Side 2

Hver morgen i arbejdsugens løb bliver i millionvis af gabende blebørn bragt hen i daginstitutioner. For mange børn foregår det let og smertefrit.

De børn der er vant til det, viser tegn på glæde eller er måske uanfægtede af at komme derhen. Børn for hvem det er noget nyt, græder måske og vil ikke slippe deres mødre. Men nogle få trøstende ord fra mor får som oftest gråden til at standse. Hvis ikke, fortsætter personalet i daginstitutionen med at trøste når mor er gået, for hvad enten barnet græder eller ej, skal mor nemlig på arbejde. Og i de næste ti timer må daginstitutionen udfylde hendes plads . . .

’Hvem skal passe vore børn?’

DE DAGINSTITUTIONER der i dag findes i mange lande er opstået som følge af at kvinder i et omfang som aldrig før har søgt ud på arbejdsmarkedet. „Den hurtigst voksende gruppe på arbejdsmarkedet,“ siger Alison Clarke-Stewart, der er sagkyndig på daginstitutionsområdet, „er mødre med børn der ikke går i skole, især børn under treårsalderen. Denne tendens er udpræget i hele verden.“

At finde et pålideligt menneske der kan se efter børnene mens mor er på arbejde, er imidlertid lettere sagt end gjort. Det er kun i sjældne tilfælde at slægtninge træder til. Venner og naboer har til tider slået sig sammen og dannet et kompliceret net af babysittere, men det er som oftest uholdbart i længden og gør mange gange børnene forvirrede. Det er svært at finde pålidelige barnepiger, og for de fleste ægtepar er det også for dyrt.

Situationen i udviklingslandene er ikke mindre problematisk. Førhen plejede de nigerianske mødre blot at bære deres spædbørn på ryggen mens de arbejdede. Men stadig flere afrikanske kvinder har forladt arbejdet i hjemmet eller ved landbruget til fordel for job i kontorer, butikker og fabrikker, og her passer barnet på ryggen ikke ind i billedet. Før i tiden kunne kvinderne desuden altid regne med at finde en behjælpelig babysitter i familiekredsen. Men Lagosavisen Sunday Times fra Nigeria forklarer at „med den frie adgang til en grundlæggende uddannelse samt det øgede udbud af manuelt arbejde for ufaglærte, forsvandt også muligheden for at få [slægtninge] til at passe børnene derhjemme“. Samme avis foreslår: „Velorganiserede daginstitutioner må være svaret.“

Ja, flere og flere vælger at få deres børn passet i daginstitutioner eller i dagplejehjem. Som oftest er de også pålideligere, bekvemmere og billigere end hvis man skulle ansætte en barnepige. Desuden får børnene mulighed for at være sammen med jævnaldrende og der sørges for nærende måltider til børnene, samt adspredelse og undervisning. Delores Alexander, der er daginstitutionsrådgiver, har til Vågn op! udtalt: „Dagplejen er med til at støtte hele familien.“

Ikke desto mindre frygter nogle at vore dages dagplejeordning kan få uheldsvangre følger for børnene. Er der grund til at nære sådanne bekymringer? Forældre må nødvendigvis undersøge dette så de er velunderrettede når de skal træffe en afgørelse angående deres egne børn.

Debatten om daginstitutionerne

Stedet er tiltalende. Legerummene er malet i glade farver og smykket med plakater og børnetegninger. Legetøj og spil står pænt stablet på hylderne. Stedet summer med lyden af børn.

„Vi har omkring 130 børn,“ siger Bernice Spence, en moderlig kvinde der er leder af denne daginstitution. Hvilke hjem kommer børnene fra? „Størsteparten bor lige i nærheden og har udearbejdende forældre. Og hvad medarbejderne angår er mange uddannede pædagoger.“

MAN får et godt indtryk af en velfungerende daginstitution hvor der findes et kompetent personale til at tage sig af børnene. Det gør forældre trygge når deres børn bliver passet et sådant sted. Ikke desto mindre er daginstitutionerne årsag til megen debat. Hvorfor? Blandt andet fordi det ikke altid er kvalitet der præger institutionerne. Nogle er dårligt vedligeholdt, dårligt drevet, sparsomt bemandede og alt for ukritiske med antallet af børn — der lodses ind som var det bagage.

