretter. Hvordan har en vane der i vid udstrækning er uønsket, skabt det behov der danner grundlaget for en så enorm industri?

Beretningen om cigaretten er måske en af de mest overraskende inden for de sidste hundrede år. Det der udløste den utrolige efterspørgsel efter cigaretter i dette århundrede var to krige i det 19. århundrede. Den nystartede reklameindustri pustede til ilden. Og en ny tobakssort — lysegul, mildere og med en anden kemisk sammensætning — gav rygerne mod på at inhalere røgen. Denne bemærkelsesværdige forandring i rygevanerne, inhaleringen, gjorde de fleste rygere afhængige for livstid.

Krigene der skabte efterspørgsel

Tobak forblev en luksusvare indtil 1856 da det første massemarked for cigaretter opstod. Det skete da engelske og franske soldater vendte hjem fra Krimkrigen med „papircigarer“ og en vane som de havde tillagt sig dér. Europa blev grebet af en ’cigaretdille’ der skabte en uventet efterspørgsel efter tyrkiske cigaretter og deres engelske efterligninger.

På grund af ’Krim-dillen’ vandt cigaretten indpas som en billig krigstidserstatning for piber og cigarer. Det var dog kun et modelune. Robert Sobel påpeger desuden at „det i begyndelsen af 1860erne på ingen måde så ud til at det primære marked for røgvarer — amerikanske mænd fra middelklassen — ville falde for cigaretterne“. Røgen fra disse første cigaretter virkede ikke så tiltalende som røgen fra vore dages cigaretter. Ligesom cigarrøg var den svagt basisk, og rygerne beholdt den i munden. Man kunne ikke inhalere som de fleste cigaretrygere gør i dag — i hvert fald var det ikke behageligt. Tiden var inde til den næste overraskende udvikling.

Under den amerikanske borgerkrig (1861-65) blev der indført cigaretter som var mere vanedannende, og dette skete med „eksplosiv kraft“, som tobakseksperten Jerome E. Brooks siger. Også under denne krig var der billige cigaretter til soldaterne — først i sydstaterne, dernæst i nordstaterne. Men denne gang blev cigaretrygningen ikke en flygtig dille.

Disse cigaretter indeholdt amerikansk tobak, og var derfor anderledes. De amerikanske tobaksavlere havde plantet nye tobakssorter der voksede godt i den kvælstoffattige jord. På en farm i staten North Carolina opdagede man desuden ved et rent slumpetræf en lagringsproces hvorved tobaksplantens blade blev lysegule, milde og søde. I 1860 kaldte det amerikanske kontor for befolkningsstatistik dette for „en af de mest usædvanlige produktionsudviklinger inden for landbruget som verden nogen sinde har oplevet“. Efter at have røget nogle få cigaretter af denne nye slags, følte folk en næsten uimodståelig trang til at tænde endnu en.

Afhængighed

Skønt man ikke forstod det dengang, var denne lille men støt voksende kundekreds blevet fysisk afhængig af et særdeles vanedannende stof. „Hvis man i ungdommen ryger mere end to-tre cigaretter“ vil det næsten uundgåeligt føre til „regulær afhængighed af rygning,“ siger dr. Michael A. H. Russell, der forsker i afhængighed. „I modsætning til de unge narkomaner der i begyndelsen bliver ’høje’ af heroin en gang eller to om ugen, har en ung ryger været ’høj’ af nikotin omkring 200 gange når han har røget sin første pakke cigaretter.“

Ja, hemmeligheden var inhalering. Efter alt at dømme er det kun nikotinen i basisk røg der absorberes af slimhinderne og irriterer dem. Cigaretrøg er en anelse sur, og det er derfor den eneste tobaksrøg der er mild nok ved munden og halsen til at man rutinemæssigt kan inhalere den. I lungerne neutraliseres syren imidlertid, og nikotinen strømmer frit ud i blodet. På blot syv sekunder vil det nikotinholdige blod nå frem til hjernen. Hvert enkelt drag af cigaretten har altså en næsten øjeblikkelig virkning. Ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske regering har unge der ryger mere end én cigaret, kun 15 procents chance for at forblive ikke-rygere.

