Side 2

At ryge eller ikke ryge, det er spørgsmålet — et spørgsmål man sædvanligvis bliver konfronteret med allerede i teenageårene. Der er ingen tvang. Det er helt og holdent ens eget valg. Men ifølge lægelige autoriteter kan dette valg få alvorlige konsekvenser for ens liv. Det kan endog blive afgørende for hvornår og hvordan man dør.

Dette afføder nogle vigtige spørgsmål: Er det moralsk forsvarligt at reklamere for tobaksprodukter? Er det moralsk forsvarligt at såkaldt kristne lande eksporterer deres tobaksprodukter og markedsfører dem i andre lande? Er det i virkeligheden sygdom og død tobakshandlerne sælger? Og endelig: Har hele denne problematik overhovedet nogen betydning eftersom folk jo selv vælger om de vil ryge eller ej?

Tobak og sundhed — Er der virkelig en forbindelse?

„Tak fordi du ikke ryger“ — Tidstypisk slagord imod rygning.

„Tak fordi du ryger“ — Mod-slagord i en publikation fra et tobaksfirma.

FRONTEN er trukket op. Hele propagandaapparatet er sat ind. Reklamebureauerne udsender deres modstridende budskaber. Tobakskrigen raser. Det er verdensmarkedet det gælder, og store pengesummer står på spil — milliarder af dollars om året. Det berører os alle, uanset om vi ryger eller ej.

Kampen foregår hovedsagelig på to fronter — den økonomiske og den sundhedsmæssige. For modstanderne af tobaksrygning er helbredet det vigtigste. For tobaksmagnaterne og alle der er knyttet til tobaksindustrien drejer det sig om økonomi, profit og arbejdspladser. Situationen er følelsesmæssigt betændt. I en lufthavn spurgte en ryger for eksempel sin sidemand efter ild. „Desværre, jeg ryger ikke,“ lød det uskyldige svar. „Jeg spurgte ikke om du røg!“ snerrede rygeren straks.

Men hvori består egentlig stridens æble? Er rygning virkelig så skadeligt? Hvis man ryger, burde man så holde op?

De Forenede Staters medicinaldirektør advarer

I De Forenede Stater har man i årtier debatteret spørgsmålet om forbindelsen mellem tobak og kræft. I 1960’erne anvendte tobaksindustrien millioner af dollars til forskning, angiveligt for at finde den nøjagtige sammenhæng mellem kræft og tobak og dermed finde en metode til at fremstille cigaretter uden kræftfremkaldende stoffer. Denne forskning har imidlertid præsenteret tobaksfabrikanterne for et uønsket resultat.

I 1964 udsendte De Forenede Staters medicinaldirektør den første rapport der advarede mod farerne ved tobaksrygning. Og siden 1965 har cigaretfabrikanterne i De Forenede Stater været forpligtede ifølge loven til at trykke advarsler på cigaretpakkerne. I begyndelsen lød budskabet diskret: „Advarsel: Medicinaldirektøren har fastslået at cigaretrygning er sundhedsfarligt.“ Men i 1985 fik tobaksfirmaerne besked på at veksle mellem fire forskellige advarsler i deres annoncer og på deres produkter. Hvert advarselsbudskab indledes med ordene: „MEDICINALDIREKTØREN ADVARER.“ Derefter følger de enkelte advarsler som lyder: „Rygning forårsager lungekræft, hjertesygdomme og emfysem, og kan fremkalde komplikationer ved graviditet.“ (Se rammen på side 4.) „Hos gravide kvinder kan rygning forårsage fosterskader, for tidlige fødsler og lav fødselsvægt.“ „Hvis du holder op med at ryge nu, vil det mindske de alvorlige helbredsrisici betragteligt.“ „Cigaretrøg indeholder kulilte.“a

