Side 2

„Den stille nød“

Sådan har James P. Grant, der er direktør for De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF), beskrevet de millioner af ubemærkede dødsfald som rammer børn i den tredje verden. Han hentyder ikke til de dødsfald der skyldes den meget omtalte hungersnød i Afrika, men til ofrene for de mere upåagtede ulykker: børn der dør, ikke som følge af sult, men på grund af underernæring; børn der dør, ikke som følge af tørst, men på grund af udtørring; børn der dør, ikke som følge af tørke, men på grund af sygdomme.

Vågn op!, som udkommer på 54 sprog og uddeles overalt i verden, har i denne internationale udgave taget disse tragiske forhold op. Behandlingen vil være oplysende for læsere i den vestlige verden, hvor de faktiske forhold ikke altid kommer frem i nyhedsmedierne — og måske til konkret hjælp for nogle af vore læsere i den tredje verden.

[Kildeangivelse på side 2]

Foto: WFP/​FAO, B. Imevbore

Hvorfor dør så mange børn?

I løbet af den tid det tager at læse denne sætning, vil der indtræffe tre unødige børnedødsfald.

AT DER dør et barn hvert andet sekund skyldes ikke kun oversvømmelser, hungersnød og tørke. William U. Chandler har i State of the World 1986, der udgives af Worldwatch Institute, skrevet: „Der dør flere børn fordi de ikke bliver vænnet fra på den rigtige måde end på grund af hungersnød. Der dør flere børn fordi forældrene ikke ved hvordan de skal behandle diarré end på grund af epidemier . . . Analytikere er stort set enige om at der hvert år dør omkring 17 millioner børn på grund af følgerne af dårlig ernæring, diarré, malaria, lungebetændelse, mæslinger, kighoste og stivkrampe. Praktisk taget alle disse dødsfald forekommer i den tredje verden.“

Denne tragedie forværres af en både frygtelig og ironisk omstændighed. William Chandler fortsætter: „Mellem halvdelen og to tredjedele [af disse dødsfald] kunne undgås med forholdsvis simple virkemidler.“ (Kursiveret af os.) Ja, forældre i udviklingslande behøver ikke at vente på at staten iværksætter storstilede hjælpeprogrammer eller omfattende sundhedsprojekter. Den viden der vil kunne hjælpe dem til at redde deres børns liv er allerede tilgængelig! Det eneste det kræver af forældrene er at de er villige til at tage nogle forholdsvis enkle og billige forholdsregler. Stoffet i de følgende artikler er skrevet af Vågn op!-korrespondenter i to afrikanske lande. De henvender sig hovedsagelig til folk i den tredje verden men indeholder principper der er gavnlige at følge uanset hvor i verden man bor.

Hvordan reddes børnenes liv?

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

FORURENET vand, begrænsede fødevareforsyninger, udbredte sygdomme og infektioner er alt sammen noget der er meget almindeligt i udviklingslandene. Dr. Chizu Okudo, der er børnelæge i Nigeria, har imidlertid udtalt til Vågn op!: ’Forældrenes uvidenhed og forsømmelighed [i hygiejnespørgsmål] er medvirkende til at give grobund for sygdomme.’

Han fortsætter: ’Den ældre generation fortæller ofte yngre forældrepar at diarré renser kroppen for urenheder, og at man derfor blot skal lade sygdommen gå sin gang.’ Nogle forældre lytter til sådanne misvisende råd og gør intet for at behandle deres syge barn. Resultatet bliver ofte at barnet dør.

Men livet er dyrebart for alle der ærer „livets kilde“. (Salme 36:9) Gudfrygtige forældre vil derfor ikke lade lokale skikke eller overtro bringe deres børns liv i fare. Som Malaysias medicinaldirektør har sagt: „Sygdomsforebyggelsen . . . må begynde i hjemmet.“

For mange munde at mætte?

