Side 2

At ryge eller ikke ryge, det er spørgsmålet — et spørgsmål man sædvanligvis bliver konfronteret med allerede i teenageårene. Der er ingen tvang. Det er helt og holdent ens eget valg. Men ifølge lægelige autoriteter kan dette valg få alvorlige konsekvenser for ens liv. Det kan endog blive afgørende for hvornår og hvordan man dør.

Dette afføder nogle vigtige spørgsmål: Er det moralsk forsvarligt at reklamere for tobaksprodukter? Er det moralsk forsvarligt at såkaldt kristne lande eksporterer deres tobaksprodukter og markedsfører dem i andre lande? Er det i virkeligheden sygdom og død tobakshandlerne sælger? Og endelig: Har hele denne problematik overhovedet nogen betydning eftersom folk jo selv vælger om de vil ryge eller ej?

Tobak og sundhed — Er der virkelig en forbindelse?

„Tak fordi du ikke ryger“ — Tidstypisk slagord imod rygning.

„Tak fordi du ryger“ — Mod-slagord i en publikation fra et tobaksfirma.

FRONTEN er trukket op. Hele propagandaapparatet er sat ind. Reklamebureauerne udsender deres modstridende budskaber. Tobakskrigen raser. Det er verdensmarkedet det gælder, og store pengesummer står på spil — milliarder af dollars om året. Det berører os alle, uanset om vi ryger eller ej.

Kampen foregår hovedsagelig på to fronter — den økonomiske og den sundhedsmæssige. For modstanderne af tobaksrygning er helbredet det vigtigste. For tobaksmagnaterne og alle der er knyttet til tobaksindustrien drejer det sig om økonomi, profit og arbejdspladser. Situationen er følelsesmæssigt betændt. I en lufthavn spurgte en ryger for eksempel sin sidemand efter ild. „Desværre, jeg ryger ikke,“ lød det uskyldige svar. „Jeg spurgte ikke om du røg!“ snerrede rygeren straks.

Men hvori består egentlig stridens æble? Er rygning virkelig så skadeligt? Hvis man ryger, burde man så holde op?

De Forenede Staters medicinaldirektør advarer

I De Forenede Stater har man i årtier debatteret spørgsmålet om forbindelsen mellem tobak og kræft. I 1960’erne anvendte tobaksindustrien millioner af dollars til forskning, angiveligt for at finde den nøjagtige sammenhæng mellem kræft og tobak og dermed finde en metode til at fremstille cigaretter uden kræftfremkaldende stoffer. Denne forskning har imidlertid præsenteret tobaksfabrikanterne for et uønsket resultat.

I 1964 udsendte De Forenede Staters medicinaldirektør den første rapport der advarede mod farerne ved tobaksrygning. Og siden 1965 har cigaretfabrikanterne i De Forenede Stater været forpligtede ifølge loven til at trykke advarsler på cigaretpakkerne. I begyndelsen lød budskabet diskret: „Advarsel: Medicinaldirektøren har fastslået at cigaretrygning er sundhedsfarligt.“ Men i 1985 fik tobaksfirmaerne besked på at veksle mellem fire forskellige advarsler i deres annoncer og på deres produkter. Hvert advarselsbudskab indledes med ordene: „MEDICINALDIREKTØREN ADVARER.“ Derefter følger de enkelte advarsler som lyder: „Rygning forårsager lungekræft, hjertesygdomme og emfysem, og kan fremkalde komplikationer ved graviditet.“ (Se rammen på side 4.) „Hos gravide kvinder kan rygning forårsage fosterskader, for tidlige fødsler og lav fødselsvægt.“ „Hvis du holder op med at ryge nu, vil det mindske de alvorlige helbredsrisici betragteligt.“ „Cigaretrøg indeholder kulilte.“a

Også i andre lande end De Forenede Stater advarer man mod cigaretrygning. Bladet India Today indeholder tobaksreklamer med denne tilføjelse: „LOVBEFALET ADVARSEL: CIGARETRYGNING ER SKADELIGT FOR HELBREDET.“ I Canada tilføjede man tidligere med små bogstaver: „Advarsel: Den Canadiske Sundhedsstyrelse gør opmærksom på at sundhedsfaren vokser med tobaksforbruget — undgå at inhalere.“ Siden 31. maj 1988 har tobaksreklamer imidlertid været forbudt i Canada. I England er cigaretreklamerne påtrykt denne oplysning: „MIDDELSTORT [eller LAVT] TJÆREINDHOLD ifølge normer fastsat af Hendes Majestæts regering. FARE: Sundhedsministeriet ADVARER: CIGARETRYGNING KAN SKADE DIT HELBRED ALVORLIGT.“ For Italiens vedkommende har tobaksreklamer været forbudt lige siden 1962. (Ikke desto mindre har italienerne fordoblet deres cigaretforbrug i de forløbne 20 år!) Med så mange advarsler baseret på overvældende videnskabelige vidnesbyrd, gennem årene mere end 50.000 undersøgelser, er konklusionen helt klar — tobaksrygning er skadeligt for helbredet!

Skønt tobaksrygning er et verdensomspændende fænomen er det ikke i alle lande man kræver advarsler på pakningerne. Og når markedet svinder ind i ét område, åbner tobaksgiganterne blot nye markeder i andre lande ved hjælp af massive reklamefremstød. Hvilken rolle spiller tobaksreklamen i det land hvor du bor? Bliver udenlandske cigaretter omgivet med en aura af raffinement? Hvad ligger der egentlig bag det hele?