Også i andre lande end De Forenede Stater advarer man mod cigaretrygning. Bladet India Today indeholder tobaksreklamer med denne tilføjelse: „LOVBEFALET ADVARSEL: CIGARETRYGNING ER SKADELIGT FOR HELBREDET.“ I Canada tilføjede man tidligere med små bogstaver: „Advarsel: Den Canadiske Sundhedsstyrelse gør opmærksom på at sundhedsfaren vokser med tobaksforbruget — undgå at inhalere.“ Siden 31. maj 1988 har tobaksreklamer imidlertid været forbudt i Canada. I England er cigaretreklamerne påtrykt denne oplysning: „MIDDELSTORT [eller LAVT] TJÆREINDHOLD ifølge normer fastsat af Hendes Majestæts regering. FARE: Sundhedsministeriet ADVARER: CIGARETRYGNING KAN SKADE DIT HELBRED ALVORLIGT.“ For Italiens vedkommende har tobaksreklamer været forbudt lige siden 1962. (Ikke desto mindre har italienerne fordoblet deres cigaretforbrug i de forløbne 20 år!) Med så mange advarsler baseret på overvældende videnskabelige vidnesbyrd, gennem årene mere end 50.000 undersøgelser, er konklusionen helt klar — tobaksrygning er skadeligt for helbredet!

Skønt tobaksrygning er et verdensomspændende fænomen er det ikke i alle lande man kræver advarsler på pakningerne. Og når markedet svinder ind i ét område, åbner tobaksgiganterne blot nye markeder i andre lande ved hjælp af massive reklamefremstød. Hvilken rolle spiller tobaksreklamen i det land hvor du bor? Bliver udenlandske cigaretter omgivet med en aura af raffinement? Hvad ligger der egentlig bag det hele?

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 4, 5]

TOBAKSRYGNING og graviditet

Det sovjetiske blad Nauka I Sjisn (Videnskaben og livet) bragte for nylig en artikel af dr. Viktor Kasmin, hvori han udførligt oplyser om de farer der truer den vordende moder og hendes barn hvis hun ryger under graviditeten. Dr. Kasmin siger: „Tobaksrygning gør kolossal skade på kvindens organisme, hvis biologiske særpræg gør den temmelig følsom over for forgiftninger. Tobaksrøg indeholder rent faktisk stoffer der udgør en alvorlig trussel mod helbredet.“

Dr. Kasmin siger at vordende mødre der ryger, i realiteten kan forgifte deres børn. „Ved laboratorieundersøgelser er der i fostervandet hos sådanne kvinder påvist giftstoffer som nikotin og det deraf dannede stofskifteprodukt cotinin. Men hvad der er endnu værre: Det har vist sig ved elektronmikroskopi at selv [fosterets] navlestreng deformeres hvis den vordende moder ryger under graviditeten — og al næring til fosteret passerer fra moderen gennem denne streng. . . . Hvis den vordende moder ryger de første to eller tre uger efter undfangelsen, går det som regel værst ud over fosterets centralnervesystem . . . I den fjerde eller femte uge af graviditeten dannes hjerte-kar-systemet. Og da vil forgiftningen gøre sig gældende dér.“

Hvilken konklusion når dr. Kasmin til? Han siger: „Tobaksrøg er langt farligere for fosteret end for den vordende moder.“ Er det risikoen værd? Husk den amerikanske medicinaldirektørs advarsel: „Rygning . . . kan fremkalde komplikationer ved graviditet.“ Og så er det sagt uden at overdrive!

[Kildeangivelse]

WHO/​Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse

[Ramme på side 5]

TOBAKSRYGNING og emfysem

Lungeemfysem er en sygdom der bevirker at lungevævet gradvis mister sin elasticitet, hvilket medfører tiltagende åndedrætsbesvær. Den amerikanske lægebog Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide forklarer: „[I De Forenede Stater] følger udbredelsen af emfysem et bestemt mønster: Sygdommen rammer hovedsagelig mænd i alderen mellem 50 og 70 år som har været storrygere i årevis. Førhen blev kvinder ikke angrebet af emfysem så ofte som mænd, men dette mønster er ved at ændre sig efterhånden som flere og flere kvinder bliver storrygere.“ Endvidere hedder det: „Emfysem kan i årevis optræde forklædt. En der lider af emfysem har sandsynligvis haft adskillige slemme forkølelser hver vinter i nogle år, fulgt af svær hoste og måske kronisk bronkitis. Hosten varer ofte ved og bliver kronisk.“ Men den sygelige tilstand følges også af andre symptomer.