Noget der kendetegner vor tid er hungersnød, og især udviklingslandene er blevet hårdt ramt. (Mattæus 24:7) Problemet kompliceres af at „der stadig findes områder med ekstremt høje fødselstal — over seks børn pr. kvinde — i hele Afrika og Mellemøsten,“ hedder det i rapporten Planning the Global Family fra Worldwatch Institute.

Men hvorfor begrænser afrikanske par ikke størrelsen af deres familie? Planning the Global Family forklarer: „En [afrikansk] kvindes økonomiske og sociale status stiger i takt med det antal børn hun føder, især i betragtning af at børnene vil kunne hjælpe til i forbindelse med landbrug, torvehandel og andre opgaver.“ Bogen Africa in Crisis tilføjer: „Den store børnedødelighed er medvirkende til at afrikanske ægtepar vælger at få mange børn.“ I nogle afrikanske lande dør omtrent en femtedel af alle børn i deres første leveår! Ironisk nok fører det at få mange børn ofte familierne ind i en ond cirkel. Som regel bor de nemlig i en overfyldt og uhygiejnisk bolig med utilstrækkelige sanitære forhold — hvilket netop er stærkt medvirkende til den store børnedødelighed.

Læger mener desuden at en kvinde har brug for tid til at komme til hægterne igen oven på en graviditet og fødsel, før hun atter bliver gravid. Ellers vil hendes evne til at føde sunde børn blive alvorlig forringet.

På trods af disse kendsgerninger er afrikanere dog ofte utilbøjelige til at gå ind på tanken om familieplanlægning.a Men dette er en sag alle alvorligt bør overveje. Kristne ægtepar kan tænke på at selv om Bibelen ikke fordømmer det at få børn, siges der dog i Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen.“ For nogle forældre er det umuligt at skaffe en stor børneflok tilstrækkeligt med mad, klæder og husly. Selv om der her er tale om et personligt anliggende, har nogle ægtepar af ovennævnte grunde lært at gøre brug af prævention for at undgå at få flere børn end de har mulighed for at opfostre.

Modermælk eller flaskemælk

„Fejlernæring der skyldes børns dårlige kostvaner kræver over 10 gange så mange menneskeliv som egentlig hungersnød,“ siger forskeren William Chandler. „Sammen med udtørring som følge af diarré er fejl- og underernæring det der på verdensplan koster flest mennesker livet.“ Ofte begynder de „dårlige kostvaner“ i den spæde barndom.

Modermælk er den ideelle føde for de fleste spædbørn, fordi den indeholder alle de næringsstoffer barnet behøver. Barnet har let ved hurtigt at fordøje modermælken, og den indeholder også beskyttende antistoffer der gør barnet mere modstandsdygtigt over for infektioner. Når man ammer sit barn viser man det samtidig en del af den kærlighed der har betydning for dets følelsesmæssige udvikling.

Det at give barnet bryst er imidlertid på retur i mange udviklingslande, fordi kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det resulterer i at mange afrikanske spædbørn får modermælkserstatning. Sådanne erstatningsmidler er også nærende nok når de tilberedes korrekt, under gode hygiejniske forhold. „I verdens fattige områder er dette imidlertid ofte en umulighed,“ har bladet Time skrevet. „Uden at vide af det blander mødrene måske modermælkserstatningen med forurenet vand, eller de fortynder den for meget for at spare penge.“

Queen, der bor i Nigeria og er moder til syv, husker hvordan sygeplejerskerne på hospitalet, allerede mens hendes børn var nyfødte, foreslog at de fik flaske. Det fortsatte hun med når hun kom hjem fra hospitalet. Hendes første seks børn fik flere alvorlige anfald af diarré, hvilket nær havde kostet et af hendes børn livet. Hendes mand fortæller: „Vi fandt ud af at vort sjette barn blev inficeret gennem sutteflasken. Vi holdt derfor op med at bruge den, hvorefter hun blev rask. Nu ammer Queen vort syvende barn i de første få måneder.“

Det lader altså til at det er bedst at barnet begynder at få bryst så tidligt som muligt. Desuden er det nødvendigt at moderen selv sørger for at få en alsidig kost, så hun bliver i stand til at producere sund og nærende mælk. En anden positiv side ved at give sit barn bryst er at det medvirker til at der går længere tid efter fødselen før menstruationen atter går i gang. Amning er derfor blevet kaldt naturens eget præventionsmiddel.