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 4, 5]

TOBAKSRYGNING og graviditet

Det sovjetiske blad Nauka I Sjisn (Videnskaben og livet) bragte for nylig en artikel af dr. Viktor Kasmin, hvori han udførligt oplyser om de farer der truer den vordende moder og hendes barn hvis hun ryger under graviditeten. Dr. Kasmin siger: „Tobaksrygning gør kolossal skade på kvindens organisme, hvis biologiske særpræg gør den temmelig følsom over for forgiftninger. Tobaksrøg indeholder rent faktisk stoffer der udgør en alvorlig trussel mod helbredet.“

Dr. Kasmin siger at vordende mødre der ryger, i realiteten kan forgifte deres børn. „Ved laboratorieundersøgelser er der i fostervandet hos sådanne kvinder påvist giftstoffer som nikotin og det deraf dannede stofskifteprodukt cotinin. Men hvad der er endnu værre: Det har vist sig ved elektronmikroskopi at selv [fosterets] navlestreng deformeres hvis den vordende moder ryger under graviditeten — og al næring til fosteret passerer fra moderen gennem denne streng. . . . Hvis den vordende moder ryger de første to eller tre uger efter undfangelsen, går det som regel værst ud over fosterets centralnervesystem . . . I den fjerde eller femte uge af graviditeten dannes hjerte-kar-systemet. Og da vil forgiftningen gøre sig gældende dér.“

Hvilken konklusion når dr. Kasmin til? Han siger: „Tobaksrøg er langt farligere for fosteret end for den vordende moder.“ Er det risikoen værd? Husk den amerikanske medicinaldirektørs advarsel: „Rygning . . . kan fremkalde komplikationer ved graviditet.“ Og så er det sagt uden at overdrive!

[Kildeangivelse]

WHO/​Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse

[Ramme på side 5]

TOBAKSRYGNING og emfysem

Lungeemfysem er en sygdom der bevirker at lungevævet gradvis mister sin elasticitet, hvilket medfører tiltagende åndedrætsbesvær. Den amerikanske lægebog Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide forklarer: „[I De Forenede Stater] følger udbredelsen af emfysem et bestemt mønster: Sygdommen rammer hovedsagelig mænd i alderen mellem 50 og 70 år som har været storrygere i årevis. Førhen blev kvinder ikke angrebet af emfysem så ofte som mænd, men dette mønster er ved at ændre sig efterhånden som flere og flere kvinder bliver storrygere.“ Endvidere hedder det: „Emfysem kan i årevis optræde forklædt. En der lider af emfysem har sandsynligvis haft adskillige slemme forkølelser hver vinter i nogle år, fulgt af svær hoste og måske kronisk bronkitis. Hosten varer ofte ved og bliver kronisk.“ Men den sygelige tilstand følges også af andre symptomer.

„Emfysem udvikler sig langsomt. Det der i begyndelsen ytrer sig ved lettere åndedrætsbesvær morgen og aften, får senere, efterhånden som sygdommen forværres, indflydelse på daglige aktiviteter. Blot det at gå nogle få skridt kan medføre åndenød, og det bliver vanskeligt at gå op ad trapper. Efterhånden som lungernes respirationsevne bliver dårligere og dårligere kan det komme dertil at hvert åndedrag kræver så mange kræfter at patienten invalideres og ikke længere kan bevæge sig normalt.“

Den omtalte lægebog tilføjer at emfysem også kan medføre alvorlige hjerte-kar-problemer. Er det virkelig prisen værd? Hvorfor give den vidunderlige gave som livet er, i bytte for den kortvarige nydelse af nikotin?

Dødens købmænd — Er du kunde?

„Den der ryger har hørt alverdens advarsler om at det vil slå ham ihjel, og det tror jeg også er sandt. Jeg tror det vil slå ham ihjel. Jeg tror at den tåbe der suger røg ned i sine lunger vil tage skade af det. Selv har jeg aldrig i mit liv røget en cigaret. Men jeg har tjent en formue på [tobak]. . . . Vi har udelukkende opbygget dette land ved at sælge tobak til alle de andre tåber i verden.“ — James Sharp, tobaksdyrker fra Kentucky, i „Merchants of Death — The American Tobacco Industry“ af Larry C. White.

DET er stærke ord som giver anledning til flere spørgsmål. Hvorfor er der verden over mere end en milliard rygere? Hvad får dem til at holde fast ved en vane der vides at være dødsensfarlig? Dybest set er tobakkens historie den samme som de narkotiske stoffers historie — det handler om udbud og efterspørgsel. Hvis et marked ikke giver tilstrækkelig omsætning, svinder forsyningerne ind. Hvad er da grunden til at folk ryger?

Nøgleordet er afhængighed. Når nikotinen først har fået fodfæste i legemet, opstår der et dagligt behov for regelmæssige ’skud’ af nikotin. Desuden forstærker afhængighed og vane hinanden. Visse situationer udløser vanemæssigt trangen til en cigaret. Det kan være lige når man er stået op om morgenen eller når man drikker den første kop morgenkaffe, eller det kan være efter frokosten, når der opstår pressede situationer i forbindelse med ens arbejde, eller måske når man slapper af. Et utal af tilsyneladende ubetydelige vanemæssige situationer kan udløse trangen til at ryge.

Hvorfor røg de?

For at få indblik i hvad der får nogle til at ryge har Vågn op! interviewet en række forhenværende rygere. Ray, for eksempel, er i 50’erne og har været kvartermester i den amerikanske flåde. Han fortæller: „Jeg var omkring ni år da jeg så småt begyndte at ryge, og da jeg var tolv røg jeg for alvor. Jeg kan huske at jeg blev smidt ud af spejderkorpset fordi jeg røg.“

Vågn op!: „Hvad gav dig lyst til at ryge?“

Ray: „Det hørte med til at være et rigtigt mandfolk. Jeg kan huske at man på reklamerne dengang så brandmænd og politimænd der røg. Senere fik jeg et hårdt job i flåden, og jeg følte at cigaretterne hjalp mig til at klare presset.