„Emfysem udvikler sig langsomt. Det der i begyndelsen ytrer sig ved lettere åndedrætsbesvær morgen og aften, får senere, efterhånden som sygdommen forværres, indflydelse på daglige aktiviteter. Blot det at gå nogle få skridt kan medføre åndenød, og det bliver vanskeligt at gå op ad trapper. Efterhånden som lungernes respirationsevne bliver dårligere og dårligere kan det komme dertil at hvert åndedrag kræver så mange kræfter at patienten invalideres og ikke længere kan bevæge sig normalt.“

Den omtalte lægebog tilføjer at emfysem også kan medføre alvorlige hjerte-kar-problemer. Er det virkelig prisen værd? Hvorfor give den vidunderlige gave som livet er, i bytte for den kortvarige nydelse af nikotin?

Dødens købmænd — Er du kunde?

„Den der ryger har hørt alverdens advarsler om at det vil slå ham ihjel, og det tror jeg også er sandt. Jeg tror det vil slå ham ihjel. Jeg tror at den tåbe der suger røg ned i sine lunger vil tage skade af det. Selv har jeg aldrig i mit liv røget en cigaret. Men jeg har tjent en formue på [tobak]. . . . Vi har udelukkende opbygget dette land ved at sælge tobak til alle de andre tåber i verden.“ — James Sharp, tobaksdyrker fra Kentucky, i „Merchants of Death — The American Tobacco Industry“ af Larry C. White.

DET er stærke ord som giver anledning til flere spørgsmål. Hvorfor er der verden over mere end en milliard rygere? Hvad får dem til at holde fast ved en vane der vides at være dødsensfarlig? Dybest set er tobakkens historie den samme som de narkotiske stoffers historie — det handler om udbud og efterspørgsel. Hvis et marked ikke giver tilstrækkelig omsætning, svinder forsyningerne ind. Hvad er da grunden til at folk ryger?

Nøgleordet er afhængighed. Når nikotinen først har fået fodfæste i legemet, opstår der et dagligt behov for regelmæssige ’skud’ af nikotin. Desuden forstærker afhængighed og vane hinanden. Visse situationer udløser vanemæssigt trangen til en cigaret. Det kan være lige når man er stået op om morgenen eller når man drikker den første kop morgenkaffe, eller det kan være efter frokosten, når der opstår pressede situationer i forbindelse med ens arbejde, eller måske når man slapper af. Et utal af tilsyneladende ubetydelige vanemæssige situationer kan udløse trangen til at ryge.

Hvorfor røg de?

For at få indblik i hvad der får nogle til at ryge har Vågn op! interviewet en række forhenværende rygere. Ray, for eksempel, er i 50’erne og har været kvartermester i den amerikanske flåde. Han fortæller: „Jeg var omkring ni år da jeg så småt begyndte at ryge, og da jeg var tolv røg jeg for alvor. Jeg kan huske at jeg blev smidt ud af spejderkorpset fordi jeg røg.“

Vågn op!: „Hvad gav dig lyst til at ryge?“

Ray: „Det hørte med til at være et rigtigt mandfolk. Jeg kan huske at man på reklamerne dengang så brandmænd og politimænd der røg. Senere fik jeg et hårdt job i flåden, og jeg følte at cigaretterne hjalp mig til at klare presset.