Den rette kost

Nogle afrikanske børn får udelukkende bryst i det første halvandet år. „Når barnet bliver vænnet fra,“ siger William Chandler, „begynder man at give det den samme kost som de voksne får, en kost som det ikke kan tygge eller fordøje eller som ikke er nærende.“

UNICEF’s kontor i Elfenbenskysten har fremstillet en plakat med følgende råd til mødre: „Efter de første fem måneder bør barnet have mere end bryst.“ Modermælken bør suppleres med frugt, kornprodukter og grøntsager der er kogt og moset, så maden er tilstrækkelig blød til at spædbarnet kan tygge og synke den. Ijeoma, der bor i Nigeria og er moder til fire, har udelukkende givet sine børn bryst i de første fire måneder. I nogle tilfælde er hun fortsat med at give barnet bryst i op til et år mens hun gradvis er begyndt at made det med ske, frugtsaft i flaske, vælling og anden børnemad. Hun har været særdeles påpasselig med hygiejnen når hun laver mad. Hvad er resultatet blevet? Hendes børn er blevet sunde og har ikke været syge ret ofte.

En alsidig kost vil hjælpe børn til ikke at blive syge under opvæksten. Børn har brug for de proteiner, vitaminer og mineraler som findes i kød, æg, mælk, bønner, korn og i mange forskellige former for grøntsager og frugt.

Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan madvarer behandles og opbevares. Det er måske fristende at anvende fødevarer der har stået et par dage uden at have været opbevaret i et køleskab, men hvis de er letfordærvelige, så BRUG DEM IKKE! „Fordærvede fødevarer kan ofte være sundhedsfarlige, og kan føre til gentagne anfald af diarré og andre infektionssygdomme.“ Det er derfor altid godt at tage følgende forholdsregler: (1) Vask altid hænder før du tilbereder eller rører ved fødevarer. (2) Spis maden umiddelbart efter at den er tilberedt — lad den ikke stå for længe ved stuetemperatur. (3) Hold køkkenet og køkkenredskaberne rene; sørg også for at du selv og dit tøj hele tiden er rent. — Bladet World Health.

Hvis vandet ikke er rent, er det bedst at koge det eller sørge for at det bliver filtreret før det bruges. Det er også godt at vaske spiseredskaber i kogende vand og sørge for at vaske hænder før man rører ved fødevarer.

Den enkleste form for sygdomsforebyggelse er sikkert at have en høj standard hvad renlighed angår. Men i udviklingslande kan dette være noget af en udfordring.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Symptomer på underernæring

■ Ingen energi — barnet undgår lege der kræver energiudfoldelse

■ Ingen appetit — barnet vil ikke spise, eller spiser kun lidt

■ Nedsat vækst — barnet er for lille af sin alder

■ Svækket modstandskraft — barnet bliver ofte sygt af mindre infektioner

Årsager til underernæring

■ For lidt mad

■ Tilstrækkelig men underlødig kost

■ For tynd modermælkserstatning, måske tilberedt under uhygiejniske forhold

■ Infektioner

■ Tarmparasitter der medfører diarré eller opkastning

[Ramme/​illustrationer på side 7]

Andre livreddende forholdsreglerb

Over 2000 børn dør hver dag af sygdomme som mæslinger, polio, kighoste, difteritis, stivkrampe og tuberkulose — alle sammen sygdomme som lægerne hævder er lette at forebygge gennem vaccinationer. Mange forældre har derfor valgt at få deres børn vaccineret mod disse sygdomme. I Nigeria gennemfører man for eksempel et stort vaccinationsprogram. — Yderligere oplysninger om vaccination findes i „Vågn op!“ for 22. november 1965.

