Unge spørger:

Hvordan får man størst udbytte af forlovelsestiden?

„MIN største fejltagelse var at jeg lod mig engagere følelsesmæssigt i Andy inden jeg havde givet mig tid til at finde ud af hvordan han i virkeligheden var,“ siger Louise efter at hendes ægteskab er endt med skilsmisse. „I vores forlovelsestid var vi næsten udelukkende sammen på tomandshånd. Jeg oplevede aldrig hvordan han opførte sig uden for denne ’ideelle’ situation.“

Louises ægteskab varede i syv kvalfulde år. Allerede få uger efter brylluppet opstod der alvorlige problemer. Hvordan kan man undgå sådanne fejltagelser og udnytte forlovelsestiden til at lægge grunden til et lykkeligt ægteskab?

Inden man begynder at komme sammen

Bibelen siger: „Den kloge ser sig for og tænker sig om hvor han [eller hun] går.“ (Ordsprogene 14:15, The Amplified Bible) Hvis man lader sig engagere følelsesmæssigt i en man knap nok kender, kan det føre til at man bliver gift med et menneske hvis følelsesmæssige behov og mål i livet viser sig at være milevidt fra ens egne. Det klogeste er derfor at man i første omgang blot lægger mærke til vedkommende i samvær med andre, måske under en form for fælles adspredelse.

„Jeg vidste at hvis jeg hurtigt havde indledt et nærmere bekendtskab, ville mine følelser have sløret min dømmekraft,“ forklarer Dave, der nu i ti år har været lykkeligt gift. „Derfor betragtede jeg Rose lidt på afstand, uden at hun var klar over at jeg var interesseret i hende. På den måde kunne jeg se hvordan hun behandlede andre og at hun ikke flirtede til højre og venstre. Ved tilfældige samtaler lærte jeg desuden hendes forhold og mål i livet at kende.“ Det er også en god idé at tale med nogen som kender vedkommende godt, for at finde ud af hvilket ry han eller hun har. — Jævnfør Ordsprogene 31:31.

Den første aftale

For det første bør du overveje om du selv (og den du er interesseret i) er gammel nok til at blive gift, og om I hver især er i stand til at opfylde de ægteskabelige forpligtelser. Når du har udset dig en mulig ægtefælle, kan du henvende dig til vedkommende og give udtryk for at du godt kunne tænke dig at lære ham eller hende bedre at kende.a Dit første egentlige møde med vedkommende, forudsat at du får en positiv reaktion, behøver ikke at være en kompliceret affære. En aftale om at spise sammen, eller bare det at være sammen til et selskab, kan hjælpe dig til at lære vedkommende bedre at kende, så du kan finde ud af om du vil gøre mere ved det. Hvis I holder det hele på et forholdsvis uformelt plan vil det hjælpe jer til ikke at være så nervøse. Undgå desuden at give udtryk for hengivenhed på et alt for tidligt tidspunkt, så du ikke bliver ramt så hårdt hvis du bliver afvist — eller så det ikke bliver pinligt, hvis den ene af jer mister interessen.

Uanset hvilken aftale I har, så kom til tiden og vær pænt og passende klædt. Vis dig som en god samtalepartner. Lyt opmærksomt til den anden.b Unge mænd bør følge det der lokalt betragtes som gode manerer. Det kan for eksempel være at holde døren for den unge pige eller at hjælpe hende med stolen. Omvendt bør den unge pige, der ikke forventer at blive behandlet som en prinsesse, samarbejde beskedent med den unge mand i de bestræbelser han gør sig. Selv om der ikke er faste regler for den slags, er det en udmærket lejlighed for en ung mand til at skabe fremtidig respekt om sig, eftersom en ægtemand har fået befaling til at ’ære sin hustru som det svagere kar’. — 1 Peter 3:7.

Er det passende at holde i hånden, kysse eller at omfavne hinanden, og i så fald, hvornår? Når man gør det som et ægte udtryk for hengivenhed — og ikke i selvisk lidenskab — kan sådanne handlinger anses for rene i Guds øjne. I Højsangen, der er inspireret af Gud, fortælles der om hvordan sjulamitpigen og hyrdedrengen, som hun elskede og snart skulle giftes med, udvekslede passende udtryk for hengivenhed. (Højsangen 1:2; 2:6; 8:5) Men ligesom dette ærbare par, må I være forsigtige så den måde I udtrykker jeres følelser på ikke udvikler sig til urenhed eller umoralitet. (Galaterne 5:19, 21) Desuden bør man vente med at give udtryk for sin hengivenhed på denne måde indtil man er blevet så nært knyttet til hinanden at ægteskabets indgåelse er en realitet. Hvis du følger denne vejledning vil du ikke blive distraheret så du glemmer et af forlovelsestidens vigtigste formål — at man lærer hinanden virkelig godt at kende.

„Hjertets skjulte menneske“

Et forskerhold har gennem en undersøgelse som omfattede 231 par søgt at finde frem til grundlaget for et stærkt parforhold. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort i Journal of Marriage and the Family (maj 1980). Der stod: „Det ser ud til at der er større sandsynlighed for at et ægteskab overlever og trives hvis parterne forinden har fået et relativt godt kendskab til hinandens inderste.“ Ja, det er vigtigt at kende „hjertets skjulte menneske“ hos den man planlægger at gifte sig med. — 1 Peter 3:4.

Det kræver imidlertid en bevidst indsats at ’trække modpartens tanker op fra hjertet’. (Ordsprogene 20:5) Planlæg derfor nogle fælles aktiviteter der vil hjælpe jer til at lære hinanden godt at kende. Selv om det i begyndelsen kan være udmærket at gå i biografen eller til en koncert sammen, vil det være bedre at vælge aktiviteter der giver jer lejlighed til at tale med hinanden (for eksempel skøjteløb og bowling, eller at gå i zoologisk have og på museum).

