En dødsensfarlig trussel

Satanisme eller djævletilbedelse vinder hastigt frem, med dyre- og menneskeofringer, seksuelle overgreb og andre kriminelle handlinger. Hvad tror satanisterne på? Og hvorfor har denne religion så stor søgning? Vågn op! besvarer disse spørgsmål og afslører samtidig hvem der egentlig står bag denne afskyelige religion.

FYLDES du af rædsel ved tanken om voksne mennesker der jager deres medmennesker for som sultne vilddyr at dræbe dem, drikke deres blod og fortære deres hjerter og andre legemsdele — alt sammen som led i deres religionsudøvelse?

Gyser du ved tanken om mødre og fædre som stiller deres børn til rådighed for at andre kan mishandle dem seksuelt, og som derefter lader dem slagte på et alter for at tilfredsstille tilskuerne?

Væmmes du ved tanken om mænd der har kønslig omgang med lig i et lighus for at tilfredsstille åndevæsener de tror er guddommelige?

Overstiger det din fatteevne når du læser om børn som dræber deres forældre og derefter, uden mindste antydning af samvittighedsnag eller anger, skamferer ligene — udelukkende for at behage Djævelen?

Ryster du vantro på hovedet når du hører om nogle der åbner gravsteder og afhugger hoveder og fingre for at bære dem ved religiøse ceremonier?

Hvad mener du om en religion der anbefaler at dens 13- til 25-årige kvindelige medlemmer bliver anvendt til at avle børn der kan ofres i blodige ritualer?

’Hvad bliver mon det næste filmproducenterne finder på?’ spørger du måske når du læser dette. ’Det må da være ren fantasi.’ Og dog — er det?

Nej, det du lige har læst om er virkelighed! Det er ikke fantasifulde indslag i et filmmanuskript. Måske har den slags endda allerede fundet sted i din egen by — hvis ikke, er der stigende grund til at frygte at det vil ske.

Denne religion, i hvis ritualer der indgår både dyre- og menneskeofringer, seksuelt misbrug af børn, voldtægt af unge piger, seksuel promiskuitet og lignende, kaldes for satanisme eller djævletilbedelse. Satanismens ritualer er så bizarre og adskiller sig i den grad fra det normale at mange, både myndighedspersoner og almindelige borgere, vægrer sig ved at tro at nogen kan begå den slags som en del af deres religionsudøvelse.

Satandyrkelsen, der for blot nogle få år siden kun havde forholdsvis ringe tilslutning, er i stadig højere grad blevet en dødsensfarlig trussel. „Satanismen er 80’ernes religion,“ siger en politimand fra San Francisco. „I Australien indgår satanismen som bestanddel i den organiserede kriminalitet,“ siger en af landets førende kriminalforskere. „Jeg vil anslå at der i hele Australien findes en hård kerne på 20.000 aktive satandyrkere som deltager i sexorgier og ofringer af dyr, ja måske endog af mennesker. Jeg er overbevist om at denne bevægelse også er ansvarlig for at mange børn er forsvundet og at den er stærkt involveret i stofmisbrug og krænkelse af gravfreden.“

En satankult er som regel organiseret i mindre grupper på mellem 9 og 13 medlemmer — måske flere, alt efter omstændighederne. Eksperter anslår at der i De Forenede Stater var 10.000 sådanne grupper i 1946, 48.000 i 1976 og 135.000 i 1985. Det vides ikke hvor mange af disse grupper der er ikkevoldelige og som søger at lægge afstand til de voldsprægede elementer. Ifølge National Catholic Reporter for den 7. marts 1986 „er der 150 aktive grupper“ i byen El Paso i Texas, „med 2000 satanister i alle aldre“. Og bladet Bulletin, der udgives af statspolitiet i Pennsylvanien, oplyser: „Satanismen vinder frem i Amerika. Der går næppe en dag uden at der rapporteres om voldshandlinger begået af satanister.“

Satanismen kan tilmed opvise en tilhængerskare der består af folk fra respekterede erhverv — læger, advokater, forretningsfolk, politifolk, nonner, præster, husmødre og militærpersoner. Nye medlemmer er imidlertid blevet hvervet fra gymnasier og andre læreanstalter verden over, med dramatiske følger. Det har bevirket at satanistgrupperne mange steder hovedsagelig består af teenagere.