Jeg røg almindeligvis halvanden pakke [30 cigaretter] om dagen og begyndte aldrig en dag uden en cigaret. Selvfølgelig inhalerede jeg. Der er ingen grund til at ryge hvis man ikke inhalerer.“

Bill, der også er i 50’erne, kommer fra New York, hvor han arbejder som professionel kunstner. Han fortæller noget lignende:

„Jeg begyndte at ryge som barn, som 13-årig. Jeg ville gerne være som de voksne. Da tobakken først havde fået tag i mig kunne jeg ikke holde op. Cigaretten var som en ven for mig. Hvis jeg var ved at gå i seng og opdagede at jeg ikke havde cigaretter i huset, tog jeg tøj på igen og gik uanset vejret ud for at købe en pakke til næste dag. Jeg røg mellem en og to pakker om dagen. Jeg indrømmer at jeg var afhængig. Samtidig drak jeg meget. Disse to laster fulgtes tilsyneladende ad, navnlig når jeg gik på bar, hvor jeg brugte meget af min tid.“

Amy, der er ung og udadvendt, begyndte at ryge i 12-årsalderen. „I begyndelsen skyldtes det gruppepres. Men da jeg var 15 døde min far, og den belastning gjorde mig mere afhængig. Efterhånden som jeg blev ældre begyndte tobaksreklamerne at påvirke mig, navnlig den med teksten ’Du er nået langt, skat!’ Jeg var en karrierepige og var under uddannelse som operationssygeplejerske. Snart røg jeg tre pakker cigaretter om dagen. Jeg røg gerne efter middagsmaden og når som helst jeg talte i telefon, hvilket jeg gjorde ofte.“ Lagde Amy selv mærke til skadelige virkninger af nogen art? „Jeg havde morgenhoste og hovedpine, og var ikke længere i god fysisk form. Jeg fik åndenød blot ved at gå op ad trapperne til min lejlighed — og jeg var kun 19!“

Harley, der har været flådepilot og nu er i 60’erne, begyndte at ryge under den store økonomiske depression, i en alder af blot 5 år! Hvorfor gjorde han det? „Jeg boede i Aberdeen i staten South Dakota og dér røg alle børn. Hvis man røg var man en sej fyr.“

Harley siger rent ud: „Jeg røg simpelt hen for fornøjelsens skyld. Jeg sugede røgen dybt ned i lungerne og holdt den dér. Så nød jeg at puste røgen ud som ringe. Til sidst kunne jeg slet ikke leve uden mine cigaretter. Jeg begyndte og sluttede dagen med en cigaret. Mens jeg var i flåden røg jeg to til tre pakker om dagen og en kasse cigarer om måneden.“

Bill, Ray, Amy og Harley er nu holdt op med at ryge. Og millioner af andre har gjort det samme — mere end 43 millioner i De Forenede Stater alene. Men tobaksfirmaerne har ikke givet op. De søger ustandselig nye målgrupper og nye markeder.

Er DU et mål?

Som følge af at mange mænd i de industrialiserede lande holder op med at ryge, samt det stadige tab af kunder som dør af naturlige årsager eller som følge af tobaksrygning, søger tobaksfirmaerne hele tiden efter nye markeder. I nogle tilfælde har de taget en helt ny reklametaktik i brug for at holde omsætningen ved lige. Sponsorstøtte til sportsbegivenheder som tennis- og golfturneringer har vist sig at være effektive midler til at iklæde tobaksrygningen et rent image. En anden taktik går ud på at finde nye målgrupper. Er du et muligt kundeemne?

Den vigtigste målgruppe er kvinderne. En mindre gruppe kvinder har røget i årtier, tilskyndet af det forbillede de har set i filmskuespillerinder som for eksempel Gloria Swanson der røg som 18-årig, i 1917. Faktisk fik hun en af sine første filmroller fordi, som instruktøren forklarede: „Dit hår, dit ansigt, den måde du sidder på, den måde du ryger en cigaret på . . . du er lige den jeg kan bruge.“

I 1940’erne optrådte Lauren Bacall i film sammen med sin storrygende ægtemand Humphrey Bogart og var stærkt medvirkende til at glorificere rygning. Kvindernes tobaksforbrug var dog altid mindre end mændenes. Dette forhold afspejlede sig også i kræftstatistikkerne. Nu er kvinderne imidlertid ved at hale ind på mændene — både hvad cigaretforbrug og tilfælde af lungekræft angår.

I de senere år er en ny stil begyndt at præge reklamen i almindelighed, delvis inspireret af kvindernes mere fremtrædende rolle i samfundet sammen med tobaksreklamens skjulte påvirkning. Hvad er det man vil fortælle kvinderne? Tobaksfirmaet Philip Morris, der fremstiller en række forskellige cigaretmærker, markedsfører de såkaldte „Virginia Slims“ med henblik på den moderne kvinde. Det var deres slogan der fangede Amys opmærksomhed: „Du er nået langt, skat!“ Annoncen viser en raffineret, moderne kvinde med en cigaret mellem fingrene. Men visse kvinder må nu spørge sig selv hvor langt de egentlig er nået. I løbet af de seneste to år har lungekræft overhalet brystkræft som dødsårsag blandt kvinder.

Et andet cigaretmærke frister kvinderne med dette tilbud: „5 gratis i hver pakke!“ „50 gratis i hver karton!“ Visse kvindeblade indeholder tilmed kuponer med tilbud om gratis cigaretpakker!

Brugen af seksuelle signaler er endnu et letkøbt middel til at give cigaretterne et attraktivt image. Fra ét mærke lyder det æggende: „Find større tilfredsstillelse.“ Reklamefremstødet omfatter en annonce med teksten: „ØNSKES: Høj, mørklødet fremmed for varigt forhold. Godt udseende og fin smag kræves. Underskrevet: En der ivrigt søger tilfredsstillende rygning.“ Den omtalte cigaret er „høj“ og rullet i mørkt papir. En fin hentydning?