Tager man en by som New York er de offentligt finansierede daginstitutioner som regel af god kvalitet. Men i 1987 vil de koste byen over 1,4 milliarder kroner, hvilket er mere end 30.000 kroner pr. barn! Her i landet bruger stat, amter og kommuner over 7,7 milliarder kroner årligt på dagpleje og daginstitutioner, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet. I den tredje verden, men også i nogle lande i den vestlige verden, slår de midler der er sat til side til daginstitutionerne slet ikke til. Hvad bliver resultatet? At børnene får en dårligere pasning.

Børnepasning til salg

Det samme gør sig gældende for de daginstitutioner der i nogle lande er oprettet med henblik på økonomisk gevinst. Mange af dem er udmærkede, men nogle institutioner skærer ned på omkostningerne ved at lade færre personer tage sig af flere børn. Som et led i forenklingen betaler de kun mindstelønnen — hvilket får de bedst uddannede til at holde sig borte.

Mange ansatte i daginstitutioner stiller sig dog tilfreds med en dårlig betaling af den enkle grund at de holder af børn. Men hvad kan der ske når dette ikke er tilfældet? Det fandt Samuel og hans kone ud af. De drev en daginstitution i Lagos i Nigeria — indtil de følte sig tvunget til at lukke den. Samuel fortæller: „Når min kone kom tilbage efter at have været ude at købe ind eller haft andre ærinder, opdagede hun at personalet overhovedet ikke havde taget sig af børnene.“ — Se side 6.

I De Forenede Stater må private daginstitutioner der satser på et økonomisk afkast, være i besiddelse af en tilladelse fra det offentlige. Men bladet Newsweek skriver: „De fleste krav der skal opfyldes for at opnå en sådan tilladelse er elastiske, og de ansvarlige myndigheder har hverken penge eller personale nok til at kontrollere dagplejeindustrien.“

Dagplejehjem

En form for børnepasning der er nært beslægtet med daginstitutionerne er den der foregår i dagplejehjem. Det er private hjem hvor en lille gruppe børn passes, og da de er billigere end daginstitutionerne er de yderst populære. Omkring tre fjerdedele af de børn der i USA passes uden for hjemmet, passes i dagplejehjem. Dagplejemoderen har sædvanligvis selv børn.

Et dagplejehjem kan give barnet hjemlige omgivelser at færdes i, en omsorgsfuld kvinde til at passe det og nogle få andre børn at være sammen med. Men der føres som regel ikke særlig meget tilsyn med dagplejehjem. Torontoavisen Globe and Mail skriver at kvaliteten af dagplejehjem i Canada svinger lige fra „det fortrinlige til under lavmålet“. Ti procent af hjemmene var farlige for børn at færdes i.

Dagplejens indvirkning på børn?

Da kvaliteten af dagpleje varierer meget, har det været vanskeligt for forskerne at finde ud af hvordan det påvirker børnene at blive passet uden for hjemmet. Nogle af dem der går ind for dagpleje udtaler sig ret positivt. I sin bog Daycare siger Alison Clarke-Stewart: „Den gode nyhed i forbindelse med disse undersøgelser — der er foretaget i Canada, England, Sverige, Tjekkoslovakiet og De Forenede Stater — er at den pleje der ydes i en god daginstitution ikke har nogen skadelig virkning på børns intellektuelle udvikling.“ Nogle undersøgelser tyder endog på at børn fra familier med en lav indkomst har gavn af den intellektuelle stimulering en dagplejeordning kan byde på!

Forskerne Belsky og Steinberg kommer imidlertid med denne advarsel: „Forskningen vedrørende dagpleje er for det meste foretaget på institutioner der drives af eller er forbundet med universiteter og som har veltilrettelagte programmer og et stort personale i forhold til antallet af børn . . . Men det er de færreste af de dagplejepladser der er tilgængelige for landets [USA’s] børn der er af denne type og det er tvivlsomt om de har denne kvalitet.“ Hvilken virkning har det på børn at blive passet under mere typiske dagplejeforhold? Belsky og Steinberg siger: „Vi ved forfærdelig lidt om hvilken indvirkning dagpleje har på børn.“ — Tidsskriftet Child Development, 49. årgang, side 929-30.