Dagbladet New Zealand Herald for 26. august 1988 oplyser: „Teenagere på blot 14 år er blevet narret ind i satanismens verden.“ En canadisk embedsmand siger: „De unge der . . . eksperimenterer med satanisme udgør en lige så stor trussel som de mere hårdkogte (satanister).“

En funktionær i et canadisk ungdomsfængsel siger om de mange indsatte: „Jeg er forbavset over hvor mange af disse børn der er satanister. De tatoverer sig selv med satansymboler, de foretager rituelle ceremonier, de tror virkelig på Djævelen.“

En 18-årig pige blandt de indsatte bekræfter at satanismen er meget populær blandt hendes veninder. En ung canadier har indrømmet at han tilhører en satankult med 400 medlemmer der opererer i Alberta. „Man bør ikke trække på skuldrene ad de unge djævledyrkere,“ siger en canadisk kriminalekspert.

Medlemmerne af kulten er livsvarigt forpligtede over for gruppen, hvilket indbefatter et ubrydeligt tavshedsløfte. „Medlemmerne får ikke lov til at afskære sig fra gruppen når først de har været vidne til gruppens forskellige kriminelle aktiviteter,“ oplyser The National Sheriff. „Et medlem der bryder tavshedsløftet bringer sit eget og sin families liv i alvorlig fare,“ tilføjer bladet. „[De] er programmeret til ikke at sige noget,“ oplyser en myndighedsperson fra Chicago. „Hvis de gør, er de programmeret til at begå selvmord.“

Kultens medlemmer gør desuden alt hvad de kan for at forblive anonyme over for lovens håndhævere. „De tror,“ siger en kilde, „at Satan ikke vil belønne dem for deres onde kriminelle handlinger hvis de bliver opdaget og retsforfulgt af myndighederne.“ Derfor er det ofte ganske tilfældigt når en satankult bliver afsløret som ansvarlig for en forbrydelse. Det er først i de senere år at det er lykkedes visse kriminalefterforskere at tyde de spor der er efterladt på gerningsstedet efter et mord, som tegn på okkult medvirken — for eksempel: sider fra en bibel der er vendt på hovedet med kors tegnet i jorden ved siden af, eller tallet 666 skrevet med offerets blod.

Men hvorfor behøver satanisterne absolut at bruge vold i udøvelsen af deres religion? Overvej nogle af de rystende begrundelser i den følgende artikel.

[Ramme på side 3]

Svært at tro, men sandt

Bulletin, en publikation der udsendes af det pennsylvanske statspolitis afdeling for forsvundne personer, oplyser: „Efterforskerne finder det somme tider svært at tro de sære og bizarre beretninger om forbrydelser begået af personer iført præstedragt og smykket med djævlesymboler.“

Ikke desto mindre, tilføjer Bulletin, „går der næppe en dag uden meldinger om voldshandlinger begået af satanister. Fra hele landet indløber der rapporter om mord, grov legemsbeskadigelse, overfald, selvmord, børnemishandling og lemlæstelse af dyr, der alt sammen har forbindelse med satandyrkelse.“

Hvorfor dette korstog for vold?

SATANISMEN eller djævletilbedelsen er lige så gammel som menneskeheden selv. Ved at forklæde sig lykkedes det Satan i Edens have at føre de to første mennesker bort fra deres Skaber, Jehova Gud. (1 Mosebog 3:1-6; Åbenbaringen 12:9) Dermed kom de for bestandig til at stå som de første satandyrkere.

Op gennem de forløbne årtusinder har satanismen stukket sit hæslige okkulte hoved frem i mange skikkelser — heksekunst, sort magi, besværgelser og meget andet. Hvem der skjuler sig bag selve navnet Satan og hvorfra tilbedelsen af ham egentlig stammer, er dog i de fleste tilfælde på bedragerisk vis blevet hemmeligholdt for satanismens tilhængere og udøvere.

Siden begyndelsen af det 20. århundrede er der tydeligvis blevet pustet nyt liv i satandyrkelsen, som nu har holdt sit åbenlyse indtog i mange egne af verden. Satanismen har vist sig på den religiøse arena i en helt ny skikkelse. Den er ikke længere indhyllet i anonymitet, med et tilsyneladende menneskekærligt image. Nej, nu bliver Satan tilbedt på de mest sadistiske måder man kan forestille sig.

