Side 2

Vold og overfald synes mange steder at høre til dagens orden. Selv bag hjemmets fire vægge kan man ikke altid føle sig tryg. Hvorfor er der så megen vold? Bliver det nogen sinde anderledes? Hvordan er det bedst at reagere hvis man bliver truet med vold? I dette nummer af Vågn op! vil disse spørgsmål blive behandlet.

Hvad skyldes den stigende bekymring for vold?

Af Vågn op!-​korrespondent i England

BOR du i et kvarter hvor for eksempel læger, sygeplejersker og selv politifolk er bange for at færdes alene? Skønt der officielt ikke findes sådanne kvarterer i engelske byer, hævder sagkyndige at der er mere end 70 i London alene og mange flere i andre byer rundt om i landet.

Den engelske indenrigsminister er bekymret over situationen, for, som han siger: „Freden i vort samfund er ved at blive undergravet, ikke af trusler fra fremmede magter, men af den voldsmentalitet der præger alt for mange af vore medborgere.“

Skønt voldskriminaliteten i England er steget med 17 procent i løbet af det seneste år, er landet langtfra førende i denne henseende. Mange steder er kriminaliteten endnu større. I de første ni måneder af 1988 forekom der alene i New Yorks undergrundsbane 10.607 tilfælde af voldshandlinger som mord, voldtægt, røveri og overfald. Men som forskeren dr. Michael Pratt siger, tyder meget på at det i „Londons gader er ved at blive ligesom i New York“.

Og New York er endda ikke den værste by hvad kriminalitet angår. Atlanta, Miami, Detroit og Chicago er blandt de otte større amerikanske byer hvor antallet af voldsforbrydelser pr. indbygger i 1987 var højere end i New York. Volden synes overalt at vække stigende bekymring. Som psykiateren dr. Thomas Radecki har bemærket, ’er voldskriminaliteten i de fleste vestlige lande steget mellem 200 og 500 procent i løbet af de sidste 20 år’.

Også i andre dele af verden er voldskriminaliteten tiltagende. Det er for eksempel ikke længe siden at 400 kvægtyve i Kenya i Østafrika skånselsløst nedslagtede cirka 190 mænd, kvinder og børn og lod ligene ligge til føde for gribbe og hyæner.

Fra Sovjetunionen forlyder det at fodboldvold ’skyller som en bølge ind over landet’. Og Kinas Centrale Råd for Socialistisk Etik har fordømt skænderier og slags- mål ved fodboldkampe hvor nogle endog er blevet såret og dræbt. Rådet siger beklagende: ’Sportsentusiaster må opdrages til at opføre sig civiliseret.’

Det er tydeligt at voldskriminaliteten er årsag til stigende bekymring. Men hvad bliver der gjort for at løse voldsproblemet?

Hvad bliver der gjort for at løse voldsproblemet?

I ENGLAND bliver en stor del af de kriminelle handlinger begået af børn og unge i skolealderen. En lærer fra Sheffield fortæller at hun har undervist i en klasse på 15 elever hvoraf kun 3 ikke havde begået noget kriminelt. Selv børnehaver hjemsøges af vold.

„Børnehavepersonalet bliver udsat for grove angreb fra nogle børn, og man kan fornemme den frygt de andre børn føler,“ siger en lærer fra Yorkshire, og fortsætter: „Hvis en elev allerede i de små klasser kan anrette så megen skade, hvordan vil det da ikke gå i de større klasser medmindre vi gør noget ved det?“

Men hvorfor har børn en sådan hang til vold?

Påvirkning gennem fjernsyn og film

Mange børn ser tv-programmer og film der forherliger vold og sadisme, og sagkyndige giver udtryk for at netop dette er en væsentlig årsag til den stigende voldskriminalitet. I Australien foretog man for eksempel et rundspørge blandt omkring 1500 børn på 10 og 11 år angående deres valg af film. Halvdelen af de film børnene havde set, havde af den australske filmcensur fået betegnelsen „uegnet for børn“. Ikke desto mindre gav en tredjedel af børnene udtryk for at de syntes bedst om voldsscenerne.

