Side 2

KRÆFT rammer hver tredje dansker. Kan man forebygge sygdommen? Kan man helbrede den? Vil kampen mod den nogen sinde blive vundet? Disse og andre spørgsmål behandles i den indledende artikelserie

Kampen mod kræften — hvor langt er vi kommet? 3

Hvad er kræft, og hvordan opstår sygdommen? 4

Kan vi vinde kampen mod kræften? 8

Når kræften er besejret 16

Kampen mod kræften — hvor langt er vi kommet?

Vort ønske med denne artikelserie om kræft er at fremme et realistisk syn på de fremskridt der er sket i kræftbekæmpelsen. I de seneste årtier er forståelsen af kræftsygdommenes årsager øget væsentligt. Det er nu muligt at give gode råd om forebyggelse af kræft. Muligheden for tidlig diagnose, og sandsynligheden for helbredelse, er også større. I USA har sundheds- og socialministeriet opsummeret situationen på denne måde:

„God nyhed: Det er ikke alle der får kræft. To ud af tre amerikanere vil aldrig få det. Endnu bedre nyhed: År for år bliver stadig flere kræftramte helbredt. Den allerbedste nyhed: Man kan hver dag selv gøre noget for at forebygge kræft.“

DET er ikke vort mål at fremstille kræftsituationen i et rosenrødt skær. Det er trods alt stadig sådan at over 150.000 nulevende danskere allerede har fået stillet diagnosen kræft og at hver tredje dansker på et tidspunkt vil få kræft. Fra USA forlyder det at 58 millioner nulevende amerikanere på et tidspunkt vil få kræft. Der er derfor næppe grund til egentlig begejstring. Imidlertid vil en vis nøgtern optimisme nok kunne hjælpe alle til at se forhåbningsfuldt på fremtiden og opmuntre kræftpatienter til at kæmpe mod sygdommen med fornyet styrke.

Kan kræft helbredes?

„Kræft kan behandles med godt resultat. I mange tilfælde kan den helbredes fuldstændigt. Utallige mennesker som er blevet behandlet for kræft, har fået et langt og sundt liv uden tegn eller symptomer på sygdommen. . . . Kræft kan afgjort helbredes.“ — The Complete Medical Guide af dr. Benjamin F. Miller.

„Lad ikke angsten forhindre Dem i at gå til lægen og blive undersøgt, så snart De bliver opmærksom på . . . advarselstegn. Husk: kræft, der konstateres i tide, kan helbredes.“ — Værd at vide, Kræftens Bekæmpelse, Danmark.

„Angsten for denne sygdom har overskygget den kendsgerning at næsten halvdelen af de kræftramte kan helbredes, og at de der ikke kan helbredes kan få føjet mange gode og produktive år til deres liv, hvis de får den rette behandling.“ — The Facts About Cancer af dr. Charles F. McKhann, professor i kirurgi ved Yale-universitetet.

„Visse kræftformer kan forholdsvis let helbredes; andre er derimod næsten altid uhelbredelige når de først konstateres. . . . Kræft i tre organer (lunge, bryst og tyktarm) tegner sig i øjeblikket for halvdelen af kræftdødsfaldene i USA.“ — The Causes of Cancer af sir Richard Doll og Richard Peto fra universitetet i Oxford.

Der er altså lyspunkter — men også grund til stadig at være på vagt. I sin bog Target: Cancer skriver journalisten Edward J. Sylvester, der har specialiseret sig i videnskabelige emner: „Denne dræber er bestemt ikke uskadeliggjort endnu. De mest dødbringende kræftformer i USA — lungekræft, brystkræft efter overgangsalderen, og tarmkræft — er i dag ikke tættere på at kunne helbredes end de var for 30 til 40 år siden, . . . skønt patienter med disse sygdomme i visse tilfælde lever længere end tidligere.“

Hvert år bruges der store summer i kræftforskningen, men denne dræbersygdom er en af de mest genstridige man nogen sinde har kendt. Lyspunktet i forbindelse med de tre ovennævnte kræftformer er at visse patienter lever længere med dem end det tidligere var tilfældet.

Er det da tilfældigheder der afgør om vi får kræft eller ej? Er der noget vi kan gøre for at forebygge sygdommen? Har vor kost og vor livsstil nogen indflydelse på risikoen?

I de følgende artikler vil vi behandle nogle af de kendte årsager til kræft og metoder til forebyggelse og helbredelse. Vi vil også gengive beretningen om en patient der har vundet sin kamp mod kræften. I den sidste artikel vil vi fortælle hvordan vi kan vide at alle sygdomme, og dermed også kræft, snart vil høre fortiden til.

Hvad er kræft, og hvordan opstår sygdommen?

ORDET „kræft“ har, måske forståeligt nok, fået en stærkt negativ klang. Udtryk som „kræftskade“ og „brede sig som kræft“ bruges så ofte i overført betydning at mange næsten har glemt hvordan det egentlig forholder sig med denne sygdom.

Når kræftsituationen i dag betragtes nøgternt, ser billedet ikke helt så sort ud som tidligere. Sygdommen er ikke altid dødelig, men kan ofte helbredes. En svulst vil ikke altid „brede sig“; den kan ofte holdes isoleret og fjernes. Men hvad er kræft egentlig, og hvordan opstår sygdommen?

To engelske kræftspecialister, Sir Richard Doll og Richard Peto, forklarer: „De forskellige kræftformer hos mennesker er sygdomme der opstår ved at en af legemets mange celler begynder at forandre sig på en sådan måde at den formerer sig hæmningsløst og danner millioner af celler der ligner den selv — celler som igen formerer sig, og måske spredes til andre dele af legemet, så legemet til sidst bukker under.“ — The Causes of Cancer.

Det store spørgsmål er: Hvorfor? Hvorfor bryder nogle celler det normale mønster og giver sig til at formere sig abnormt?

Har vor livsstil nogen betydning?

