Side 2

Hvad er det fænomen man kalder en „fobi“?

Hvorfor lider nogle af disse angstforestillinger — angst for lukkede rum som telefonbokse, angst for åbne pladser, angst for store forsamlinger, angst for højder?

Kan man sætte sig ud over sin angst?

Kan andre hjælpe?

Angst — en plage for millioner

„Jeg gik ind i en telefonboks. Pludselig blev jeg grebet af en knugende angst. Jeg måtte ud, og det skulle være nu! Men jeg tog fejl og skubbede til døren i stedet for at trække, så den rokkede sig ikke af stedet. Det fik mig til at miste besindelsen. Jeg kradsede, sparkede og skreg. Jeg havde slet ikke herredømme over mig selv. Jeg rystede over det hele, og mine ben var som gelé. Jeg troede aldrig jeg ville komme ud igen. Det føltes som en evighed — men i virkeligheden gik der kun knap fem minutter.

Jeg gik til lægen så snart en forbipasserende havde hjulpet mig ud. Efter at have spurgt mig ud stillede han diagnosen klaustrofobi, angst for lukkede rum. Han sagde at jeg havde haft et typisk angstanfald. Det er nu fire år siden, og jeg kæmper stadig med min angst. Jeg må leve med angsten den dag i dag.“

Fobi: En sygelig angst eller afsky for en bestemt ting eller situation. Fobier „inddeles i almindelige fobier, overdreven frygt for noget det er normalt at være bange for, for eksempel døden; og specifikke fobier, frygt for noget der ikke i sig selv er frygtindgydende, for eksempel åbne pladser eller lukkede rum. Fobier har som regel rod i ængstelse, i frygten for at man på en eller anden måde vil blive ’straffet’ fordi man har været ’ond’. Den der lider af fobier overfører denne ængstelse på en ydre situation som han eller hun derefter føler sig tvunget til at undgå.“ — The Complete Medical Guide af B. F. Müller.

EN FOBI kan fremkalde voldsom angst og panik, som Helen, der har haft ovenstående oplevelse, kan bevidne. I De forenede Stater hvor oplevelsen fandt sted, plages én ud af ti — i alt cirka 22 millioner — af angst. I England siges tallet at ligge på omkring 4 millioner. Men dette er måske lavt sat, for ikke alle tilfælde — end ikke alle de alvorlige — er registreret eller under lægebehandling. Mange mennesker lever blot med deres fobier uden at sige noget til nogen. Måske hører du til dem?

Hvor mange forskellige fobier findes der? Man har klassificeret omkring 300, men listen er måske endeløs. Nogle volder blot svag uro og ingen større gener, mens andre kan vende op og ned på et menneskes tilværelse og gøre det nødvendigt at familiemedlemmer, venner og andre viser stor forståelse og omsorg.

Hvorfor får nogle mennesker fobier? Kan man gøre noget for at forebygge dem? Og er der håb om helbredelse?

Hæmmet af angsten

TRE FJERDEDELE af dem der er mest plaget af fobier, er kvinder. Statistikken kan ikke fortælle os hvorfor det er sådan. De fleste fobi-ramte er mellem 25 og 45 år — men årsagen er ukendt.

„Vi er meget uenige om årsagerne til fobierne,“ har psykiateren dr. Thurlow Oppenheimer indrømmet i en tale til en gruppe terapeuter i New York. Han tilføjer: „Vi befinder os i en mørk skov af menneskelige konflikter.“ Ja, fobierne er gådefulde.

Hvad kan fremkalde en fobi?

Forskningen har vist at mange forskellige ting eller situationer kan fremkalde en fobi. Et dødsfald blandt ens nærmeste eller et chok kan for eksempel udløse et angstanfald. Helen, kvinden der fik et angstanfald i en telefonboks, havde nogle måneder forinden været nær ved at omkomme ved en brand i en campingvogn. Var det dette chok der udløste angstanfaldet? Det kan det ifølge denne teori have været.

På den anden side mener mange videnskabsmænd at man ’lærer’ fobierne af andre. Ved at iagttage forældrenes reaktioner på fobier kan børn efterhånden lære at reagere ligesom dem. Når børnene bliver ældre kan frygten imidlertid i nogle tilfælde blive overført fra sin oprindelige årsag til en anden situation. Helen fortæller: „Jeg har haft en tendens til milde fobier så længe jeg husker.“ Var angsten i hendes tilfælde noget indlært, eller måske overført fra noget andet? Det kan ikke siges med sikkerhed.

