Side 2

Det der sætter os i stand til at nyde livet er vore vidunderlige sanser. De fleste af os tager dem måske for givet, men nogle må desværre lære at leve uden. Hvordan kan de hjælpes? Den moderne teknik har løst visse problemer, men der findes kun én tilfredsstillende løsning. Den kan du læse om i dette blad.

Vore sanser — bemærkelsesværdige gaver

JESPERS øjne lyser ved synet af den is hans mor har lovet ham, og da han tager imod den og mærker den søde duft, løber hans tænder i vand. Fra det første slik af den bløde, kolde is, nyder han den dejlige smag.

Her bruger Jesper fem af menneskets bemærkelsesværdige sanser — synet, hørelsen, følesansen, lugtesansen og smagssansen. Men vi har mange andre sanser; hvor mange afhænger af klassificeringen. For eksempel er huden følsom over for berøring, men også over for temperatur (varme og kulde) og smerte. Det indre øre registrerer ikke kun lyd, men regulerer også ligevægtssansen ved hjælp af en væske i buegangene. Desuden er der receptorer i kroppen som regulerer vor fornemmelse af sult og tørst, foruden andre sanser.

Gennem et kompliceret kommunikationssystem kan legemet reagere på forskellige sansepåvirkninger og registrere omgivelsernes fysiske og kemiske karakteristika. Lad os se på nogle eksempler:

Øjet modtager en stadig strøm af synsindtryk. Nethindens millioner af sanseceller reagerer på lysstrålerne ved at producere elektriske signaler. Synsnerven overfører signalerne til hjernen, hvor de fortolkes som billeder.

Ørets indre rummer mange bittesmå hår som vibrerer i takt med de lydbølger de opfanger. De videresender elektriske informationer der af hjernen fortolkes som lyde.

Følesansen er afhængig af små sanselegemer i huden. Det lader til at der er forskellige sanselegemer for de forskellige følelser: berøring, smerte, kulde og varme.

Smagssansen er afhængig af mikroskopiske nervespidser der kaldes smagsløg. Disse smagsløg, der fortrinsvis findes på tungen, og i mindre grad også andre steder i munden, sætter os i stand til at nyde det vi spiser og drikker.

Lugtesansen er nært forbundet med smagssansen. Øverst i næsehulen findes yderst følsomme lugteceller som kan registrere et lugtstof fortyndet med 1.000.000.000.000 dele luft! Men nøjagtig hvordan disse celler opfanger lugte og fremkalder nervesignaler i hjernen er stadig en gåde for forskerne.

Ja, vore sanser er bemærkelsesværdige gaver. Men hvad sker der hvis de beskadiges? Hvordan kan vi klare os? Og hvad kan vi gøre?

Hjælp til dem med særlige behov

MENNESKER der har deres sansers fulde brug tænker sjældent på dem der ikke har det, medmindre de er i familie med dem. Men problemet fortjener opmærksomhed. I Storbritannien føres der i øjeblikket en debat om hvordan de handicappede bedre kan integreres i samfundet.

Jack Ashley, der er medlem af Det Britiske Parlament, er døv; han påpeger at det er nødvendigt at vise forståelse. „Kun de færreste ved hvilke problemer de døve har,“ forklarer han. „Frem for alt har [de døve] brug for at de hørende viser forståelse, forståelse for hvor alvorligt et handicap døvhed er, og at de viser respekt for de individuelle evner som ikke er svækkede — undtagen i andres øjne.“ — Kursiveret af os.

At én er døv er ikke ensbetydende med at hans åndsevner på nogen måde er svækkede. Imidlertid fortæller en kvik ung pige som ikke kan høre, at nogle synes at betragte hende som mentalt retarderet. Da hun og hendes mand engang talte med en forsikringsagent, spurgte han hvorfor de stirrede sådan på ham. Da han fik at vide at de begge var døve og forsøgte at mundaflæse, forstod han med det samme.

Det er heller ikke usædvanligt at seende føler sig ilde til mode i selskab med blinde. Selv om de fleste sikkert gerne vil hjælpe en blind der skal over gaden, er det for eksempel ikke alle der standser op og tilbyder deres hjælp. Hvorfor ikke? Som regel fordi de er usikre på hvordan den blinde vil reagere. Men de fleste blinde vil gerne have hjælp når blot hjælpen tilbydes på en naturlig og venlig måde, på samme måde som man tilbyder at hjælpe ældre eller én der har meget at bære på. Det er derfor en god idé at overvinde usikkerheden og venligt tilbyde sin hjælp!