Her bør man huske at hvis barnet skal have den optimale beskyttelse, kan det være nødvendigt med nye vaccinationer til forstærkning af den immunitet der er opstået ved tidligere vaccinationer. Forældre bliver ofte bekymrede over den smule feber og smerte der kan opstå som følge af barnets første vaccination. Men mange forældre betragter sådanne former for ubehag som en lille pris at betale for at barnet kan blive beskyttet mod en dødbringende sygdom.

Det er også godt at være bekendt med ORT (oral rehydratiseringsterapi).c I løbet af de sidste ti år er omkring 30 millioner børn døde af udtørring og underernæring som følge af diarré. En enkel opløsning bestående af sukker, salt og vand kan imidlertid redde et barns liv hvis det rammes af diarré. Når denne opløsning drikkes, øges kroppens evne til at optage væske og derved erstatte det der mistes på grund af diarré eller opkastning. Hvis det ikke lader sig gøre at få fat i færdigpakkede ORT-salte, kan man følge denne enkle opskrift: Bland en strøget teskefuld bordsalt og otte strøgne teskefulde sukker med en liter vand. ORT „modvirker dødsfald som følge af udtørring i 90 procent af alle diarrétilfælde“.

Til trods for alle forholdsregler kan børn dog stadig få infektioner og tarmparasitter. Hvordan finder man ud af om barnet lider af sådanne sygdomme? I de fleste lande er det muligt at anskaffe sig et skema hvorpå man kan opføre hvor meget barnet vokser. Det kræver blot at man vejer sit barn hver måned og opfører vægten på et skema der viser den normale vækst for et barn. Ved at sammenligne de to tal kan man få en idé om hvorvidt barnet udvikler sig normalt.

[Oversigt]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Barnets vægt

normal gennemsnitsvægt

eventuel fejlernæring (opsøg læge eller hospital)

Kg

20

18

16

14

12

10

 8

 6

 4

 2

 0

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år

[Fodnoter]

Betragt renlighed som en udfordring

Af Vågn op!-​korrespondent i Kenya

„MAMAAA, nakufa!“ råber det lille barn. Det betyder: „Mor, jeg dør!“ Er der da nogen der er ved at slå barnet ihjel? Nej, udbruddet skyldes at det står i et vandfad og er ved at blive skrubbet grundigt af sin moder. Trods barnets ihærdige modstand fortsætter moderen ufortrødent indtil barnet er vasket rent.

I Afrika oplever man ofte denne situation, selv i de fattigste kvarterer. Men det er ikke altid let at bevare en god hygiejne. Det trykkende varme klima i Afrika gør rengøringen dobbelt så besværlig. Under støvstorme trænger sandet ind i hver eneste af husets sprækker og efterlader et tyndt lag brunt støv overalt. De dårlige økonomiske forhold gør at mange ikke har råd til at købe rengøringsmidler, foretage reparationer eller skaffe tilstrækkeligt med vand. I de områder hvor kvinderne må gå flere kilometer hver dag for at skaffe vand, er de forståeligt nok tilbageholdende med at bruge denne dyrebare væske til at vaske i.

Det voksende befolkningstal i byer, såvel som i landområder, er også med til at skabe sundhedsfarer. Åbne kloakledninger, dynger af uafhentet affald, snavsede offentlige toiletter, smittebærende rotter, kakerlakker og fluer findes overalt.

Desuden mangler de fleste kendskab til hygiejne og sanitære forhold. Folk forurener vandforsyninger uden at forstå hvilke dødbringende konsekvenser det kan få. Man gør intet for at begrænse rotter og andre smittebærere — nogle gange ser man endda børn lege med sådanne dyr.