Jeg røg almindeligvis halvanden pakke [30 cigaretter] om dagen og begyndte aldrig en dag uden en cigaret. Selvfølgelig inhalerede jeg. Der er ingen grund til at ryge hvis man ikke inhalerer.“

Bill, der også er i 50’erne, kommer fra New York, hvor han arbejder som professionel kunstner. Han fortæller noget lignende:

„Jeg begyndte at ryge som barn, som 13-årig. Jeg ville gerne være som de voksne. Da tobakken først havde fået tag i mig kunne jeg ikke holde op. Cigaretten var som en ven for mig. Hvis jeg var ved at gå i seng og opdagede at jeg ikke havde cigaretter i huset, tog jeg tøj på igen og gik uanset vejret ud for at købe en pakke til næste dag. Jeg røg mellem en og to pakker om dagen. Jeg indrømmer at jeg var afhængig. Samtidig drak jeg meget. Disse to laster fulgtes tilsyneladende ad, navnlig når jeg gik på bar, hvor jeg brugte meget af min tid.“

Amy, der er ung og udadvendt, begyndte at ryge i 12-årsalderen. „I begyndelsen skyldtes det gruppepres. Men da jeg var 15 døde min far, og den belastning gjorde mig mere afhængig. Efterhånden som jeg blev ældre begyndte tobaksreklamerne at påvirke mig, navnlig den med teksten ’Du er nået langt, skat!’ Jeg var en karrierepige og var under uddannelse som operationssygeplejerske. Snart røg jeg tre pakker cigaretter om dagen. Jeg røg gerne efter middagsmaden og når som helst jeg talte i telefon, hvilket jeg gjorde ofte.“ Lagde Amy selv mærke til skadelige virkninger af nogen art? „Jeg havde morgenhoste og hovedpine, og var ikke længere i god fysisk form. Jeg fik åndenød blot ved at gå op ad trapperne til min lejlighed — og jeg var kun 19!“

Harley, der har været flådepilot og nu er i 60’erne, begyndte at ryge under den store økonomiske depression, i en alder af blot 5 år! Hvorfor gjorde han det? „Jeg boede i Aberdeen i staten South Dakota og dér røg alle børn. Hvis man røg var man en sej fyr.“

Harley siger rent ud: „Jeg røg simpelt hen for fornøjelsens skyld. Jeg sugede røgen dybt ned i lungerne og holdt den dér. Så nød jeg at puste røgen ud som ringe. Til sidst kunne jeg slet ikke leve uden mine cigaretter. Jeg begyndte og sluttede dagen med en cigaret. Mens jeg var i flåden røg jeg to til tre pakker om dagen og en kasse cigarer om måneden.“

Bill, Ray, Amy og Harley er nu holdt op med at ryge. Og millioner af andre har gjort det samme — mere end 43 millioner i De Forenede Stater alene. Men tobaksfirmaerne har ikke givet op. De søger ustandselig nye målgrupper og nye markeder.

Er DU et mål?

Som følge af at mange mænd i de industrialiserede lande holder op med at ryge, samt det stadige tab af kunder som dør af naturlige årsager eller som følge af tobaksrygning, søger tobaksfirmaerne hele tiden efter nye markeder. I nogle tilfælde har de taget en helt ny reklametaktik i brug for at holde omsætningen ved lige. Sponsorstøtte til sportsbegivenheder som tennis- og golfturneringer har vist sig at være effektive midler til at iklæde tobaksrygningen et rent image. En anden taktik går ud på at finde nye målgrupper. Er du et muligt kundeemne?

Den vigtigste målgruppe er kvinderne. En mindre gruppe kvinder har røget i årtier, tilskyndet af det forbillede de har set i filmskuespillerinder som for eksempel Gloria Swanson der røg som 18-årig, i 1917. Faktisk fik hun en af sine første filmroller fordi, som instruktøren forklarede: „Dit hår, dit ansigt, den måde du sidder på, den måde du ryger en cigaret på . . . du er lige den jeg kan bruge.“

I 1940’erne optrådte Lauren Bacall i film sammen med sin storrygende ægtemand Humphrey Bogart og var stærkt medvirkende til at glorificere rygning. Kvindernes tobaksforbrug var dog altid mindre end mændenes. Dette forhold afspejlede sig også i kræftstatistikkerne. Nu er kvinderne imidlertid ved at hale ind på mændene — både hvad cigaretforbrug og tilfælde af lungekræft angår.

