Unge spørger:

Skal jeg lade mig døbe?

TRETTENÅRIGE Susana led af en fremskreden kræftsygdom da hun for sidste gang overværede et af Jehovas Vidners stævner. Hun var ikke klar over at hun ville dø inden for blot ti dage. Men selv ikke hendes sygdom kunne hindre hende i at få opfyldt sit største ønske: at blive døbt som et indviet vidne for Jehova og en discipel af Jesus Kristus.

Susana er blot én af de tusinder af unge Jehovas vidner der i de senere år har haft et stort ønske om at blive døbt. Men måske er du en smule bange for at tage et så afgjort standpunkt. Ikke fordi du tvivler på det du har lært ud fra Bibelen. Du overværer måske regelmæssigt de kristne møder og deltager måske også i arbejdet med at give andre del i Bibelens sandheder. Men det kan være du tøver med at indvi dit liv til Gud. Hvor vigtig er dåben? Hvorfor viger så mange tilbage for at tage dette skridt?

Manglende engagement

I kristenheden bliver spørgsmålet om dåb ofte afgjort af forældrene. Mange kirker opfordrer forældrene til at lade deres børn døbe som spæde. Og selv hvor dåbsritualet udføres når barnet er vokset op, betragtes det som en selvfølge at de unge følger deres forældres religion frem for at træffe et personligt valg.

Interessant nok har en gallupundersøgelse i De Forenede Stater afsløret at mens „næsten alle teenagere (96 procent) tror på at der findes en Gud“, er det kun 39 procent der hyppigt beder til ham. Kun 52 procent har tillid til organiseret religion. Dianes kommentar er typisk: „Jeg tror på Gud og alt det der, men jeg tror mere på at man skal forsøge at være et godt menneske end at man skal læse Bibelen fra ende til anden.“

Religion lader altså ikke til at have en særlig stærk indflydelse på unge når den er blevet påtvunget dem af deres forældre. Dette ses også af en undersøgelse der er blevet foretaget blandt nogle unge kriminelle katolikker. Halvdelen af dem gik i kirke. De fleste kendte grundlærdommene i deres tro. Og næsten 90 procent sagde at det var forkert at stjæle. Alligevel var mere end to tredjedele af dem tyve! Bogen The Adolescent skriver: „En af grundene kan være at drengenes religiøse engagement kun var overfladisk. De var alle født som katolikker; lige fra de var små havde deres forældre truffet afgørelserne for dem. De havde ikke gjort troen til deres egen.“

Hvorfor dåben er et krav til kristne

Der er derfor gode grunde til at Bibelen kræver at det er dig selv — ikke dine forældre — der skal foretage en indvielse til Gud.a ’Klart nok,’ siger du måske, ’men hvis indvielsen er noget personligt, noget mellem Gud og mig, hvorfor er det så nødvendigt at jeg lader mig døbe?’

Fordi dåben har betydning for ’din sjæls frelse’. (1 Peter 1:9) Gud har til hensigt at ’bringe hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang’. (2 Thessaloniker 1:8, 9) Alt tyder på at denne indgriben vil finde sted i vor tid.b

Gud ønsker imidlertid „at alle slags mennesker skal frelses“. (1 Timoteus 2:4) Han vil gerne at du skal overleve afslutningen på denne tingenes ordning og leve evigt i et jordisk paradis! (Åbenbaringen 21:3, 4) Men i så fald må du ’adlyde den gode nyhed’. Hvordan kan du vise at du hører til dem der gør dét? Det er ikke nok blot at tro på de sandheder du er blevet undervist i ud fra Bibelen, og det er heller ikke nok at du blot følger med dine forældre til de kristne møder. (Jævnfør Jakob 2:19.) De der ønsker at blive frelst må indvi sig til Gud og gøre hans vilje. Apostelen Paulus siger i Romerbrevet 12:1: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, [„indviet“, The New English Bible] Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“

Men indvielsen er ikke blot noget rent privat. Hvor oprigtig kan en indvielse siges at være hvis man ønsker at holde den skjult? (Jævnfør Johannes 19:38.) Ville du stole på en ven der ønskede at holde jeres venskab hemmeligt? Gud kræver derfor at alle foretager en ’offentlig bekendelse til frelse’. (Romerne 10:10) Før selve dåben giver man offentligt udtryk for sin tro. Derefter følger dåben i vand. (Mattæus 28:19, 20) Men hvilken betydning har det at man bliver sænket ned i vand?

