Unge spørger:

Hvor godt skal vi kende hinanden før vi gifter os?

DET viser sig gerne i løbet af det første par år efter brylluppet om ægteskabet bliver lykkeligt eller ikke. I 1979 blev 52.000 amerikanske ægtepar skilt før de havde været gift et år. Og langt flere af dem der havde været gift i længere tid blev skilt.

Hvordan kan det gå til at to mennesker der ønsker at leve sammen hele livet, efter blot et par måneder eller to-tre år mener at deres ægteskab er en fejltagelse?

„Ægteskabelig fiasko skyldes som regel at tiden inden brylluppet har været en fiasko,“ udtaler en anerkendt familieforsker ved navn Paul H. Landis. „Dette kan ikke gentages for ofte.“ I kulturer hvor man selv vælger sin ægtefælle, må man først lære hinanden at kende før man beslutter at gifte sig. Hvorfor har denne periode så stor betydning?

En tid til at tænke sig om

Et lykkeligt ægteskab kommer ikke af sig selv. Forfatteren Nancy Van Pelt, der har rådgivet mange ulykkelige ægtepar, spørger i sin bog The Compleat Courtship: „Hvorfor mislykkes så mange ægteskaber? Der er mange årsager, men den vigtigste er manglende forberedelse. . . . Folks uvidenhed om opgavens størrelse kan gøre mig harm.“

Mand og hustru binder sig ved et helligt løfte ind for Gud til at forblive hinanden tro resten af livet. Bibelen viser hvor alvorligt det er at aflægge et løfte. Den siger: „Det er en snare for mennesket når det overilet siger: ’Helligt!’ og først efter løfterne skal til at tænke sig om.“ (Ordsprogene 20:25) Impulsivt lover man måske højtideligt noget for senere at opdage at det indebærer mere end man havde regnet med. Men det er før man aflægger løftet, og ikke bagefter, at man skal „tænke sig om“.

Et par der overvejer at gifte sig har lejlighed til at tænke sig om mens de kommer sammen. Hvis de udnytter denne periode rigtigt vil de finde ud af om de passer sammen og desuden blive forberedt på de udfordringer ægteskabet rummer.

Det er vigtigt at man gransker sit eget hjerte for at gøre sig klart hvilke følelsesmæssige behov man har. Da Steve og Barbara begyndte at komme sammen, ransagede Barbara sig selv og kom til følgende resultat: „Jeg havde brug for en mand der ville være meget tålmodig med mig.“ Hun tilføjer: „Og en sådan mand var Steve — tålmodig og overbærende, og desuden meget hensynsfuld. Han lyttede altid til mig uanset hvad jeg sagde. Derfor fattede jeg større og større interesse for ham.“ Fordi Steve og Barbara passede så godt sammen, fik de også et lykkeligt ægteskab.

Når man ransager sig selv kan man spørge: Hvordan er jeg som menneske? Hvilke følelsesmæssige behov har jeg? Hvilke svage og hvilke stærke sider har henholdsvis min kæreste og jeg? En ung mand sagde for eksempel om sin veninde: „Hun har netop den ligevægt jeg mangler. Jeg er rastløs og flyvsk. Hun virker beroligende og stabiliserende på mig.“

En undersøgelse blandt tusind forlovede par, hvoraf mange blev udspurgt igen efter flere års ægteskab, viste at det at man får sine følelsesmæssige behov dækket „synes at være vigtigst i vore dages ægteskaber“. (Courtship, Engagement and Marriage af Burgess, Wallin og Shultz) Det er naturligvis vigtigt at man elsker hinanden, men for at få et varigt ægteskab må man altså også have de samme mål og kunne dække hinandens følelsesmæssige behov.

Giv jer tid!

Ordene i Ordsprogene 21:5 gælder også det at gifte sig: „Enhver der har hastværk styrer mod armod.“ Hvis man gifter sig forhastet kan man pådrage sig mange følelsesmæssige, åndelige og fysiske mén.

Evelyn indrømmer for eksempel: „Det er frygteligt at måtte erkende det, men jeg giftede mig overilet med en mand som jeg ikke kendte særlig godt. Jeg havde for travlt med at blive gift og tænkte at det nok skulle gå. Efter tre måneder forlod jeg ham.“

En undersøgelse blandt 51 kvinder med mange års ægteskab bag sig viste at de der havde kendt deres ægtefælle længe før brylluppet oplevede størst ægteskabelig tilfredshed. På spørgsmålene: „Hvor ofte fortryder du at du er blevet gift?“ og: „Hvor ofte går du og din ægtefælle hinanden på nerverne?“ viste svarene at de der var blevet hurtigt gift var „langt mindre lykkelige i deres ægteskab“, oplyser forskerholdet i tidsskriftet Family Relations (1985). Hvorfor er det sådan?

