Side 2

Jagerfly kan koste fra nogle millioner kroner stykket til over 3,5 milliarder kroner for et enkelt Stealth-bombefly

Et hangarskib kan koste over 7 milliarder kroner

Dødens købmænd

Der ofres årligt omkring 7 billioner kroner på militærvæsen. Men:

800.000.000 mennesker lever i dyb fattigdom

770.000.000 får ikke nok mad til at de kan føre en aktiv tilværelse

100.000.000 mangler tag over hovedet

1.300.000.000 har ikke rent drikkevand, og der er hvert år

14.000.000 børn der dør af underernæring

DE ER blevet kaldt „dødens købmænd“, „civilisationens bedemænd“ og „en kræftsvulst på samfundet“. Hvem? Verdens våbenhandlere. Hvorfor?

Før i tiden forsynede de tropperne med sværd, spyd, lanser og økser til brug i nærkamp på slagmarkerne. I dette århundrede har de fremstillet og leveret geværer, bomber, kampvogne, krigsskibe, fly, giftgas og ammunition til to verdenskrige, der kostede millioner af mennesker livet og samtidig ødelagde materielle ressourcer, for eksempel byer og huse, for milliarder af kroner. De har også leveret materiel til de over 120 krige der er blevet udkæmpet siden den anden verdenskrigs afslutning.

De leverer stadig våben til de blodige krige der raser rundt om i verden. I den tredje verden oplærer de soldater i at bruge våbnene mere effektivt. De har forsynet verdens militærmagter med et lager af kernevåben der kan udslette hele menneskeheden flere gange og forvandle jorden til en ubeboelig planet. De synes at være komplet skruppelløse. Deres valgsprog er tilsyneladende: „Den enes død, den andens brød.“

Ingen anden form for handel har berørt menneskeheden i samme omfang som våbenhandelen. Historien taler sit tydelige sprog. I den næste artikel vil vi se nærmere på nogle af de foruroligende kendsgerninger.

Hvordan våbenhandelen berører dig

„PROBLEMET i forbindelse med forsvarsudgifter er at udregne hvor langt man kan gå uden at ødelægge dét indefra som man forsøger at forsvare udefra.“ Da Eisenhower, tidligere præsident i USA, sagde dette i 1956 var verdens forsvarsudgifter i faste priser mindre end halvt så store som nu. Hvordan har denne vækst inden for våbenindustrien berørt dig og mig? Det giver forskningsrapporten World Military and Social Expenditures (Verdens militære og sociale udgifter) et fingerpeg om:

1. Med det niveau forsvarsudgifterne i øjeblikket ligger på, skal hvert enkelt menneske arbejde gennemsnitlig 3-4 år af sit liv for at betale sin andel.

2. Indkøb af dyre våben har opbygget en kæmpemæssig gældspyramide til de kommende generationer.

3. Stræben efter større militær magt på bekostning af sociale behov har ført til at hvert femte menneske lever i dyb fattigdom. Antallet af analfabeter, syge og sultende stiger støt.

4. Den højteknologi der fremstilles til militæret skaber relativt færre arbejdspladser end der kunne skabes hvis der blev brugt tilsvarende summer på dækning af befolkningens behov for uddannelse, lægehjælp, boliger og lignende. Arbejdsløsheden stiger.

5. Hvert 43. menneske i verden er soldat, men kun hvert 1030. er læge.

6. Flere års militære udskejelser har skabt et miljø der er mere ustabilt og farligt for mennesket end på noget tidligere tidspunkt i historien.

7. Hele menneskeheden holdes som gidsel af masseødelæggelsesvåben der kan bringes i anvendelse med sekunders varsel.

Et groft „tyveri“

Både i de rigeste og i de fattigste lande er det de fattige der lider mest under våbenhandelen. Dwight D. Eisenhower udtrykte det på denne måde: „Hvert gevær der fremstilles, hvert krigsskib der søsættes, hver raket der affyres repræsenterer i sidste ende et tyveri fra dem der sulter og ikke får mad, dem der fryser og ikke klædes på. En væbnet verden betaler ikke kun i penge. Den svarer også med sine arbejderes sved, sine videnskabsmænds evner, sine børns huse.“ Hvad betyder dette „tyveri“ for ofrene?

Det berøver dem skolegang:

▪ Prisen for en enkelt atomubåd svarer til det årlige undervisningsbudget i 23 udviklingslande med over 160 millioner børn i skolealderen.