I selv samme årti som Krimkrigen blev udkæmpet, havde tobaksindustrien således affødt en ny vane der var svær at aflægge. Før der var gået 20 år havde tobaksforhandlerne fået den idé at tiltrække nye kunder ved hjælp af agitation og iøjnefaldende annoncer i aviserne. En maskine som blev patenteret i 1880 masseproducerede cigaretter og holdt prisen nede, mens billeder af sportshelte og smilende damer solgte cigaretter til det mandlige publikum. Men hvad fik dem til at blive ved med at ryge? Afhængighed af nikotin! Dr. med. William Bennet, der skriver om sundhed og sygdom, udtrykker det på denne måde: „Mekanisering, smart reklame og markedsføringsteknik var medvirkende faktorer, men [uden nikotin] kunne de ikke have solgt ret meget af deres tørrede kål.“

Ved århundredskiftet var afhængigheden af den allerede verdenskendte cigaret klar til at stramme grebet om samfundet.

[Tekstcitat på side 5]

Når en ny ryger har røget sin første pakke cigaretter har han været ’høj’ af nikotin cirka 200 gange

Den hellige plante der blev populær

I tre hundrede år betragtede europæerne tobakken som medicin. Læger ordinerede denne urt mod alle mulige lidelser, lige fra dårlig ånde til ligtorne. Det hele begyndte i 1492 da Columbus og hans mandskab, de første europæere der så en tobaksplante, bemærkede at indbyggerne på De vestindiske Øer under deres stammeceremonier røg primitive cigarer.

Næsten alle de folkeslag der beboede Nord- og Sydamerika før Columbus’ tid, betragtede tobaksplanten som hellig. Rygning var oprindelig en ret og en pligt der var forbeholdt medicinmænd og præster. Ved hjælp af røgens narkotiske virkning fremkaldte de syner under højtidelige stammeritualer. „Tobakken var nært forbundet med deres guder,“ beretter historikeren W. F. Axton, „ikke blot i deres religiøse skikke, men også i deres helbredelsesmetoder, der alle på en eller anden måde havde forbindelse med deres tro.“ Det var måske nok tobakkens anvendelse som lægemiddel de spanske og portugisiske opdagelsesrejsende først bemærkede, men det varede ikke længe før de fik øjnene op for dens anvendelsesmuligheder som nydelsesmiddel.

„Jeg ta’r mig en cigaret til/og forbander Sir Walter Raleigh,“ sang The Beatles i melodien I’m So Tired af John Lennon og Paul McCartney. Sir Walter Raleigh dyrkede tobak på sin ejendom i Irland, og er blevet kaldt „rygningens kendteste fortaler blandt englændere“. Han gjorde alt hvad han kunne for at gøre vanen populær i de mondæne kredse. Han var forud for sin tid, og minder os om dem der i dette ’cigarettens århundrede’ står bag tobaksindustrien og reklamerer for den.

Det var dog Trediveårskrigen i Europa og ikke Sir Walter Raleighs charme der gjorde det 17. århundrede til „pibens storhedstid“, fortæller Jerome E. Brooks. „Det var hovedsagelig på grund af krigen at tobaksrygningen spredte sig til kontinentet“ og til Asien og Afrika, fortsætter han. En lignende udvikling skulle senere fremkalde ’cigarettens tidsalder’.

Tobakkens sejrsgang

FRYGTEN for at rygning skulle være skadeligt og vanedannende har medført at omsætningen på cigaretmarkedet nu og da er faldet — dog blot for senere at stige til nye højder. Hvilke mekanismer kan undertrykke rygernes frygt? Det kan reklame og krig! Ifølge historikeren Robert Sobel er det disse to faktorer „der har haft størst betydning for udbredelsen af brugen af cigaretter“.

Cigaretforbruget skød i vejret da ’nation rejste sig mod nation’ i den første verdenskrig. (Mattæus 24:7) Hvad fik produktionen i Amerika til at stige fra 18 milliarder cigaretter i 1914 til 47 milliarder i 1918? Et korstog for gratis cigaretter til soldaterne! Man mente at deres narkotiske virkning kunne hjælpe soldaterne til at bekæmpe ensomhedsfølelsen ved fronten.

