Side 2

Hvorfor fødes så mange børn for tidligt? Kan man på nogen måde forebygge at det sker? Hvor små børn er det muligt for lægerne at redde, og hvilket dilemma opstår i den forbindelse? Hvilke særlige behov har børn der er født for tidligt? Hvad kan familie og venner gøre for at hjælpe? I dette nummer af „Vågn op!“ vil vi behandle disse og beslægtede spørgsmål.

Født for tidligt

MILLIONER af ægtepar verden over venter et barn. De fleste af dem kender den omtrentlige dato for fødselen — men nogle overraskes fordi barnet melder sin ankomst tidligere end forventet, og er meget lille.

Dette skete for eksempel for et ægtepar i nærheden af Middletown i den amerikanske stat New York. Den 22. marts 1980 fik de en lille pige — over 3 måneder for tidligt. Hun blev født i 27. svangerskabsuge, i stedet for efter de normale 40 uger. (Man beregner svangerskabsugerne fra den første dag af moderens sidste normale menstruationsperiode).

Den lille pige fik navnet Kelly. Hun vejede kun 790 gram og målte 35 centimeter, hvilket omtrent svarer til bredden af en dobbeltside i dette blad.

Børn der fødes for tidligt og vejer for lidt

Et barn siges at være født for tidligt hvis det kommer til verden mere end 3 uger før den beregnede fødselsdato, det vil sige før den 37. svangerskabsuge. Førhen mente man at et barn var født for tidligt hvis det vejede under 2500 gram, men denne definition blev mange steder ændret fordi nogle fuldbårne børn også vejer mindre end 2500 gram. Epidemien af graviditeter blandt teenagere og endnu yngre piger, har resulteret i at der fødes flere og flere undervægtige børn.

Her i Danmark fødes 6 procent — cirka 4000 børn om året — for tidligt. Disse børn tvinges fra den trygge, lune livmoder ud i en verden som de endnu ikke er rustet til at klare sig i. De er som polarforskere der har mistet deres telt og sovepose.

Disse spædbørn har ganske vist alle de nødvendige organer, men de er ikke helt færdigudviklede. Allerede i svangerskabets 15. uge er barnets hjerte, hjerne, nyrer og fordøjelsessystem dannet. Ja, fosterets endnu ufærdige hjerte begynder at banke allerede i 3. uge!

Naturligvis kan fosteret ikke overleve uden for livmoderen i graviditetens første uger, men takket være de mange lægevidenskabelige fremskridt kan det i dag lade sig gøre at redde børn der fødes så tidligt som i 22. uge. Dette har imidlertid skabt et dilemma — et meget bekosteligt dilemma.

Den nyeste teknik

I begyndelsen af 1960’erne døde over halvdelen af de for tidligt fødte børn som vejede mellem 900 og 1400 gram. I 1963 kunne selv USA’s dygtigste læger ikke redde præsident John F. Kennedys søn Patrick, der vejede 1400 gram ved fødselen.

Indtil for nylig gjorde man ikke alverden for at redde de børn der blev født for tidligt. Hvis de var for uudviklede eller for syge, fik de lov til at dø naturligt. De blev selvfølgelig passet og fik mad, men man satte ikke nogen omfattende behandling i gang for at hjælpe dem. På et tidspunkt besluttede nogle nidkære læger imidlertid at gøre en indsats for at redde disse nyfødte.

I 1975 dannede De Amerikanske Børnelægers Akademi et nyt medicinsk speciale ved navn neonatologi — læren om nyfødte børns behandling, udvikling og sygdomme. Der oprettedes moderne intensivafdelinger for spædbørn hvor man forsøgte at efterligne nogle af livmoderens funktioner. Nu lykkes det at redde cirka 90 procent af de spædbørn der kommer til verden med en fødselsvægt på mellem 900 og 1400 gram!