▪ Budgettet for USA’s luftvåben er større end det samlede undervisningsbudget for over en milliard børn i Afrika, Latinamerika og Asien, Japan ikke medregnet.

Det berøver dem penge:

▪ I de senere år har den tredje verden aftaget 75 procent af verdens våbeneksport. Denne ukloge anvendelse af fremmed valuta betyder at mange af landene nu trækkes med en tyngende udlandsgæld.

▪ I 1988 havde den tredje verdens lande en samlet udlandsgæld på 1,3 billioner (1.300.000.000.000) dollars.

▪ Verdens årlige forsvarsbudget svarer til den samlede indtægt for cirka 2,5 milliarder mennesker i de 44 fattigste lande.

Det berøver dem mad og drikke:

▪ Det koster godt 4 millioner kroner om dagen at drive et hangarskib — samtidig dør der alene i Afrika hver dag 14.000 børn af sult eller af sultens følgesygdomme.

▪ Den tredje verdens forsvarsbudgetter er omkring 7 gange så store som i 1960, men hver anden indbyggers drikkevand er forurenet og måske endda dødbringende.

Det berøver dem liv og helbred:

▪ Hvert minut dør gennemsnitlig 30 børn af de mest almindelige sygdomme i verden. Disse sygdomme kunne forebygges gennem vaccinationer, bedre hygiejne og rigtig ernæring, hvis man satte sociale og sundhedsmæssige behov over militærmagt.

▪ Man har beregnet at et vaccinationsprogram som kunne beskytte 750 millioner børn mod infektionssygdomme, ville koste det samme som verdens oprustning i bare to dage.

▪ I de fattige lande er middellevetiden 30 år kortere end i de mere velstående lande. Dette skyldes til dels at befolkningens sundhedsmæssige behov forsømmes til fordel for indkøb af flere våben.

Ja, våbenhandlerne bærer en stor del af skylden for de sørgelige verdensforhold. Hvordan ser de selv på det? „Vi har ikke samvittighedsnag. Vi bidrager til vor egen udvikling,“ siger en viceudenrigsminister fra et land der er en førende våbenproducent. Men almindelige mennesker spørger: ’Kan våbenhandelen standses?’ Dette spørgsmål vil vi behandle nærmere i de to næste artikler.

Har mennesker magt til at standse våbenhandelen?

NÅR våbenhandelen berøver de fattige de mest grundlæggende livsfornødenheder, hvorfor standser man den så ikke? Svaret er ganske simpelt: Våbenindustrien råder over penge og magt. De følgende fakta om denne storindustris omfang, interesser og metoder vil hjælpe dig til at forstå hvorfor det ikke står i menneskets magt at standse den.

Våbenhandelen giver mange mennesker brød på bordet. Siden begyndelsen af dette århundrede har den bredt sig ud over alle grænser som ingen anden industri på internationalt plan. På verdensplan beskæftiger den således direkte eller indirekte cirka 50 millioner mennesker. Dertil kommer at en fjerdedel (omtrent 500.000) af verdens videnskabsmænd er beskæftiget med militær forskning.

Umådelige økonomiske interesser er involveret. Siden 1960 har verdens nationer brugt 106,4 billioner (106.400.000.000.000) kroner på våbenkapløbet. Og efterspørgselen efter våben er ikke aftaget. I 1987 nåede forsvarsudgifterne for eksempel et nyt højdepunkt på 1,8 millioner dollars i minuttet! Toogtyve varme krige, med mindst 2,2 millioner ofre, rasede i 1987 — det er flere krige end i noget tidligere år i historien.a Krigen mellem Iran og Irak, der regnes for den blodigste og mest ressourcekrævende lokale krig i verdenshistorien, har i årevis konsumeret våben fra hele verden.

Selv om der tales meget om fred, beløber de globale forsvarsudgifter sig årligt til omtrent syv billioner kroner. Faktisk bruges der næsten tre tusind gange så meget på oprustning som på fredsbestræbelser!

Mange lande deltager i våbenhandelen. De to supermagter er verdens førende våbeneksportører, mens Frankrig, Storbritannien, Vesttyskland og Italien er de førende i Vesteuropa. For nylig er også Grækenland, Spanien og Østrig begyndt at sælge våben.