Fordelene ved renlighed

Men hvilke fordele er der ved at familier påtager sig de udgifter og det besvær der er forbundet med renlighed? Jo, parasitter og bakterier trives særdeles godt under snavsede forhold. Blot det at et barn bliver vasket kan betyde forskellen mellem liv og død! Sandt nok vil renlighed på kort sigt kræve flere husholdningspenge. Det er måske kostbart eller vanskeligt at skaffe vand til at vaske sig i. Men medicin er langt dyrere. Det er rigtigt at sæbe, desinfektionsmiddel, bonevoks, rottefælder og skraldespande koster penge. Men i mange lande er lægebehandling meget dyrere.

Interessant nok findes der over 400 henvisninger i Bibelen der har forbindelse med ord som „ren“, „rense“, „vaske“ og „bade“. Guds lov til Israel indeholdt ganske særlige regler for fysisk renhed og god hygiejne. (2 Mosebog 30:18-21; 5 Mosebog 23:11-14) Budet om at ’elske sin næste’ bør også motivere kristne til at holde deres hjem rent og selv være rene. — Mattæus 22:39.

Rammen på side 10 indeholder en nyttig oversigt over nogle af de ting man kan gøre for at holde sit hjem rent. Principperne kan anvendes i hele verden. Noget af det der foreslås, som for eksempel at bone gulvet (hvorved smårevnerne stoppes), eller at opbevare affald i en lukket beholder, vil bevirke at ens hjem forekommer knap så tiltrækkende på insekter og andre smittebærere. Når man reparerer huller i døre eller vinduer vil man ikke blot holde støvet ude, men også insekterne. Om ikke andet vil renlighed bevirke at ens hjem bliver et langt bedre sted at opholde sig!

Familiesamarbejde

Efter at have stiftet bekendtskab med denne oversigt, vil en husmoder måske vælge at lave en fast rengøringsplan. Hvis alle i familien samarbejder behøver en sådan plan ikke at blive en stor byrde.

Jecinta, for eksempel, er moder til otte børn og bor i en lille lejlighed i en østafrikansk by. Da hun blev spurgt hvordan hun bar sig ad med at holde sit hjem så pænt rent, svarede hun: „Alle har lært at hjælpe til. Hvis én spilder noget, får han en klud så han kan tørre op efter sig. Børnene har også lært at spise pænt.“ Familiefaderen kan også samarbejde med sin kone og gøre noget for at bakke hendes bestræbelser op. Han kan være med til at lære børnene at være rene og pæne helt fra de er små.

Forholdsregler

Nogle gange kan rengøringsarbejdet lettes ved at man tager visse forholdsregler. Hvorfor ikke så græs og plante nogle træer omkring huset så det ikke støver så meget? Eller hvad med at indhegne et område i nærheden af huset så børnene har et rent sted at lege! Hvis man bor i et kvarter der er stærkt overbefolket kan man forsøge at finde en bolig i et mindre befolket område. Det betyder måske at man har lidt længere at gå til sit arbejde, men det vil sikkert være anstrengelserne værd.

Det vil også være fornuftigt at skille sig af med ubrugelige ejendele som man har gemt på. Derved vil man undgå at alting ligger og flyder. Hvis indgangspartiet til din bolig er mudret efter et uvejr, hvorfor så ikke sprede noget grus dér hvor du skal gå? Hvis dit toilet er uden for huset, hvorfor så ikke forsyne det med en lås så andre ikke snavser det til?

Den rette indstilling

Det er ikke kun det der lige falder i øjnene der skal være rent og pænt. Nogle mener det er nok at der ser ordentligt ud foran huset, mens det godt kan flyde omme i baghaven; eller at det kun er dagligstuen der behøver at være præsentabel, mens det godt kan rode i soveværelset; eller at det ikke gør noget at væggene i køkkenet er sorte af snavsede fingre og mados. I den forbindelse er det godt at huske på Jesu ord til farisæerne: „I renser det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er de fulde af rov . . . Rens først det indvendige af bægeret og fadet, at det udvendige af det også kan blive rent.“ (Mattæus 23:25, 26) Det skal dog indrømmes at det ikke altid er muligt at holde fuldstændig orden overalt i huset. Men er det i det mindste ikke et godt mål at stræbe efter at der er rent i hele huset og ikke kun i nogle få rum?