I de senere år er en ny stil begyndt at præge reklamen i almindelighed, delvis inspireret af kvindernes mere fremtrædende rolle i samfundet sammen med tobaksreklamens skjulte påvirkning. Hvad er det man vil fortælle kvinderne? Tobaksfirmaet Philip Morris, der fremstiller en række forskellige cigaretmærker, markedsfører de såkaldte „Virginia Slims“ med henblik på den moderne kvinde. Det var deres slogan der fangede Amys opmærksomhed: „Du er nået langt, skat!“ Annoncen viser en raffineret, moderne kvinde med en cigaret mellem fingrene. Men visse kvinder må nu spørge sig selv hvor langt de egentlig er nået. I løbet af de seneste to år har lungekræft overhalet brystkræft som dødsårsag blandt kvinder.

Et andet cigaretmærke frister kvinderne med dette tilbud: „5 gratis i hver pakke!“ „50 gratis i hver karton!“ Visse kvindeblade indeholder tilmed kuponer med tilbud om gratis cigaretpakker!

Brugen af seksuelle signaler er endnu et letkøbt middel til at give cigaretterne et attraktivt image. Fra ét mærke lyder det æggende: „Find større tilfredsstillelse.“ Reklamefremstødet omfatter en annonce med teksten: „ØNSKES: Høj, mørklødet fremmed for varigt forhold. Godt udseende og fin smag kræves. Underskrevet: En der ivrigt søger tilfredsstillende rygning.“ Den omtalte cigaret er „høj“ og rullet i mørkt papir. En fin hentydning?

Endnu et lokkemiddel der benyttes over for kvinder er at gøre rygning til et spørgsmål om mode. Et bestemt cigaretmærke fremhæves som „En hyldest til stil og god smag fra YVES SAINT LAURENT“. En anden taktik udnytter mange kvinders interesse for deres vægt. På annoncen ser man et billede af en slank fotomodel, og cigaretterne kaldes „Ultralette — den elegante stil“.

Hvorfor er cigaretfabrikanterne særlig interesserede i kvinderne? Vi får et tydeligt fingerpeg idet Verdenssundhedsorganisationen anslår at „der i udviklingslandene er over 50 procent af mændene men kun fem procent af kvinderne som ryger, hvorimod der i den industrialiserede verden er omkring 30 procent af begge køn som ryger“. Der findes således et kæmpemæssigt uudnyttet marked for tobaksindustriens profitmagere, uden smålig skelen til de sundhedsmæssige konsekvenser. Og tobaksindustrien har held med sit forehavende. Ifølge avisen The New York Times oplyser den amerikanske medicinaldirektørs rapport fra januar 1989 at ’børn, navnlig piger, begynder at ryge tidligere og tidligere’ — selv børn i de lavere skoleklasser. En anden kilde oplyser at antallet af rygere blandt teenagepiger i De Forenede Stater er steget med 40 procent i de senere år. Men det er ikke blot kvinderne dødens købmænd interesserer sig for.

Racegrupper som mål

I bogen Merchants of Death — The American Tobacco Industry (Dødens købmænd — Den amerikanske tobaksindustri) siger Larry C. White: „Den sorte befolkningsgruppe er et godt marked for cigaretproducenterne. Det Nationale Center for Sundhedsstatistik har påvist at der [i De Forenede Stater] i begyndelsen af 1986 var procentvis flere rygere blandt sorte end blandt hvide . . . Det kan ikke undre at de sorte ryger forholdsvis mere end de hvide, eftersom de i særlig grad er mål for cigaretfabrikanternes reklamefremstød.“ Hvorfor er den sorte befolkning særlig interessant som målgruppe? Ifølge The Wall Street Journal er de „som gruppe betragtet sakket agterud i forhold til den øvrige befolkning med hensyn til at lægge tobakken på hylden“. Derfor er en kunde fra denne gruppe ofte trofast ’indtil døden skiller’.