Endnu et lokkemiddel der benyttes over for kvinder er at gøre rygning til et spørgsmål om mode. Et bestemt cigaretmærke fremhæves som „En hyldest til stil og god smag fra YVES SAINT LAURENT“. En anden taktik udnytter mange kvinders interesse for deres vægt. På annoncen ser man et billede af en slank fotomodel, og cigaretterne kaldes „Ultralette — den elegante stil“.

Hvorfor er cigaretfabrikanterne særlig interesserede i kvinderne? Vi får et tydeligt fingerpeg idet Verdenssundhedsorganisationen anslår at „der i udviklingslandene er over 50 procent af mændene men kun fem procent af kvinderne som ryger, hvorimod der i den industrialiserede verden er omkring 30 procent af begge køn som ryger“. Der findes således et kæmpemæssigt uudnyttet marked for tobaksindustriens profitmagere, uden smålig skelen til de sundhedsmæssige konsekvenser. Og tobaksindustrien har held med sit forehavende. Ifølge avisen The New York Times oplyser den amerikanske medicinaldirektørs rapport fra januar 1989 at ’børn, navnlig piger, begynder at ryge tidligere og tidligere’ — selv børn i de lavere skoleklasser. En anden kilde oplyser at antallet af rygere blandt teenagepiger i De Forenede Stater er steget med 40 procent i de senere år. Men det er ikke blot kvinderne dødens købmænd interesserer sig for.

Racegrupper som mål

I bogen Merchants of Death — The American Tobacco Industry (Dødens købmænd — Den amerikanske tobaksindustri) siger Larry C. White: „Den sorte befolkningsgruppe er et godt marked for cigaretproducenterne. Det Nationale Center for Sundhedsstatistik har påvist at der [i De Forenede Stater] i begyndelsen af 1986 var procentvis flere rygere blandt sorte end blandt hvide . . . Det kan ikke undre at de sorte ryger forholdsvis mere end de hvide, eftersom de i særlig grad er mål for cigaretfabrikanternes reklamefremstød.“ Hvorfor er den sorte befolkning særlig interessant som målgruppe? Ifølge The Wall Street Journal er de „som gruppe betragtet sakket agterud i forhold til den øvrige befolkning med hensyn til at lægge tobakken på hylden“. Derfor er en kunde fra denne gruppe ofte trofast ’indtil døden skiller’.

Hvordan opnår tobaksfirmaerne særlig kontakt med den sorte befolkning? Larry C. White skriver: „Cigaretsalget fremmes gennem massive annoncekampagner i blade som Ebony, Jet og Essence, der især henvender sig til de sorte. I 1985 anvendte cigaretfirmaerne 3,3 millioner dollars på annoncer i bladet Ebony alene.“ Et tobaksfirma er hvert år medarrangør af et modeshow der i første række har interesse for sorte kvinder. Ved denne lejlighed uddeles der gratis cigaretter. Et andet firma ydede for en tid regelmæssig sponsorstøtte til en jazzfestival og støtter fortsat populære musikarrangementer for de sorte. Hvor stor er interessen for den sorte befolkning som målgruppe betragtet? En talsmand for tobaksfirmaet Philip Morris siger: „Markedet blandt de sorte er særdeles betydningsfuldt. Det er overordentlig stort.“

Men der findes et marked der har endnu større interesse for tobaksgiganterne — et marked der ikke blot består af racer eller befolkningsgrupper, men af hele nationer!

[Tekstcitat på side 7]

’Cigaretten var som en ven’

[Ramme på side 9]

TOBAKSRYGNING og Buergers sygdom

Bladet Maclean’s omtaler et nyligt tilfælde af endnu en sygdom der kan sættes i forbindelse med rygning. Roger Perron begyndte at ryge i en alder af tretten år. Da han var 27 fik han Buergers sygdom og måtte have det ene ben amputeret under knæet. Han blev advaret om at hvis han fortsatte med at ryge kunne sygdommen angribe ham igen. „Men Perron ignorerede advarselen, og i 1983 måtte lægerne amputere det andet ben. Efter dette holdt Perron endelig op med at ryge,“ oplyser Maclean’s. Nu har han anlagt erstatningssag mod et tobaksfirma.

Hvad er Buergers sygdom? Den „forekommer hyppigst hos mænd der ryger. Sygdommen er kendetegnet af en betændelsestilstand i arterier, vener og nerver, hvilket medfører en fortykkelse af blodkarrenes vægge forårsaget af hvide blodlegemers indtrængen. De første symptomer er almindeligvis en svag blåfarvning af en tå eller en finger samt at det pågældende lem føles koldt. Eftersom også nerverne er betændte kan der opstå stærke smerter og blokering af de små blodkar de kontrollerer. Overaktive sympatiske nerver kan også få fødderne til at svede voldsomt selv om de måske føles kolde. . . . Iskæmiske sår og koldbrand er almindeligt forekommende komplikationer ved fremskredne stadier af Buergers sygdom.

Årsagen til Buergers sygdom er ukendt, men eftersom den hovedsagelig forekommer hos unge mænd der ryger, antager man at den skyldes en reaktion på stoffer i cigaretter. Den vigtigste del af behandlingen består i at indstille tobaksrygningen.“ (Kursiveret af os.) — The Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide.

[Ramme på side 9]

TOBAKSRYGNING og hjerteanfald

„De fleste er udmærket klar over forbindelsen mellem cigaretrygning og lungekræft samt andre lungesygdomme, men mange er stadig ikke opmærksomme på at tobaksrygning også medfører en væsentlig forøgelse af faren for hjerteanfald. Faktisk anslår [den amerikanske] medicinaldirektør at der årligt dør 225.000 amerikanere af hjerte-kar-sygdomme som direkte skyldes tobaksrygning. Dette er langt flere end det antal der dør af kræft og lungesygdomme som følge af tobaksrygning.

Rygere spørger ofte om risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme er mindre hvis man ryger cigaretter med lavt tjære- og nikotinindhold. Svaret lader til at være ’nej’! Faktisk har det vist sig at man ved at ryge visse filtercigaretter inhalerer endnu større mængder kulilte, hvorved hjertet skades endnu mere end hvis man røg cigaretter uden filter.“ (Kursiveret af os.) — The Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide.