Behandlingen er imidlertid ubehagelig og virker skræmmende på tilskueren. En nyfødt ligger måske i kuvøse med en halv snes slanger og ledninger forbundet med den lille krop, og huden kan være oversået med blålilla pletter efter nålestik. Bladet Discover har beskrevet en moderne intensivafdeling for spædbørn sådan:

„De fleste af børnene ligger nøgne på polstrede, elektrisk opvarmede borde, og de er forbundet med en lang række kolber og maskiner. Der er som regel en sygeplejerske til hver af dem. . . . De trækker vejret med stort besvær; deres ribben og brystknogler er så bløde at de bøjer indad for hvert åndedrag. Ifølge overvågningsudstyret banker hjertet hos de fleste af dem 150 gange i minuttet, og i løbet af samme tidsrum trækker de vejret mellem 30 og 90 gange.“

Et dilemma

En undersøgelse har vist at der på USA’s hundreder af særlige spædbørnsafdelinger årligt indlægges cirka 17.000 for tidligt fødte børn som vejer mindre end 900 gram. Efter sigende har selv disse børn nu omkring 70 procents chance for at overleve! Men hvad er prisen?

Det anslås at mellem 5 og 20 procent af de for tidligt fødte får alvorlige mentale eller fysiske handicap — langt flere end blandt fuldbårne børn. Og jo mindre barnet er, jo større er risikoen naturligvis. Der er først og fremmest risiko for mental retardering, syns- og høreskader og spastisk lammelse. Men det er ikke alt. Forfatteren af en bog om for tidligt fødte børn siger: „Jeg har set mange børn der vejede under 1500 gram ved fødselen, og som i dag er ordblinde, har adfærdsvanskeligheder, synsbesvær eller andre problemer som lægerne kalder ’mindre’.“

Selv de for tidligt fødte børn som for lægerne at se er normale, har visse vanskeligheder. Dr. Forest C. Bennett, der leder et opfølgningsprogram for spædbørn i højrisikogrupper ved University of Washington i Seattle, siger: „Vore undersøgelser af de for tidligt fødte børn viste at de alle var helt normale. Men forældrene blev ved med at fortælle os at børnene var anderledes end deres brødre og søstre. De smilede ikke så ofte, de kommunikerede ikke så meget med deres mor, de var ikke så opmærksomme på lys og lyde, og de var mere irritable end andre børn. Og når de voksede op og kom i skole, klarede de sig ikke særlig godt.“

Dertil kommer at det er en stor belastning for en familie at have et for tidligt født barn på et hospital der måske ligger langt fra hjemmet, og at komme på besøg der ofte — blot for at se hvor meget den lille lider. Og når barnet endelig kan komme med hjem, opstår der nye problemer. Sandy E. Garrand, der er leder af en forening ved navn Parent Care, siger:

„Det er helt ufatteligt at hospitaler vil bruge 300.000 dollars på at have et barn i intensiv behandling i to-tre måneder, og når barnet så sendes hjem overlades forældrene fuldstændig til sig selv. De får ikke engang at vide om barnet vil blive handicappet. Den slags skaber en stærk følelse af isolation. Familierne belastes. Ægteskaberne belastes.“

En far til en pige der blev født for tidligt kunne ikke lade være med at sige: „I en periode var vi bange for at hun ville dø. Nu er vi til tider bange for at hun vil overleve. Uden al denne teknologi ville hun være død, og vi havde ikke behøvet at stille os selv disse spørgsmål. Det ville måske have været bedre.“

Dr. Constance Battle, der er lægelig leder af et børnehospital i Washington, D.C., fortæller at hun er „stærkt optaget af de tragiske resultater af velment behandling“. Hvilket råd har hun til spædbørnslægerne? „Tænk jer godt om før I griber ind i et menneskeliv som I aldrig mere vil få berøring med. I har ingen anelse om hvilken skærsild barnet lever i.“

I betragtning af hvor mange for tidligt fødte børn der får fysiske eller mentale handicap, og hvor bekostelig behandlingen er, forstår man godt at et blad har kaldt disse børn „et dilemma til 2 milliarder dollars“.