Det er lettere at genkende en fobi der skyldes en bestemt oplevelse. Hvis et barn for eksempel forskrækkes slemt af en hund og måske bliver bidt, vil det muligvis senere komme til at lide af kynofobi, angst for hunde. Tilsvarende kan hydrofobi, angst for vand, skyldes at man på et tidspunkt har været druknedøden nær.

Ifølge moderne analysemetoder kan fobierne inddeles i tre velkendte, grundlæggende kategorier. Det er nyttigt at kunne skelne mellem dem. Lad os derfor først og fremmest se på

Sociale og simple fobier

Kender du nogen der ikke tør skrive noget når der er andre til stede fordi de er bange for at de vil ryste på hånden? Eller nogen der er bange for at tage ordet i en forsamling eller for at deltage i en fest? Sådanne problemer er eksempler på sociale fobier. De fremkaldes af andre menneskers tilstedeværelse.

Simple fobier har at gøre med bestemte ting eller situationer, for eksempel angst for hunde eller vand. En overdreven frygt for katte, mus eller edderkopper er også meget udbredt, og det samme er angst for højder. Lægerne henfører klaustrofobi, angst for lukkede rum, til denne kategori, da denne angst ligeledes udløses af en specifik årsag.

Skønt det uden tvivl forekommer de fleste af os fornuftstridigt at nogle i den grad knuges af angst, har vi sikkert ikke svært ved at forestille os hvor problemfyldt tilværelsen kan være for dem der ikke kan slippe ud af angstens greb.

Hvad skyldes ’angsten for selve angsten’?

Den tredje fobi-type, agorafobi, er den mest sammensatte af dem alle. Ordet betyder bogstaveligt „angst for torvet“. Eksperter forklarer at angsten skyldes det som torvet eller markedspladsen repræsenterer: mange mennesker og en følelse af utryghed som man ikke oplever på et mindre, klarere afgrænset område. De der plages af agorafobi beskriver derfor lidelsen på forskellige måder, for eksempel som angst for at færdes blandt andre eller endda som angst for at forlade hjemmet.

Da agorafobi er så omfattende defineres det også som ’angst for selve angsten’. Mange ofre hæmmes i en sådan grad at de vil gå meget vidt for at undgå situationer som de frygter kunne fremkalde et angstanfald. Angsten tvinger dem til at trække sig mere og mere ind i sig selv, bort fra andre mennesker, indtil de til sidst slet intet kan foretage sig.

Har denne angst udelukkende mentale årsager? Nogle undersøgelser lader formode at agorafobi er en fysisk sygdom, en forstyrrelse i nervesystemet. Psykiateren dr. David V. Sheehan, der har skrevet bogen The Anxiety Disease, siger: „Det står mere og mere klart for os at det er en fysisk sygdom vi her har med at gøre.“ Nogle mener at denne teori bekræftes af at indsprøjtninger med natriumlaktat kan fremkalde angstanfald hos mennesker der lider af agorafobi, som konstateret af dr. Ferris Pitts, professor i psykiatri ved University of Southern California. Dette er dog blot én teori blandt mange.

Man forsker systematisk i mange retninger for at finde fobiernes årsager. Nogle søger en genetisk forbindelse. Andre mener at hormonforstyrrelser er skyld i hele miseren. Måske har det også noget at sige hvad man spiser. Dennis Charney og hans forskerhold fra det medicinske fakultet på Yale-universitetet har konstateret at koffein kan udløse „uro, nervøsitet, angst, kvalme, hjertebanken, rastløshed og rysten“ hos nogle der lider af agorafobi.

Men endnu er det ikke lykkedes at finde en fælles årsag til fobierne. De er stadig gådefulde.

Kan fobier kureres?

Kan fobier helbredes ved hjælp af nogle af de mange medikamenter lægerne i dag har til rådighed? I nogle tilfælde kunne det se sådan ud. Men der kan være lige så stor forskel på reaktionen fra menneske til menneske som der er på deres fobier. „Trods lovende resultater af medicinsk behandling af nervøse lidelser,“ siger psykiateren David Burns, „har vi overhovedet ingen beviser på at medicin alene kan helbrede lidelsen.“ Mange fobi-ramte har erfaret at nogle lægemidler er helt virkningsløse eller at virkningen kun holder en kort periode — et par måneder, eller blot en uges tid.