„Pack up your troubles in your old kit bag/While you’ve a lucifer to light your fag“ (Put din bekymring i en gammel sæk/når blot du har en tændstik til din smøg). Sådan lød opfordringen i en engelsk sang fra krigstiden. Da regeringskontorer og private, patriotiske grupper skaffede soldaterne gratis tobaksvarer, turde end ikke cigaretmodstanderne protestere.

Grebet strammes

De nyomvendte rygere blev gode kunder efter krigen. Alene i 1925 røg hver amerikaner gennemsnitlig næsten 700 cigaretter. Og i efterkrigstidens Grækenland blev der røget halvanden gang så mange cigaretter pr. indbygger som i De forenede Stater. Amerikanske cigaretter blev populære i mange lande, men i andre, for eksempel Indien, Kina, Japan, Italien og Polen, dyrkede man selv tobak for at dække efterspørgselen på hjemmemarkedet.

For at få et fastere greb om det amerikanske marked rettede annoncørerne opmærksomheden mod en ny målgruppe: kvinderne. „Det er om tobaksreklamen i slutningen af 1920rne blevet sagt at den var ’løbet løbsk’,“ fortæller Jerome E. Brooks. Men reklamen fik amerikanerne til at blive ved med at købe cigaretter både under og efter den økonomiske depression i 1929. For enorme summer (cirka 75 millioner dollars i 1931) blev cigaretten opreklameret som et alternativ til slik og en hjælp til at bevare den slanke linje. Film der kastede glans over cigaretrygende stjerner som Marlene Dietrich var med til at give cigaretten en aura af raffinement. De amerikanske kvinder sluttede sig derfor til mændene, og i 1939, umiddelbart før den anden verdenskrig, røg de i fællesskab 180 milliarder cigaretter.

En ny krig! Soldaterne fik igen gratis cigaretter, selv i deres feltrationer. „Grøn Lucky Strike er gået i krig!“ lød et reklameslogan der søgte at slå mønt af de patriotiske følelser som krigen fremkaldte. Efter et løst skøn lå cigaretforbruget i Amerika på 400 milliarder om året ved den anden verdenskrigs slutning. Hvem kunne da rejse tvivl om tobakkens berettigelse?

Ja, hvem kunne betvivle cigaretternes betydning i efterkrigstidens Europa, hvor kartoner med cigaretter på et tidspunkt erstattede penge på det sorte marked? Amerikanske soldater udstationeret i Europa kunne på grund af statstilskud købe cigaretter for kun fem cents pakken, og bruge dem som betaling for alverdens ting — lige fra nye sko til piger. Det skattefrie salg af cigaretter til militæret steg fra 5400 pr. person i 1945 til 21.250 i 1947.

I flere årtier lykkedes det at lægge røgslør over alle indvendinger mod tobakken — de blev ikke tilbagevist men simpelt hen overskygget af den populære vanes stadige vækst. Der var dog nogle der i deres stille sind spurgte: Er det skadeligt at ryge? Forurener man sit legeme ved at gøre det?

I 1952 slog det ulmende spørgsmål om sundhedsfare pludselig ud i lys lue. Nogle engelske læger offentliggjorde en ny undersøgelse som viste at mange kræftpatienter var storrygere. Reader’s Digest tog emnet op, og det fik megen omtale. I 1953 syntes en kampagne mod cigaretrygning at skulle lykkes. Ville verden mon aflægge vanen?

Den enorme tobaksindustri

Over for offentligheden hævdede tobaksindustrien at anklagerne mod cigaretterne var ren og skær teori og at der aldrig var blevet ført bevis for dem. Men pludselig viste det sig — ironisk nok — at tobaksindustrien havde et hemmeligt våben: den nikotinsvage cigaret. Dette nye produkt gav frygtsomme rygere der ikke ville lægge tobakken på hylden, en forestilling om sikkerhed og sundhed, og reklamen viste endnu en gang sin evne til at sælge et image.