Og man ved endnu mindre om hvilken virkning det har på børn at blive passet i dagplejehjem — den form for dagpleje der er mest udbredt. Men det lader ikke til at dagplejemødre gør ret meget for at stimulere børnenes intellektuelle og følelsesmæssige behov; i mange tilfælde koncentrerer de sig hovedsagelig om at sørge for at børnene får noget at spise og ikke kommer til skade. Man ser derfor ofte at børn i dagplejehjem blot bliver anbragt foran fjernsynet.

Man ved heller ikke ret meget om hvordan dagpleje berører de følelsesmæssige bånd mellem moderen og barnet eller i hvor høj grad børn bliver knyttet til dem der passer det. Forsøg har dog vist at når børn skal vælge mellem moderen og den der passer dem, vælger de fleste stadig moderen.

Problemerne ved at være sammen med andre børn

En af fordelene ved dagpleje er at børn lærer at komme bedre ud af det med deres jævnaldrende. Men der kan dog også være visse ulemper. Et bibelsk ordsprog siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Undersøgelser foretaget i De Forenede Stater og Europa viser at dagplejebørn ofte er ’mere aggressive, mindre samarbejdsvillige over for voksne, mere selvhævdende, mindre føjelige og mindre påvirkelige af afstraffelse end børn der er blevet passet i hjemmet’.

Alison Clarke-Stewart hævder at en sådan opførsel i virkeligheden „afspejler større modenhed og social kompetence og derfor ikke er noget der bør vække bekymring“. Men dette er en ringe trøst for de forældre der oplever at deres før så blide barn begynder at bande — især hvis forældrene bestræber sig på at indpode deres barn Bibelens principper. — Efeserne 4:29.

Sygdomsrisikoen

Der er også en vis sygdomsrisiko forbundet med dagpleje. Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol, CDC, taler om „et voksende behov for at bekæmpe de smitsomme sygdomme der ofte rammer børn i dagpleje“. De såkaldte dagplejesygdomme omfatter hepatitis A, shigellosis eller bakteriel dysenteri (en alvorlig tarmsygdom), og Hæmophilus influenzae, type B (en bakteriel infektion i luftvejene). De almindeligste symptomer er diarré og feber. Når man samler mange små børn, der putter alting i munden og ikke er helt renlige, har sygdomme ofte frit spil.

Men en god daginstitution tager de sundhedsmæssige forholdsregler alvorligt. „Vi lærer børnene at vaske deres hænder efter toiletbesøg,“ forklarer dagplejekonsulenten Delores Alexander. „Og hvis vi ved at et barn er sygt får det ikke lov at være her.“ En anden daginstitutionsleder, Bernice Spence, siger: „Hvis et barn bliver sygt i løbet af dagen, tilkalder vi ofte en af forældrene og beder vedkommende tage barnet med hjem.“ Regelmæssige lægeundersøgelser både af medarbejderne og af børnene er også en vigtig forholdsregel.

Forskeren Alison Clarke-Stewart indrømmer dog: „Børn på daginstitutioner får oftere influenza, eksem, forkølelse og hoste end børn i hjemmet . . . Men at barnets næse løber kan være en pris som mødre er villige til at betale for at få deres børn passet mens de er på arbejde.“ I betragtning af det foregående lader det imidlertid til at børnene kan pådrage sig mere end en lang næse ved at opholde sig i en daginstitution. Hvad betyder dette så for mødre der føler at de er nødt til at arbejde ude?

[Ramme på side 6]

Dagpleje og børnemisbrug

I den senere tid har der i De Forenede Stater været megen presseomtale af skandaler hvor medarbejdere i daginstitutioner har gjort sig skyldige i børnemisbrug. Vil det sige at daginstitutioner er et paradis for pædofile og andre perverse mennesker?