Et af børnene sagde: „Jeg kunne godt lide den scene hvor pigen huggede sin faders hoved af og spiste det som en fødselsdagskage.“ Om en anden film sagde et af børnene: „Det var sjovt da den fremmede spiste damens hoved og blev ved med at bøvse.“ Et andet barn sagde: „Jeg kunne godt lide da de sprættede damen op og alt det hvide sprøjtede ud af hende.“

Forskerne konkluderede at både børn og voksne udvikler voldelige tendenser ved at se sådanne film. De gav også udtryk for at forældre, gennem deres børn, bliver truet eller forledt af omgivelserne til at lade børnene se den slags.

Den engelske radio- og tv-organisation Independent Broadcasting Authority har undersøgt hvordan det påvirker folk at se voldsprægede tv-programmer. To millioner fjernseere, hvilket er 6 procent af den samlede seerskare, gav udtryk for at de efter at have set film der skildrer forbrydelser, somme tider følte sig „temmelig voldelige“. Londonavisen The Times skriver i sin omtale af undersøgelsen at børnene ikke kan forstå at volden på skærmen ikke er virkelig. De får det indtryk at mord er „en dagligdags foreteelse“. Det kan derfor ikke undre at så mange børn har vænnet sig til vold og ikke har skrupler ved selv at begå voldshandlinger.

Skolen og forældrene

Nogle hævder at den stigende vold for en stor del skyldes at skolerne ikke har formået at oplære børnene i moralsk henseende. I en rapport om dette skriver to lærere: „Denne tragiske situation er en stor del af forklaringen på den tiltagende vold i vort samfund.“ Men kan man dadle lærerne i almindelighed for at de ikke har formået at indpode de rette moralnormer i børnene?

I en rapport fra Den Britiske Forening for Skoleledere lyder svaret: „Normerne for god opførsel er på retur både i skolen og i samfundet, men den indflydelse skolerne har på samfundet, gennem de unge, bør ikke overvurderes.“ Eftersom et barns karaktertræk formes længe før det kommer i skole, siger rapporten, ’kan læreren ikke ændre meget ved det’.

Roy Mudd, der er viceforstander for en drengeskole i Portsmouth, understreger ligeledes at lærerne, der kun ser deres elever nogle få timer om dagen, ’intet kan gøre for at opbygge børnenes moralske habitus medmindre deres forældre har lært dem at kende forskel på ret og uret’.

Ja, der er ingen tvivl om at grundlaget for en sund moralsk adfærd må lægges tidligt i livet — af forældrene! Det påhviler først og fremmest dem at lære børnene at være moralsk ansvarlige hvis optrapningen af voldskriminaliteten skal standses. Men i almindelighed har hverken forældrene eller skolerne i tilstrækkelig grad gjort noget ved problemet.

Håndhævelse af loven

Gør lovens håndhævere noget ved det? Fra Colombia i Sydamerika forlyder det at 62 dommere er blevet snigmyrdet fordi de ikke ville modtage bestikkelse fra kokainhandlere. Og i Los Angeles kunne myndighederne ikke forhindre at der i 1987 blev begået 387 narkodrab. Mange steder erkender myndighederne at de navnlig på grund af narkotikaproblemet er inde i en alvorlig krise. Men hvorfor kan de ikke gøre noget ved det?

Det skyldes at lov og orden er udsat for et verdensomspændende forfald. Brian Hayes, der er politimester i Surrey-distriktet i England, forklarer: „Når politiet før i tiden gav folk ordre til at passere gaden, så gjorde de det. Nu om stunder overfalder de politiet.“ Londonavisen The Sunday Times bemærker at samfundet i mange tilfælde „har vendt op og ned på normerne — politifolkene bliver betragtet som kriminelle og lovbryderne som helte“.

Richard Kinsey, der underviser i kriminologi ved Edinburghs universitet, siger: „I Skotland sætter vi flere mennesker i fængsel end man gør i noget andet land i Europa og to og en halv gang så mange som i det sydlige [England].“ Med hvilket resultat? I 1988 kunne Glasgows politi rapportere om en stigning i voldskriminaliteten på 20 procent over en 12-måneders periode. Richard Kinsey konkluderer tørt: „Her i Skotland har vi erfaret at nøglen i celledøren er virkningsløs.“

Et uløst problem

Som et eksempel på at man ikke har gjort noget effektivt for at imødegå voldsbølgen stod der i en lederartikel i det engelske blad Nursing Times: „Ingen advarer sygeplejeaspiranter om at de går ind i en farlig profession — det burde man nok.“ Lederartiklen oplyser at ifølge sundheds- og sikkerhedskommissionens undersøgelser „er sygeplejersker udsat for vold og trusler i langt højere grad end befolkningen som helhed“.