På det punkt kræftforskningen er nået til har lægerne langtfra nogen fuldstændig forklaring på kræftens gåde. Men at sygdommen er på fremmarch bekræftes af dr. John C. Bailar III og dr. Elaine M. Smith, som for nylig skrev i lægetidsskriftet The New England Journal of Medicine: „Fra 1973 til 1981 er det samlede tal for alle typer af kræftsvulster steget med 13,0 procent. . . . Der er ingen grund til at tro at kræft under ét er ved at blive mindre udbredt.“

Kræftforskernes indsats er delt mellem forsøg på at finde en tilfredsstillende behandling for ondartede svulster og forsøg på at forebygge ved at opspore sygdommens egentlige årsager. Jagten på årsagerne fører ind i en labyrint af forskellige teorier. Skyldes sygdommen virusangreb, fejl i generne, immunitetsreaktioner, kemiske stoffer, forhold i miljøet, eller giftstoffer i legemet? Skyldes den alt dette tilsammen — eller noget helt andet? Og hvad er det der gør cellerne ondartede og får dem til at spredes til andre dele af legemet?

En kræftspecialist, professor Stephan Tanneberger, udtaler: „Det er nu fastslået at der indgår flere led i denne proces hvorved en normal celle med en bestemt genetisk sammensætning omdannes til en svulstcelle under indflydelse af forskellige faktorer. Vi ved at disse faktorer for eksempel kan være virusangreb, bestråling og kemisk påvirkning, men det kan med en vis sikkerhed siges at kun et samspil mellem flere sådanne faktorer i en flerleddet proces frembringer en kræftcelle.“ — Prisma.

Hvad betyder dette for os i hverdagen? Ifølge dr. Charles A. LeMaistre, der er formand for Den amerikanske forening til kræftens Bekæmpelse, har vore daglige vaner indflydelse på kræftrisikoen. Han siger: „De fleste forskere mener nu at vore vaner i hverdagen — hvad vi spiser og drikker, om vi ryger eller ej, og hvor ofte vi udsætter os for direkte sol — i høj grad afgør hvor udsatte vi er for mange kræftformer.“ — Bladet Ebony.

Denne opfattelse bekræftes af de resultater som kræftforskerne Doll og Peto fra Oxford-universitetet er nået til. De siger: „Når man betragter den menneskelige adfærd med alle dens ejendommeligheder får man nogle fingerpeg man aldrig ville opdage som laboratorieforsker. Historisk set var det sådanne observationer der dannede udgangspunkt for en stor del af hele kræftforskningen, idet de pegede på risici forbundet med tjæreprodukter, solskin, røntgenstråling, asbest og mange kemiske stoffer. Iagttagelserne henledte opmærksomheden på de farer der er forbundet med at tygge forskellige blandinger af betelnød, tobak og limefrugt, og med at ryge tobak.“

Eftersom miljø og levevis varierer fra land til land, er visse kræftformer mere fremherskende nogle steder end andre. For eksempel ligger England, hvor tobaksrygning i årtier har været fremherskende, forrest med hensyn til lungekræft. Nigeria, hvor brugen af tobak ikke har nået samme højder, har (så vidt man i øjeblikket har konstateret) en meget lavere forekomst af denne sygdom. Staten Connecticut i USA fører med hensyn til tarm- og blærekræft, mens Nigeria står nederst på listen.

Endnu et eksempel på at livsførelsen kan have indflydelse på kræftrisikoen er sygdommen Kaposis sarkom, en kræftform der normalt er forholdsvis sjældent forekommende. Men i de seneste år er mange homoseksuelle blevet ramt af denne sygdom som følge af AIDS, der svækker patientens immunsystem og gør ham sårbar over for infektioner og over for dette sarkom.

Endnu en mulig årsag til kræft udpeges af dr. Kenneth R. Pelletier fra lægefakultetet ved Californiens universitet: „Talrige menneske- og dyreforsøg har påvist at stress, psykisk depression og andre psykosociale faktorer hæmmer organismens evne til at forhindre sygdomme som kræft eller begrænse deres spredning.“ — Holistic Medicine.

Også andre læger har den opfattelse at kraftigt stress kan indvirke på immunsystemet og gøre mennesker sårbare over for kræft og andre sygdomme. Lad os nu se nærmere på nogle af de mere åbenbare kræftvoldere.

Tobak — den farlige fjende

I årtier har man forbundet tobak med kræft. Der ligger derfor ingen større overraskelse i følgende pressemeddelelse: „Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har, under henvisning til en rapport om at næsten en million dødsfald årligt kan tilskrives brugen af tobak, udsendt en streng fordømmelse af rygning og tobaksbrug.“ I denne meddelelse, der blev trykt i The New York Times, hed det videre at „rygning er skyld i 90 procent af alle tilfælde af lungekræft, 75 procent af alle tilfælde af kronisk bronkitis og lungeemfysem, og 25 procent af alle tilfælde af åreforkalkning, foruden andre kræftformer, svangerskabskomplikationer og åndedrætslidelser.“

Tobakken spiller så stor en rolle i forbindelse med kræft at dr. Byron J. Bailey fra Texas-universitetets medicinske fakultet mener at tobaksafhængighed burde hedde tobakisme (jævnfør alkoholisme), en afhængighed hvis følge er kræft. I lægetidsskriftet JAMA skriver han: „Vi må indse at tobakisme i dag er den mest dødbringende form for stofafhængighed i USA [i hele verden!], en afhængighed der kræver større omkostninger i form af penge og menneskeliv end kokain, heroin, AIDS, færdselsuheld, mord og terrorisme tilsammen.“

Kunne man så ikke i stedet bruge den såkaldte røgfri tobak — snus, skrå og „tyggetobak“, der i dag vinder stigende popularitet i hele verden? Lægebladet The New England Journal of Medicine meddeler at „mundhulekræft er langt hyppigere i Indien, dele af Centralasien og Sydøstasien end i USA. Disse steder er den faktisk den mest almindelige kræftform“. Artiklen fortsætter: „Man har påvist at ’røgfri tobak’ indtaget gennem munden — alene eller sammen med aracanødder, betelblade eller lime — medfører en stærkt øget risiko for mundhulekræft.“

Tobak og alkohol — er der en forbindelse?