Et sådant spørgsmål får mange medarbejdere ved daginstitutioner til at se rødt. „Det gør mig virkelig vred,“ siger Bernice Spence, der er leder af en daginstitution. „Jeg hader at se hvordan dagplejeordningen bliver smudset til. De fleste af de ansatte i daginstitutioner jeg kender, går meget op i deres arbejde — de er interesseret i at børnene skal have det godt.“

Ansvarsbevidste ledere har imidlertid taget deres forholdsregler. Vågn op! har talt med Doby Flowers, der er vicedirektør for Børneudviklingskontoret i New York. Mere end 40.000 børn er tilmeldt en dagplejeordning under hendes ledelse. Doby Flowers siger: „Vi undersøger vort dagplejepersonale omhyggeligt. Vi checker om de har haft en kriminel baggrund eller tidligere har gjort sig skyldige i børnemisbrug. Og siden 1984 er der blevet taget fingeraftryk af alle pædagoger.“

Er børnelokkere da tilbøjelige til at søge stillinger i dagplejeinstitutioner? Doby Flowers giver dette svar: „Der findes pædofile mennesker inden for gejstlige ordener, inden for retsvæsenet og inden for skolevæsenet. De findes inden for alle løn- og faggrupper, inden for alle racer og inden for enhver etnisk gruppe.“ Psykiateren dr. Roland Summit, der har specialiseret sig i at behandle børn som har været udsat for misbrug, siger imidlertid: „Risikoen for at barnet udnyttes er væsentlig større jo længere barnet fjernes fra sin biologiske mors omsorg.“

Hvad bør forældre med børn i dagpleje da gøre? „Lyt til dit barn!“ siger Doby Flowers. „Sæt dig ned og tal med dit barn. Vær på udkig efter forandringer i opførsel eller tegn på at barnet er foruroliget, for eksempel om det ikke kan ligge tørt om natten eller pludselig viser modvilje mod at komme i børnehave.“ De bedste våben mod børnemisbrug er forældrenes årvågenhed og en god oplæring af børnene. — Se Vågn op! for 8. maj 1985, „Misbrug af børn — Man kan beskytte sine børn.“

[Illustration på side 5]

Hvordan berører dagpleje båndet mellem mor og barn?

Vælg den bedste dagpleje til dit barn!

SPØRGSMÅLET om børn og dagpleje er ret så kompliceret. For mange familier udfylder dagplejeordningen et reelt behov, men samtidig rejses der foruroligende spørgsmål om dagplejens indvirkning på børn. Forældre må derfor være opmærksomme på at dagpleje både har sine positive og sine negative sider, og at ikke alle former for dagpleje er af høj kvalitet. Man bør altså tænke sig godt om før man anbringer sit barn i dagpleje.

’Hvad er bedst for spædbørn?’

Og hvis det nu drejer sig om spædbørn? Nogle eksperter, deriblandt den ansete psykolog Burton White, er modstandere af tanken om at anbringe spædbørn i dagpleje. Han har i et interview med Vågn op! sagt: „De børn der udvikler sig bedst i de første seks måneder af deres liv, er dem der får stor opmærksomhed, som hurtigt bliver trøstet når de er kede af det og som bliver passet af nogle voksne som morer børnene og for hvem der ikke findes noget vigtigere i verden end dette barn!“

„Når først det seks-syv måneder gamle barn begynder at kravle, er det vigtigt at der er nogen i nærheden som er helt vilde med det!“ fortsætter dr. White. „De kan nemlig lette barnets naturlige indlæringsprocesser, tilfredsstille dets nysgerrighed, vække dets begejstring, ja, gøre hvad som helst for at hjælpe den lille til at udvikle sig til et harmonisk menneske. Denne støtte får barnet ikke fra personalet i daginstitutionerne. Det er sjældent at andre end barnets egne forældre eller bedsteforældre vil vise det en sådan interesse.“

En af fortidens profeter har sagt: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn?“ (Esajas 49:15) Mødre er meget hurtige til at reagere på et spædbarns umættelige krav om kærlighed og opmærksomhed. Men vil en fremmed — der i forvejen har adskillige børn der græder for at få opmærksomhed — reagere på samme måde som barnets forældre? Bibelen taler om den måde hvorpå „en ammende moder plejer sine børn“. (1 Thessaloniker 2:7) Ikke alle mødre er i stand til at give bryst, men diegivning styrker utvivlsomt båndet mellem moderen og barnet. Et spædbarn der kommer i dagpleje vil være afskåret fra denne kærlige omsorg.

Hvad sætter du højest?