En anden side af dilemmaet

Hvornår betragtes et foster som et menneske? Nogle kvinder får legal abort i helt op til 24. svangerskabsuge. På det tidspunkt er det muligt at redde nogle af de børn der fødes for tidligt. Bladet Omni skriver i den forbindelse: „Forskellen mellem at foretage abort og at redde liv bliver mere og mere udvisket — så udvisket at man på mange hospitaler fjerner fostre på én afdeling, mens man på en anden afdeling redder for tidligt fødte børn der blot er få uger ældre.“

Bladet påpeger at dilemmaet måske vil blive endnu mere udtalt: „Lungerne er de eneste organer der ikke er funktionsdygtige hos børn der er født mellem 16. og 20. svangerskabsuge. Ved brug af højtrykskamre eller iltbehandling kunne grænsen for levedygtighed altså flyttes endnu en tak nedad,“ så endnu yngre børn kunne reddes. Den 27. juli 1985 fødte en kvinde et barn på 340 gram i 22. svangerskabsuge — og barnet lever stadig.

Hvis hjertet hos et aborteret foster bliver ved med at slå i mere end et par minutter, bliver fosteret på nogle hospitaler flyttet over på en anden afdeling, hvor man passer det til det dør. Dr. Elizabeth Brown fra Boston City Hospital fortæller imidlertid at et sådant aborteret barn overlevede og senere blev bortadopteret. Dr. Brown tilføjer at den biologiske mor var „meget lykkelig for at barnet overlevede“.

Livet er dyrebart. Især for forældre er der ikke noget skønnere end at se deres barn trives og vokse sig stort og sundt. Dette gælder uanset om barnet er fuldbårent eller født for tidligt. Men hvordan gik det Kelly, som vi omtalte i indledningen til artiklen? Hvordan kan man hjælpe forældre til for tidligt fødte børn? Hvad kan en vordende mor gøre for at hindre at fødselen går i gang for tidligt? Hvad er grunden til at mange børn fødes for tidligt, og findes der nogen tilfredsstillende løsning på problemet?

[Ramme på side 5]

Skal man redde dem der fødes alt for tidligt?

„Denne situation er ikke opstået som følge af et krav fra forældrene. Det var lægerne, mig selv indbefattet, der gerne ville gå videre. Læger har deres egne kæpheste, deres egne karrierestiger at klatre op ad. Hvis man spørger forældrene, vil man opdage at de er langt mere bange for at få misdannede, handicappede børn end de er for dødfødsler.“ — Dr. William Silverman, pensioneret professor i pædiatri ved det medicinske og kirurgiske fakultet på Columbia University.

For tidligt fødte børn — en udfordring

KELLY er nu otte år, og som billedet viser er hun en glad og sund pige. Det er bemærkelsesværdigt, i betragtning af at hun blev født 14 uger for tidligt og kun vejede 790 gram! Før midten af 1960’erne skete det kun meget sjældent, om overhovedet nogen sinde, at et så lille barn overlevede.

På hvilke punkter adskiller et for tidligt født barn sig fra et fuldbårent barn? Størrelsen er den mest iøjnefaldende forskel. Dertil kommer at barnets sarte hud virker tynd og skrøbelig; måske er den endda så gennemsigtig at man kan se de bittesmå blodårer. Og afhængigt af hvor meget for tidligt barnet er født, har det måske nogle fine hår i ansigtet eller på kroppen. De forsvinder dog hurtigt.

Barnets hoved kan også synes lidt for stort i forhold til kroppen, men det betyder ikke noget. Når den tid nærmer sig hvor barnet skulle have været født, vil der danne sig et tykkere fedtlag så barnet virker lige så ’symmetrisk’ som et fuldbårent barn.