De nikotinsvage mærker hjalp dog mere på rygerens samvittighed end på hans helbred. Videnskaben skulle siden finde ud af at mange rygere kompenserede ved at inhalere dybere og beholde røgen længere i lungerne indtil de fik lige så meget nikotin som altid. Men der skulle gå et kvart århundrede før forskerne kunne påvise dette. I mellemtiden blev tobaksindustrien en af verdens mest indbringende, og den omsætter nu for over 400 milliarder kroner om året.

Økonomisk er tobaksindustrien nu stærkere end nogen sinde. Kunderne er trofaste. Forbruget stiger med én procent om året i de industrialiserede lande og med over tre procent i den tredje verdens udviklingslande. I Pakistan og Brasilien foregår væksten henholdsvis seks og otte gange hurtigere end i de fleste vestlige lande. I Thailand bruger den enkelte gennemsnitlig en femtedel af sin indtægt til at købe cigaretter for.

Men for de mange der tænker over sagen er det faste greb som verden sidder i efter 100 års bekendtskab med cigaretten, på ingen måde slutningen på historien. Skyldes det skjulte faktorer at tobaksforbruget især siden 1914 er steget så voldsomt, og at tobakken blindt accepteres af så mange? Kan der gives noget svar på de spørgsmål som sjældent stilles, om for eksempel det etisk tvivlsomme ved denne vane? Er det i moralsk henseende acceptabelt at ryge? Den næste artikel vil behandle disse spørgsmål.

[Illustration på side 7]

Reklame og krig — de to faktorer der har haft størst betydning for cigaretternes udbredelse

De nøgne kendsgerninger: Tobakken i dag

OVERRASKET over at der nogen sinde er opstået efterspørgsel efter cigaretter, spørger redaktøren af Harvards medicinske fakultets helsetidsskrift: „Hvordan kunne en forsvindende last der midt under viktoriatiden [i 1870erne] var genstand for en hel del forsmædelse, pludselig blive accepteret?“ Historikere mener at afhængighed, reklame og krig bærer skylden for at folk i almindelighed accepterede tobakken. „Næst efter afhængigheden er reklamen industriens mest indflydelsesrige allierede i kampen om rygerens hjerte og sind,“ har en forsker for nylig sagt. Det er sikkert sandt, men er der flere faktorer som gør sig gældende?

De skjulte faktorer

De der studerer Bibelen vil se at mange begivenheder i denne „cigarettens tidsalder“ navnlig siden 1914 har opfyldt Bibelens profetier. Først ’rejste nation sig mod nation’ i en verdenskrig i 1914. Dernæst skabte „tiltagende lovløshed“ kaos i samfundet, som Jesus Kristus også havde forudsagt. Krigen fratog folk deres illusioner og knuste deres viktorianske normer, og banede derved vej for den hidtil uhørte accept af cigaretten — en sammenhæng man ikke kan ignorere. — Mattæus 24:7, 12.

I 1914 trådte verden ind i en frygtens æra, og tobaksindustrien blomstrede. Mange fik for vane at ryge for at bekæmpe bekymringen over det Bibelen kalder „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Reklamens tillokkelser og afhængigheden af nikotin medvirkede til at forkælelse af selvet blev samfundets nye livsanskuelse. Bibelen ramte plet da den forudsagde at folk i de sidste tider ville være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Alt dette bør hjælpe os til at indse at tiden er kort. „De gav ikke agt,“ sagde Jesus om nogle der levede i en krisetid som mindede om vor. Vi bør tage ved lære af historien. Bibelen tilskynder os til at se hen til Guds rige, ikke til nytteløse kampagner for reformering af verden, eller til urealistiske drømme om at nationerne en dag vil aflægge deres dårlige vaner. — Mattæus 24:14, 39.

Vil folk holde op med at ryge?