[Illustration på side 8]

Tobaksreklamer lægger an på kvinder — og vinder

Hele lande som angrebsmål!

EFTERSOM De Forenede Stater selv køber billig tobak i Brasilien og Zimbabwe, har landet et overskud af tobak. Hvor kan tobaksmagnaterne finde afsætning for dét? Det kan de i Afrika og Asien. Bladet Asiaweek oplyser: „Asiatiske lande aftager nu omkring 50 procent af Amerikas oversøiske salg af tobak og erstatter således England og Vesttyskland som førende markeder.“

Og dér har tobaksindustrien udsigt til en stor gevinst — et marked der skønsmæssigt vil tælle omkring to milliarder mennesker i løbet af de næste 20 år. Alene i Kina og Indien er befolkningstallet kolossalt — tilsammen omkring 1,8 milliarder indbyggere! Og som der står i bladet World Health: „Mens tobaksmarkederne i Vesten svinder ind med én procent om året, øges tobaksforbruget i udviklingslandene med gennemsnitlig to procent om året.“ Husk desuden at befolkningstallet i de markeder der svinder ind er langt mindre end de nye tillokkende asiatiske markeder. Den amerikanske tobaksindustri forventer at omsætningen i Asien vil stige med 18 procent frem til år 2000. Der er dog i det mindste én hindring: Afgifter!

Dobbeltmoral

Hvordan kan de amerikanske tobaksfirmaer få andre lande til at aftage deres overskud af cigaretter? Paradoksalt nok har de en samarbejdspartner der formår at advare sin egen befolkning mod farerne ved at ryge samtidig med at den fremmer salget af dødbringende tobak i andre lande. Hvem er det? Det er selveste regeringen i Amerika!

Bladet Asiaweek skriver: „Tobakseksportfremstødet foregår med hele den amerikanske statsmagt i ryggen. . . . Det amerikanske handelskammer . . . har sat alt ind på at nedbryde de eksisterende handelsbarrierer og gennemtrumfe at amerikanske tobaksfirmaer får adgang til de asiatiske massemedier — selv om det længe har været forbudt i De Forenede Stater at reklamere for cigaretter i radio og tv.“ Bladet World Health oplyser: „De [amerikanske] tobaksfirmaer øver en anselig politisk indflydelse. Handelssanktioner eller trussel om sådanne er blevet fremsat mod Hongkong, Taiwan, Japan og Korea medmindre de åbner deres markeder for salg af og reklame for amerikanske tobaksprodukter.“

Tobaksfirmaerne nøjes dog ikke med at sælge deres produkter i Asien men søger også at fremme omsætningen gennem massive reklamekampagner. Nogle lande, som for eksempel Taiwan og Sydkorea, er endog blevet presset til at ophæve deres forbud mod tobaksreklamer! Også Kina står nu højt på de amerikanske cigaretfabrikanters hitliste. En leder af et tobaksfirma er blevet citeret for at have sagt: „Ved I hvad vi vil have? Vi vil have Asien!“ Men hvordan betragter andre disse massive amerikanske fremstød?

Ifølge en New York Times-korrespondent har en koreansk forretningsmand skældt ud over „den umoralske måde hvorpå amerikanerne påtvinger det koreanske folk amerikanske cigaretter“. Alt imens Amerika bekriger importen af kokain og heroin, stoffer som har grundlæggende betydning for visse andre landes økonomi, er det indstillet på at påtvinge andre lande sine egne giftige planteprodukter. Hvordan kan Amerikas påstand om at forfægte høje moralnormer harmonere med at det påtvinger andre lande sit overskud af skadelige tobaksvarer — lande hvoraf mange er i svære økonomiske vanskeligheder?

Nogle kæmper imod

Nogle afrikanske lande, som for eksempel Gambia, Moçambique og Senegal, har forbudt cigaretreklamer. Nigerias sundhedsminister erklærede sidste år at den nigerianske regering ville „forbyde alle [tobaks]reklamer i aviser, radio, fjernsyn og på plakater. Vi vil forbyde rygning på alle offentlige steder og i offentlige transportmidler“. Et nigeriansk informationskontor har i januar i år oplyst til Vågn op! at spørgsmålet stadig er under debat.

I Kina er der 240 millioner rygere. Fra lægelig side forventer man fra år 2025 at to millioner menneskeliv hvert år vil gå tabt som følge af sygdomme der skyldes tobaksrygning. Som det fremgår af bladet China Reconstructs står Kina over for et kolossalt problem: „På trods af den kinesiske regerings forbud mod cigaretreklamer, jævnlige advarsler i aviser og blade om de skadelige virkninger af tobaksrygning, og de stadig højere priser på cigaretter, vokser antallet af rygere i Kina stadig.“ Med hvilke konsekvenser? „Kræft, hjerte- og luftvejssygdomme er nu de hyppigste dødsårsager i Kina.“

I nogle dele af Kina betragter man det som et udtryk for gæstfrihed at byde gæster cigaretter. Men det er en høj pris kineserne må betale! Bladet China Reconstructs skriver: „Læger siger advarende at antallet af lungekræfttilfælde stiger voldsomt.“ Som en kinesisk specialist på området har sagt: „Vi betaler allerede for høj en pris.“

Der er imidlertid også en anden fare forbundet med tobakshandelen — nemlig at annoncørerne i det skjulte skaffer sig magt over medierne.

[Illustration på side 10]

Annonce mod rygning fra Hongkong

Tobak og censur

„Stands censuren! Friheden til at tale — og dermed til at gøre reklame — er en ret vi må bevare. Et forbud mod cigaretreklamer støttes ikke af et flertal af den amerikanske befolkning.“ — Avisannonce fra januar 1989, med baggrund i „et landsdækkende telefonrundspørge blandt 1500 voksne“. Men kan 1500 personer repræsentere „et flertal af den amerikanske befolkning“?