Hvis du skulle give afkald på en af dine fem vigtigste sanser, ville du sikkert vælge at klare dig uden lugtesansen. Den betragtes som mindre betydningsfuld end de andre sanser. Men en kvinde der har mistet lugtesansen siger bedrøvet: „Jeg føler mig handicappet på alle mulige måder. Jeg har altid elsket at lave mad, men nu er det håbløst. Jeg kommer enten til at krydre for meget eller for lidt.“

Ja, selv tabet af denne tilsyneladende mindre betydningsfulde sans kan være tragisk. Ellis Douek fra Guy’s Hospital i London siger: „[Tabet af lugtesansen] må tages meget alvorligt. De fleste af dem der mister den er meget ulykkelige, og nogle får en depression. De føler at de lever i en farveløs verden. Lugte giver større følelsesmæssige indtryk end folk er klar over.“

Det veksler naturligvis meget fra menneske til menneske hvor handicappede de er. Én er måske totalt døv, mens en anden blot har svært ved at høre under visse omstændigheder, for eksempel når der er megen baggrundsstøj. I virkeligheden kan de fleste døve høre visse lyde, selv om de måske ikke kan opfatte tale. Det samme gælder synshandicappede. Nogle er helt blinde. Men i De Forenede Stater betragtes man juridisk som blind hvis man (med briller eller kontaktlinser på) først på 6 meters afstand kan skelne hvad normaltseende kan se på 60 meters afstand.

Tekniske hjælpemidler

Dygtige fagfolk har en lang række apparater som kan måle de forskellige grader af sansedefekter. For eksempel kan man ved hjælp af teknisk udstyr påvise hvor meget hørelsen er nedsat. Derefter vil læger forsøge at finde årsagen. Skyldes det en defekt i forbindelse med overførelsen af de elektriske impulser til hjernen? Kan problemet løses kirurgisk?

På lignende måde kan optikere registrere øjets funktion. Deres undersøgelsesresultater hjælper øjenlægerne til at finde ud af hvad synsdefekten skyldes og hvordan den eventuelt kan behandles. Cirka 95 procent af alle tilfælde af blindhed skyldes efter sigende sygdom, og den resterende del skyldes læsioner.

Når først defektens årsag og omfang er konstateret, kan man begynde at se på hvordan patienten kan hjælpes. Der findes en del tekniske hjælpemidler som kan forstærke svækkede sanser. Tunghøre kan få batteridrevne høreapparater, nogle med en øreprop der placeres direkte i øret. De forstærker patientens hørelse og kan til dels gengive ham eller hende evnen til at høre tale. De synshandicappede kan ofte hjælpes med briller eller kontaktlinser. En almindelig lup har også været til stor hjælp for mange. Andre er blevet hjulpet gennem hornhindetransplantationer.

Når nogle mister lugtesansen kan det skyldes polypper i næsen, bihulelidelser, kronisk forkølelse, allergi eller betændelse i næseslimhinden. Mange af disse lidelser kan behandles og helbredes medicinsk.

Skønt læger og teknikere i mange tilfælde kan hjælpe dem der lider af en sansedefekt, er der dog også meget andet man kan gøre.

Hjælp til selvhjælp

Da et operativt indgreb ikke altid lykkes eller er ønskeligt, har mange forsøgt at undgå de sørgelige konsekvenser af deres handicap ved at udnytte deres muligheder helt og opdyrke deres evner og talenter fuldt ud. En der gjorde dette var Helen Keller, en berømt forfatter og foredragsholder der var både blind og døv. Mange mennesker med sansedefekter har udmærket sig på forskellige områder.

Når handicappede tager den udfordring op at udvikle deres evner i højere grad, bliver resultatet ofte større uafhængighed og selvrespekt, for ikke at nævne hvilken hjælp de kan være for andre. Janice, der er blind og døv, fortæller: „Det giver stor styrke at opdyrke andre evner. Det er forbløffende at lægge mærke til hvordan Jehova Gud har skabt os så vidunderligt at vi kan kompensere for et tab.“

Ensomhed

Mange blinde eller døve føler sig ensomme. De savner selskab. Hvordan kan dette behov dækkes?

Somme tider kan et dyr være en hjælp. Mennesker og dyr kan ligefrem have et nyttigt samarbejde — tænk for eksempel på førerhunde for blinde. Michael Tucker, der optræner førerhunde og har skrevet bogen The Eyes That Lead, mener at brugen af en førerhund åbner en helt ny verden for de blinde, og giver dem „frihed, uafhængighed, selskab og mulighed for at komme omkring“. Som et modstykke til de blindes førerhunde findes der ’hørehunde’ til døve.

Men dyr kan også være en hjælp for mange andre handicappede. Lederen af et projekt der skaffer kæledyr til syge og ældre, fortæller: „Dyrene vækker en utrolig glæde. Mennesker der er så indelukkede at de næppe taler til nogen, løser op over for et dyr.“ Fordelene ved at have selskab af et kæledyr må naturligvis afvejes med det ansvar der er forbundet med at passe det.