Hvordan virker tobak når den nydes i forening med alkohol? Dr. Doll og dr. Peto fastslår at alkohol og tobaksrygning i fællesskab „har en særlig virkning, sådan at de to faktorer gensidigt øger hinandens virkning. Det har i 60 år været formodet at alkohol spiller en rolle for udviklingen af kræft, for det har kunnet påvises at kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet og spiserøret forekommer hyppigere end gennemsnitlig hos mænd med erhverv der opfordrer til stort alkoholforbrug.“

Denne konklusion bekræftes af den tyske kræftspecialist professor Tanneberger, som siger: „Rygning og overdrevent drikkeri udgør en risikofaktor af største farlighed. . . . Man kan ikke komme uden om at der eksisterer en årsagssammenhæng mellem patientens levevis og udviklingen af kræft.“

De „uskyldige“ kræftvoldere

Millioner af mennesker udsætter sig hvert år for en kræftvolder der forekommer uskyldig og helt igennem behagelig — solens lys. Overdreven solbadning kan, især hvis man i puberteten udsættes for alvorlig solskoldning, føre til melanom, en form for hudkræft (pigmentsvulst). Bogen The Causes of Cancer (Kræftårsager) siger: „De forhold der indebærer den største risiko er muligvis dem hvorved ikke-solbrændt hud pludselig udsættes for sol.“

Denne kræftvolder bør ikke bagatelliseres, for hvert år er den skyld i 23.000 nye kræfttilfælde og 5600 dødsfald alene i USA. De mest udsatte er folk med lys teint, blå øjne, blondt eller rødt hår, og fregner.

Endnu en „uskyldig“ kræftvolder kan være længere tids udsættelse for røntgenstråler i forbindelse med lægeundersøgelser. Som eksempel kan nævnes at „stigningen [i antal dødsfald] . . . er større for kræft i skjoldbruskkirtelen end for nogen anden svulsttype og kan måske delvis forklares med den epidemi der er med hensyn til ikke-dødelig skjoldbruskkirtelkræft på grund af røntgenstråler under lægebehandling.“ — The Causes of Cancer.

Selv vore fødevarer kan udgøre en skjult kræftkilde. „Undersøgelser tyder på at visse fødevarer og visse næringsstoffer i disse fødevarer kan have forbindelse med udviklingen af kræft. Forskningsresultater antyder at et stort fedtindhold i kosten udgør en kræftrisiko. . . .

Forskere har fundet en vis forbindelse mellem mangel på visse vitaminer — A og C — og kræft. En kost der mangler A-vitamin er således blevet forbundet med kræft i prostata, livmoderhals, blære og tyktarm samt hudkræft.“ — USAs sundheds- og socialministerium.

Et specielt eksempel er stoffet aflatoxin, „der dannes af skimmelsvampen Aspergillus flavus som ofte angriber jordnødder og andre kulhydratrige levnedsmidler når de lagres i varmt og fugtigt klima“. Ifølge dr. Doll og dr. Peto er dette „en hovedfaktor i forbindelse med leverkræft i visse tropiske lande“.

Når årsag og virkning er fundet

Sandheden er at der findes mindst 200 forskellige kræftformer der hver især skyldes specifikke eller indbyrdes forbundne årsager. I mange tilfælde kendes årsagerne ikke med sikkerhed. Ofte peger man på kemiske stoffer i fødevarer og på industrielle forureningskilder som mulige årsager. Et sent førstesvangerskab (som betyder at kvindens mælkeudskillelse igangsættes sent) synes for eksempel at indebære en vis risiko for brystkræft. Yderligere oplysninger om kræftårsager kan findes i rammen på side 6.

Hvis forskere har fastslået at mange kræftformer skyldes vor egen levevis samt faktorer i miljøet, er vi på vej til at kunne tage de vigtigste skridt i forbindelse med kræftens gåde — forebyggelse og helbredelse. Dette vil blive behandlet i den følgende artikel: „Kan vi vinde kampen mod kræften?“

[Ramme på side 5]

Definitioner

Svulst (tumor) — sygelig nydannelse af celler; kaldes også neoplasma (ny vækst). En svulst kan være benign (godartet) eller malign (ondartet).

Benign svulst (godartet) — celler som ikke breder sig til omliggende væv, men som dog kan volde skade ved at udøve tryk.

Malign svulst (ondartet) — celler som breder sig til omliggende væv og kan være livstruende for patienten hvis denne ikke kommer under behandling.

Cancer — ondartet svulst; kræft. Herunder hører to hovedgrupper: sarkomer og carcinomer.

Sarkomer — kræftformer der udgår fra bindevæv, bruskvæv og lignende, deriblandt muskler.

Carcinomer — kræftformer der udgår fra epitelceller (hudceller og andet overfladevæv).

Carcinogen — kræftfremkaldende stof.

Metastase — svulst spredt fra den oprindelige ondartede cellenydannelse ud i omkringliggende eller fjernere væv.

Lymfe — en klar væske der cirkulerer i legemet. Den indeholder hvide blodlegemer, antistoffer og næringsstoffer.

Lymfeknuder — eller lymfekirtler. Tjener normalt som filter til at hindre bakterier og toksiner i at gå i blodet. Lymfesystemet er uundværligt for legemets forsvar mod infektion.

(Baseret delvis på Gyldendals tibinds Leksikon.)