Et barn der er født for tidligt kan have brug for hjælp på mange områder, men der findes ikke to ens tilfælde. Lægevidenskaben er imidlertid nået meget langt, og en kombination af moderne teknik, dygtigt hospitalspersonale og masser af kærlig omsorg fra forældrene har resulteret i en høj overlevelsesprocent.

Hvad forældrene kan gøre

Forældrene kan gøre meget for deres for tidligt fødte barn. Det er en god idé at navngive barnet hurtigt efter fødselen. Dette knytter forældre og spædbarn nærmere sammen, hvilket hjælper den lille til at gøre fremskridt. Efter at barnets tilstand har stabiliseret sig, er det vigtigt at forældrene har fysisk kontakt med det.

Forældrene kan blidt ae og massere barnet, især hvis det endnu ikke kan tåle at blive taget op. Og hvad kan virke mere beroligende på den lille end at høre mor og far nynne, synge små vuggesange eller hviske søde ord? Hvis barnet er født meget for tidligt, er der dog grund til forsigtighed. „De bliver let overvældede og bryder sammen,“ siger dr. Peter A. Gorski, der gennem to år har studeret for tidligt fødte børns adfærd. „Jeg har set børn der har været så belastede af øjenkontakt at de er blevet helt slappe. Det vi gør i venlighed, er ikke altid det bedste.“

Det vil ganske givet styrke forældrenes forhold til barnet at de kommer på besøg så tit som muligt. Hvis de af forskellige grunde ikke kan besøge barnet, kan de sende et bånd til hospitalet med optagelser af familien der snakker sammen og andre lyde fra hjemmet, så barnet kan høre det. Man kan også lægge et stykke af moderens tøj i kuvøsen. Selv om det er vasket vil det stadig bære lidt af moderens duft. Nogle har sat billeder af mor, far, brødre og søstre cirka 25 centimeter fra barnet.

Læg mærke til Elises eksempel. Hun kom til verden i 1971, cirka 10 uger tidligere end forventet, og hun vejede ikke mere end 1500 gram. Hendes forældre måtte kun besøge hende to gange om ugen. Hendes mor, Betty, siger: „Jeg følte mig ikke lige så nært knyttet til Elise som til mit første barn, eller til de tre jeg har født siden da. Men gennem årene er vi blevet nært knyttet til hinanden, og Elise har vist sig at være et af de sødeste og mest hjælpsomme af mine børn.“

Modermælk er den helt rigtige kost til et for tidligt født barn. Videnskabsmænd fra Toronto i Canada har konstateret at mælk fra mødre til børn der er født for tidligt, har en anden sammensætning end mælk fra mødre til fuldbårne børn, og at denne forskel er til gavn for de for tidligt fødte. The Journal of the American Medical Association skriver at „de for tidligt fødte børn [er] bedre i stand til at udnytte proteinerne og brystmælkens øvrige næringsstoffer til vækst“.

Hvad andre kan gøre

Kender du nogen hvis barn er kommet til verden for tidligt? Ellers vil du måske komme til det en dag. Så er der meget du kan gøre for at hjælpe dem. Der skal købes ind, laves mad, gøres rent og vaskes tøj, og måske er der andre børn der skal passes. Din hjælp og støtte kan betyde meget for forældrene, især hvis de må rejse langt for at besøge deres spædbarn på hospitalet.

Christy, der er mor til et barn som blev født over fem uger for tidligt, fortæller at hendes kristne brødre og søstre hjalp hende på alle de ovennævnte områder. „De opmuntrede og styrkede os konstant gennem de første svære uger,“ siger hun.

Man kan også opmuntre ved at sende breve og gaver. Gaverne kan omfatte alt det man normalt ville købe til et fuldbårent barn, men man bør selvfølgelig tage barnets størrelse i betragtning og købe tøj og bleer der er mindre end til normale nyfødte.