Men skønt der kan opstå en stærk tilknytning mellem handicappede og deres dyr, er det gennem samvær med andre mennesker der er størst hjælp at hente.

God kommunikation

God kommunikation fremmer forståelsen mellem de handicappede og dem der gerne vil hjælpe. Men hvordan kan det lade sig gøre når netop de sanser man normalt bruger ved kommunikation, er svækkede? Her kommer braille (blindeskrift), tegnsprog og mundaflæsning ind i billedet.

I 1824 opfandt Louis Braille, en 15-årig blind skoleelev fra Frankrig, et læsesystem baseret på en række ophøjede prikker og streger. Fem år senere offentliggjorde han det nu berømte system baseret på felter med op til seks punkter, med 63 kombinationsmuligheder der repræsenterer alfabetets bogstaver foruden tal og grammatiske tegn. Det kræver en stor indsats i form af tid og energi at lære braille, men det er ikke for stor en udfordring. I Working With Braille, der er udgivet af UNESCO (De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur), gives der denne forsikring: „Det skal understreges at vor følesans er udmærket i stand til at opfatte braille-tegnene.“

Undersøgelser har vist at de der er dygtigst og hurtigst til at læse braille er dem der bruger begge pegefingre. De fører fingerspidserne let hen over de ophøjede punkter, og kan på denne måde opnå en læsehastighed på det halve af det normale.

Mange bøger og blade udgives på blindeskrift eller på bånd, hvilket giver blinde og svagtseende adgang til mange litterære skatte. Heriblandt tænker vi naturligvis først og fremmest på Bibelen, hvoraf store dele kan fås på kassettebånd fra udgiverne af dette blad. Vi har også bøgerne Vi lytter til den store Lærer og Min bibelhistoriebog, foruden vort søsterblad, Vagttårnet, på bånd.

Forskerne J. G. Kyle og B. Woll siger at forståelsen af tegnsprog „er det første skridt til at nedbryde den mur der omgiver alle døve“. Takket være dette meget effektive kommunikationsmiddel føler døve sig godt tilpas i hinandens selskab. Det er al ros værd når mennesker der både kan høre og tale gør sig den anstrengelse at lære tegnsprog. Det betyder at døve og hørende kan lære hinanden bedre at kende, til gavn for begge parter. De hørende lærer et nyt sprog og gør nogle nye erfaringer, og de døve får større kontakt med de hørendes verden.

Interessant nok betragter mange som er døve fra fødselen eller fra den tidlige barndom, ikke sig selv som handicappede. De anser forskellen mellem dem og de hørende for intet andet end en sproglig og kulturel forskel. Døvhedens psykiske konsekvenser er langt stærkere for dem der på grund af en sygdom eller en ulykke er blevet døve senere i livet — de føler at de har mistet noget meget værdifuldt. For denne kategori kan det være vanskeligt at lære tegnsprog, eftersom det svarer til at lære et helt nyt sprog. Mange foretrækker derfor at øve sig i mundaflæsning og fortsætte med at bruge deres evne til at tale.

Det fjerner imidlertid ikke problemets rod at vi viser forståelse for de handicappede og kommunikerer med dem. De må stadig leve med deres handicap. Hvis det kunne fjernes ville de uligheder, uretfærdigheder og problemer de handicappede må slås med, også forsvinde. Vil det nogen sinde ske?

[Ramme på side 5]

Hjælp til selvhjælp

1. Viden. Prøv at finde ud af så meget som muligt om dit handicap og hvordan det kan afhjælpes.

2. Ærlighed. Vær åben og indrøm at du er handicappet.

3. Empati. Hjælp andre til at slappe af, og forklar hvordan de bedst kan hjælpe dig.

4. Aktivitet. Modarbejd depressioner ved at være aktiv, enten fysisk eller mentalt.

5. Selvværd. Modvirk dine mindreværdsfølelser ved at bruge dine kræfter på noget du er god til.

[Ramme på side 6]

Hvordan andre kan hjælpe

1. Forsøg at se situationen fra de handicappedes synspunkt.

2. Tag dem med i dine regelmæssige aktiviteter. Hold dem ikke udenfor.

3. Giv dem noget at gøre som hjælper dem til at føle sig nyttige.

4. Lyt, når de prøver at fortælle dig hvordan de har det.

5. Når du ser at én har et særligt behov, så gør alt hvad du kan for at hjælpe, i samråd med den handicappede.

[Illustration på side 7]

Janice (til venstre) er både blind og døv, men er alligevel i heltidstjenesten

[Illustration på side 8]

Kæledyr kan lindre ensomhedsfølelsen

Når alle handicap fjernes

FOR meget lang tid siden blev denne forudsigelse fremsat: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“

’Men det er jo umuligt,’ indvender du måske. I så fald vil det sikkert overraske dig at høre at mange af vore dages bioteknikere ikke længere betragter det som umuligt. Hvorfor ikke?