[Ramme på side 6]

Nogle kendte årsager til kræft hos mennesker

Kræftvolder Det kræftramte sted

Aflatoxin (skimmel på jordnødder)‐‐‐‐‐‐‐‐‐Lever

Stort alkoholforbrug‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Mund, svælg, lever

Tygning af betelnød, tobak, lime‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Mund

Arbejde med lædervarer‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Næsehule

Sent førstesvangerskab‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Bryster

Ingen børnefødsel‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Æggestok

Parasitinfektioner:

Schistosoma haematobium, Afrika‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Blære

Chlonorchis sinensis, Kina‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Lever

Seksuel promiskuitet‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Livmoderhals; hud

Steroider‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Lever

Tobak‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Mund, svælg, lunger

Virus (hepatitis B)‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Lever

(Fra bogen The Causes of Cancer, side 1203, 1255)

Kan vi vinde kampen mod kræften?

„Meget tyder således på at de fleste tilfælde af kræft blandt mennesker til syvende og sidst kan forebygges.“ — The Causes of Cancer.

„Patientens levevis og villighed til at engagere sig i helbredelsesprocessen har betydelig indvirkning på udviklingen i hans eller hendes tilstand.“ — Holistic Medicine.

HVORDAN kan kræften besejres? Vi vil her behandle noget af det der gøres for at helbrede sygdommen eller afværge dens skadevirkninger. Et gammelt mundheld siger at det er bedre at forebygge end at helbrede. Lad os derfor først behandle mulighederne for forebyggelse.

Har kosten nogen betydning?

Er det muligt at nogle af de fødemidler vi indtager kan være kræftfremkaldende? I bogen Malignant Neglect hedder det: „Den høje forekomst af tyktarms- og brystkræft (i USA) kan for en stor del tilskrives kosten.“ De kostvaner man i årenes løb følger, kan altså indvirke på risikoen for at der opstår kræft. Den der interesserer sig for sit helbred bør derfor vise omtanke med hensyn til mad og drikke.

Kosten indbefatter jo også det flydende. Da alkoholmisbrug kan føre til flere forskellige former for kræft, er mådehold med alkohol et indlysende råd. Men hvad er „mådehold“? Hvordan beskrives det af læger? Svaret vil måske forbavse mange som selv mener at de viser mådehold. ’To genstande om dagen, eller mindre end det, især hvis man ryger.’ (Diet, Nutrition & Cancer Prevention) Ifølge denne definition er man altså, med hensyn til kræftforebyggelse, ikke længere mådeholden hvis man tager over to genstande om dagen.

Hovedpunktet er at vi kan mindske kræftrisikoen hvis vi hver især tager forebyggende skridt. Hvad skal der til for at gøre indtryk på offentligheden i denne henseende? En cancerkirurg, Blake Cady, siger ligeud: „En oplysningskampagne der kunne . . . få folk til at spise magert i stedet for fedtholdigt kød, og mindre kolesterol, ville nedskære kræfttallene i langt højere grad end lægevidenskaben kunne gøre det ved sin indsats.“ (Target: Cancer) Hvilke fødemidler kunne da medvirke til at afværge kræft?

En statslig sundhedsinstans anbefaler at der hver dag skal være mindst 25-35 gram naturlige fibre i kosten. Dette medvirker til naturlig renholdelse af tarmene. Hvorfra får man fiber i kosten? Spis rigeligt med frugter, grøntsager, ærter og bønner samt fuldkornsbrød og kornprodukter. Spis kartofler, æbler, pærer og ferskner med skræl eller skind på. Forskellige former for kål kan mindske risikoen for tyktarmskræft.

Det anbefales desuden at man undgår animalske fedtstoffer. Foretræk fjerkræ og fisk fremfor rødt kød. Hvis man alligevel spiser kød, bør det være yderst fedtfattigt. Vælg også fedtfattige mejeriprodukter, eventuelt skummetmælksprodukter. Husk at spise fødevarer der indeholder A- og C-vitamin, såsom mørkegrønne bladgrøntsager — broccoli, grønkål, spinat og brøndkarse, eller mælkebøtteblade! Farverne gul og orange tyder også på indhold af vitamin A og C: Grøntsager som gulerødder, græskar og squash, og frugter som abrikoser, ferskner, svesker, ananas og meloner — for blot at nævne nogle få.

I bogen Diet, Nutrition & Cancer Prevention står desuden at læse: „Stadig flere vidnesbyrd peger på at man øger risikoen for at få kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoderslimhinde hvis man indtager for mange fedtstoffer (både mættede og umættede).“ Hvilken konklusion må man da nå til? At kosten er en stærkt medvirkende faktor ved mange kræftformer.

Hvilke andre produkter må man undgå hvis man ønsker at begrænse kræftrisikoen? Skønt det måske ikke er alle der bryder sig om at høre det, tvinges vi til at nævne tobak.

Det er rigtigt hvad man siger om tobak

Dr. Doll og dr. Peto fra Oxford-universitetet skriver: „Der findes ingen forholdsregel som i sig selv vil have så stor indvirkning på antallet af dødsfald der kan tilskrives kræft, som en begrænsning af tobaksforbruget . . . Virkningen vil være størst med hensyn til lungekræft; blandt midaldrende er risikoen for lungekræft over 10 gange større hos cigaretrygere end hos folk der aldrig har røget.“

Afskaffelse af tobaksrygning ville også begrænse hyppigheden af andre kræftformer. „Der ville desuden være en mærkbar virkning på hyppigheden af kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet, spiserøret og blæren, samt sandsynligvis bugspytkirtelen og måske nyrerne.“ — The Causes of Cancer.

Kemiske stoffer med dræbende virkning

Indånder du kemiske dampe på din arbejdsplads? Eller berører du kemiske stoffer med huden? Forskning har i den senere tid fastslået at visse stoffer kan fremkalde en kræftreaktion. David P. Rall, der leder et program vedrørende toksikologiske undersøgelser i USA, peger på „18 kemiske stoffer som kan fremkalde kræft hos mennesker — foruden at 18 andre er under mistanke“. Publikationen Decade of Discovery, udgivet af det amerikanske sundhedsvæsen, fortæller: „Et enkelt kemisk stof kan både igangsætte reaktionen og fremme den, og to eller flere stoffer kan tilsammen fremkalde en svulst.“ Hvilke kemiske stoffer og erhverv er da forbundet med risiko?