Udsigterne til at folk i almindelighed vil lægge tobakken på hylden, ser ikke alt for lyse ud. I 1962 advarede Den kongelige Lægeforening i England for første gang mod rygning, men i 1981 købte englænderne 110 milliarder cigaretter. De forenede Staters medicinaldirektør advarede i 1964 for første gang om sundhedsfarerne ved rygning, men året efter steg salget af tobaksvarer til nye højder. I 1980 købte amerikanerne 135 milliarder flere cigaretter end i 1964, på trods af den advarsel om sundhedsfarer der findes på hver eneste pakke! På verdensplan sælges der nu fire billioner cigaretter om året.

Ja, der er store penge i handelen med tobak, og det er derfor ikke sandsynligt at regeringer og politikere vil sætte en stopper for den. I De forenede Stater dør der årligt 350.000 mennesker på grund af cigaretrygning — men tobakken indbringer 21 milliarder dollars i statsafgifter. Direkte eller indirekte giver den desuden arbejde til to millioner mennesker. Og tobaksindustrien har en enorm omsætning. På verdensplan bruger den årligt 20 milliarder kroner på reklame — et beløb der ganske overskygger de 70 millioner kroner som Det amerikanske Cancerselskab og Den amerikanske Lungeforening bruger på oplysning om farerne ved rygning. I Danmark afsætter tobaksindustrien hvert år 25 millioner kroner til tobaksreklamer, mens Kræftens Bekæmpelse årligt bruger to millioner kroner til undervisnings- og oplysningsmateriale om farerne ved rygning.

To organisationer inden for De forenede Nationer er sørgeligt uenige om tobakspolitikken: WHO (Verdenssundhedsorganisationen) bekendtgjorde for nylig at bekæmpelse af „rygeepidemien“ i den tredje verdens lande „kunne gøre mere for at give folk et bedre helbred og en længere levetid . . . end noget andet enkeltstående indgreb inden for den forebyggende medicin“. FAO (FNs Organisation for Ernæring og Landbrug) fremfører derimod at „tobaksdyrkningen i stort omfang skaber arbejdspladser til landbefolkningen“ i den tredje verden. FAO beskriver tobakken som „en kilde til skatteindtægter der har stor betydning og er let at øse af“, hvilket „stærkt motiverer“ landbrugerne til „at dyrke tobak“ og regeringerne til „at tilskynde til dyrkning og fremstilling af det“.

De nøgne kendsgerninger

Den udbredelse tobakken har fået, især siden 1914, gør det påkrævet at vi ser nogle kendsgerninger i øjnene. Nogle mener om rygning at det afgørende er om man kan lide det, men den nære sammenhæng mellem rygning og lunge- og hjertesygdomme viser hvor kortsigtet denne opfattelse er. Årligt dør der her i landet skønsmæssigt otte gange så mange på grund af rygning som på grund af trafikulykker. Og på verdensplan har rygning „dræbt flere mennesker end samtlige krige i dette århundrede,“ hedder det i en rapport i Manchester Guardian Weekly.

Hvordan forholder det sig med afhængighed? Det er en fastslået kendsgerning at rygning virker vanedannende; og mange der har overvejet dette spørgsmål, føler at de ikke kan ignorere den moralske og åndelige skade som rygningen forårsager.

Moralske aspekter

For kristne vejer de moralske og bibelske indvendinger der kan rettes mod tobakken, tungere end advarslerne om sundhedsfarerne ved rygning. Brugen af tobak har sin oprindelse i animisme, spiritisme og tilbedelse af menneskeskabte guder — alt sammen noget der fordømmes i Bibelen som vanærende handlinger der fører én bort fra Skaberen. (Se rammen på side 4 med overskriften „Den hellige plante der blev populær“.) (Romerne 1:23-25) Det er en uren vane at ryge, det er farligt, og det strider mod de kristne normer. (2 Korinther 7:1) Endnu større betydning har det at afhængighed af nikotin stiller én på linje med dem der „øver spiritisme“ (farmakoiʹ: „Som fremstiller og/eller bruger narkotiske midler“) — og disse fordømmes i Bibelen. — Åbenbaringen 21:8; 22:15.

Der ligger således tungtvejende moralske aspekter bag denne vane der, skønt den behager sanserne, skader helbredet, forurener den luft som andre skal indånde, og leder letpåvirkelige unge til også at begynde at ryge. Efter megen overvejelse og en måske smertelig omvurdering af sagen beslutter mange rygere sig til at holde op — for deres egen skyld og af hensyn til omgivelserne.