Visse læger anbefaler derfor at man venter med at sætte spædbørn i dagpleje til de er mindst fire måneder gamle. Dr. Whites råd lyder imidlertid at spædbørn kun „lejlighedsvis bør have babysitter i de første seks måneder. Derefter højst en tre, fire timers pasning af høj kvalitet daglig“.

Lad os engang antage at dagpleje ikke er gavnligt for spædbørn. Vil børnene så ikke blot vokse sig fra de problemer det eventuelt har forvoldt? Et sådant ræsonnement får dr. White til at fare i harnisk: „Det er ren spekulation. Jeg vil bestemt ikke tage nogen chancer hvad angår mine egne børn, og jeg vil heller ikke anbefale at andre gør det.“

Mange vil sikkert komme med indvendinger mod en holdning som denne, men man kan ikke sidde dr. Whites påmindelser helt overhørig. I sidste instans er det dog forældrene — og ikke forskerne — der må afgøre hvad der er bedst for dem selv og deres børn. Og ofte er der økonomiske forhold at tage hensyn til. Så nogle vil måske stadig, efter at de omhyggeligt har taget alt i betragtning, beslutte sig til at gøre brug af en eller anden form for spædbørnspasning. — Se side 10.

Men nogle er måske i stand til at tage deres situation op til fornyet overvejelse. Når det kommer til stykket er børn kun spæde én gang. Muligheden for at oplære sit barn „fra den spæde barndom“ kan hurtigt forpasses. (2 Timoteus 3:15) Hvis det ikke viser sig praktisk muligt at udskyde et verdsligt arbejde nogle få år — eller simpelt hen klare sig for en mindre indkomst — har nogle i stedet besluttet sig for at tage deltidsarbejde. På den måde kan forældrene stadig passe barnet det meste af tiden.

Valg af dagpleje

Kan man trygt anbringe sine børn i dagpleje? Forskernes meninger er delte, men de fleste er dog enige om at et barn med alderen får lettere ved at være borte fra forældrene. Men igen er det forældrene der må afgøre hvorvidt deres barn kan klare at være i dagpleje. Hvis de når til det resultat at det kan, er det ikke ensbetydende med at de bare kan anbringe barnet i den første den bedste daginstitution de finder. Doby Flowers, der er vicedirektør for New Yorks Børneudviklingskontor, giver dette råd: „Vær meget omhyggelig med at vælge dagplejeplads. Hvilket ry har institutionen? Passer udstyret og legetøjet til børnenes alder? Er institutionen velholdt og ren? Hvilken baggrund har personalet?“

Ja, det er personalet — ikke flot udstyr eller legetøj — der har størst betydning når det drejer sig om barnepleje. Besøg derfor forskellige institutioner og hjem for med egne øjne at iagttage hvordan personalet kommer ud af det med børnene — især med dit barn. Man kan stille spørgsmål som: Hvor stabilt er personalet? Hvilken slags mad bliver der serveret? Hvor mange børn skal hver pædagog tage sig af? (Jo færre, jo bedre.) Lader børnene til at være glade og føler de sig godt tilpas? Opfylder institutionen eller hjemmet de lokale sikkerheds- og bevillingskrav? Hvordan forløber dagen?

Bevidstheden om at man har den bedst mulige dagplejeplads som man har råd til, kan gøre meget for at lindre en unødig skyldfølelse.

Få det bedste ud af dagplejen

Når man har fundet et passende dagplejehjem eller den rette institution bør man ikke blot aflevere barnet der. Forklar barnet hvorfor det er nødt til at være der. Forvis det om at det ikke er blevet forladt. Man bør nærmest sluse barnet ind i dagplejen, måske ved at tage det med derhen på nogle længere og længere besøg, før man efterlader det der hele dagen. Og når man kommer med barnet om morgenen bør man ikke have for travlt, siger daginstitutionslederen Bernice Spence. „Jag ikke med dit barn, men tag dig tid til at berolige det hvis det er ked af det.“