En af de farligste arbejdspladser for en sygeplejerske er A&E (Accident and Emergency), som man kalder skadestuerne ved de engelske hospitaler. Navnlig i weekenden, når de almindelige hospitalsafdelinger er lukkede, kan det gå temmelig voldsomt til på skadestuerne. Vågn op! har talt med en forhenværende sygeplejerske der beskriver arbejdsforholdene på en skadestue i London.

„Hospitalet lå i et område hvor der var mange stofmisbrugere. En del af skadestuen var reserveret til dem. Her kunne de sove ’rusen’ ud efter en overdosis, uden at genere andre patienter. Somme tider kunne de være meget voldsomme. Det var rædselsfuldt.

Jeg har også oplevet at folk er kommet ind på skadestuen, ilde tilredt efter et slagsmål, og har fortsat kampen dér. Det sker ofte at plejepersonalet uden varsel bliver udsat for vold. Dengang jeg begyndte som sygeplejerske var det at bære uniform ensbetydende med en vis beskyttelse — men sådan er det ikke længere.“

Voldsmentaliteten har bragt os alle i forsvarsposition. Udtalelser som „ingen kan vide sig sikker“ og „man kan ikke føle sig sikker nogen steder“ høres oftere og oftere. Forældre våger over deres børn og tør ikke lade dem ude af syne. Kvinder lever i frygt for at blive overfaldet og voldtaget. Ældre mennesker barrikaderer sig i deres hjem. Det er et trist billede der tegner sig uanset hvilken vinkel man ser det fra.

Dermed står vi over for det vigtige spørgsmål: Hvad kan vi selv gøre når vi trues med vold?

[Illustration på side 5]

Volden i fjernsynet kan fremme volden i dagliglivet

Hvordan man kan beskytte sig mod volden

DET britiske indenrigsministerium har for nylig introduceret et nyt kursus for fængselspersonale der har temaet „Kontrol og uskadeliggørelse“. Undervisningen består af tre dele:

◼ Kontrol og uskadeliggørelse af en fange ved fælles indsats

◼ Løsrivelsesteknik for medarbejdere på egen hånd

◼ Taktik mod planlagt fælles aggression, såsom opstande

Undervisningen „tager ikke sigte på aggressiv ubevæbnet kamp,“ forklarer en talsmand for indenrigsministeriet, „alle andre muligheder for at få kontrol over og afdramatisere en situation bør prøves først.“ Med andre ord: Undgå konfrontation! Er denne holdning realistisk?

Hvad med selvforsvar?

Skønt de orientalske kampteknikker ofte bliver fremhævet, kan det for de fleste menneskers vedkommende ikke anbefales at benytte dem i selvforsvar. I bogen Violence — A Guide for the Caring Professions (Vold — en vejledning for plejepersonale), står der:

„Undervisningen i avancerede selvforsvarsteknikker har i almindelighed kun fået ringe udbredelse, ikke blot fordi undervisningen først og fremmest betragtes som forebyggende men også fordi disse teknikker ofte er uanvendelige i praksis. . . . Desuden kan værdien af sådanne teknikker være begrænset under forhold hvor pladsen er trang. Og eleven vil ofte pådrage sig større skader under træningen end i hele sin tjenestetid.“

Robert Clark, der er landstræner i det engelske jiu-jitsu-forbund går endnu videre. I bogen Self Defence in Action siger han: „Som alt andet nyt der læres, kræver det megen træning inden man har disse [orientalske kampteknikker] i rygmarven og kan bruge dem uden videre. Når man bliver angrebet har man ganske enkelt ikke tid til at gennemtænke manøvrernes rækkefølge.“

En velgørende institution ved navn „The Suzy Lamplugh Trust“, som er oprettet til minde om en 25-årig kvinde der i 1986 forsvandt på mystisk vis under sit arbejde i London, anbefaler ligeledes at man kun griber til selvforsvar som en sidste udvej.

Men hvis orientalsk kampteknik i en eller anden form ikke er løsningen, hvad skal man så gøre?

Hvordan undgår man voldsmænd

For at undgå voldsmænd må man først og fremmest undgå at gøre sig til et let offer. Som en politiassistent fra Leeds i England har sagt: „Man må huske at voldsmænd frem for alt er opportunister.“ Så hvis man på grund af forskellige omstændigheder befinder sig i et farligt område, må man være på vagt. Giv ikke eventuelle voldsmænd en chance. Følg det bibelske princip: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ — Ordsprogene 22:3.