Kan blinde komme til at se?

Hvis du bliver spurgt om hvad du ser med, vil du sikkert svare: ’Med øjnene.’ Men spørger man en biotekniker er det mere sandsynligt at han vil svare: ’Med hjernen.’ Og det er ham der har mest ret. For skønt øjnene er det sanseorgan som indfanger lyset og frembringer elektriske impulser, er det i den bagerste del af hjernen synsindtrykkene opfattes.

Det franske tidsskrift Science et Vie bragte for nylig et resumé af den forskning man har foretaget for at hjælpe de blinde til at se ad teknisk vej. Et videokamera kan sende signaler direkte til bittesmå elektroder der implanteres i hjernens synscenter. Der skabes en forestilling om lys, på samme måde som man „ser stjerner“ når man slår hovedet. Ved at slutte de rigtige forbindelser kan hjernen „læse“ lysglimtene, ligesom vi kan læse tegn der udgøres af mange enkeltstående lyskilder. Denne metode kan hjælpe dem der er blinde på grund af en beskadigelse af øjnene, men ikke dem hvis synscenter i hjernen er beskadiget.

Kan døve komme til at høre?

„Problemerne er nok mindre i forbindelse med øret end i forbindelse med øjet,“ siger dr. Jean-Michel Bader. Der er gjort gode fremskridt med hensyn til at fremstille kunstige snegle som kan indopereres og gengive døve en del af hørelsen. Kan man også hjælpe dem der er døve fordi lydbølgerne ikke omdannes korrekt til elektriske impulser og overføres til hjernen?

Ja. Til gavn for dem arbejder man på at fremstille et elektronisk indre øre. Ved hjælp af et apparat med en lommemikrofon der omdanner lyde til elektriske impulser, sendes signalerne via en ledning til en lille transmitter fastgjort til huden nær øret. En miniaturemodtager implanteret under huden og direkte forbundet med hørenerven sender budskabet videre til hjernen. Signalerne føres derved uden om de normale kanaler.

Et mere pålideligt håb

Trods denne forsknings lovende fremtidsudsigter, indser videnskabsfolkene realistisk at forsøgene på at rette legemets defekter ofte slår fejl fordi de ikke helt forstår hvordan vore fysiske organer og sanser fungerer. De gør derfor alt hvad de kan for at få et mere fuldstændigt billede af vore legemsprocesser.

Mange sætter deres lid til at videnskaben en dag vil kunne gengive de blinde synet og de døve hørelsen, men der findes et langt mere pålideligt grundlag for håb, nemlig et løfte givet af den der har skabt menneskets sanser, Jehova Gud. Det var ham der for længe siden inspirerede nedskrivningen af de profetiske ord: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ (Esajas 35:5) Men hvordan kan vi være sikre på at disse ord vil gå i opfyldelse? Hvornår skulle det ske, ifølge profetien?

Et blik ind i fremtiden

Hvis noget var sket i fortiden, ville du så ikke have tillid til at det kunne ske igen, især hvis den der stod bag, havde lovet det? I det første århundrede helbredte Jesus Kristus nogle der havde lidt skade på deres sanser. Han beskrev selv hvad der skete: „Blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører.“ (Lukas 7:22) Disse helbredelser skete ikke ved brug af moderne tekniske hjælpemidler.

Engang helbredte Jesus endda en mand der var født blind. Mange af mandens slægtninge og venner erkendte at det var et mirakel. Og manden selv sagde: „Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet en blindfødts øjne. Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“ Ja, det var ved Guds kraft at Jesus gav denne mand synet. — Johannes 9:32, 33.

Hvad viser det? At alle handicappede kan helbredes ved Guds kraft! Jesus Kristus udførte disse mirakler for at vise i mindre målestok hvad der vil ske over hele jorden under Guds riges herredømme. Til den tid vil denne bibelske profeti få en storslået, bogstavelig opfyldelse: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ — Esajas 35:5.

Handicappede der kender Guds løfter for fremtiden og har et personligt forhold til ham, behøver ikke at føle sig fortvivlede, men kan leve et mere lykkeligt og indholdsrigt liv allerede nu. Og hvor bliver det skønt når de der engang var handicappede glæder og fryder sig, og når ’sorg og suk er flygtet’! — Esajas 35:10.

[Illustration på side 10]

Hvor bliver det vidunderligt når de der før var handicappede glæder og fryder sig!