William og Wendy Dreskin, der tidligere har ledet en daginstitution, kommer med disse advarende ord: „Børn kan begynde at føle at de ikke har noget valg, og så affinder de sig blot med deres skæbne. De holder måske op med at give udtryk for deres følelser over for pædagogerne og deres forældre, men følelserne er ikke forsvundet.“ Man må derfor være på vagt over for de signaler barnet udsender. Tag dig tid til at snakke med barnet om hvad det har oplevet. Lyt efter hvis det beklager sig. (Ordsprogene 21:13) Vær opmærksom på tegn der kan vise om der er noget galt, såsom mareridt eller sengevædning. „Børn reagerer forskelligt,“ forklarer dagplejekonsulent Delores Alexander. „Og ikke alle børn kan klare at være sammen med mange andre børn i en institution.“

Kristne forældre må tage et særligt hensyn til deres børn. Jehovas vidner er for eksempel ikke med til de forskellige aktiviteter der tilrettelægges i forbindelse med visse religiøse helligdage. Skønt de gør sig umage for at indgive deres børn dette bibelske standpunkt, er børn der endnu ikke har nået skolealderen måske ikke helt i stand til at forstå de principper der er involveret. De bliver måske kede af det hvis de ikke kan være med til det samme som andre børn. Kristne forældre må derfor tale deres børns sag, og give dagplejepersonalet nøjagtig besked om hvilke ting barnet ikke skal deltage i og eventuelt komme med visse alternative forslag.a

De er også på vagt over for om deres børn tilegner sig andre børns dårlige egenskaber. Bogen Vi lytter til den store Lærer (udgivet af Vagttårnsselskabet) har hjulpet mange forældre til at indgive deres små børn værdsættelse af de guddommelige principper.

Lad ikke dagplejen ødelægge kærligheden mellem dig og dit barn. Bibelen beretter om en kvinde ved navn Hanna som bevarede et kærligt forhold til sin søn Samuel, skønt hun i længere perioder ikke havde kontakt med ham. (1 Samuel 2:18, 19) Du kan opnå det samme hvis du gør klog brug af den dyrebare tid du har sammen med dit barn ved dagens slutning og i weekenderne. Når du skænker dit barn den rette opmærksomhed vil jeres indbyrdes forhold have de bedste muligheder for at blomstre!

Man må imidlertid ikke glemme at selv når dagplejen er bedst er den kun en erstatning for den omsorg en kærlig mor og far kan give. Det må indrømmes at det langtfra er det ideelle. Indtil gennemførelsen af Guds lovede nye ordning, hvor der vil herske de bedst tænkelige forhold, kan mange forældre være tvunget til at gøre brug af daginstitutioner. (2 Peter 3:13; Esajas 65:17-23) Hvis det også gælder i dit tilfælde, vælg da barneplejen med omhu. Vær yderst opmærksom på hvordan det berører dit barn — fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Når alt kommer til alt er børn en arv fra Gud. — Salme 127:3.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Fordele og ulemper ved dagpleje

De fleste forældre gør brug af mange forskellige muligheder når deres børn skal passes. Blandt andet:

BEDSTEFORÆLDRE: Nogle mener at bedsteforældre, næst efter barnets forældre, er de bedste til at passe barnet. Men efterhånden som det lille barn bliver større kan bedsteforældrene nemt blive trætte af det øgede ansvar. Forskellige holdninger til børneopdragelse (’Mormor ved bedst!’) fører ofte til hede diskussioner. Fredelle Maynard skriver i sin bog The Child Care Crisis: „Netop fordi [farmor eller mormor] hører til familien, tager hun ikke imod ordrer og må derfor behandles med fløjlshandsker. Hvis den man har ansat til at passe barnet slår det eller giver det slik i stedet for ostemad, kan man protestere og om nødvendigt bringe ordningen til ophør. Men når det er farmor eller mormor der overtræder de normer og værdier man har opstillet, volder det vanskeligheder.“

En åben kommunikation mellem forældre og bedsteforældre kan imidlertid ofte modvirke unødvendige gnidninger. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:22) Farmor eller mormor er måske den der passer barnet, men hun må huske at Bibelen tildeler barnets forældre ansvaret for opdragelsen. (Efeserne 6:4) Hvis en sådan ordning skal virke tilfredsstillende, må forældre og bedsteforældre være enige om de regler og normer der er opstillet.

SØSKENDE: Når søskende er rimeligt ansvarsbevidste og modne kan dette også være en udmærket ordning. Men ofte bryder unge sig ikke om at få at vide at de skal se efter deres små søskende. Og en uinteresseret barnepige er ofte upålidelig, ligeglad og forsømmelig. Husk at Bibelen siger: „Dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte.“ — Ordsprogene 22:15.