Man bør heller ikke blot skyde skylden for husets tilstand over på husværten. Det er måske rigtigt at der trænger til at blive malet. Men det betyder ikke at væggene ikke behøver at blive vasket. Måske kunne man aftale med værten at man selv ville sørge for at foretage visse reparationer ved boligen, hvis huslejen blev sat ned.

Tag udfordringen op

„I begyndelsen troede jeg ikke at det betød så meget,“ indrømmer en afrikansk familiefader ved navn Joseph. Det han hentyder til er et bibelsk foredrag der handlede om renhed. Han bor sammen med sin familie i et lille træhus der ligger klemt inde mellem en halv snes andre huse som alle er fælles om det samme toilet. Gaden er ikke asfalteret. Joseph og hans familie har ikke desto mindre forsøgt at anvende ovenstående principper i deres hjem. „Nu går mine børn med sandaler, vi tørrer fødderne af inden vi går ind, vasker hænderne med sæbe og tager andre forholdsregler i forbindelse med rengøringen,“ fortæller Joseph. „Til min overraskelse er børnene ikke så ofte syge som før, og vi har ikke længere de store udgifter til hospitalsregninger.“

For relativt få penge og anstrengelser kan indbyggere i udviklingslande gøre deres hjem til et sundt og rent sted. Det er dog indlysende at der skal langt mere til for at løse sygdomsproblemerne i udviklingslandene. Er der grund til at tro at de omfattende bestræbelser i den retning vil lykkes?

[Tekstcitat på side 9]

Det er rigtigt at sæbe, desinfektionsmiddel, bonevoks, rottefælder og skraldespande koster penge. Men i mange lande er lægebehandling meget dyrere.

[Ramme på side 10]

Vigtige hygiejneregler i lande hvor standarden ikke er høj

Toilet:

Skyl ud efter brug

Til kloset uden skyl: Brug insektdræbemidler

Vask hænder med sæbe og vand efter hvert besøg

Vask jævnligt toiletkumme, sæde, håndvask og inventar med desinfektionsmiddel

Køkken:

Vask hænder med sæbe og vand før du tilbereder eller serverer mad

Læg låg på alle affaldsbeholdere; tøm beholderne hyppigt

Lad aldrig opvask stå til næste dag

Skyl grøntsager og frugt grundigt før brug

Hvis madlavningen sker i det fri: Lad ikke service og husgeråd røre jorden; beskyt madvarerne mod sand og jord

Gør skabe og gulve rene i alle kroge mindst én gang ugentlig

Skold sutteflasker inden brug

Kog drikkevandet hvis det ikke er rent

Hjemmet i øvrigt:

Læg altid snavsetøj i en dertil indrettet beholder

Vask tøjet hyppigt i rent vand

Sørg for at gulve, døre og møbler jævnlig bliver ferniseret eller voksbehandlet

Aftør døre, vægge og lyskontakter

Puds vinduer

Opstil rottefælder; bekæmp kakerlakker og andet utøj

Undersøg jævnlig sengene for utøj

Læg en måtte eller en fugtig klud til aftørring af fødderne ved alle indgangsdøre

Sørg for at revner i vægge og døre bliver repareret

Sørg for at ituslåede vinduesruder udskiftes med det samme

Reparér flænger i madrasser og polstringer

Udendørs:

Affald brændes eller graves ned

Latrinindhold graves ned

Lad ikke åbne kloakker løbe gennem haven, grav en kanal til afledning

[Ramme på side 11]

Hygiejneregler til børn i lande hvor standarden ikke er høj

Brug altid måtten før du går ind i et hus

Gå ikke barfodet

Skyl altid ud i toilettet

Vask altid hænder med sæbe og vand efter toiletbesøg

’Puds ud’ hvis næsen løber

Sæt dig aldrig direkte på jorden hvis du ikke har tøj på

Rør aldrig dette:

herreløse hunde

ekskrementer

rotter

kakerlakker

affald

Hvilket fremtidshåb er der for børnene?