Hvordan opnår tobaksfirmaerne særlig kontakt med den sorte befolkning? Larry C. White skriver: „Cigaretsalget fremmes gennem massive annoncekampagner i blade som Ebony, Jet og Essence, der især henvender sig til de sorte. I 1985 anvendte cigaretfirmaerne 3,3 millioner dollars på annoncer i bladet Ebony alene.“ Et tobaksfirma er hvert år medarrangør af et modeshow der i første række har interesse for sorte kvinder. Ved denne lejlighed uddeles der gratis cigaretter. Et andet firma ydede for en tid regelmæssig sponsorstøtte til en jazzfestival og støtter fortsat populære musikarrangementer for de sorte. Hvor stor er interessen for den sorte befolkning som målgruppe betragtet? En talsmand for tobaksfirmaet Philip Morris siger: „Markedet blandt de sorte er særdeles betydningsfuldt. Det er overordentlig stort.“

Men der findes et marked der har endnu større interesse for tobaksgiganterne — et marked der ikke blot består af racer eller befolkningsgrupper, men af hele nationer!

[Tekstcitat på side 7]

’Cigaretten var som en ven’

[Ramme på side 9]

TOBAKSRYGNING og Buergers sygdom

Bladet Maclean’s omtaler et nyligt tilfælde af endnu en sygdom der kan sættes i forbindelse med rygning. Roger Perron begyndte at ryge i en alder af tretten år. Da han var 27 fik han Buergers sygdom og måtte have det ene ben amputeret under knæet. Han blev advaret om at hvis han fortsatte med at ryge kunne sygdommen angribe ham igen. „Men Perron ignorerede advarselen, og i 1983 måtte lægerne amputere det andet ben. Efter dette holdt Perron endelig op med at ryge,“ oplyser Maclean’s. Nu har han anlagt erstatningssag mod et tobaksfirma.

Hvad er Buergers sygdom? Den „forekommer hyppigst hos mænd der ryger. Sygdommen er kendetegnet af en betændelsestilstand i arterier, vener og nerver, hvilket medfører en fortykkelse af blodkarrenes vægge forårsaget af hvide blodlegemers indtrængen. De første symptomer er almindeligvis en svag blåfarvning af en tå eller en finger samt at det pågældende lem føles koldt. Eftersom også nerverne er betændte kan der opstå stærke smerter og blokering af de små blodkar de kontrollerer. Overaktive sympatiske nerver kan også få fødderne til at svede voldsomt selv om de måske føles kolde. . . . Iskæmiske sår og koldbrand er almindeligt forekommende komplikationer ved fremskredne stadier af Buergers sygdom.

Årsagen til Buergers sygdom er ukendt, men eftersom den hovedsagelig forekommer hos unge mænd der ryger, antager man at den skyldes en reaktion på stoffer i cigaretter. Den vigtigste del af behandlingen består i at indstille tobaksrygningen.“ (Kursiveret af os.) — The Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide.

[Ramme på side 9]

TOBAKSRYGNING og hjerteanfald

„De fleste er udmærket klar over forbindelsen mellem cigaretrygning og lungekræft samt andre lungesygdomme, men mange er stadig ikke opmærksomme på at tobaksrygning også medfører en væsentlig forøgelse af faren for hjerteanfald. Faktisk anslår [den amerikanske] medicinaldirektør at der årligt dør 225.000 amerikanere af hjerte-kar-sygdomme som direkte skyldes tobaksrygning. Dette er langt flere end det antal der dør af kræft og lungesygdomme som følge af tobaksrygning.

Rygere spørger ofte om risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme er mindre hvis man ryger cigaretter med lavt tjære- og nikotinindhold. Svaret lader til at være ’nej’! Faktisk har det vist sig at man ved at ryge visse filtercigaretter inhalerer endnu større mængder kulilte, hvorved hjertet skades endnu mere end hvis man røg cigaretter uden filter.“ (Kursiveret af os.) — The Columbia University College of Physicians and Surgeons Complete Home Medical Guide.

[Illustration på side 8]

Tobaksreklamer lægger an på kvinder — og vinder