Selv neutrale lande sælger våben og militærteknologi. I Sverige, der er kendt som landet hvor Nobels fredspris blev indstiftet, ligger to af verdens mest avancerede våbenfabrikker. De fremstiller jagerfly, artilleri og sprængstoffer til eksport. Schweiz, der er kendt for Røde Kors og andre humanitære institutioner, er også indblandet i den internationale våbenhandel. Og konkurrencen skærpes af at flere og flere af den tredje verdens lande er begyndt at producere våben.

Skarp konkurrence

Alle handlende benytter reklamer i et forsøg på at overbevise folk om at netop deres produkter (hvad enten det er biler, barbermaskiner eller koste) er de bedste. Våbenhandlerne er ingen undtagelse. I flotte, farverige kataloger annoncerer de med at deres dødbringende produkter har bevist deres effektivitet i kamp.

Hvordan ville du reagere hvis du læste en reklame som denne i morgenavisen: „Mangler du et dræbermissil? RBS 70 har et højeffektivt sprænghoved.“ Eller denne reklame for et bærbart antitankvåben: „Det rammer plet og virker hver gang! . . . Intet kan standse det!“

Der ville lyde et ramaskrig hvis den slags reklamer blev bragt i aviserne, men våbenhandlernes kataloger er fyldt med dem. Reklamerne melder dog intet om at modstanderen får tilbudt våben der er akkurat lige så dødbringende, præcise og teknisk avancerede. Der nævnes heller intet om hvordan disse forfærdelige våben vil blive brugt, eller hvordan civilbefolkningen — den egentlige „kunde“ — vil blive berørt af dem.

Lyssky transaktioner

Skønt de fleste våbenhandeler foretages mellem regeringer, er „faget“ temmelig lyssky. I en privat rapport siges der: „Et umådelig stort, kommercielt netværk arbejder både fordækt og gennem de anerkendte kanaler. Regeringerne plejer deres egne interesser, ofte i al hemmelighed.“

Flere våbenproducerende stater har strenge forbud mod våbeneksport til krigsførende lande, men dette forhindrer ikke at deres våben finder vej til slagmarkerne. En rapport fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm forklarer hvorfor: „Der er ikke vandtætte skodder mellem den lovlige, ’hvide’ våbenhandel, og de ’grå’ og ’sorte’ våbentransaktioner. Ingen stat som sælger våben synes helt og fuldt at kunne kontrollere hvordan, mod hvem eller af hvem disse våben vil blive anvendt.“ En artikel i Newsweek om våbenhandelen forudsiger: „Begrænsningerne på våbensalget vil sandsynligvis blive ophævet efterhånden som flere lande går ind i konkurrencen om våbensalget.“

I skyggen af denne internationale våbenhandel mellem regeringerne opererer en hær af private handlende med kontakter i høje politiske og militære kredse. Blandt dem finder man sælgere ansat af de store våbenindustrier, mellemmænd som aldrig ser de våben de sælger, smuglere der bytter narkotika for våben, og småfuskere.

Nogle våbenfabrikker synes at være fuldstændig hæmningsløse i deres profitbegær. Den følgende liste viser nogle af de intriger de er blevet anklaget for, ifølge Anthony Sampson, der holder et vågent øje med våbenhandelen:

1. De skaber krigsfrygt og overtaler deres hjemland til at opruste og føre krigspolitik.

2. De bestikker regeringsembedsmænd i stor stil.

3. De spreder falske rygter om militære projekter i andre lande for at få deres regering til at øge forsvarsbevillingerne.

4. De påvirker opinionen gennem kontrol over massemedierne.

5. De spiller ét land ud mod et andet.

6. De danner internationale karteller for at hæve våbenpriserne.

Våbenhandelen trives bedre end nogen sinde, og tilsyneladende kan ingen standse den. Historiens to største internationale fredsorganisationer, Folkeforbundet og dets efterfølger, De Forenede Nationer, har ikke kunnet overtale et eneste af deres medlemslande til at ’smede deres sværd til plovjern’. Politisk og økonomisk set griber våbenhandelen så meget ind i verdensbegivenhederne at mange føler at det ikke står i menneskers magt at standse den. Vil det sige at ingen kan standse den?

[Fodnote]

[Ramme på side 8]

Selv neutrale lande sælger våben og militærteknologi

[Illustrationer på side 7]

Våbenhandlerne reklamerer for deres dødbringende produkter i flotte, farverige kataloger

Er der håb om en verden uden våben?