DET er allerede for sent for millioner af børn i den såkaldte tredjeverden. Men hvis man kunne nå ud til forældrene og få dem til at forstå nødvendigheden af at følge de råd der er omtalt i de foregående artikler, ville det kunne redde i millionvis af børn. En sådan opgave er intet mindre end uigennemførlig, og derfor vil det være uundgåeligt at millioner af børn fortsat dør — langsomt, ubemærket og i stilhed.

Omfattende nødhjælpsprojekter stiller kun ringe håb i udsigt. De Forenede Nationer har for eksempel finansieret „Internationalt tiår for drikkevand, sanitet og hygiejne (1981-1990)“ med det mål at skaffe „rent vand og passende sanitære forhold til alle i 1990“. Hvad har kampagnen indtil nu resulteret i?

„I årene 1980 til 1983,“ hedder det i bladet World Health, „skaffede man vand til yderligere 32 millioner i Afrika, og andre 12 millioner fik forbedrede sanitære forhold.“ Men dette resulterede blot i en meget lille procentvis stigning i antallet af mennesker som fik rent vand og sanitet. Den kolossale befolkningstilvækst bevirkede at disse imponerende resultater ikke synede af meget. Det er derfor ikke så mærkeligt at målet, „rent vand og passende sanitære forhold til alle i 1990“, er blevet kaldt „en næsten uigennemførlig opgave“.

Til tider vanskeliggøres nødhjælpsarbejdet, ikke af mangel på midler eller arbejdskraft, men på grund af begærlighed, dårlig planlægning eller stridigheder om småting. Nogle udviklingslande bruger fire gange så mange midler på våben og til militære formål som på sundhedsvæsenet. Størsteparten af de penge man bruger på sundhedsvæsenet bliver anvendt til avancerede behandlingsformer — til gavn for et privilegeret mindretal.

Tag for eksempel den billige behandlingsform der kaldes oral rehydratiseringsterapi, også kaldet ORT. Det er almindeligt kendt at denne behandlingsform kunne redde millioner af menneskeliv. Men ifølge bladet UN Chronicle „fortsætter de fleste læger med at ordinere medicin mod diarré for et beløb der svarer til 2,6 milliarder kroner om året, hvoraf det meste vides at være virkningsløst, skadeligt eller begge dele“.

Eller betragt engang den alvorlige tropesygdom schistosomiasis eller sneglefeber, der nu berører 200 millioner mennesker, især børn. „Rent videnskabeligt kender man årsagerne til schistosomiasis og har afprøvet lægemidler i marken, foruden at man har udarbejdet en effektiv plan der kunne føre til en dramatisk nedgang i denne sygdom i de kommende år,“ skriver June Goodfield i bogen Quest for the Killers. Men hvorfor findes sygdommen så stadig? „Problemet er politisk,“ skriver June Goodfield.

Ja, grunden til at så mange børn dør, er ikke blot mangel på viden eller manglende ressourcer til at holde dem i live, men at man sætter politiske interesser og profit over menneskeliv. Det har vist sig at være rigtigt som Jeremias har skrevet, at „menneskets vej ikke står til ham selv“, og at ’det ikke står til en mand der vandrer, at styre sine skridt’. (Jeremias 10:23) Det eneste håb der er for børnene i denne verden — ja, for hele menneskeheden — er at Gud vil overtage ledelsen af planeten Jorden. Og det er netop hvad Bibelen siger at han vil gøre: „Gud [vil] oprette et rige [eller en regering] som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [nutidige regeringer], men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Under Guds himmelske rige vil børnene på jorden aldrig igen blive truet af sygdom og død. Jehovas vidner ser derfor med spændt forventning frem til den tid da Gud vil gribe ind i jordens anliggender. De beder den bøn som Jesus lærte dem at bede: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:9, 10) Den tilstand børnene i den tredje verden befinder sig i, får gudfrygtige mennesker til at bede endnu mere inderligt om at dette må ske.a

[Fodnote]