Fra vore læsere

Højere uddannelse

Jeg er meget skuffet over det læserbrev I bragte om højere uddannelse i jeres rubrik „Fra vore læsere“. (22. oktober 1987) Selv I må indrømme at artiklen „Højere uddannelse — en forberedelse til hvad?“ (8. januar 1987) var partisk og fordomsfuld, og at det må være en personlig beslutning som den enkelte selv træffer på et ansvarsbevidst grundlag, om man vil gå på college eller ikke. Jeg er sikker på at I må have fået breve fra nogle der ikke er enige i artiklens indhold. Jeg kender mange der har læst den og syntes at den gav udtryk for nogle snæversynede og fordomsfulde synspunkter, men I har ikke trykt så meget som et ord der gav udtryk for en anden mening. Nu, godt et halvt år efter, trykker I et lige så snæversynet brev der udtrykker enighed med artiklen.

T. B., University of South Carolina, USA

Faktisk har vi ikke stiftet bekendtskab med nogen breve der udtrykte uenighed med artiklen om højere uddannelse, før vi fik dit brev. Vi er enige om at spørgsmålet om hvorvidt man skal tage en højere uddannelse eller ikke, er et personligt spørgsmål. Imidlertid syntes vi at denne halvsides artikel, der byggede på kommentarer fra en respekteret avisskribent, fremsatte nogle skarpsindige og tankevækkende iagttagelser. Hvor værdifulde visse kundskaber man har erhvervet sig på college end kan være, kan de ikke sidestilles med den visdom man opnår ad erfaringens vej. Artiklen satte spørgsmålstegn ved den praktiske værdi af noget af det man lærer på college og fremholdt et realistisk syn på collegestuderendes muligheder for at virkeliggøre deres fremtidshåb. Der blev også advaret mod at man efterstræbte materialistiske mål. Den citerede skribent kunne naturligvis ikke dække alle sider af emnet, men vi mener at han med få velvalgte ord fremsatte nogle særdeles vægtige betragtninger som er en alvorlig overvejelse værd. — RED.

Om at være uvenner med sine søskende

Jeg er meget glad for artiklen „Unge spørger: Hvorfor er jeg altid uvenner med mine søskende?“ (22. august 1987) Min familie består af ni medlemmer, og vi er selvfølgelig nødt til at dele værelser. Jeg er 12, og min bror som jeg deler værelse med, er 5. Jeg havde svært ved at finde mig i at han smed sit tøj og legetøj i min halvdel af værelset. Jeres artikel hjalp mig til at forstå ham bedre. Vi kan skændes endnu, men vi har snakket sammen og er klar over at der skal to til at bevare et venskab. Vi er begge to nogle rodehoveder, og vi skyder for det meste skylden på hinanden. Men nu prøver jeg at se hans gode sider og har fundet ud af at det er let at overvinde gnidninger hvis man holder sig til Bibelens principper.

E. H., England