En af satanismens grundlæggere i dette århundrede var en englænder ved navn Aleister Crowley. I 1905 organiserede han i Los Angeles i Californien en gruppe satanister under navnet „Ordo Templi Orientis“. Snart blev han anerkendt som leder af den voksende kult. I sin Book of Law taler Crowley til fordel for en helt ny trosbekendelse: „Gør som du vil, skal være hele loven.“ Det var på baggrund af denne filosofi at Crowley slog til lyd for at bryde alle kendte moralnormer og bibelske principper. Mord, vold, voldtægt og menneskeofringer blev således en del af det religiøse ritual.

Angående menneskeofringer skrev Crowley: „Til næsten alle formål er et menneskeoffer det bedste, men et uskyldigt drengebarn med en høj intelligens er det mest tilfredsstillende og passende offer.“ Crowley omtalte engang sig selv som „den mest ondskabsfulde mand i verden“. Efter i nogen tid at have opholdt sig på et hjem for sindslidende, døde han, angiveligt som heroinmisbruger, på et usselt pensionat i England.

Crowleys frihedsfilosofi „gør som du har lyst til“ i religionens navn, døde desværre ikke sammen med ham. Som en skribent har bemærket: „Aleister Crowleys skygge hviler tungt over [Los Angeles-området]. Men hans udskejelser blegner i sammenligning med vor tids djævletilbederes.“

Troskab mod Djævelen

Satanisterne tror fuldt og fast på at Djævelen er verdens hersker. Ifølge Robert J. Barry, der skriver i The National Sheriff, tror de desuden at „når verdens ende kommer vil Lucifers styrker overvinde Guds og Kristi styrker og herske i himmelen. Derfor sværger satanisterne troskab mod Djævelen, ikke blot for at få hjælp fra ham i denne verden men også i den kommende“.

Efter sigende tror andre satandyrkere at „Kristus og Satan har gjort fælles sag for at gøre ende på verden“. Ifølge én satankult benytter Kristus Satan som lejemorder. Dette betyder, som Maury Terry skriver i sin bog The Ultimate Evil, at det „at tilbede Satan er det samme som at tilbede Kristus. Og at slå ihjel i Satans navn er i virkeligheden som at slå ihjel for Kristus: et guddommeligt kald“.

Det var Aleister Crowley der sagde at han ønskede at „blasfemi, mord, voldtægt, oprør og alt andet ondt“ skulle være en del af kultens religiøse lære og praksis. Og en kultanfører har faktisk højlydt forkyndt: „I SKAL SLÅ IHJEL!“ Dette har medlemmerne af satankulterne tydeligvis gjort deres bedste for at efterleve.

En har givet denne forklaring på satanisternes voldelighed: „Voldtægt tjener det formål at berøve en kvinde hendes uskyld, hvilket har særlig betydning for satandyrkerne. Brandstiftelse er et symbol på den store verdensbrand eller Harmagedon, og mord tjener til at skabe uro og til at opfylde Daniels profeti: ’Men de onde vil handle ondt.’“

Af de doktriner som visse satandyrkere følger, fremgår det desuden at Adolf Hitler, efter deres opfattelse, har krav på tilbedelse. Som en skribent har sagt: „De betragter de ødelæggelser Hitler iværksatte, som en forsmag på det der skal komme — og de ønsker at være med ved denne store begivenhed.“

Hvilke ræsonnementer ligger til grund for denne ophøjelse af Hitler? Journalisten Maury Terry forklarer at et af ræsonnementerne bygger på „talmagi, ifølge en tabel hvor hvert bogstav i alfabetet får tildelt en numerisk værdi. I denne tabel svarer A til 100 og Z til 125. Summen af de tal der svarer til bogstaverne i navnet Hitler (107, 108, 119, 111, 104, 117) er 666 — tallet på vilddyret i Åbenbaringens bog. Djævelens tal.“

Denne opfattelse hjælper til at forklare hvorfor tallet 666 forekommer så ofte, blandt andet på murene af de bygninger hvor kultmedlemmerne mødes, samt på offentlige bygninger og broer. Efter sigende står bogstaverne HT og HH for Hitler, og de tyske SS-lyn symboliserer „den stærke forbindelse mellem himmel og helvede“. Satanisterne benytter også hagekorset i deres symbolik. „Alt dette symboliserer det vilddyr, Satan-Hitler, som de tjener,“ oplyser en der har førstehåndskendskab.

