Er du altid forsinket?
TO DRENGE skrev indbydelser til en sammenkomst der skulle holdes i deres hjem lørdag klokken 14. Da de kom i tanker om at to af deres venner altid kom for sent, sagde den ene dreng til den anden: „Skal vi ikke skrive klokken 13 på deres indbydelse? De kommer sikkert ikke før klokken 14 alligevel, og så passer det.“ Det var netop hvad der skete!
Ikke alle problemer med overholdelse af aftaler kan løses lige så nemt. Manglende præcision kan skabe alvorlige problemer både for den der kommer for sent og for den der er nødt til at vente på vedkommende. Sandt nok er der inden for de forskellige kulturer forskel på hvor megen vægt man lægger på præcision. Men uanset hvor man befinder sig, vil man sikkert være nødt til at komme til tiden når det drejer sig om at nå et fly, overvære et møde, holde en forretningsaftale, eller deltage i en privat sammenkomst.
Hvis du ofte kommer for sent, hvad kan så hjælpe dig til at blive mere præcis? Og hvis du ofte er nødt til at vente på andre, hvad kan så hjælpe dig til at bære over med denne udbredte menneskelige fejl?
Hvis du har for vane at komme for sent, så forsøg at finde ud af hvad det skyldes. Bliver du let distraheret? Har du svært ved at planlægge for dig selv og din familie? Hvis det er sådanne ting der er medvirkende til at du kommer for sent, kan du overvinde dem ved en bevidst indsats. For eksempel kan du lægge dine daglige pligter i faste rammer og planlægge din tid efter dem, idet du afsætter rigeligt med tid til det alt sammen. Check derefter, for eksempel hver time, om du overholder din plan. Forsøg ikke blot at komme på klokkeslæt til en vigtig aftale — stræb efter at være der før tiden. Problemet med at komme for sent kan imidlertid have en dybere årsag.
Psykologiske årsager
Der kan ligge skjulte motiver bag når man kommer for sent. Nogle gør det for at undgå ubehagelige gøremål, for at vise hvor betydningsfuld de er, for at få opmærksomhed, eller for at undgå at skulle vente på andre.
Dr. Dru Scott peger på en underfundig grund til at nogle kommer for sent: „En sælger der er klar til at forlade kontoret for at tage ud til et vigtigt møde med en kunde, vender om og synes at han ’lige skal nå at foretage endnu en opringning’. En advokat der skal nå et fly udskyder sin afgang til lufthavnen fordi hun ’lige skal skrive endnu et memo’. Ved på denne måde at trække tiden ud får de en slags negativ stimulering. De har faktisk tillagt sig et behov for den spænding det giver at jage af sted i sidste øjeblik.“
Nogle dækker åbenbart deres trang til spænding ved med vilje at være sent på færde. Dette har naturligvis nogle negative sider. Hvis du har mistanke om at du er ’afhængig’ af denne form for spænding, hvordan kan du så overvinde afhængigheden? Dru Scott siger: „Vi har alle behov for stimulering, og det er ikke et tegn på umodenhed at søge den. Raske mennesker erkender dette behov. Men de lærer hvordan de kan dække det på en produktiv måde.“
Med andre ord: Tag et overblik over din ugentlige planlægning. Har du sørget for at medtage nogle positive aktiviteter, noget du finder interessant og spændende? Eller er dit skema helt fyldt med en lang række ensformige gøremål? Ingen har fuld kontrol over deres aktiviteter, men hvis du gør det til en fast regel at skabe stimulering så ofte du kan, vil du lettere kunne klare de ensformige sider af tilværelsen uden at gribe til det middel at gøre tingene i sidste øjeblik for at opnå spænding.
„Men jeg arbejder bedst under pres!“
Nogle hævder at de arbejder bedre når de venter til sidste øjeblik. Hvis det virkelig er rigtigt i dit tilfælde, så er det selvfølgelig også godt. Men vær ærlig over for dig selv. Arbejder du virkelig bedst når du venter til sidste øjeblik?
