Hvad er astma?

ASTMA er en verdensomspændende lidelse. I New Zealand, for eksempel, anslår man at hver 10. indbygger lider af astma — unge som ældre, byboere som landboere, industriarbejdere som kontorfolk.

Kendskabet til astma er imidlertid ringe, navnlig blandt folk der ikke selv er plaget af denne lidelse. Men selv astmapatienter er i mange tilfælde usikre over for deres sygdom, og det kan skabe angst som kun forværrer situationen. Måske vil de følgende oplysninger, baseret på erfaringer og forskningsresultater fra New Zealand, kunne medvirke til at råde bod på den manglende viden.

Hvordan er symptomerne?

Ved et typisk astma-anfald føles det som om brystkassen snører sig sammen. Patienten får åndenød, hoste og pibende vejrtrækning. Det er særdeles ubehageligt! Astma-anfald kan være svære eller lette. Og både symptomerne og hyppigheden af anfald kan variere. Nogle astmapatienter har hele tiden symptomer, som dog kan være mere eller mindre dominerende.

Hvad er årsagen til dette ubehag? Som de fleste sikkert ved, strømmer luften ned i lungerne gennem luftrør og bronkier. Hos mange astmapatienter er bronkierne blevet overfølsomme på grund af allergi. Musklerne i bronkialvæggen kan trække sig sammen, slimhinden kan hæve, og kirtlerne i bronkialvæggen kan begynde at producere for meget slim. Under alle omstændigheder bliver passagen gennem bronkierne indsnævret. Det er derfor ikke så underligt at patienten har svært ved at trække vejret!

Hvad kan udløse et astma-anfald?

Det kan infektioner, sindsbevægelse eller en stærkt allergisk reaktion over for et eller andet stof. Når den sygelige tilstand først er opstået kan mange forskellige antigener — det vil sige allergifremkaldende stoffer — udløse en overfølsomhedsreaktion i bronkierne. Og når bronkierne er blevet irritable kan anfald udløses af faktorer som forandringer i temperatur og luftfugtighed, psykiske belastninger eller fysisk anstrengelse.

Lægerne kan muligvis finde frem til nogle af de antigener der fremkalder astma-anfald hos en given person. I de fleste tilfælde kan man ikke finde dem alle — og selv om det lykkes, er det ikke altid muligt at undgå dem. Det kan tage lang tid at efterforske årsagerne til en astmatisk lidelse, og kræve megen tålmodighed af både læge og patient. Men ofrer man den nødvendige tid vil det sikkert resultere i at man bliver bedre rustet til at holde symptomerne under kontrol.

Hvordan forebygger man anfald?

Der findes mange stoffer som kan irritere lungerne og fremkalde astma-anfald. Prøv så vidt muligt at undgå kontakt med følgende:

Tobaksrøg: Ryg ikke, og undgå røgfyldte lokaler. Læger mister hurtigt sympati for astmatikere der insisterer på fortsat at ryge. Desuden bør bekendte til en astmatiker undgå at ryge når vedkommende er til stede. Selv om han ikke øjeblikkelig får et anfald, kan han godt nogle timer senere blive meget dårlig som følge af tobaksrøgens eftervirkninger.

Støv: Undgå så vidt muligt støvfyldte, lukkede lokaler samt aktiviteter der hvirvler støv op. Hvis man på sit arbejde kommer i kontakt med store mængder støv bør man overveje at finde et andet arbejde. Nogle astmatikere har kun symptomer om natten eller når de befinder sig i soveværelset. Kan dette skyldes støv, eller måske husstøvmider? I mange tilfælde, ja! Derfor bør astmatikerens soveværelse være så støvfrit som muligt. Her følger nogle råd om rengøring, med særligt hensyn til astmatikere.

Gør soveværelset rent hver dag.

Rengør og støvsug madrasser, senge, tæpper og gulv grundigt hver uge. Det er bedst ikke at have tæpper på gulvene — trægulve er at foretrække. Persienner er bedre end gardiner.

Aftør omhyggeligt møbler, døre (husk overkanten), vinduesrammer og -karme, med en fugtig eller olieimprægneret klud.

Der bør luftes grundigt ud i soveværelset. Døre og vinduer skal dog lukkes igen mindst tre-fire timer før sengetid.

Madrasser og sengetøj bør være fremstillet af stoffer der ikke fremkalder allergi, og de bør jævnligt luftes ude i solen hvis det er muligt.a

Pas endvidere på at der aldrig kommer kæledyr ind i soveværelset. Og hvis der viser sig noget som helst tegn på at du er allergisk over for dit kæledyr, så find et andet hjem til det — eller sørg i det mindste for at det ikke kommer ind i huset.

Temperatur og luftfugtighed: Pludselige temperaturskift samt meget varm og meget kold luft kan udløse et anfald. Det ideelle er moderat varme og luftfugtighed. Hvis man lider af astma bør man derfor gå ud så lidt som muligt når der er tåge eller rimfrost. Undgå også for kraftig og tør centralvarme. Hvis temperaturskift udløser anfald om natten, forsøg da at have et termostatstyret varmeapparat i værelset. Hvis det er fugtigheden du reagerer på, forsøg da om en luftbefugter i soveværelset hjælper.

Udmattelse og psykisk belastning: Begge dele kan udløse et astma-anfald. Sandt nok er det ikke altid muligt at kontrollere psykiske belastninger. Ikke desto mindre har mange astmatikere erfaret at de bibelske principper er en hjælp i denne henseende. I Bibelen står der blandt andet: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ (Ordsprogene 14:30) Den der lider af astma bør desuden være opmærksom på sine fysiske begrænsninger og undgå udmattelse, som også kan udløse et anfald.