Det bør også tages i betragtning at lægemidlerne kan have temmelig ubehagelige bivirkninger, hvilket betyder at kun omkring 70 procent af de fobi-ramte kan have gavn af dem. Foruden søvnløshed, synsforstyrrelser og lignende kan nogle lægemidler i visse tilfælde fremkalde symptomer på angstanfald, hvilket er meget ubehageligt for patienten.

Mange der plages af fobier prøver derfor flere forskellige behandlingsformer i håb om at finde lindring. „En behandling der har gjort underværker for én, kan måske intet udrette for en anden,“ skriver Muriel Frampton i bogen Agoraphobia — Coping With the Outside World. Foruden traditionel lægebehandling har man erfaret at homøopati, osteopati, akupunktur og forskellige former for naturmedicin kan hjælpe nogle af de fobi-ramte.a Det er naturligvis en personlig afgørelse hvilken behandlingsform man vil vælge, men man bør være opmærksom på visse problemer i denne henseende.

NCE og hypnose

En af de behandlingsformer man benytter mod angst er NCE-behandling (narko-curare-elektro-stimulation), der også kaldes elektrochok. En svag elektrisk strøm sendes gennem hjernen og fremkalder et mildt krampeanfald. Denne behandling kan give en vis lindring, men med hensyn til at fjerne fobier er dens virkning kun kortvarig. Der kan også optræde bivirkninger, for eksempel hukommelsestab. Denne behandlingsform er nu blevet forbudt eller begrænset i dele af De forenede Stater og i nogle europæiske lande, men benyttes stadig i Danmark.

Hypnose er også blevet anbefalet af nogle læger. Men som Muriel Frampton siger: „Erfaringen har vist at behandlingen hviler på et mere solidt grundlag når patientens bevidste vilje mobiliseres.“ (Agoraphobia — Coping With the Outside World) Kristne er desuden opmærksomme på hvilke farer der er forbundet med at lade en anden få herredømme over ens sind, og de vil derfor undgå behandling med hypnose.

Hvad man selv kan gøre

I den medicinske behandling er der kun begrænset hjælp at hente for de fobi-ramte, men er der noget de selv kan gøre for at få det bedre? Ja, og mange læger og terapeuter siger at selvhjælp er den bedste måde at behandle fobier på. Man kan opnå gode og ofte langvarige resultater.

Først og fremmest må man lære at slappe af. Gennemført fysisk afslapning er et nødvendigt skridt på vejen til den yderst vigtige mentale afspænding. I overensstemmelse hermed fortæller psykologen Alan Goldstein: „Vi lærer agorafobi-patienterne at slappe af, at benytte åndedrætskontrol og at afvise paniktanker, og i stedet fokusere på ’nuet’ som en hjælp til at overvinde angstanfald.“

Når man er nået hertil (det er ikke let — det kan tage flere uger og kræve en stor indsats af patienten at lære at slappe tilstrækkelig meget af), er det næste skridt at finde årsagen til angsten og at se den i øjnene. En uddannet terapeut kan hjælpe patienten til at forstå hvilke stadier man gennemgår på vej til et angstanfald. Lidt efter lidt kan han dernæst opmuntre patienten til at overvinde det ene stadium efter det andet. Som Alan Goldstein udtrykker det: „Vi hjælper dem til at identificere deres følelser og blive kendt med dem.“

Ikke alle patienter kan lære denne desensibiliseringsteknik, som den kaldes, men den kan hjælpe nogle som har lært at anvende den, til med tiden at se angsten i øjnene og overvinde den. Selv hvis teknikken ikke kan udvirke en fuldstændig helbredelse, kan den måske i det mindste hjælpe patienten til at affinde sig med årsagen eller årsagerne til fobien. De terapeuter der anvender denne teknik hævder at otte ud af ti fobi-patienter som forsøger denne behandlingsform, får det væsentligt bedre.