The Causes of Cancer nævner alkylerende stoffer, aromatiske aminer, asbest, benzol, vinylklorid samt visse forbindelser eller oxider af arsenik, kadmium, krom og nikkel. Blandt de erhverv der er forbundet med en vis risiko nævner bogen møbelfremstilling (af hårdt træ) og læderbehandling samt beskæftigelse med fremstilling af isopropylalkohol. Hvad kan man da gøre hvis man arbejder med noget af dette?

I Danmark har arbejdstilsynet naturligvis ganske bestemte regler angående alt dette, og arbejdspladser skal være indrettet til at opfylde bestemte krav. Enhver har lov til at sætte sig ind i disse krav og forlange at de bliver opfyldt. I mange tilfælde kan det blot være et spørgsmål om tilstrækkelig ventilation. I andre tilfælde kan de ansatte nøjes med at tilbringe ganske kort tid ad gangen de steder hvor de farlige stoffer findes. Når beskyttelsesdragter og masker er foreskrevet, bør disse afgjort benyttes.

Hvis man arbejder et sted hvor sundhedsrisikoen er stor, og der af en eller anden grund ikke er udsigt til passende beskyttelse, kan man blive nødt til at overveje at skifte arbejde. Helbredet kommer trods alt i første række.

Kan du da selv gøre noget for at komme kræften i forkøbet? Svar først på disse spørgsmål: Sætter du pris på dit liv, dit helbred og din arbejdsevne? Er du taknemmelig for den enestående gave som et sundt legeme er? Ønsker du at undgå kræft? Hvis du svarer ja, kan du foretage de nødvendige ændringer i din livsstil, ændringer som vil mindske risikoen for at du selv rammes af kræft. (Se rammen på side 6.)

Tidlig konstatering — det første skridt

Hvad skal du gøre hvis det er for sent at forebygge? Edward J. Sylvester, en skribent med videnskabelige emner som speciale, erklærer: „Der er stadig gode nyheder til dem som frygter at de vil få kræft, . . . men . . . de fleste fremskridt inden for kræftbehandlingen er knyttet til tidlig konstatering.“ Alle forskere er derfor enige om at man må være på vagt over for de første advarselssignaler. Hvilke signaler kan være tegn på kræft? Her er nogle:

1. Forandring med hensyn til hyppighed af toiletbesøg.

2. Sår der ikke vil heles.

3. Usædvanlig blødning eller udflåd.

4. Knuder eller fortykkelser i brystet eller andre steder.

5. Konstant forstoppelse eller synkebesvær.

6. Tydelige forandringer af modermærker eller vorter.

7. Konstant hæshed eller tør hoste.

8. Uforklarligt vægttab.

Ved første tegn på et af disse symptomer bør man henvende sig til en læge. Selvfølgelig er det slet ikke sikkert at symptomet skyldes kræft. Men jo hurtigere det bliver undersøgt, des bedre.

Der er gjort store fremskridt med hensyn til tidlig konstatering af svulster ved hjælp af mammografi, termogram, ultralydbilleder, CT-scanning og ekskrementundersøgelser. Teknikere har nu udviklet endnu mere præcise metoder til tidlig konstatering af kræft, nemlig de såkaldte MR-scannere. Skribenten John Boal forklarer at MR-scanningen er „en ikke-indtrængende, bestrålingsfri og smertefri metode“. Den er så effektiv at man „ved en undersøgelse for nylig på Huntington-hospitalet fandt hjernesvulster hos 93 patienter hos hvem man ikke ved CT-scanning havde fundet noget unormalt i hjernen“. (American Way) Scanneren er meget dyr, men det formodes at der ved slutningen af 1986 er installeret omkring 300 af dem på amerikanske hospitaler. I Danmark er en sådan opstillet på Hvidovre hospital.

Din holdning — og lægens forslag

Den første reaktion hos en patient der får at vide at han har kræft, er ofte vantro — han afviser at det kan være rigtigt. I sin bog The Facts About Cancer erklærer dr. McKhann at denne afvisning er „en meget betydningsfuld, sund og normal forsvarsmekanisme mod livstruende situationer eller meddelelser. Den er blevet kaldt ’sjælens morfin’; på denne måde kan vi afvise tanker som er for smertefulde at udholde. Vi køber os tid til at samle følelsesmæssig styrke til at se virkeligheden i øjnene, og ofte lader vi denne virkelighed trænge langsomt ind, så den ikke overvælder os.“

Her siger lægen dog et advarende ord: „Stærk og langvarig afvisning kan forhindre at man søger lægehjælp i tide, eller medføre at man nægter at følge lægelige råd og behandlinger fordi man ikke vil acceptere diagnosen.“

En anden reaktion kan være frygt eller vrede. Det er en hjælp for alle parter at forstå at „denne vrede kan være rettet mod . . . familien, Gud, skæbnen, lægerne, sygeplejerskerne, hospitalet eller selve sygdommen“.

Skyldfølelse vil ofte vælde ind over kræftpatientens sind. Den syge familiefader føler dårlig samvittighed over ikke længere at kunne sørge for sin familie. Moderen føler sig skyldig over at hun ikke kan passe huset som før. Dr. McKhann giver dette råd: „Man vil føle sig langt bedre tilpas ved at beklage at man ikke længere kan gøre det samme, i stedet for at føle skyld over det.“

Endnu en almindelig reaktion hos kræftpatienter er depression, som kan føre til en følelse af håbløshed og sortsyn. Hvordan betragter dr. McKhann alle disse reaktioner? „Alle disse stærke reaktioner er ubehagelige, men alligevel fuldt normale. . . . De repræsenterer reaktioner på sygdommen men er ikke en del af sygdommen selv.“

Han giver dette forslag: „Din konfrontation med kræft betyder at du får mange kampe at kæmpe. Nogle af dem vil du vinde, men du må også regne med at tabe nogle. . . . For at forstå hvad der kræves af dig, må du kende din fjende. Og det betyder at du må lære hvordan kræften angriber legemet, og endnu vigtigere: hvordan den angriber din person, dit egentlige jeg.“

Spørgsmålet om behandling

På visse områder er kampen mod kræften nu langsomt ved at give resultater, og i de seneste årtier har resultaterne været mere og mere opmuntrende. Læger, videnskabsfolk og forskere mener at de kan skimte lys for enden af tunnelen. Dermed er der kommet en vigtig faktor ind i kampen mod kræften — håb. Dr. McKhann siger: „Sandsynligvis er håb den vigtigste betingelse for at kunne leve med kræft . . . Håb er en af de mest gådefulde og bevarende faktorer i livet.“ Håb giver næring til helbredelsen, men i fortvivlelse trives kræftsygdommen. Hvorfra kan en kræftpatient da hente håb?