Hold hele tiden øje med gaden længere fremme og se dig af og til tilbage. Gå ikke uden videre ind i en boligkarré — vær forberedt på farlige situationer. Gå ikke ud alene efter mørkets frembrud. Hvis du har været ude, så vent med at gå hjem til du kan følges med en anden. Er du i bil, så sørg for at alle dørene er låst. En forbryder vil nemt kunne springe ind i en ulåst bil mens man holder ved et lyskryds.

Men hvad gør man hvis man alligevel, trods alle forholdsregler, pludselig står ansigt til ansigt med en der er bevæbnet med en kniv eller et skydevåben? Husk altid: Livet er det vigtigste. Ingen materielle ejendele er mere værd end livet. Hvis den der angriber dig er ude efter dine penge, så giv ham dem. Nogle der bor i farlige områder har altid et mindre beløb på sig i en særskilt pung, netop med dette for øje.

Frem for alt: Bevar roen. Tal med fast og rolig stemme. Se vedkommende i øjnene og søg at fastholde hans blik. Svar ikke igen med fornærmelser eller trusler. Følg det bibelske råd: „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ ’Vær mild imod alle.’ (Ordsprogene 15:1; 2 Timoteus 2:24) Vær hurtig til at sige undskyld selv om der måske ikke er noget at bede om undskyldning for.

Voldtægt og sikring af hjemmet

„Mange voldtægtsforbrydere er forbavsede over hvor let det er at voldtage en kvinde,“ skriver Ray Wyre i bogen Women, Men and Rape. „Når hun lammes af angst opfatter voldsmanden det som manglende protest og bruger det som undskyldning for at fortsætte med sit forehavende.“ Undlad derfor aldrig at protestere! Gør det helt klart at du ikke vil samarbejde. Brug alle midler for at forhindre samleje. Selv om du ikke er fysisk stærk besidder du alligevel et magtfuldt våben — din stemme.

Skrig så højt du kan. Det er det råd Bibelen giver. (5 Mosebog 22:23-27) En teenagepige skreg højt og gjorde modstand da hun blev trukket ind i et øde parkområde. Dette forskrækkede overfaldsmanden så meget at han løb sin vej. Ved at skrige kan man gøre angriberen nervøs og derved få mulighed for at flygte, eller det vil påkalde andres opmærksomhed så de kommer én til undsætning.a

I England foregår de fleste voldtægtsforsøg inden døre og ret ofte i kvindens eget hjem. Et stigende antal voldtægter finder sted i forbindelse med indbrud. Man gør derfor klogt i at sikre sit hjem så godt som muligt. Hvad kan man gøre?

Man bør sikre alle adgangsveje ved at sætte stærke hasper på vinduerne og kraftige, nøglebetjente fallelåse med sikkerhedsrigeler i dørene. Desuden kan det være en god idé at få monteret en sikkerhedskæde. Men husk at kædens effektivitet afhænger af dørkarmens styrke og af de skruer der holder kæden fast.

En anden fornuftig sikkerhedsforanstaltning er at bede alle fremmede om at legitimere sig.

Volden er ikke på retur — tværtimod — det viser statistikker fra hele verden. Det er derfor vigtigt at man gør hvad man kan for at beskytte sig selv og sin familie. Det løser imidlertid ikke voldsproblemet som sådan. Hvordan kan det løses?

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Hvad du personligt kan gøre

◼ Planlæg din færden, navnlig efter mørkets frembrud, så du undgår uoplyste, mennesketomme gader. Husk også at du kan løbe hurtigere i flade sko end i højhælede.

◼ Tag aldrig imod tilbud om kørelejlighed fra en fremmed. Lad dig ikke lokke ud af din bil under noget som helst påskud. Enhver reparation på bilen udføres bedst af en du kender og på et sikkert sted, ikke af en fremmed ved vejsiden.

◼ Gå langs fortovskanten, i god afstand af bygninger hvor en eventuel forbryder kan skjule sig i en døråbning eller i en gyde.

◼ Hvis du ser en gruppe mistænkelige personer længere fremme, så gå over på den anden side af gaden for at undgå dem, eller skift retning. Træd ud midt på gaden hvis du bliver forfulgt. Ved overhængende fare, da løb eller råb om hjælp.