TOBAKSFIRMAER hævder at deres reklamer ikke påvirker folk til at ryge men at de blot har indflydelse på fordelingen af markedsandele mellem de enkelte mærker. Den aktuelle stigning i antallet af kvinder der ryger modsiger imidlertid denne påstand. Men også på anden måde gør de magtfulde tobaksfirmaer deres usunde indflydelse gældende.

I de senere år har amerikanske tobaksfirmaer i en vis forstand købt sig til et mere respektabelt image, ved at opkøbe levnedsmiddelfirmaer og udelade ordet tobak i deres firmanavne. På den måde er American Tobacco Company blevet til American Brands; R. J. Reynolds Tobacco Company blev for nylig til RJR/Nabisco, og Brown and Williamson Tobacco Corporation blev til Brown and Williamson Industries. En af følgerne har været et endnu stærkere reklamepres. Hvordan det?

Selv udgivere af blade der aldrig indeholder tobaksreklamer må nu tænke sig om to gange før de viderebringer artikler eller udtalelser som er kritiske eller stiller tobaksrygning og tobaksprodukter i et dårligt lys. Sandt nok risikerer de ikke at miste indtægter fra tobaksreklamer, men de kan miste andre annonceindtægter, nu hvor tobaksmagnaterne producerer mange andre varer og kan øve pres over en bredere front. Hermed er der skabt grundlag for en snigende, nærmest ubevidst selvcensur.

Et godt eksempel på dette er udgaven af bladet Newsweek for den 6. juni 1983. I udgaverne både før og efter den 6. juni har der været fra syv til ti sider med cigaretreklamer. Men udgaven af Newsweek for 6. juni indeholdt en artikel på knap fire og en halv side om et kontroversielt spørgsmål. Den havde titlen „Opgør med tobaksrygningen“. Hvor mange sider med cigaretreklamer var der i dette nummer? Ingen! Forfatteren Larry C. White siger: „Da cigaretfirmaerne hørte om planerne for artiklen, bad de om at få deres annoncer annulleret. Bladet har muligvis tabt helt op mod 1 million dollars i annonceindtægter ved at trykke den artikel.“

Blade og aviser lever af annonceindtægterne. Alt tyder på at redaktører omhyggeligt overvejer hvorvidt de vil viderebringe mere eller mindre udtalt kritik af tobaksindustrien. En helseskribent siger: „Hvis jeg for eksempel anfører tobaksrygning på en liste over faktorer der medvirker til hjertesygdomme, vil min redaktør enten placere det sidst på listen eller udelade det helt.“ Som et mundheld siger: „Den der betaler gildet, bestemmer hvordan det skal være.“ Selvcensur hører derfor til dagens orden.

Interessant nok oplyser The Wall Street Journal om to blade for det sorte publikum at man i en seksårig periode hvor de indeholdt tobaksreklamer, ikke i nogen af dem fandt en eneste artikel der handlede direkte om sundhed og tobaksrygning. Er det blot et tilfælde? Det er klart at blade der reklamerer for tobaksprodukter, vanskeligt kan bide den hånd der støtter dem økonomisk. Derfor afholder de sig fra enhver omtale af farerne ved tobaksrygning.

Når vi således betragter forholdet mellem tobak, rygning og reklame forstår vi at der står mange interesser på spil. For tobaksdyrkerne gælder det deres levebrød. For tobaksmagnaterne gælder det store fortjenester. For regeringerne gælder det indtægter fra skatter og afgifter. Og for de millioner der ryger, gælder det helbred og liv.

Hvis du er ryger eller overvejer at begynde at ryge, er valget naturligvis dit eget. Og som tobaksgiganterne ynder at fremhæve, er det en menneskeret at ryge. Men husk hvad det indebærer — nemlig at det også er en menneskeret at udsætte sig for at dø af lunge- eller strubekræft, hjertekarsygdomme, emfysem, Buergers sygdom og en lang række andre dødbringende lidelser. (Se side 9.) Hvad kan man på den anden side gøre hvis man ønsker at holde op med at ryge? Hvad skal der til? Motivation!

[Illustration på side 12]

Den amerikanske medicinaldirektør har uden omsvøb advaret mod farerne ved brug af tobak

[Kildeangivelse]

Foto: Public Health Service

Det kristne syn på tobaksrygning

NATURLIGVIS nævner Bibelen hverken tobak eller tobaksrygning, for man kendte slet ikke den slags i oldtidens Mellemøsten. Grunden er ganske enkelt at tobaksplanten stammer fra Sydamerika, Mexico og De Vestindiske Øer, og først blev kendt i resten af verden i midten af det 16. århundrede.

Men betyder det at Bibelen ikke siger noget der har relevans til tobaksrygning? Tværtimod! Den indeholder klare, almengyldige principper og retningslinjer for vor adfærd. Lad os se på nogle af disse principper.

Elsk Gud og næsten

Jesus formulerede det grundlæggende princip som enhver sand kristen må følge da han sagde: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind,’ og ’din næste som dig selv’.“ — Lukas 10:27.

Hvordan kan man elske Gud med hele sit hjerte, hele sin sjæl, hele sit sind og hele sin styrke hvis man med vilje ødelægger sig selv ved at give efter for en vane, en last, der medfører sygdomme og alt for tidlig død? Hvordan kan man med rette hævde over for Gud at man værdsætter livets gave hvis man indtager et vanedannende narkotisk stof som nikotin? Gud har givet ’liv og ånde til alle’. (Apostelgerninger 17:24, 25) Kan vi da tillade os at forurene vort gudgivne åndedræt? Set med Guds øjne er tobaksrygning afgjort en last, en „dårlig vane“ eller „skadelig tilbøjelighed“. — Nudansk Ordbog under „last“.