Tre særlig vigtige kilder til håb er: (a) forstående og optimistiske læger og sygeplejersker; (b) nære pårørende, især en positivt tænkende ægtefælle; (c) en velfunderet religiøs tro. I den sidste artikel i denne serie vil vi kommentere spørgsmålet om tro og det sande grundlag der er for at se lyst på fremtiden.a

Med hensyn til lægebehandling kan der i særlig grad knyttes håb til de tre ortodokse behandlingsformer: operation, kemoterapi og strålebehandling.

Operation: Kirurgisk fjernelse af svulsten og muligvis omgivende væv.

Kemoterapi: Behandling ved hjælp af kemiske stoffer som spredes i legemet og angriber kræftcellerne. „Der anvendes over halvtreds forskellige stoffer i kræftbehandlingen, og visse svulster kan på denne måde fjernes.“ — The Facts About Cancer.

Strålebehandling: Bestråling med høj energi for at udslette maligne celler. Der anvendes røntgen, kobolt, radium eller andre kilder.

Bivirkninger

Det ville være forkert at tale om succes i behandlingen af kræft uden samtidig at nævne risici og bivirkninger. Stærkt forenklet kan det siges at „kemoterapi indbefatter brug af giftstoffer“, og „nogle af disse blandinger er så giftige at patienten dør af bivirkningerne“. (Target: Cancer) Kemoterapi er altså en forgiftning af organismen, og dermed et tveægget sværd. Med behandlingen håber man at der dræbes flere af de ’ondartede’ celler end af de sunde. Men der kan også være andre bivirkninger, såsom kvalme, opkastning og midlertidigt håraffald. Mange patienter har dog følt at midlertidige bivirkninger er bedre end en for tidlig død.

Strålebehandling er i realiteten en proces hvorved alle celler der rammes af strålerne brændes bort. Strålerne kan fokuseres nøjagtigt på svulsten. En autoritet siger imidlertid at „strålebehandling har været stærkt inde i billedet som ansvarlig for senere opstået kræft“. Dette er igen en situation hvor patienten må vælge hvilke fordele henholdsvis ulemper han foretrækker.

Nogle læger indrømmer at de anvender disse behandlingsformer selv i tilfælde hvor der efter deres opfattelse ikke er noget håb for patienten. En kirurg fra Chile, dr. Villar, siger: „Somme tider er kræftbehandlingen blot en meget kostbar — meget kostbar — form for psykoterapi.“ Skribenten Edward Sylvester nævner at „dr. Villars opfattelse deles af mange kræftlæger som er urolige fordi der ordineres endog stærkt toksiske [giftige] behandlinger uden vidnesbyrd om at de hjælper“. Hvorfor anbefales disse behandlinger da? „Fordi lægen tænker, som en svulstspecialist udtrykker det: ’Jeg kan da ikke bare lade konen dø.’“ (Target: Cancer)

Mange patienter foretrækker imidlertid at lade deres liv udrinde uden en behandling som ville forlænge lidelsen. Dette gælder især når behandlingen ikke kan hjælpe dem, og måske i sig selv forværrer lidelserne.

Kan brystkræft besejres?

En af de mest frygtede kræftformer som kan ramme kvinder, og til tider også mænd, er brystkræft. Ikke alene er den livstruende, men dens æstetiske og fysiske virkninger frygtes også. Hvordan kan man undgå at et bryst skal fjernes ved operation? En vigtig faktor er tidlig konstatering.

Kvinder opfordres til selv at undersøge brysterne for knuder, men det foreslås desuden at kvinder med større bryster en gang om året får foretaget en mammografi (røntgenundersøgelse af brysterne). Det kan nemlig være vanskeligt at opdage en knude dybt inde i vævet ved en manuel undersøgelse. Dr. Cory SerVaas siger: „Dine chancer for at være blandt de heldige er langt større hvis du får foretaget en mammografi når du har nået 35 eller 40 år.“ Hvorfor er det sådan? „Ved de fleste former for brystkræft er der 85 procents chance for at overleve i mindst 5 år hvis kræften konstateres allerede på første stadium.“

I dag findes der røntgenapparater som kan foretage mammografi ved et meget lavt strålingsniveau. Derved er risikoen for at fremkalde kræft ved selve strålingen minimal.

Endnu en hjælp til tidlig konstatering af kræft er et thermogram, en slags temperaturundersøgelse af brystet. „En svulst udvikler sin egen blodforsyning fordi den har brug for store mængder af energi fra blodet for at kunne vokse. . . . [Den] viser sig som et område der udstråler varme i langt større mængder end normale celler.“ (Target: Cancer) Et thermogram kan afsløre disse ’varme områder’ og påvise en svulst på et tidligt stadium.

Før i tiden var operation for brystkræft næsten altid ensbetydende med total fjernelse af brystet, det omgivende muskelvæv og lymfeknuderne. Er dette stadig tilfældet? Dr. Bernard Fisher, som er specialist i brystkræft, erklærer at dette radikale indgreb som regel ikke har været nødvendigt, og at „simpel mastektomi, det vil sige fjernelse af alt brystvæv, heller ikke ser ud til at have givet bedre udsigt til overlevelse end blot og bar fjernelse af svulsten, med eller uden strålebehandling“.