„Når man kun kommer sammen i kort tid er der mindre sandsynlighed for at man får tid til at opleve alvorlige uoverensstemmelser, og når de så uundgåeligt opstår senere, forårsager de større problemer i ægteskabet,“ forklarer forskerne. „Par der allerede har gjort sig sådanne erfaringer inden brylluppet ser dem derimod som en del af livet, og bliver derfor ikke foruroliget.“ Når man er forelsket prøver man sædvanligvis at vise sig fra sin bedste side for at vinde den andens kærlighed. Men som tiden går vil dårlige vaner og tilbøjeligheder komme for dagen. For et par der giver sig god tid vil forandringen til den gifte tilværelse derfor være mindre og indeholde færre ubehagelige overraskelser.

Man skal altså nå at lære hinanden godt at kende før man gifter sig. Det vigtigste er ikke nødvendigvis hvor længe man kommer sammen, men derimod hvordan man udnytter tiden.

Men hvad hvis det trækker ud med at blive gift?

En tid til moden overvejelse

Nogle vil gerne bevare forholdet uforpligtende, og undgår derfor at tale om ægteskab. De tænker: „Hvorfor ikke lade tingene blive som de er?“ Dette ville svare til at man gik ind på en restaurant og satte sig ved et bord. Hver gang tjeneren kom og bad om ens bestilling, svarede man: „Nej tak, jeg ønsker ikke at bestille endnu.“ Hvorfor skulle man overhovedet gå ind på en restaurant hvis man ikke ønsker at spise? Og hvorfor begynde at komme sammen med en hvis man ikke ønsker at blive gift?

Moden overvejelse vil få et forelsket par til at planlægge deres fremtid. Det er ikke rigtigt eller kærligt at vække en andens forhåbninger hvis man ikke ønsker at gifte sig med vedkommende. „Langvarig forventning gør hjertet sygt,“ fortæller Ordsprogene 13:12. Fortroligheden og hengivenheden skal naturligvis have tid til at vokse. Men man bør ’lade sin kærlighed være uden hykleri’, så man undgår at såre modparten, der måske regner med at forholdet fører til ægteskab. — Romerne 12:9.

Et par som overvejer ægteskab bør tage sig tid til at tale ærligt med hinanden om hvilke mål de har og hvad de lægger vægt på. De bør også lære hinandens familier at kende og drøfte hvilket forhold de ønsker at have til dem.

Når et par formelt har lovet at ægte hinanden er de forlovede. Førnævnte undersøgelse blandt tusind forlovede par viste at en god forlovelsestid ofte fører til et lykkeligt ægteskab. Men det betyder ikke at alt nødvendigvis skal gå gnidningsløst i forlovelsestiden. For jo mere de forelskede er sammen, desto mere familiære bliver de over for hinanden. Det forestående bryllup kan gøre dem stressede, og give anledning til uoverensstemmelser og endog skænderier. Men ved at løse disse problemer viser de forlovede deres tilpasningsevne.

Uanset hvor længe kristne par er forlovede, bør de afholde sig fra at blive for intime i deres kærtegn. (1 Thessaloniker 4:3-8) Så vil de kunne bevare en god samvittighed over for Gud, og undgå at den seksuelle tiltrækning gør dem blinde for eventuelle modsætningsforhold.

Hvis du påtænker at indgå ægteskab kan det være klogt at søge råd hos en kristen ældste eller hos par der har været lykkeligt gift i mange år. Dette kan forskåne dig for mange skuffelser efter brylluppet. — Ordsprogene 15:22.

Hvis tiden hvor man kom sammen har været lykkelig, vil man tænke tilbage på den med glæde og den vil lægge en god grundvold for et lykkeligt ægteskab. I en kommende artikel vil det blive behandlet hvordan man bedst lærer hinanden at kende i den tid man kommer sammen.

[Tekstcitat på side 22]

Undersøgelser har vist at en længere bekendtskabsperiode inden brylluppet giver bedre tilpasning i ægteskabet

[Illustration på side 23]

Hvis man planlægger ægteskab, kan det være klogt at søge råd hos nogle der har været lykkeligt gift i mange år