Kan man sige at rygeren viser næstekærlighed når han eller hun med sin ildelugtende ånde og røg forpester luften og tøjet for sin næste? Hvad med rygerens ægtefælle og børn? Er det kærligt at fastholde en vane der kan medføre at de bliver tvunget til at se vedkommende dø en langsom, smertefuld og alt for tidlig død? Kan man sige at rygeren har kristen omsorg for sine medmennesker når vedkommende tvinger dem til at indånde sine giftige uddunstninger og således være passive rygere? Det er bestemt ikke tilfældigt at man i den botaniske have i Blanes i Spanien har placeret tobaksplanten i afdelingen for giftige planter!

Hvordan med rygerens kærlighed til sig selv? Det er kun rimeligt at man elsker sig selv i den forstand at man drager omsorg for sin legemlige, mentale og åndelige sundhed. Som apostelen Paulus sagde: „Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ Er det at pleje sig selv når man giver sig af med en vane der langsomt vil undergrave ens helbred? — Efeserne 5:28, 29.

Jehova har lovet at der vil komme „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Det vil være en helt ny verden, en verden uden forurening af nogen slags. Til den tid vil det ikke være tilladt at ryge, og ingen vil ønske at gøre det. Hvorfor så ryge nu? Her kommer følgende råd af Paulus logisk ind i billedet: „Derfor, da vi har disse løfter, I elskede, så lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) Nikotin besmitter kødet helt bogstaveligt. Hvis man kalder sig kristen og samtidig er ryger, kan man umuligt fremstille sit legeme for Gud som „et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: [ved sin] fornuftmæssige hellige tjeneste“. (Romerne 12:1) Fornuften siger at tobaksrygning er skadeligt og i modstrid med kristne principper. Dette er den vigtigste bevæggrund til at man bør holde op med at ryge — hvis man ønsker at behage Gud.

Derfor holdt de op med at ryge

Millioner af mennesker i hele verden er holdt op med at ryge. Det kan altså lade sig gøre. Men hvordan? Hvad skal der til? Først og fremmest en stærk motivation. Mange er holdt op af helbredsgrunde, for at bevare selvrespekten eller af kærlighed til familien. Andre har imidlertid også haft religiøse grunde til at holde op — idet de har næret et stærkt ønske om at behage Gud.

Hvad er da grunden til at Ray, Bill, Amy og Harley, som vi omtalte i en foregående artikel, holdt op med at ryge?

Kunstneren Bill, der tidligere var langskægget og langhåret, begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. „Da besluttede jeg mig til at gøre Guds vilje og tjene ham med et rent legeme og et rent sind. Jeg holdt op på én gang. Ikke noget med nedtrapning. Den 1. januar 1975 tog jeg et sug af en cigaret for sidste gang, hvorefter jeg smed resten væk. Siden da er mit helbred blevet bedre. Jeg har stadig en snert af emfysem, men selv min evne til at skelne farvenuancer er blevet bedre efter at jeg er holdt op med at ryge.“

Amy, der var operationssygeplejerske, fortæller hvordan hun holdt op: „Jeg har medvirket ved operationer på åbent hjerte og har set lunger af enhver slags — fra lyserøde og sunde til mørke og forgiftede. Selv om jeg så disse rædselsvækkende syge lunger der så ud som om de var blevet imprægneret med sort peber, holdt jeg ikke op med at ryge. ’Du er ung endnu. Det sker ikke for dig,’ løj jeg for mig selv.

Men i 1982 begyndte jeg at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Jeg følte at jeg måtte have orden på min tilværelse. Selv om jeg boede hos et Vidne i hendes hjem, sneg jeg mig ofte ud for at få en smøg! Jeg kæmpede med mig selv og bad inderligt og længe. Men da jeg først havde truffet afgørelsen var det ikke svært. De to første dage var en prøvelse, men uophørlig bøn hjalp mig.“

Harley, tidligere flådepilot, havde en vanskelig tid mens han prøvede at bryde nikotinens magt. „Jeg prøvede at trappe ned. Det gik ikke! Men da jeg besluttede at jeg ville lade mig døbe som et Jehovas vidne, holdt jeg op omgående. I de følgende to eller tre dage havde jeg det rædselsfuldt. Jeg var nervøs, anspændt og irritabel. Jeg længtes i den grad efter en cigaret! Da hjalp et Jehovas vidne mig med et godt råd. ’Du skal bede til Jehova i det øjeblik du føler trang til at række ud efter en cigaret.’ Det virkede! Noget andet der gjorde indtryk på mig var spørgsmålet: ’Kan du forestille dig Jesus med en cigaret i munden?’ Det var ganske udelukket. Men jeg forstår udmærket at en ryger må have stærke bevæggrunde for at kunne holde op. Jeg plejede at sige til min mor: ’Jeg skader kun mig selv.’ Men i realiteten skadede jeg også hende, på mere end én måde.“

Ray, der tidligere var kvartermester i flåden, havde også svært ved at holde op med at ryge. „Jeg havde forsøgt nogle gange før jeg traf Jehovas Vidner, men det var aldrig lykkedes. Jeg var altid sammen med rygere, og det var svært at sige nej når man blev budt en cigaret. Men da jeg lærte sandheden fra Bibelen at kende, ønskede jeg at tjene Jehova, ligesom Kristus havde gjort. Derfor holdt jeg op fra den ene dag til den anden. Jeg havde det elendigt i to uger. Min krop hungrede efter nikotin. Men hvilken forandring! Pludselig havde jeg igen masser af energi. Jeg var på toppen igen.“

Er det anstrengelserne værd?