Afhængigheden brydes

Når man ønsker at holde op med at ryge, udsættes man for et pres både fra sit eget legeme og fra sine omgivelser. En rygers legeme bliver afhængigt af nikotin. Han føler den samme trang som alle rygere har følt siden det for 100 år siden blev muligt at inhalere cigaretrøgen. Reklamer på plakater og i tidsskrifter minder ham om tobak, og forbinder rygning med fornøjelse, frihed, spænding, skønhed og luksus. Andre rygere er tilbøjelige til at betragte rygning som normalt, ufarligt, uskyldigt, hyggeligt, smart og raffineret. Lader man sig påvirke af dette vil det være svært for en at holde op med at ryge.

Kort sagt kan man kun blive tobakken kvit hvis man vender den proces der gjorde hele verden til tobakkens slave. Praktiske forslag som dem der gives på denne side kan hjælpe en til at modstå tendensen i verden, men det første skridt er af afgørende betydning: Man må vide hvorfor man vil holde op med at ryge. „Beslutningen må tages dybt i et menneskes indre,“ siger dr. C. F. Tate i American Medical News. „Er denne beslutning først taget, er det meste af slaget vundet.“

Hvordan vil det gå den verden der hverken kan eller vil foretage de forandringer vi som enkeltpersoner kan foretage? Det er ikke sandsynligt at samfundet ved egne bestræbelser kan bryde sit skadelige kærlighedsforhold til cigaretter. Men det vil blive bragt til ophør, for Gud har lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Og det redskab hvormed Gud vil gøre dette — hans himmelske rigsregering — giver et solidt grundlag for vort håb om at der en dag igen vil herske åndelig, moralsk og fysisk sundhed overalt på denne jord. — Esajas 33:24.

[Diagram/​illustration på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Der bruges i hele verden 20 milliarder kroner på tobaksreklame om året, men i USA kun 70 millioner kroner på oplysning om farerne ved rygning

Oplysning om farerne ved rygning

70 millioner

Tobaksreklame

20 milliarder

(hver firkant repræsenterer ti millioner kroner)

Hvordan holder man op med at ryge?

Prøv ikke at mindske dit forbrug gradvis: Derved forlænger du blot abstinenssymptomerne.

Spild ikke dine penge på dyre ’antirygemidler’: „De midler der for øjeblikket er på markedet er, uden undtagelse, til meget lidt hjælp for rygeren,“ skriver bladet New Scientist. Og bladet World Health slår fast: „Den afgørende faktor for om man klarer det . . . er og bliver rygerens viljestyrke. Alt det andet er kun tilbehør.“

Indse at ansvaret er dit, men vær også villig til at tage imod hjælp: Det er uvurderligt at have venner der støtter en, venner der selv er holdt op med at ryge. Bed også til Gud. Et oprigtigt ønske om at behage Gud og gøre hans vilje er altafgørende. — Filipperne 2:4; 4:6, 13.

Husk fordelene ved at holde op med at ryge: Risikoen mindskes for at du dør (af hjertesygdomme, slagtilfælde, bronkitis, emfysem eller kræft); du sætter et godt eksempel; du sparer penge; du slipper for det griseri, den lugt og de gener som tobaksrygningen medfører. Og du slipper for at være slave af tobakken.

Du vil få abstinenssymptomer: Inden for tolv timer efter at du har røget din sidste cigaret, begynder dit hjerte og dine lunger at udbedre skaderne. Dit blods indhold af kulilte og nikotin falder hurtigt. Du vil sikkert blive utilpas i den periode hvor legemet kommer sig. Måske vil du blive irritabel og opfarende — men du trænger ikke til en cigaret „for at berolige nerverne“. Dette midlertidige ubehag er begyndelsen til et sundere liv.

Tag udfordringen op: Forudse de problemer der vil komme. Undgå selvmedlidenhed og kompromis’er. Og tvivl ikke på at du kan holde op med at ryge.