I sin bog Working Smart bemærker Michael LeBoeuf: „Få, om overhovedet nogen af os, yder vort bedste når vi er under pres, på trods af hvad vi selv gerne vil tro. . . . For det første: Hvis man er tvunget til at arbejde hurtigere, øges chancerne for at man begår fejl. . . . For det andet: Der kan komme noget i vejen som er meget vigtigt og som derfor tager den tid man havde afsat til arbejdet. . . . For det tredje: Hvis alt går godt og man får lavet en masse på kort tid, betyder det kun at man kan være effektiv men vælger ikke at være det undtagen når man er under pres. Derved snyder man sig selv, for man undlader at gøre så meget som man er i stand til.“
Hader du at vente?
Det kan være at du selv er præcis men gentagne gange må vente på andre som kommer for sent. Hvordan kan du hjælpe eller i det mindste bære over med familiemedlemmer, venner eller kolleger der har for vane at komme for sent?
Du kan måske hjælpe sådanne ved i forvejen at minde dem om jeres aftaler eller ved en åbenhjertig samtale med dem om problemet. Det kan være at nogle der kommer for sent, på grund af deres baggrund eller personlige svagheder ikke reagerer på den hjælp de får, og bliver ved med at besvære andre ved at komme for sent. Hvis du på grund af omstændighederne er nødt til at leve eller arbejde sammen med sådanne, må du acceptere at de altid er forsinkede og derfor udvikle nogle strategier så du kan imødekomme det effektivt.
For eksempel kan du forberede dig på ventetiden. Måske kan I aftale at mødes et sted hvor du synes det er fornøjeligt at vente, for eksempel i et stormagasin eller på et cafeteria. Du kan også tage noget arbejde med eller noget at læse i, så du kan udnytte ventetiden fornuftigt. Sæt god tid af til sådanne aftaler, så eventuelle forsinkelser ikke går ud over din egen tidsplan. I visse tilfælde kan du måske blive tvunget til slet ikke at træffe aftale med nogle der har for vane at komme for sent.
Beløn din gode adfærd
Hvis du har svært ved at overholde tiden, så undskyld ikke denne svaghed og tolerer den ikke, idet du forventer at andre skal vente på dig. Dette ville være ubetænksomt over for dem. Tag for eksempel det tilfælde hvor en brud kom tre timer for sent til sit eget bryllup. Det resulterede i at ceremonien i hast måtte flyttes til et privat hjem til stor ulejlighed for de over 200 tilhørere. Hensynet til andre bør derfor få os til at være præcise!
Dine bestræbelser for at overholde tiden vil uden tvivl resultere i at du ikke blot kommer til tiden men også lidt før til mange aftaler og gøremål. Når dette sker må du belønne dig selv! Dr. Scott siger: „Ekstra tid er som ekstra penge. Lad være med at bruge den på de daglige gøremål; brug den på noget særligt. Tænk på alle de ting du godt kunne tænke dig at gøre hvis du havde ti minutter mere om morgenen eller en halv time hver aften, eller blot fem minutter her og der i løbet af dagen. Hav nogle ideer liggende parat, så du kan give dig selv en god belønning hver gang du er foran din tidsplan.“
[Ramme/illustrationer på side 23]
Er du tilbøjelig til at udsætte tingene til sidste øjeblik? Så . . .
1. Del store og overvældende opgaver op i mindre enheder.
2. Gør noget konkret. Hvis du for eksempel beslutter at læse en bog, så tag den ned fra hylden og læg den ved den stol du foretrækker at sidde og læse i.
3. Træf bindende aftaler med andre. Sig til en ven eller chef at du vil være færdig med et bestemt projekt til et bestemt tidspunkt.
4. Giv dig selv en belønning efterhånden som du færdiggør hvert trin i et stort projekt.
5. Når du tager dig selv i at udsætte noget, så indrøm over for dig selv at du spilder tiden. Dette kan måske efterhånden føre til at du får styr på tiden og beslutter at holde op med at udsætte tingene.
6. Tænk på ulempen ved at blive forsinket: Vil arbejdsbyrden øges? Vil omkostningerne øges? Hvad vil du gøre hvis du bliver syg i sidste øjeblik? Eller hvis projektet tager længere tid end beregnet? Hvad hvis der kommer en række afbrydelser? Vil det arbejde du udfører i sidste øjeblik være af ringere kvalitet? — Fra bogen „How to Get Control of Your Time and Your Life“ af Alan Lakein.
[Illustrationer]
Føler du et behov for ’lige at skulle klare én sag til’ inden en aftale?
Yder du virkelig dit bedste når du arbejder under pres?
I ventetid kan du slappe af eller foretage dig noget du gerne vil have gjort