Værdien af følelsesmæssig støtte kan ikke overvurderes. Vær positiv og optimistisk. Kellys mor, Mary, siger: „Jeg trængte til at folk opmuntrede mig og sagde noget opbyggende. Jeg hadede når nogen sagde: ’Knyt dig nu ikke for nært til barnet.’ Jeg levede i håbet.“ En af de bibelske tanker der holdt Mary oppe var ordene i Esajas 41:13: „For jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“

Det opmuntrede også Mary at de kristne ældste fra hendes menighed kom på besøg. Begge mødre, Christy og Mary, fortæller at de fik megen støtte fra deres mænd, og at krisen har styrket deres ægteskab.

Forebyg en for tidlig fødsel

Det er klogt at gøre en indsats for at forebygge en for tidlig fødsel. En undersøgelse foretaget i De Forenede Stater viser at for hver time en graviditet forlænges mellem 24. og 28. svangerskabsuge spares der 150 dollars i hospitalsudgifter. Det er en god idé at gravide kvinder på forhånd sætter sig ind i emnet og planlægger hvad de vil gøre hvis fødselen går i gang for tidligt. Men det allervigtigste er at de gør hvad de kan for at forebygge at dette sker.

For det første bør gravide kvinder ikke ryge. Ifølge en rapport i Medical World News beskadiges fosterets arterier hvis moderen ryger under graviditeten. En professor ved Cornell University bemærker: „At fosterets blodkar skades, stemmer så vidt jeg kan se med det vi ved om at børn af kvinder der ryger fødes tidligere og har lavere fødselsvægt end normalt.“

For det andet bør gravide kvinder undgå anstrengende fysiske aktiviteter, for eksempel at løfte tunge ting. For det tredje bør de undgå situationer der kan være fysisk eller følelsesmæssigt belastende. Bibelen fortæller at en fysisk skade eller en dårlig nyhed kan fremskynde en fødsel. — 2 Mosebog 21:22; 1 Samuel 4:19.

Hvis der er risiko for at fødselen går i gang for tidligt, kan man tale med en der har erfaring med graviditeter, for eksempel en fødselslæge. Højrisikogruppen omfatter kvinder der før har født for tidligt, dem der venter mere end ét barn, dem der er over 40 eller under 20 år, og dem der har et umådeholdent forbrug af alkohol. Andre faktorer der kan bringe en kvinde i højrisikogruppen er for højt blodtryk, sukkersyge og abnormiteter ved moderkagen. Disse kvinder bør overvåges særlig nøje under graviditeten. Men alle gravide kvinder må sørge for at få en god, nærende kost af hensyn til barnets og deres eget helbred.

Uanset hvad en vordende mor gør, kan ingen dog garantere hende en normal fødsel. Flere og flere børn fødes for tidligt. Er der håb om at problemet kan løses i fremtiden? Kan denne fejl i forplantningssystemet mon rettes?

Danny blev født for tidligt

KLOKKEN var tre natten til søndag. Jeg ved ikke hvad der satte fødselen i gang, men jeg har en anelse om at vi måske havde haft lidt for mange gæster i tiden forinden. I hvert fald meldte min lille søn sin ankomst nu — en måned for tidligt.

Fødselen var lang og anstrengende. Hele søndag og hele natten til mandag havde jeg veer uden at barnet kom. Mange gange kunne jordemoderen se barnets hoved under en ve, hvorpå det forsvandt fuldstændig under den næste ve. Klokken 4 mandag morgen, 25 timer efter at fødselen var gået i gang, kunne jordemoderen høre på barnets hjerteslag at det ikke havde det godt. Hun gav mig ilt og sørgede for at jeg straks kom på hospitalet. Tre timer senere blev Danny født.