Voldelige sammenkomster

Efter sigende afholdes der året igennem gruppemøder ved mere end 20 særlige lejligheder. Mange af disse møder falder sammen med tidspunkterne for de såkaldt kristne højtider. Det skyldes at de heri ser et middel til at vanhellige alt hvad der i almindelighed betragtes som godt og helligt. Allehelgensaften er således en stor festdag for satanisterne. Sammenkomsterne eller sabbatterne holdes på hemmelige steder der kan skifte alt efter omstændighederne. „Før hvert møde i gruppen,“ skriver Maury Terry, „må Satan tilfredsstilles ved at en jomfru [en ung pige] bliver voldtaget, ved brandstiftelse eller ved et ritualmord på et menneske eller et dyr.“

Kulten foretager utallige hunde- og katteofringer. Et sted i nærheden af byen New York fandt man for eksempel, i løbet af ét år, resterne af 85 schæfere og dobermannpinchere der var blevet flået, efter alt at dømme af satanister. Legemsdele bliver ofte fjernet og fortæret i den tro at de indeholder magiske kræfter. Blodet bliver budt rundt og drukket af sølvbægre som er stjålet fra kirker — alt sammen som et led i satandyrkelsen. Naturligvis bliver et menneskeoffer betragtet som det ypperste hvormed man kan tilfredsstille Satan — og han tilfredsstilles ofte på denne måde.

Men hvem er denne Satan? Findes han virkelig? Eller er han blot et produkt af en syg fantasi?

[Ramme/​illustration på side 7]

Ofre til Djævelens behag

I april i år modtog verden de chokerende rapporter om fundet af resterne af mindst tolv mænd der var blevet ofret ved ritualmord uden for den mexikanske by Matamoros i nærheden af grænsen til Texas. Bladet Time skrev:

„For at behage Djævelen kogte morderne ofrenes hjerner og hjerter og tilsatte knogler fra arme og ben sammen med dyrehoveder. Djævletilbederne var gået så voldsomt til værks at de to patologer måtte bruge . . . næsten fire dage på at gennemføre obduktionerne.“

Djævletilbederne var overbeviste om at deres gud ville beskytte dem hvis de søgte at tilfredsstille ham ved hjælp af menneskeofre. En politifuldmægtig sagde at morderne havde bedt til Djævelen „så politiet ikke kunne arrestere dem, så kuglerne ikke kunne dræbe dem og så de kunne tjene flere penge.“

Satan — bag masken

I DAG er Satan genstand for opmærksomhed over hele jorden. Der har været skrevet meget om ham i aviser, blade og religiøse skrifter. Og den religion der bærer hans navn har været emne for programmer i både radio og fjernsyn.

Navnet „Satan“ forekommer på offentlige bænke, på broer, på tomme bygninger og på butiksfacader og vinduer, skrevet både forfra og bagfra. Den kraft hvormed folk, og navnlig unge, drages ind i denne religion, er fænomenal.

Til trods for den megen omtale hersker der imidlertid stadig mange divergerende opfattelser af hvem eller hvad Satan egentlig er. For mange, deriblandt de mest nidkære af hans disciple, er han stadig indhyllet i anonymitetens slør. Og som en professor i religion har udtalt: „Hele skalaen er repræsenteret. Lige fra dem der tror på Satan som en virkelig person til dem der blot opfatter ham som et sprogligt symbol og simpelt hen affærdiger tanken.“

Da en professor i religion ved en baptistisk teologisk læreanstalt gav udtryk for at Satan er ’Guds tjener’ snarere end hans ærkefjende, vakte det en del furore i religiøse kredse. Mange protesterede mod denne fortolkning, telefonisk og i breve, til kirkens forlag. „Hvis vi anerkender Satan som Guds tjener,“ sagde en konservativ baptistpræst, „så gør vi dermed Gud til vor fjende“. En anden baptistpræst og professor i religion imødegik imidlertid denne indvending, idet han bemærkede at baptistrådets medlemmer „ikke har foretaget et rundspørge for at finde ud af hvordan baptisterne officielt betragter“ Satan.

Faktisk ved mange kirkemedlemmer slet ikke hvad deres trossamfund egentlig lærer om Satan. Som en avisskribent har udtrykt det: „Eftersom kun få trossamfund har en lære der definerer hvad deres medlemmer bør tro om Satan, antager spørgsmålet en stærkt personlig karakter.“ Nogle lærer endog at Djævelen blot er et symbol på det onde i mennesket. Den presbyterianske præst A. D. Ellison hævder for eksempel at Jesus blev prøvet i ørkenen af sin egen selviskhed, ikke af et overnaturligt satanisk væsen.