Hvis man sætter unge til at passe deres mindreårige søskende må man derfor følge omhyggeligt med i hvordan det går. Forvis dig om at din unge søn eller datter har udtrykkelige forskrifter om mad og pleje og om hvad de skal gøre hvis der opstår nødsituationer. Vær sikker på at vedkommende er villig til at give barnet den nødvendige opmærksomhed.

SKIFTEHOLDSARBEJDE: Mange ægtepar forsøger at klare børnepasningen ved at arbejde på skift. En far siger: „Jeg tager på arbejde i løbet af eftermiddagen når min kone kommer hjem. På den måde er den ene af os altid hos vore børn. . . . Vi føler at denne ordning har sat os i stand til at lære vore børn særdeles godt at kende og at vi på den måde kan øve den største indflydelse på deres liv.“

Det er dog ikke en helt problemfri løsning. Ægtefæller kan blive ’skibe der sejler forbi hinanden om natten’ og som kun har et minimum af tid til hinanden. En far eller mor der lige kommer hjem fra natarbejde er heller ikke altid den mest oplagte børnepasser; han eller hun vil sikkert heller ikke få særlig megen hvile i løbet af dagen. Men nogle ægtepar føler at anstrengelserne ved selv at tage sig af deres børn, er prisen værd.

BARNEPIGER: En kvalificeret barnepige der ansættes på fuldtid er ofte en fortrinlig løsning, men samtidig en kostbar løsning. Nogle familier løser det finansielle problem ved at slå sig sammen med en eller to andre familier om at ansætte en til at tage sig af deres børn. Problemet består i at finde den rette. Bibelen advarer: „Som en bueskytte der gennemborer alt, sådan er den . . . der lejer nogle der kommer forbi.“ — Ordsprogene 26:10.

Det betyder at man bør være omhyggelig når man vælger den man vil betro sit barn til. Hvad ved man egentlig om vedkommende? Har hun erfaring i at omgås børn eller er hun oplært i børnepasning? Hvordan kommer hun og dit barn ud af det med hinanden? Har hun dårlige vaner — ser hun for eksempel meget fjernsyn, ryger hun eller tager hun stoffer? Er hun villig til at indordne sig under dine principper og husregler?

Når det endelig lykkes en familie at finde en ansvarsbevidst og omsorgsfuld barnepige, finder de til deres skuffelse ofte ud af at barnepiger er svære at holde på. Dette kan betyde at barnet udsættes for hjertesorger når barnepiger kommer — og går.

[Ramme på side 11]

Børn der passer sig selv

Stadig flere børn må klare sig selv. De kaldes „nøglebørn“ fordi de får nøglen til hjemmet i en snor om halsen, så de kan låse sig selv ind fordi der ingen er hjemme. Nogle anslår at der alene i De Forenede Stater er millioner af nøglebørn.

Eksperter i barnepleje er uenige om hvor gamle børn bør være før det er ansvarligt at efterlade dem uden opsyn i længere tid ad gangen. Forældre må derfor omhyggeligt overveje hvad der er bedst for deres barn, idet de tager barnets alder, temperament, evner og særlige omstændigheder i hjemmet i betragtning. Landets lov er også en vigtig faktor, da det i nogle lande er ulovligt at lade et barn være uden opsyn. — Romerne 13:1.

Når det er nødvendigt med en ’nøgleordning’, er der forskellige praktiske råd der kan beskytte barnet:

1. Forvis dig om at barnet ved hvordan det kommer i kontakt med dig, og bed det ringe til dig så snart det kommer hjem fra skole.

2. Lad vigtige telefonnumre (på læge, politi og brandvæsen) ligge i nærheden af telefonen.

3. Giv dit barn påbud om ikke at åbne døren for fremmede.

4. Giv dit barn retningslinjer i forbindelse med brugen af eventuelle farlige husholdningsredskaber. Lad ikke tændstikker ligge og flyde.

5. Sørg for at barnet er travlt optaget af lektier og huslige pligter.

[Illustrationer på side 9]

En dagplejemedhjælper vil sjældent vise den samme interesse for et barn som forældrene