Min mand, Bill, og jeg kunne se at han havde svært ved at trække vejret. Hans lunger fungerede åbenbart ikke som de skulle. Vi fik lov til at holde ham et øjeblik, og vi lagde begge mærke til at det var lettere for ham at trække vejret mens vi holdt ham i vore arme og talte til ham. Men efter den lange, anstrengende fødsel orkede jeg ikke at gøre indvendinger da hospitalspersonalet sagde at han skulle i kuvøse.

Klokken 9.30 kom der en børnelæge for at tale med mig. Han fortalte at han havde undersøgt drengen og fundet at han tilsyneladende havde det fint; han ville blive bragt ind til mig så jeg kunne amme ham. Men Danny kom ikke. Klokken blev ti, elleve og tolv — stadig ingen Danny. Lige over middag kom der endelig en sygeplejerske fra børneafdelingen. Hun sagde: „Deres barn har forceret respiration med indtrækninger af sternum, så vi har lagt ham i kuvøse.“ Og så gik hun — uden yderligere forklaring.

Jeg var i forvejen lidt ude af mig selv, og dén besked gjorde det bestemt ikke bedre. Jeg havde ingen anelse om hvad sygeplejersken havde ment, så jeg ringede til jordemoderen og spurgte hende om det var alvorligt. „Ja,“ sagde hun, „det er meget alvorligt. Det er dét de altid er bange for skal ske med børn der er født for tidligt.“

„Hvad mener du?“ spurgte jeg. „Kan det ende med at han dør?“

„Ja,“ svarede hun. „Det er der en risiko for.“ Hun sagde at jeg skulle insistere på at få ham at se.

Sygeplejerskerne ville ikke give mig lov til at se ham før lægerne havde undersøgt ham. Så begyndte jeg at græde hysterisk, hvad der skabte ikke så lidt røre. „Han er min dreng, og nu dør han, og jeg kan ikke engang få lov til at holde ham i mine arme!“ Det fik dem til at ændre mening, og jeg blev fulgt hen til Danny. Jeg kunne ikke tage ham op, men der var en lille åbning i siden af kuvøsen hvor jeg kunne stikke hånden ind og røre ved ham.

Danny så ud til at have det rigtig skidt. Hans mavemuskler var hele tiden spændte fordi han forsøgte at trække vejret på en forkert måde, og hans næsebor var vidt udspilede fordi han ikke fik ilt nok. (Det var netop dét sygeplejersken havde forsøgt at fortælle mig.) Hans hænder og fødder var mørke af iltmangel.

Jeg stak hånden ind og begyndte blidt at massere ham over hele kroppen og fortælle ham hvor højt jeg elskede ham. Jeg fortalte ham om hans far og hans storebror, Timmy, og om hele familien og hvor meget vi alle sammen holdt af ham og længtes efter at han skulle komme hjem til os. Han lyttede meget opmærksomt til min stemme, og massagen virkede beroligende på ham. Ingen behøver overbevise mig om at kærlighed kan udrette mirakler. Jeg så det med egne øjne den dag. Der gik ikke en halv time før hans åndedræt var fuldstændig normalt, og hans hænder og fødder fint lyserøde.

Den vagthavende sygeplejerske udbrød: „Det var dog utroligt! Se! Han trækker vejret perfekt, og se hans hænder og fødder!“ Hun tog ham op og gav ham til mig uden at vente på lægens tilladelse.

Krisen var overstået, Danny var ikke mere i fare. Det er nu over syv år siden. Den dag i dag elsker han at høre denne beretning, og han kan også godt lide når jeg fortæller den til andre. — Fortalt af Mary Jane Triggs.

Når alle spædbørn vil være raske

DET ville være en forbrydelse at jage en polarforsker ud af sit telt og sin varme sovepose, ud i den kolde arktiske nat. Det er også en forbrydelse når et spædbarn tvinges ud af den varme, trygge livmoder før det er rustet til at møde verden udenfor. Men hvem eller hvad bærer skylden for denne forbrydelse?