Andre behandlingsmuligheder?

Indtil nu har vi kun omtalt de ortodokse behandlingsmetoder. Det vil være på sin plads at nævne at nogle patienter har benyttet sig af alternative metoder, med større eller mindre held. Eksempler herpå er behandling med vitamin B₁₇, behandling med urter og kemiske stoffer (Hoxsey-behandling), og en metode udviklet af en tandlæge, dr. William D. Kelley, baseret på den opfattelse at kræft „er et udtryk for en funktionsfejl ved enzymer fra bugspytkirtelen“. — One Answer to Cancer.

Endvidere hedder det i bogen Target: Cancer: „Et stort antal mennesker, deriblandt nogle læger, holder på den ’holistiske’ opfattelse af årsager til, behandling af og forebyggelse af kræft og andre sygdomme: Kræft er en sygdom hvis ’årsag’ er at hele mennesket er kommet ’ud af hak’, og en bevidst indsats fra personens egen side kan gøre vedkommende rask igen. Mange ansete folk tror dette, og mange tidligere kræftpatienter sværger på at de er blevet helbredt ved at følge holistiske forskrifter fremfor det mere ’isolerede’ syn på helbredstilstanden.“

En af disse tidligere patienter er Alice, en sprudlende kvinde i 50erne som bor i British Columbia i Canada. For 36 år siden blev hun første gang opereret for en lille kræftsvulst på hånden. Seks år senere blev hun opereret for kræft på æggestokken. I 1960 blev hendes livmoder fjernet.

Sygdommen meldte sig igen i 1965, og atter blev et indgreb foreslået. Alice fortæller: „De ville fjerne noget af tyktarmen og et bryst, men det ønskede jeg ikke. Jeg havde fået nok af operationer. Så tog jeg til Mexico for at gennemgå en Hoxsey-behandling. Jeg fulgte dens forskrifter i elleve år. Og skønt jeg ved at behandlingen ikke altid har virket på andre, virkede den på mig. Siden da har jeg ikke haft nye tilfælde af kræft.“

En anden som har vundet kampen mod kræften, er Rose Marie. I den næste artikel fortæller hun sin historie.

[Fodnote]

[Ramme på side 13]

Vågn op! nævner disse forskellige metoder, men tager ikke stilling til deres effektivitet. Som dr. Kelley udtaler: „Man bør altid holde sig for øje at der er stor risiko forbundet med enhver behandling [ortodoks eller uortodoks] man måtte vælge, og med enhver kombination af behandlinger.“ Vi prøver derfor kun at oplyse om situationen som den er, og overlader til den enkelte at træffe sin egen afgørelse efter at have undersøgt sagen og konsulteret kvalificerede læger.

[Grafisk fremstilling på side 10]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DØDSFALD PÅ GRUND AF KRÆFT HOS EN GRUPPE MANDLIGE TOBAKSRYGERE SAMMENLIGNET MED FORMODEDE TAL FOR IKKE-RYGEREb

Hver figur repræsenterer 100 dødsfald

LUNGEKRÆFT

Ikke-rygere — Formodede dødsfald: 231

Rygere — Konstaterede dødsfald: 2609

KRÆFT I MUNDHULE OG SVÆLG

Ikke-rygere — Formodede dødsfald: 65

Rygere — Konstaterede dødsfald: 452

[Fodnote]

[Illustrationer på side 9]

Fødemidler med naturligt indhold af fiber og vitaminer modvirker kræft

„Jeg vandt over kræften“

ROSE MARIE bor i Texas og er en meget glad og udadvendt kvinde i 60erne. Første gang hun opdagede en knude var i 1964, omtrent samtidig med at overgangsalderen begyndte. Hun fortæller her sin opmuntrende beretning:

„Da jeg første gang opdagede en knude i brystet var jeg bekymret over hvad det kunne være. Min mand kørte mig derfor hen til undersøgelse på hospitalet. Ængstelig sad jeg og ventede på resultatet. Jeg husker at jeg følte det som om jeg havde fået et spark i maven da jeg fik at vide at jeg måske havde brystkræft. En tid med ubeslutsomhed fulgte — hvad skulle vi gøre? Nogle læger tilrådede en operation, mens andre anbefalede alternative behandlingsformer. Hvad skulle vi beslutte os til?

Min mand drøftede sagen med en ven der var læge. Han sagde at de fleste brystknuder var godartede, men at knuden også kunne være ondartet. Vi måtte derfor vælge om vi ville løbe risikoen og udsætte operationen eller med det samme få den ubehagelige knude fjernet. Vi besluttede i fællesskab at jeg skulle lade mig operere. Knuden blev fjernet og erklæret ikke-ondartet. Jeg drog et lettelsens suk.

I 1965 opdagede jeg en ny knude i samme bryst. Det var et tilbageslag, men ikke et nederlag. Jeg blev opereret endnu en gang, og også denne knude var godartet. Billedlig talt holdt jeg vejret af spænding mens alt gik godt i to år. I 1967 viste der sig så en tredje knude i samme bryst. Lægerne beordrede en omhyggelig biopsi (vævsprøve) og fandt svulsten ondartet. Brystet skulle fjernes. En måned senere fik jeg derfor foretaget en „simpel“ mastektomi (operativ fjernelse af brystet).

Otte år gik uden at noget viste sig. Jeg begyndte at føle at jeg havde vundet over kræften. Men i 1975 opdagede jeg en knude i det andet bryst. Lægerne valgte, i betragtning af det hidtidige sygdomsforløb, at fjerne også dette bryst. For at sikre sig at kræften ikke bredte sig ordinerede de også en serie strålebehandlinger. Jeg må tilstå at behandlingen skræmte mig. Hvorfor?