Dåben er ikke blot et bad; det er en symbolsk begravelse. Når man ved dåben bliver sænket ned i vandet betyder det at man dør bort fra sin tidligere livsform. Førhen kom personlige ambitioner, mål og ønsker først i ens liv. Men Jesus sagde at hans disciple ville „sige nej til sig selv“. (Markus 8:34) Når man stiger op af vandet betyder det derfor at man nu vil leve for at gøre Guds vilje. Denne tydelige, offentlige handling er en vigtig del af det mærke det er nødvendigt at have for at blive frelst! — Ezekiel 9:4-6; jævnfør Første Petersbrev 3:21.

’Jeg er bange for at blive udstødt’

Hvis dåben er så vigtig, hvorfor viger nogle unge da tilbage for at tage dette skridt? Vågn op! har stillet spørgsmålet til en gruppe unge. En pige sagde: „Mange føler at de har mere frihed hvis de ikke bliver døbt. De mener at hvis de kommer ud i nogle problemer har de ikke så stort et ansvar som dem der er døbt.“ En ung mand der hedder Robert er enig med hende og tilføjer: „Jeg tror at mange unge tøver med at blive døbt fordi de betragter det som et endeligt skridt hvor der ikke er nogen fortrydelsesret. De er bange for at hvis de gør noget forkert vil de blive udstødt af menigheden.“

Det er sandt at man ikke kan fortryde en indvielse til Gud. (Jævnfør Prædikeren 5:4.) Den der indvier sig til Gud påtager sig et alvorligt ansvar. Han eller hun er forpligtet til at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:10) Den der gør sig skyldig i grove overtrædelser kan endog risikere at blive udstødt af den kristne menighed. — 1 Korinther 5:11-13.

Men det er forkert at tro at så længe man ikke er døbt kan man gøre lige hvad man har lyst til. For „den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde“ — og det hvad enten han er døbt eller ej! (Jakob 4:17) Man undgår måske en formel udstødelse af menigheden, men man kan ikke undgå Jehovas dom. „Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste.“ — Galaterne 6:7, Da. prøveovers. 1989.

Frygten for at blive udstødt dækker ofte over et hemmeligt ønske om at gøre det forkerte. En ung kvinde der hedder Natalie siger ligeud: „Jeg er vokset op i Satans verden og ved hvordan den er. Men mange unge vil gerne selv opleve hvad der er derude.“ I stedet for at lade forkerte ønsker afholde dig fra at blive døbt — eller lade dem udvikle sig til forkerte handlinger — hvorfor så ikke modtage hjælp, måske ved at tale tingene igennem med dine forældre eller en moden kristen? — Jakob 1:14, 15.

I virkeligheden er den frihed som Satans verden kan tilbyde blot en illusion. Som apostelen Peter sagde om nogle af dem der blev vildledt på hans tid: „Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle. For den man overvindes af, er man træl af.“ (2 Peter 2:19) Er det sand frihed at lade ens tanker, handlinger og moral diktere af andre? Er det sand frihed at tage del i handlinger der fører sygdomme og vanære med sig, og som til sidst fører til døden? — Ordsprogene 5:8-14.

En ung japaner ved navn Hitoshi måtte tage stilling til disse spørgsmål. Han var blevet opdraget af kristne forældre og mindes: „Mens andre gjorde hvad de havde lyst til skulle jeg gå til møder. Jeg ville have mere frihed. Jeg mente at jeg gik glip af noget.“ Ligesom salmisten Asaf blev han misundelig på de ugudelige. (Salme 73:2, 3) Men efter at have tænkt sagen grundigt igennem, ændrede Hitoshi indstilling. Han fortsætter: „Det gik op for mig hvordan jeg ville være stillet uden sandheden — jeg kunne se frem til at leve 70 eller 80 år og så dø. Men Jehova lover os et evigt liv!“ Hitoshi indviede sig derfor til Gud og blev døbt. — Jævnfør Salme 73:19-28.

Føler du dig tilskyndet til at gøre det samme? Det gjorde en ung mand der hedder David. Han siger: „For mig var det en beskyttelse at blive døbt som ganske ung. . . . Nogle af de udøbte teenagere i menigheden følte at de ældste ikke havde nogen myndighed over dem, og derfor kom de ud i uføre. Men jeg huskede altid at jeg ikke kunne følge dem fordi jeg havde viet mit liv til Gud.“ Men hvordan kan man være sikker på om man er parat til at tage dette skridt? En kommende artikel vil indeholde nogle oplysninger som vil hjælpe dig til at afgøre det.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 26]

Beslutningen om at tjene Gud kan kun du træffe. Dåben identificerer dig som en af Jesu Kristi indviede disciple