Det siger sig selv at forældrene ikke med vilje ville give deres barn en så vanskelig start på livet. Men moderen kan jo ikke standse fødselen når den først er gået i gang, uanset om det sker når barnet er fuldbårent eller før. Selv eksperterne forstår ikke fuldt ud hvad det er der sætter en fødsel i gang. Hvad man imidlertid ved er at noget somme tider går galt, så et barn konfronteres med en verden det endnu ikke er rustet til at leve i.

Bibelen forklarer hvorfor dette sker. Den inspirerede salmist skrev: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) En oprørsk åndeskabning lokkede de første mennesker til at vende sig imod Gud, hvorved de blev syndere. De var ulydige mod Skaberen. Derfor er alle deres efterkommere undfanget med synd eller ufuldkommenhed. (Romerne 5:12) Konsekvenserne er sygdom og død, foruden at legemsfunktionerne er behæftede med fejl. For eksempel sker det nu og da at forplantningssystemet støder sin dyrebare frugt ud af livmoderen for tidligt.

Når utidige børnefødsler vil ophøre

Hvis menneskene fortsat var fuldkomne ville ingen børn blive født for tidligt, og man ville undgå de problemer som dette medfører. Men der vil snart komme en tid hvor ingen børn vil blive født før tiden. Den inspirerede profet Esajas skrev om denne tid, og gav os dette løfte fra vor kærlige Skaber: „Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord. Det gamle skal ikke huskes mere, og ingen skal tænke på det.“ — Esajas 65:17, Jesaja.

Esajas’ profeti i Bibelen fortæller videre om de vidunderlige forhold der vil herske i Guds nye verden: „Der høres ikke mere lyd af gråd eller skrig. Der er ikke længere børn, der dør som spæde . . . De slider ikke forgæves og føder ikke børn til den bratte død; for de er [Jehovas] velsignede børn og deres efterkommere lever hos dem.“ — Esajas 65:19-24, Jesaja.

Hvor vil det være dejligt når alle vore sorger og problemer blot vil være et fjernt minde, og når der aldrig mere vil blive brug for kompliceret teknisk udstyr og intensivafdelinger for at holde liv i små børn der er født for tidligt. Når menneskenes ufuldkommenhed er fjernet — takket være vor store Guds genløsningsforanstaltning — vil der aldrig mere blive født et spædbarn som ikke er fuldt ud rustet til at leve et indholdsrigt og lykkeligt liv. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Ramme på side 11]

Hvor kan man finde trøst?

◆ Hvis dit barn dør, så forsøg at tage imod den hjælp og opmuntring dine venner og slægtninge kan give dig. De der selv har mistet et barn kan måske i særlig grad trøste dig.

◆ Bliv ikke slået ud hvis håbet om en opstandelse ikke kan trøste dig lige med det samme. Efterhånden som tiden læger dine sår, vil du uden tvivl begynde at glæde dig ved håbet om at få dit barn at se igen. — Esajas 25:8; 65:23; Johannes 5:28, 29; 1 Korinther 15:25, 26.

◆ Forsøg at stole på Jehova, „al trøsts Gud“. (2 Korinther 1:3) Han har truffet foranstaltning til at „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen“. — Hebræerne 2:14.

◆ Hvis du kender nogen der har mistet deres barn, bør du ikke forsøge at trøste dem ved at sige at de kan få et andet barn. Lige i øjeblikket kan intet erstatte det barn de har mistet. I en sådan situation er det bedst at ’græde med dem der græder’. (Romerne 12:15) Det kan trøste forældrene at du giver udtryk for at du forstår hvilket tab de har lidt, og ved at dele deres sorg kan du gøre tabet lettere.

◆ Der er intet forkert i at sørge, og det er gavnligt at give udtryk for sin sorg. Giv dig selv tid til at bearbejde sorgen og savnet. (Se serien „Når man mister en man holder af“ i „Vågn op!“ for 8. august 1985 og „Når man sørger over tabet af et barn“ i nummeret for 8. august 1987.)