◼ Bær en alarm på dig. Lad den ikke ligge i tasken men hold den i hånden. Støj vil i mange tilfælde afskrække en overfaldsmand.

◼ Gå ikke ind i en elevator sammen med mistænkelige personer. Når du træder ind i elevatoren, så stil dig ved kontrolpanelet. Hvis en mistænkelig person træder ind vil det måske være klogt at træde ud.

◼ Bær kreditkort og andre værdier hver for sig, så vil tabet ikke blive så stort hvis din pung bliver stjålet.

[Ramme på side 10]

Pas på unge i grupper

I England er det blevet almindeligt at grupper af unge myldrer ind i stormagasiner, busser eller tog og generer dem de møder. I tillid til gruppens størrelse får de mod til at true, stjæle og begå vold. Derfor er det klogt ikke at bære smykker eller andre iøjnefaldende værdigenstande der let kan stjæles. Hav en lille pung med et mindre beløb — opbevar vigtige papirer og kreditkort andre steder — og vær indstillet på at aflevere denne pung uden protester, så får du muligvis lov at være i fred.

[Illustration på side 8]

Ville du kæmpe for at beholde dine penge og måske miste livet?

[Illustration på side 8]

Når en kvinde bliver udsat for et voldtægtsforsøg er det bedste hun kan gøre at SKRIGE

[Illustration på side 9]

Gode låse har stor betydning for hjemmets sikkerhed

[Illustration på side 9]

Bed fremmede om at legitimere sig inden du lukker dem ind

Hvordan der vil blive gjort ende på volden

SKØNT menneskeheden har haft rigelig tid til at bringe volden under kontrol, er den kun blevet værre. Vi magter åbenbart ikke at løse problemet! Hvordan kan vi da håbe at få afskaffet volden!

Som med alle andre problemer må vi se hen til Skaberen efter løsningen. Og løsningen er Guds rige — en retfærdig, himmelsk regering. Jesus Kristus viede sit liv på jorden til at forkynde for mennesker om denne regering. Det er netop den regering vi beder om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Men hvordan vil Guds rige gøre ende på volden? Om vor tid siger Bibelen profetisk: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil . . . knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Ja, Guds rige vil fuldstændig fjerne de regeringer der findes på jorden og de samfund de hersker over, sammen med al den vold og kriminalitet der præger dem.

Hvornår vil dette ske? Opfyldelsen af profetierne i Bibelen viser at det vil ske i vor levetid. Hvordan kan vi vide det? Det kan vi fordi Jesu profeti om „tegnet“ der ville markere „afslutningen på tingenes ordning“ nu er ved at få sin opfyldelse. Dette ’tegn’ indbefatter „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:3-14, 34) Hvilken befrielse når Gud fjerner denne voldsdominerede verden! For at få lov til at opleve de gavnlige virkninger af dette må vi imidlertid være optaget af at gøre Guds vilje nu. — 1 Johannes 2:17.

I en af Bibelens profetier, nedskrevet af profeten Esajas, opfordrer Gud os til at følge hans vejledning og „vandre på hans stier“. Profetien siger at de der gør det „skal smede deres sværd til plovjern . . . og de skal ikke mere lære at føre krig“. (Esajas 2:3, 4) I en anden profeti i Esajas’ bog beskrives resultatet: „Der høres ikke mere om vold i dit land, om at der hærges og nedbrydes inden for dine grænser.“ Hvorfor ikke? Fordi „Jehova skal være varigt lys for dig“. — Esajas 60:18-20.

Allerede nu kan vi glæde os over et vist mål af fred når vi lærer Jehova Guds vilje at kende og underlægger os den, men tænk så på hvordan det vil blive når Guds rige snart befrier jorden for al uretfærdighed. Da vil der ikke længere være nogen grund til at frygte, ingen grund til at være angst for at gå på gaden eller igennem en park efter mørkets frembrud. Det vil ikke længere være nødvendigt at låse dørene eller at bekymre sig om sin sikkerhed. — 2 Peter 3:13.

Kunne du tænke dig at leve i denne nye verden uden vold? Dette kan blive dit sikre fremtidshåb, for det bygger på Skaberens eget, helt igennem pålidelige, ord. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at få indsigt i de skønne fremtidsudsigter Skaberen tilbyder os alle. Hvorfor ikke selv tage initiativ til at finde ud af hvordan det forholder sig? Da vil også du med glæde kunne se frem til at der snart gøres ende på al vold!