Almindelig sund fornuft byder at man holder op med at gøre noget som er skadeligt. Men tobaksrygning er ikke blot skadeligt — det er dødbringende! Tobak er giftigt, og at handle med tobak er at handle med døden. Som Patrick Reynolds, arvingen til formuen i tobaksfirmaet Reynolds, udtalte i sin vidneforklaring til en kongreskomité: „Jeg mener at det at reklamere for cigaretter er at fremme salget af en gift og at det er moralsk rigtigt og godt at afskaffe al reklame for cigaretter.“

For kristne der ønsker at behage Gud er det så sandelig moralsk rigtigt og godt at udelukke ikke blot tobaksreklamer men ethvert tobaksprodukt fra deres liv. Cigaretter — „sikre“ eller ej — cigarer, pibetobak og snus kommer fra den samme giftige, nikotinholdige tobaksplante. Og man behøver ikke den slags for at vise at ’man er nået langt’, som et reklameslogan lød, eller for at kunne nyde livet og være i besiddelse af god smag. Man opnår ikke personlighed eller stil ved at forgifte sig selv, uanset hvad dødens købmænd i øvrigt prøver at bilde en ind!

[Ramme på side 15]

Afhoppere fra tobaksindustrien

I 1875 grundlagde R. J. Reynolds et tobaksfirma i North Carolina. I begyndelsen gjaldt det produktion af skråtobak, men så, i 1913, fremstillede firmaet sin første cigaret — kendt under mærket Camel. Denne virksomhed er gået så godt at firmaet nu er på andenpladsen, næst efter Philip Morris, i de amerikanske cigaretproducenters brancheforening. Patrick Reynolds er oldesøn af tobaksfirmaets grundlægger, og nu i 40’erne. Efter at have røget i 15 år har han kastet en bombe mod tobaksbranchen.

I 1986 gav han møde for et underudvalg under kongressen for at afgive en erklæring mod tobaksrygning! Siden da er han regelmæssigt stået frem i kampen mod brugen af tobak. Hvad er det der har udløst hans modvilje mod det produkt der er selve grundlaget for hans families formue? Patrick erindrer hvordan han som dreng så sin far, der var storryger, dø langsomt af emfysem, og siger: „Jeg husker udelukkende min far som en altid stakåndet mand der spekulerede på hvor lang tid han havde tilbage at leve i.“

Patrick besluttede at gøre noget positivt med sit liv. „Jeg indså at jeg selv kunne gøre en forandring og bruge mit liv bedre.“ Det ville „rent ud sagt være umoralsk“ fortsat at virke til fremme af noget der „bevisligt er dræbende,“ siger han.

„Hvis tobaksindustrien er den hånd der engang gav mig brød på bordet, er det den samme hånd der har dræbt millioner af mennesker og fortsat vil dræbe millioner — medmindre folk får øjnene op for hvor skadelige cigaretter er.“ — The New York Times, 25. oktober 1986.

Fotomodellen David Goerlitz, der er blevet berømt som Winston-manden på Winston-cigaretreklamerne, vil heller ikke længere reklamere for cigaretter. Han er nu blevet talsmand for Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse. Hvad fik ham til at foretage denne forandring? I et fjernsynsinterview den 29. december 1988 sagde han: ’Jeg besøgte min bror på en kræftafdeling, på et hospital i Boston. Dermed stod jeg ansigt til ansigt med virkningerne af mit arbejde — patienter der led af kræft på grund af tobaksrygning. Jeg så de ødelæggende virkninger på tobakkens ofre og på ofrenes ofre, nemlig deres familier. Jeg så mænd i 40-årsalderen der havde mistet alt deres hår og med rør i halsen og maven. Jeg følte mig medskyldig og besluttede mig til at holde op med at reklamere for tobak.’

[Illustration på side 14]

„Jeg har medvirket ved operationer på åbent hjerte og har set lunger af enhver slags“

Ti skridt til at bryde rygevanen

1. Vær oprigtigt motiveret. Hav gode, solide grunde til at holde op — selvrespekt; interesse for dit helbred, både nu og i fremtiden; omsorg for dine nærmeste, der lider under din livsfarlige vane; ønsket om, over for dig selv og ind for Gud, at være fysisk og moralsk ren.

2. Sæt en dato for hvornår du vil holde op — og hold den! Hold op på én gang — svært men virkningsfuldt!

3. Gør noget konkret for at bryde vanen. Knæk hver eneste cigaret du har og smid det hele ud. Få alt dit tøj renset for tobaksos. Begynd på en frisk!

4. Undgå venner der ryger og steder med tæt tobaksrøg mens du er ved at vænne dig af med at ryge. Hold dig til steder hvor tobaksrygning er forbudt; gå for eksempel på museum eller bibliotek.

5. Spar de penge op du ville have brugt på tobak og tæl dem sammen efter en måned! Køb noget du har behov for. Eller køb en gave til en du holder af, en som også kan glæde sig over din sejr.

6. Sørg for at holde tankerne og hænderne beskæftiget med noget andet på tidspunkter hvor du plejer at ryge. Tyg tyggegummi eller tag en pebermyntepastil når du gribes af trangen til at ryge. Børst tænder efter måltiderne i stedet for at ryge. Gå en tur, skriv et brev, sy, gør havearbejde, udfør reparationer, vask bilen, ja, hvad som helst.

7. Hvis du føler dig nervøs eller stresset, så træk vejret roligt og dybt. Grib ikke efter en cigaret, men drik rigeligt med vand eller frugtjuice — det hjælper til at rense kroppen.

8. Dyrk motion i det omfang din fysik tillader det. Tal først med din læge om hvad der vil være fornuftigt. Din forbedrede fysiske tilstand vil opmuntre dig.

9. Begræns indtagelsen af alkohol. Alkohol og cigaretter er ofte følgesvende, eftersom alkohol kan udløse trangen til at ryge. Undgå selskabelige lejligheder hvor dette kan ske. Betragt tobaksreklamerne med nye, kritiske øjne. Lad dig ikke bedrage igen.

10. Vil du være et af Jehovas vidner? Så bed oprigtigt til Gud om hjælp og vær indstillet på at handle efter dine bønner. Vent ikke på et mirakel — gør selv noget ved det!