HVOR ville det være en befrielse hvis våbenhandelen blev standset og våbenlagrene fjernet! Er der håb om at det en dag vil ske? Historien viser at nationerne aldrig vil gøre det af egen fri vilje. Desuden er våbenhandelen blot et symptom. Man må gribe fat om ondets rod for at få det fjernet permanent. Kan man søge ned til denne rod, og hvem vil i så fald kunne rykke den op?

Våbenhandelen henter næring fra en af menneskehedens største forbandelser, krig. Men krigene opstår ikke som følge af våbenhandelen — derimod er våbenhandelen opstået på grund af krigene. Vil det sige at ondets rod er krigene? Nej, krigene er blot en gren hvorpå våbenhandelen blomstrer. Hvor henter denne gren da næring?

Hvem har magt til at erklære krig? Landenes forfatninger giver deres regeringer denne magt, og regeringerne indleder som regel krige for at beskytte eller øge deres nationale interesser. Regeringerne støttes af folket. Problemet har altså at gøre med hele denne jordiske ordning, der er præget af nationalisme, økonomisk kappestrid, territorial imperialisme og racisme. Er det så denne ordning der er ondets rod? Nej. En nærmere undersøgelse vil vise at denne onde ordning får næring fra en skjult rod, en som de fleste mennesker vælger at se bort fra.

En skjult rod afsløres

Denne rod afsløres i Bibelen. Denne gamle bog viser at en mægtig åndeskabning satte sig op imod Gud, drevet af selviske ønsker. (Job 1:6-12; 2:1-7) Han kaldes Satan (der betyder modstander) og Djævelen (der betyder anklager, bagvasker). Det var ved ham at synden og døden kom ind i verden. (1 Mosebog 3:1-7) Han kaldes derfor også „den onde“. Det var ham der stod bag det første drab i menneskehedens historie, Kains drab på Abel. — 1 Johannes 3:12; 1 Mosebog 4:8.

Bibelen afslører også Satan som „denne tingenes ordnings gud“, „den store drage“ der giver det globale politiske regeringssystem „sin magt og sin trone og stor myndighed“. Jesus Kristus påpegede at „Djævelen . . . var en manddraber da han begyndte“, og kaldte ham „verdens hersker“. — 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 12:9; 13:1, 2; Johannes 8:44; 14:30.

Denne giftige rod vil dog ikke få lov at eksistere for evigt. En undersøgelse af Bibelen viser at denne problemfyldte periode i menneskehedens historie er de sidste dage for Satans tingenes ordning, hvilket betyder at han „kun har en kort tidsperiode“ før han bliver fjernet og ikke længere kan gøre sin indflydelse gældende. Jesu apostel Johannes beskriver i symbolske vendinger hvordan dette vil ske: „Jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke kunne vildlede nationerne mere førend de tusind år var til ende. Derefter skal han løses en kort tid.“ — Åbenbaringen 12:12; 20:1-3.

Våbnene fjernes

Når ondets rod er fjernet vil dens dårlige indflydelse ophøre. For at bane vej for en tusindårig periode med fred vil den almægtige Gud, Jehova, derefter fjerne de mange våben som udgør en tyngende byrde for menneskeheden: „Kom og betragt hvad Jehova har gjort, hvordan han har udført forfærdende ting på jorden. Han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ — Salme 46:8, 9.

Millioner af mennesker er i færd med at forberede sig til at leve under sådanne fredfyldte forhold. Jehovas vidner opfylder allerede nu denne profeti: „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Derfor tager de ikke del i nogen form for våbenhandel. Ligesom Jesus og hans disciple holder de sig strengt neutrale i politiske anliggender, og de vil under ingen omstændigheder deltage i krige eller konflikter. — Johannes 17:16.

Ifølge Bibelens profetier er tiden nær da der ikke længere vil blive fremstillet krigsvåben, men alle jordens ressourcer vil blive anvendt til gavn for dens beboere. Dette garanterer Fredsfyrsten, Jesus Kristus, kongen over hele jorden: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ Vi har derfor grund til at glæde os! En verden uden våben vil snart være en realitet! — Salme 72:12-14.

[Illustrationer på side 10]

Snart vil der ikke mere være krig. I stedet vil jorden blive et fredfyldt paradis

[Kildeangivelse]

Foto: USA’s marineinfanteri

Tahitis Turistforening