Det kan ikke undre at mange kirkemedlemmer er i vildrede med hensyn til hvem Satan er, når selv deres religiøse ledere er i tvivl.

Hvem er han?

Bibelen udtaler sig imidlertid særdeles klart om hvem Satan er. Den almægtige Gud har skabt mange åndeskabninger der er hans tjenere og har foretræde for ham i himmelen. Bibelen oplyser at da Gud „grundlagde jorden“, og indrettede den til bolig for menneskene, ’brød alle gudssønnerne [åndeskabningerne eller englene] ud i hyldestråb’. (Job 38:4, 7) Med tiden vendte en af disse engle sig mod Skaberen og kom derved til at stå som en oprører og en modstander.

Det var denne første oprører eller Satan (som betyder „modstander“) der benyttede slangen som sit talerør da han henvendte sig til Eva og tilskyndede hende til at være ulydig mod Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Derfor kaldes han også „slangen fra fortiden“. (Åbenbaringen 12:9) Jesus sagde selv om Satan: „Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham.“ (Johannes 8:44; 1 Johannes 3:8) Jesus omtaler altså Satan som en der engang nød Guds gunst men som gjorde oprør mod Jehova Gud.

Selv om nogle hævder at navnet Djævelen blot betegner det onde som et begreb, kan de egenskaber og handlinger som Bibelen tilskriver Satan kun forbindes med en virkelig person. Bibelen viser klart at Satan er en levende, usynlig åndeskabning hvis erklærede hensigt det er at vende menneskeheden bort fra at tjene Skaberen, Jehova Gud. Da Jesus blev fristet af Satan i ørkenen kunne det ikke blot være noget ondt i ham eller hans egen selviskhed der gjorde sig gældende. Eftersom Bibelen udtrykkeligt siger at Jesus var „ufordærvet, ubesmittet, skilt ud fra syndere“, kunne hverken ondskab eller selviskhed findes hos Jesus. — Hebræerne 7:26; Lukas 4:1-13.

Magtbegær

Satans oprør mod Gud var et udslag af magtbegær, af ønsket om at herske over andre, at være deres gud, at blive tilbedt. (2 Korinther 4:4) Han tilbød Adam og Eva magt og frihed — at de ville „blive som Gud“ med hensyn til selv at bestemme hvad der var godt eller ondt, rigtigt eller forkert. (1 Mosebog 3:5) Og det er stadig magt og frihed Satan tilbyder dem der vil følge ham.

En satanist i teenagealderen ved navn Sean, der netop havde myrdet sine forældre og en tredje person, skrev: „Jeg er fri. Jeg kan slå ihjel uden at få samvittighedsnag.“ Ved en anden lejlighed skrev han med sit eget blod: „Jeg fornægter Gud, jeg fornægter Kristus, jeg vil kun tjene Satan . . . Heil Satan.“

Randy Shores, der er teenager og forhenværende medlem af en satankult, fortæller: „Det var pragtfuldt dengang at have al den magt.“ Randy pointerer at ’det var magten der lokkede, den magt der lå i gruppens beskyttelse, i de ritualer og besværgelser der tog sigte på at skade andre, og i hemmeligheden’.

Mange satandyrkere er således overbeviste om at Satan vil give dem magt der følger hans lære. Og nogle satandyrkere er af den opfattelse at de vil få magt til at kunne slå ihjel uden at blive straffet. Af de mord satandyrkerne har begået, og som er blevet offentligt kendt, fremgår det at de virkelig tror de kan vinde Djævelens gunst ved at myrde. Der er derfor al mulig grund til at se med alvor på den voksende interesse for satandyrkelse.

Bliv ikke vildledt

Husk at Satan er en virkelig person. Han er ikke blot et fantasifoster. Hans største fornøjelse er at sætte Gud og hans ord, Bibelen, i et dårligt lys og at fange så mange som muligt i sit ødelæggelsens garn. Gud har dog allerede taget forholdsregler mod Satan og beordret ham fjernet fra himmelen til jordens nærhed. Satans fangenskab i jordens nærhed har uden tvivl været medvirkende til den seneste opblussen af satanisme. — Åbenbaringen 12:7-12.