Bekæmp angsten

En udvidelse af desensibiliseringsteknikken består i at få patienten til med overlæg at udsætte sig for årsagen til angsten så længe som muligt. Dette kræver meget mod, det kan være udmattende og i nogle tilfælde kan det medføre en stor følelsesmæssig belastning for patienten. Det vil derfor ofte være bedst at man ikke anvender denne metode på egen hånd, men søger en eller anden form for professionel hjælp. Metoden kan dog give gode resultater uanset hvad man vælger.

Tony Elliott, en mand der tidligere har lidt af agorafobi og som nu er en foregangsmand for denne metode, har dannet en forening af fobi-patienter i byen Nottingham i England. For at hjælpe dem der lider af angst for at rejse med tog, træffer han foranstaltning til at de kan besøge en jernbanestation og sidde i en togkupé i en vogn der holder på et sidespor. Det næste skridt er en lille køretur på stationsområdet, og senere følger en rejse på nogle få kilometer til den næste station. Turens forløb overvåges af læger, der står klar med beroligende midler.

Resultaterne har været opmuntrende. „Jeg kan helbrede nogle af dem 90 procent,“ hævder Tony Elliott. Den samme behandlingsform anvendes nu også mod angst for at rejse med bus eller fly, og benyttes af mange foreninger.b

Empati og tro

Det er let nok at trække på smilebåndet ad andres angst! Men angsten er reel, og de der overvældes af den har brug for forståelse og medfølelse. Det er de færreste der overdriver eller simulerer. De er virkelig fanget i angstens knugende greb, som kan være så stærkt at det medfører en række yderst håndgribelige gener.

Alligevel er det meget almindeligt at velmenende venner tager let på problemet og tilskynder fobi-patienten til at ’tage sig sammen’. Man hører tit nogle sige: ’Du giver op alt for let!’ ’Vær nu ikke dum, der sker da ikke noget!’ Men sådanne bemærkninger virker imod hensigten — og de er ukærlige. Det den fobi-ramte har brug for, er tålmodig hjælp og empati.

En anden væsentlig faktor der kan hjælpe de fobi-ramte er en stærk tro. En forfatter har udtrykt det med disse ord: „Jeg er af den faste overbevisning at en religiøs tro har betydning på alle livets områder, og de der bekender sig til en sådan tro bør ’mobilisere’ den i deres kamp mod angsten.“

Et godt råd til kristne lyder derfor: Vend dig til Gud i bøn når et angstanfald synes at være under opsejling. Tillid til Gud og til hans kærlighed og magt kan være til stor åndelig hjælp for dig. — Filipperne 4:6, 7, 13.

Den førnævnte forfatter advarer: „Jeg må dog tilføje at en tro ikke nødvendigvis udvirker et ’mirakel’ med øjeblikkelig helbredelse til følge.“ Der er ingen der siger at det er let at overvinde angsten. Det er en kamp som må kæmpes i sindet, og det er vigtigt at holde ud. Den samme ekspert skriver: „Hvis du giver op så snart der går panik i dig, vil du være tilbage i fængselet. Det er kun ved at se angsten i øjnene og gennemleve den, i forståelse af at angsten i sig selv ikke kan skade dig, at du gradvis kan overvinde angsten og finde frihed.“

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

Ingen har kunnet finde en fælles årsag til fobierne

[Tekstcitat på side 6]

Gennemført fysisk afslapning er et nødvendigt skridt på vejen til mental afspænding

[Tekstcitat på side 8]

Det kræver mod at se angsten i øjnene

[Ramme på side 7]

Ved hjælp af græske eller latinske forstavelser til fobi, der kommer af det græske fobia, frygt, har man dannet flere hundrede ord der betegner forskellige former for frygt. Her følger en række eksempler på nogle af de mere velkendte fobier.

agorafobi: angst for åbne pladser

ailurofobi: angst for katte

akrofobi: angst for højder

astrafobi: angst for tordenvejr

cynofobi: angst for hunde

dæmonofobi: angst for Djævelen/dæmoner

gephyrofobi: angst for at passere broer

hodofobi: angst for at rejse

hydrofobi: angst for vand

hæmofobi: angst for blod

klaustrofobi: angst for lukkede rum

lalofobi: angst for at tale

mikrofobi: angst for bakterier

mysofobi: angst for snavs eller besmittelse

nyktofobi: angst for mørke

ofidiofobi: angst for slanger

pyrofobi: angst for ild

thanatofobi: angst for døden

xenofobi: angst for fremmede eller udlændinge

zoofobi: angst for dyr