Hver gang måtte jeg sidde og vente sammen med andre der også fik strålebehandlinger. De var blevet farvet røde de steder i ansigtet og på kroppen der skulle bestråles. Det var et foruroligende syn. Så måtte jeg ganske alene begive mig ind i strålingsrummet. Det var uhyggeligt at vide at der var en usynlig kraft som ødelagde mit væv, det syge og det raske på én gang. Jeg fik 30 strålebehandlinger i løbet af cirka 15 uger, og siden har jeg kun haft brug for to mindre kirurgiske indgreb for godartede knuder på ryggen og i hovedet.

Styrket til at leve videre

Nu — 22 år efter at den første knude viste sig — nærer jeg ægte taknemmelighed over stadig at være i live. Det har været hårdt at komme igennem alle disse prøvelser. Men ikke mindst min mands kærlige støtte har været en hjælp. Hver gang jeg skulle på sygehuset, sørgede han for at han kunne ledsage mig, deriblandt alle de gange jeg skulle have strålebehandling. Jeg tror at alle trænger til støtte fra en god ven eller slægtning når de skal på hospitalet. Men vedkommende skal være stærk og positiv, ikke følelsesbetonet. Jeg har let til tårer, og jeg trænger ikke ligefrem til at blive hjulpet på vej i denne henseende.

Jeg synes også at mine læger har været til stor hjælp. Jeg var så heldig at blive behandlet af dr. James Thompson, en af de bedste dengang. Han evnede at opmuntre patienterne, selv på operationsstuen. Han var også åbenhjertig angående min tilstand, uden at være hårdhændet eller grov.

Jeg lærte også at tænke på noget andet end min situation. Jeg har altid holdt mine tanker og min tilværelse optaget af mange interesser og aktiviteter. Jeg elsker at læse — men det skal være om noget der gør en glad. Jeg bryder mig ikke om at få tankerne henledt på makabre emner, og jeg kan ikke udstå TV-stykker der foregår på et hospital!

Hvad der gavnede mig mest mens jeg var syg? Jeg satte blandt andet pris på alle de kort og breve jeg modtog med ønsker om god bedring. Det var meget opmuntrende at vide at så mange tænkte på en. Når man er syg bryder man sig ikke altid om at få besøg, men en skriftlig hilsen er meget velkommen. Jeg satte naturligvis pris på at de besøgende talte om noget opbyggende og positivt. Ingen bryder sig om at høre om en slægtning der for tre år siden døde af kræft! Finfølelse hos de besøgende er man taknemmelig for.

Jeg har som et af Jehovas vidner naturligvis hentet stor styrke i min tro. I størst mulig udstrækning har jeg også holdt mig travlt beskæftiget i den kristne tjeneste. Det at forkynde og undervise i Bibelens håb om Guds nye ordning og opstandelsen har styrket mig i troen. Nu, i 1986, er jeg lykkelig over stadig at være i live og i stand til at fylde min tilværelse med aktivitet i Jehovas tjeneste.“ — Indsendt.

De seneste års fremskridt inden for kræftbehandlingen har bevirket at nogle patienter kan nøjes med lokal operativ fjernelse af selve knuden. Valget af behandlingsform afhænger imidlertid af mange faktorer. — Red.

Når kræften er besejret

„I år 2100 har den biologiske grundforskning måske gjort så store fremskridt at kræft kan forebygges på måder vi i dag slet ikke kan forudse.“ — The Causes of Cancer.

BIBELENS profetier viser at kræften vil  ophøre inden da, og ganske rigtigt på en måde som den ovennævnte bogs forfattere „slet ikke kan forudse“. Hvordan kan vi påstå dette?

Fordi Jesus Kristus, der blev sendt til jorden for over 1900 år siden, havde magt til at give mennesker liv og sundhed igen. Ved en lejlighed kurerede han en patient han slet ikke havde set, en romersk officers tjener som ’lå lam i huset og pintes frygteligt’. (Mattæus 8:5-13) Ved en anden lejlighed kurerede han sin discipel Peters svigermoder, som var syg med feber. Hvordan gjorde han det? „Han rørte . . . ved hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op.“ — Mattæus 8:14-17.

En gennemgang af Jesu tjeneste viser at han helbredte talrige former for sygdomme hos mænd og kvinder, unge såvel som gamle. Han helbredte lamme, halte, blinde og stumme, epileptikere, en kvinde som havde konstante blødninger, en mand med en vissen hånd, og en der havde vattersot. Han oprejste også mennesker som var døde. Hvordan gjorde han det? Ved nogen særlig behandling?

Nej, det var hverken ved hypnose, psykoterapi eller nogen form for lægebehandling. Det var heller ikke på grund af den særlige visdom, kundskab eller magt han sad inde med. Det var en mirakuløs helbredelse der stammede fra en overnaturlig kilde. (Mattæus 8:17; Esajas 53:4) Det var hans Faders ånd og magt der gjorde helbredelsen mulig. På Jesu tid var det imidlertid kun et mindretal af de syge der oplevede en sådan helbredelse, og den forhindrede dem ikke i senere at dø som alle andre. Hvad var da dens formål?

De helbredelsesmirakler Jesus udførte viste hen til en tid hvor hele den lydige menneskehed vil opleve at livet og sundheden — gaver fra Gud — genopbygges. Vi har dette inspirerende løfte i Bibelen: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk [her på jorden]. . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Kræftsygdommene vil høre til „det som var før“ og som skal forsvinde. Under Guds rigsregerings styre ved Kristus vil skadelige faktorer i miljøet blive fjernet. Alt skadeligt stress vil høre fortiden til, og menneskets immunsystem vil fungere efter hensigten. Et sundt sind vil fungere i et sundt legeme, optaget af sande åndelige værdier. — Esajas 33:24; 35:5, 6.

Lyder alt dette for godt til at være sandt? Måske, men ifølge Bibelen har vi Guds garanti: „Han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt. . . . Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ (Åbenbaringen 21:5) Det er dette levende håb der holder Jehovas vidner oppe, selv om de måtte blive ramt af en kræftsygdom og endda måtte dø. De ved at Jehova Gud har lovet at der skal komme „nye himle og en ny jord“. — Esajas 65:17, 18.