Forældre må være på vagt. Når børn er blevet fanget af satanismen skyldes det i mange tilfælde at forældrene ikke har vist dem den opmærksomhed og kærlighed de havde behov for. Børnene følte sig skuffede over den tilsyneladende ligegyldighed og blev derved et let bytte for satanismens repræsentanter.

Lykkeligvis vil der snart blive sat en stopper for Satan og hans indflydelse. Om kort tid vil både han og alle der følger ham lide nederlag og blive fuldstændig udslettet. Den store Gud, Jehova, som Satan og hans dæmoner hovmodigt har trodset, vil ved hjælp af sin krigerkonge Jesus Kristus rydde disse onde personer af vejen. (1 Johannes 3:8; Åbenbaringen 20:1-3, 10) Måtte du indtil da være blandt dem der modstår Satan og søger beskyttelse i det kærlige brodersamfund af organiserede tilbedere af den sande Gud, Jehova.

[Ramme på side 9]

Hvor der findes virkelig beskyttelse

I et brev til avisen The Times Herald Record, der udkommer i Middletown i staten New York, beskrev en mand hvordan han begyndte at søge efter okkulte kræfter. Han havde ladet sig friste af nogle skrifter hvori to psykoterapeuter gav anvisning på hvordan man kunne tilegne sig disse kræfter. „Jeg fulgte ivrigt anvisningerne,“ fortæller han, „men det kostede mig seks ugers natlige rædsler.“

„Heldigvis,“ fortsætter han, „rådede to fra Jehovas Vidner mig til, blandt andet, at bede til Jehova. Det gjorde jeg så hver nat når der begyndte at ske sære ting.“ Hvad blev resultatet?

„Hvad det end var der besatte mig, så slap det sit greb efter en sidste rædselsnat,“ siger han. „Siden da har jeg ikke haft flere ubehagelige oplevelser.“ Denne mand lærte, som han skrev i sit brev til avisen, at „Gud fordømmer dem der giver sig af med okkulte handlinger (5 Mosebog 18:10-13).“ — 27. februar 1988.

I det nævnte skriftsted står der i uddrag: „Der må ingen findes hos dig som . . . driver spådomskunst, øver magi, tager varsler eller er troldmand, eller som binder andre med en besværgelse eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“

[Ramme på side 10]

Forældre, vær på vagt!

I betragtning af den tiltrækningskraft djævledyrkelsen har på unge, bør forældre være vågne over for tegn på at deres børn er ved at blive draget i den retning. Evon Peterson, der betragtes som en autoritet hvad angår satankulter, giver dette råd:

„De (unge) har behov for at nogen tror på dem. . . . De længes efter at nogen viser dem opmærksomhed . . . at nogen lytter til dem. De kultiske grupper er særdeles gode til at lytte. Hvis forældrene ikke lytter til dem, gør kultmedlemmerne det.“

Angelo Pierri, der er advokat i New Jersey, siger advarende: „Jeg ved godt at I måske siger: ’Det er blot et modelune’. Men det er nøjagtig hvad satanisterne ønsker at I skal tro. De ønsker ikke at blive afsløret. De ønsker ikke at der bliver kastet lys over deres aktiviteter.“

Det er især vigtigt at være opmærksom på den musik de unge lytter til. Meget af den moderne heavy metal-rockmusik er gennemsyret af sataniske budskaber og symboler. „Den er overordentlig pervers,“ siger Evon Peterson, „med opfordringer til at gøre fortræd og slå ihjel. Den opfylder de unges trang til voldshandlinger“.

Sidste år dolkede en 14-årig dreng i New Jersey sin moder til døde og begik derefter selvmord. Væggene i hans værelse var dækket af plakater med heavy metal-rockmusikere. Drengens fader bad indtrængende: „Sig til alle forældre at de skal være på vagt over for hvilken musik deres børn lytter til.“ Han fortalte at hans søn hele ugen forinden havde sunget en rocksang „om blodsudgydelse og om at dræbe sin moder“.

Ja, satanismen er en dødsensfarlig voksende trussel. Oplysning er det første skridt til at bekæmpe dens indflydelse. Dernæst må man gøre noget aktivt. Bibelen har ret når den siger at vi befinder os i en kamp mod „ondskabens åndemagter“. (Efeserne 6:12) Satan og hans dæmoner findes virkelig, og det er dem der står bag alle disse djævelske handlinger.