En fremtid man kan sætte sin lid til
„Når der ingen syner er, bliver folket tøjlesløst,“ skrev en bibelskribent for længe siden. (Ordsprogene 29:18) Folk har brug for ’syner’, et håb om en lys fremtid. Ellers bliver de demoraliserede og farer vild. Men kan man sætte sin lid til fremtiden?
Emnet for en amerikansk stilekonkurrence var sidste år „Forberedt på Amerikas fremtid“. I et område i staten Virginia blev førsteprisen vundet af en 16-årig pige der er et af Jehovas vidner. Bagefter blev hun inviteret til et møde i den lokale forening for krigsveteraner, hvor hun læste sin stil op for omkring hundrede tilhørere. Stilen blev desuden bragt i den lokale avis „Saltville News-Messenger“ for den 15. december 1988. Læs den unge piges stil og se hvorfor hun tror på en lys fremtid.
„Forestil dig at du er i et paradis. Du befinder dig på en eng med et tykt, grønt græstæppe under dine fødder. Til din ene side falder et ærefrygtindgydende vandfald i kaskader ned over klipperne på bjergsiden. Over dit hoved hænger der nogle smukke grædepile med klaser af violette blomster der afgiver den dejligste duft. Et stykke derfra står der nogle hjorte og græsser. En gråbjørn kommer hen til dig og lader dig stryge sin tykke pels. Paradisfuglene fløjter en munter sang. Ville det ikke være dejligt hvis det var en sådan fremtid man kunne se hen til?
Men var der ikke noget der manglede i dette billede? Glasskårene og dåserne som skæmmede vandløbene? Jeg nævnte dem ikke, for de var der ikke. Jeg nævnte heller ikke dit ansigt hvori frygten for en atomkrig stod prentet, for en sådan frygt eksisterede ikke. Og jeg nævnte ikke den sørgelige kendsgerning at du skulle dø om to måneder af AIDS, for det skulle du nemlig ikke. Læg mærke til hvilket billede der passer på virkeligheden. Det er ikke svært. Men hvordan bliver amerikanernes fremtid?
Over en periode på 40 år, fra 1945 til 1985, fremstillede De Forenede Stater 60.000 kernesprænghoveder som kostede nationen 82 milliarder dollars [omkring 600 milliarder kroner]. Det er mere end 1500 [kernesprænghoveder] om året eller fire om dagen. Ordet ’forurening’ taler for sig selv. Vi ser det både i vort eget nabolag og i naboamterne. Her i nærheden findes en flod som gennemskærer flere amter, og som er stillestående og stinker af kemisk forurening. Hvor er de store, uberørte vidder som de første nybyggere skuede ud over? Det er anslået at tre fjerdedele af den voksende befolkning i år 2000 vil bo i byområder.
Der har også været et totalt sammenbrud i moralnormerne. Som et resultat af årtiers promiskuitet er der alene i New York mellem 250.000 og 400.000 som er smittet med AIDS. Dette koster hvert offer 50.000 dollars [over 360.000 kroner] om året. De lave moralnormer har også betydet at der i dag er 12 millioner seksuelt aktive børn og unge i De Forenede Stater. Så der er ikke noget at sige til at Amerika gør sig bemærket ved at have den højeste procent af teenagegraviditeter i de industrialiserede lande. Desuden er der uærligheden. Tidsrøvere, det vil sige ansatte som stjæler tid fra deres arbejdsgiver, koster hvert år De Forenede Stater 170 milliarder dollars [over 1,2 billioner kroner].
Vi kender alle til disse problemer og bliver alle konfronteret med dem. Det skal indrømmes at det kan være deprimerende, men jeg hørte engang et digt som lød: ’To mænd i et fængsel kiggede ud mellem tremmerne, den ene så mudderhullet, den anden stjernerne.’ For at løse problemerne må vi se op mod stjernerne, vi må altså have en positiv indstilling. Mennesker har i tusinder af år formet regeringer, alle forskellige men ingen ideelle eller varige. En profet sagde engang: ’Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.’ En vís konge har sagt at mennesker udøver myndighed over andre til skade for dem. For at kende fremtiden må vi se op mod stjernerne, ikke stjernerne på flaget eller de stjerner hvori astrologerne hævder at kunne aflæse fremtiden. Vi må se endnu længere ud, til en meget højere kilde, nemlig Skaberen.
I Salme 46:9 lover Skaberen at han vil standse krigene. I Åbenbaringen, kapitel 11, vers 18, forsikrer han os om at han vil ødelægge dem der ødelægger jorden. Vi kan også sætte vor lid til opfyldelsen af Daniel 2:44, der taler om et rige eller en regering som vil vare evigt. Denne regering, der er fuldkommen, vil omdanne jorden til det vi forestillede os i begyndelsen.
Når vi studerer Bibelen lærer vi hvad Jehova Gud har i vente til os i fremtiden. Dette ved præsident Reagan også, for i 1983 underskrev han en resolution som begge Kongressens kamre vedtog og som erklærede 1983 for det nationale ’bibelår’. Denne resolution erkendte at der var ’et landsomfattende behov for at studere og give agt på Bibelens lære’. Hr. Reagan spurgte: ’Hvis vi beslutter os for at nå, lære og forsøge at efterleve det største budskab der nogen sinde er skrevet, Guds ord, Bibelen, vil vi på dens sider finde løsningen på alle de problemer mennesker gennem tiden har stået over for.’
Forestil dig igen et paradis. Det er den fremtid jeg tror på, en fremtid hvor folk vil blive drevet af ærlig og oprigtig kærlighed. Amerikas problemer er ikke enestående for Amerika. De samme problemer eksisterer over hele jorden. Dette kan vi se ved at læse avisen eller følge Tom Brokaws nyheder i tv. Den eneste måde vi kan løse disse problemer på, er ved at se hen til Skaberen. Hans oprindelige hensigt med jorden var at den skulle være et paradis. Husker du Edens Have, hvor han satte Adam og Eva? Jeg tror på at han vil fuldføre sin hensigt. Vi skal blot lære at stole på ham. Lad os derfor undersøge hvad Bibelen siger om fremtiden — og se lyst på den.“