For at få et indtryk af hvilke tanker den anden gør sig kan man benytte sig af åbne spørgsmål som: „Hvad laver du i fritiden?“, „Hvis du havde penge nok, hvad kunne du så tænke dig at gøre?“, „Hvilken gren af vores tjeneste for Gud kan du bedst lide? Hvorfor?“ Disse spørgsmål kræver uddybende svar. På den måde kan du finde ud af hvad den anden sætter pris på.

Efterhånden som jeres forhold bliver stærkere og I for alvor begynder at overveje at gifte jer, er det nødvendigt at I grundigt drøfter vigtige spørgsmål som hvor og hvordan I vil bo, økonomi, om I begge behøver at være udearbejdende, hvilken rolle hver enkelt bør spille i ægteskabet, børn, prævention, korte og langsigtede mål samt hvordan I vil planlægge at nå disse. Det vil også være på tide at gøre opmærksom på forhold, måske fra ens fortid, som kan få indflydelse på ægteskabet, deriblandt lån og andre forpligtelser. Helbredsspørgsmål, som for eksempel hvis en af jer lider af en alvorlig sygdom, bør også drøftes åbent.

Under sådanne samtaler er det godt at efterleve Elihus eksempel. Han sagde: „Det jeg vil sige udspringer af et retskaffent hjerte, og mine læber fremfører oprigtigt det jeg ved.“ (Job 33:3) Da Esther blev bedt om at forklare hvordan hun i sin forlovelsestid lagde grunden til et lykkeligt ægteskab der nu har varet i ti år, sagde hun: „Jeg har aldrig forsøgt ’at spille komedie’ eller give udtryk for at jeg var enig med Jaye hvis jeg mente noget andet. Og det gør jeg stadig ikke. Jeg stræber efter altid at være ærlig.“

Forsøg ikke at undgå ømtålelige spørgsmål, eller at pakke dem ind, af frygt for at din ven eller veninde skal føle sig ilde berørt. Den fejltagelse begik Beth mens hun kom sammen med John. Hun fortalte ham at hun lagde stor vægt på at spare op til fremtiden og ikke at bruge penge på unødvendige ting. John gav udtryk for at han var enig. Og da Beth tænkte at de var af samme mening, uddybede hun ikke spørgsmålet yderligere. Det viste sig imidlertid at John udelukkende sparede op for at få en ny sportsvogn! Siden de blev gift har de derfor ikke bestilt andet end at skændes om penge.

Sådanne misforståelser kan undgås. Louise, som er nævnt tidligere, indrømmede: „Jeg skulle have stillet mange flere spørgsmål, som for eksempel ’Hvad ville du gøre hvis jeg blev gravid og du ikke ønskede barnet?’ eller, ’Hvis vi skyldte nogle penge væk og jeg gerne ville blive hjemme for at passe vores barn, hvad ville du så gøre?’ Så ville jeg have lagt nøje mærke til hans reaktion.“ Den slags samtaler vil kunne afsløre sider af en person som man helst skulle kende inden ægteskabet.

Læg mærke til hans/hendes opførsel!

„En person kan være meget rar når man er på tomandshånd med vedkommende,“ forklarer Esther. „Men i samvær med andre kan der pludselig opstå en uventet situation. En af jeres venner siger måske noget til din ven eller veninde som han eller hun ikke bryder sig om. Så får man mulighed for at se hvordan vedkommende reagerer under pres. Vil han eller hun svare igen eller være sarkastisk?“ „Det var en stor hjælp at være sammen med hinandens venner og familie i forlovelsestiden,“ slutter Esther.

Ud over fælles adspredelse vil det også være godt at samarbejde om forskellige pligter, for eksempel i forbindelse med den kristne tjeneste, studium af Guds ord og forkyndelsen af den gode nyhed. Udfør også i fællesskab nogle af de daglige pligter som vil præge jeres hverdag efter brylluppet — købe ind, lave mad, vaske op og gøre rent. Ved at være sammen om den slags gøremål kan du få et indblik i hvordan din kommende ægtefælle i virkeligheden er — selv når han eller hun måske viser sig fra sin værste side.

Hyrdedrengen i Højsangen oplevede hvordan hans veninde opførte sig når hun blev skuffet eller når hun arbejdede under den brændende sol — svedig og træt. (Højsangen 1:5, 6; 2:15) Efter at have lagt mærke til hvordan hun loyalt havde modstået den rige kong Salomons tilnærmelser kunne han sige: „Alt ved dig er smukt, min veninde, og der er ingen fejl ved dig.“ (Højsangen 4:7) Naturligvis mente han ikke at hun var fuldkommen, men hendes fysiske skønhed blev forstærket af hendes moralske styrke. Hun havde ingen alvorlig moralsk brist eller plet. I hans øjne opvejede hendes stærke sider rigeligt eventuelle svagheder.

Ved at udnytte forlovelsestiden godt vil du også være i stand til at foretage en nøgtern vurdering. Da vil du kunne træde klarsynet ind i ægteskabet, beredt til at løse de uoverensstemmelser der måtte vise sig. Gennem en udbytterig forlovelsestid vil I begge have lagt grunden til et tilfredsstillende og lykkeligt ægteskab.

[Fodnoter]

[Illustration på side 21]

Ved at lægge mærke til en eventuel ægtefælle i dagliglivets situationer, lærer du den pågældende godt at kende