Føde: Fødemiddelallergi kan udløse astma-anfald, navnlig hos børn samt hos voksne der fik astma i barndommen. Selv så almindelige fødemidler som mælk, æg og kornprodukter skal man være opmærksom på. Men det kan være et omfattende detektivarbejde at finde det stof man ikke kan tåle, især hvis det er almindeligt anvendt, som for eksempel sukker. Desuden kan der være tale om mere end ét stof. Voksne patienter gør også klogt i at passe på alkoholholdige drikke, navnlig øl og vin, der kan forværre symptomerne.

Fysisk anstrengelse: I nogle tilfælde kan et astma-anfald skyldes overanstrengelse, men det opstår som regel først bagefter. Hvis det er sådan du reagerer, må du undgå motionsformer som for eksempel boldspil der indebærer pludselige kraftanstrengelser. Forsøg i stedet med en mere jævn form for bevægelse, som for eksempel svømning eller cykling. Måske kan det hjælpe at inhalere en bronkieudvidende medicin (en såkaldt bronkodilatator) i sprayform før enhver fysisk krævende aktivitet. En fysioterapeut vil muligvis kunne hjælpe dig med at sammensætte et program der kan forbedre din fysiske formåen, sådan at du kan deltage i flere aktiviteter uden at miste vejret.

Infektioner: Almindelige luftvejsinfektioner som forkølelse eller influenza vil ofte kunne udløse et anfald eller forstærke symptomerne. De sædvanlige astmamidler har ikke altid den tilsigtede virkning under en infektion.

Pollen: Mens vintermånederne generelt medfører en række problemer for patienter med luftvejssygdomme, lider mange af sæsonbetinget astma. Mikroskopiske små pollenpartikler der spredes i den varme sommerluft, kan forårsage umådelige lidelser og voldsomt ubehag for astmatikere. Det er umuligt at fjerne pollenkilderne. Derimod kan man tage visse enkle og fornuftige forholdsregler: Undgå i pollensæsonen nyslåede græsplæner, vild natur og landområder. Benyt om muligt et effektivt klimaanlæg.

Skimmelsvampe: Der findes i tusindvis af skimmelsvampe eller fungi i vores omgivelser. Svampesporer (der er svampenes forplantningsorganer) kan vokse på emner af både vegetabilsk og animalsk art. De findes i store mængder på blade og på frø fra hvede, havre, majs og græs. Hidtil har man kun haft håndgribelige beviser for at et fåtal af sporer kan volde problemer for astmatikere, men en undersøgelse i New Zealand antyder at sporerne kan være en væsentlig årsag til allergi. Selv om det er umuligt at fjerne sporerne fra luften, kan følgende forholdsregler måske hjælpe:

Undgå fugtige, mugne kældre og bygninger.

Lad være at rive visne blade og tørt græs sammen eller brænde det.

Rens eller kassér alt hvad der er angrebet af mug.

Hav ikke planter inden døre, og undgå kompostbunken i haven.

Vær på vagt over for svampeangreb i huset og sæt straks ind hvis det forekommer.

Lider dit barn af astma?

I så fald har det brug for al den hjælp det kan få. Både du og lærerne i skolen må have forståelse for problemet og hjælpe det til at leve med sin sygdom. Et barn der lider af astma må ikke føle sig presset til at yde mere end det kan klare; på den anden side bør det heller ikke få lov at benytte sygdommen som skalkeskjul for at undgå at deltage i sunde aktiviteter.

Selv om mange børn der lider af astma kan deltage i de fleste lege så længe de er symptomfri, bør de aktiviteter barnet deltager i, helst ikke være af konkurrencepræget art. Et barn der lider af astmatisk bronkitis kan måske kun tåle fysisk aktivitet i begrænset omfang, og forældrene må være påpasselige med at barnet ikke overanstrenger sig. Ved fornuftig brug af medicin vil det måske regelmæssigt kunne være med til for eksempel gymnastik i skolen. Læreren bør da vide hvornår og hvordan man bruger et bronkieudvidende spraymiddel.

Enkelte børn er så alvorligt angrebet af astma at de har konstant vejrtrækningsbesvær. Sådanne børn er i mange tilfælde nervøse og anspændte, og deres forældre og lærere er meget bekymrede for dem. De forsømmer ofte skolen og er måske ikke i stand til at lege med andre børn.

I en sådan situation skal forældrene passe på ikke at overbeskytte deres barn. Hvis barnet kommer fra et hjem hvor der hele tiden er skænderier og en spændt atmosfære, vil det sikkert mangle den støtte, kærlighed, forståelse og opmuntring det har så hårdt brug for. Forældre der opdyrker en sund, optimistisk holdning til astmasygdommen vil kunne mindske barnets angst og dermed dets følelse af at være alvorligt syg.

Hvis en får et anfald . . .

Anbring patienten et sted hvor der ikke er forstyrrelser, og tal beroligende til ham. Vedkommende kan enten stå eller sidde foroverbøjet, hvilket ofte er den mest bekvemme stilling under et anfald, og bør omgående benytte et bronkieudvidende middel. Medicin i aerosolform virker hurtigere end medicin i tabletform. Hvis anfaldet er alvorligt — navnlig hvis patienten er ude af stand til at tale — bør vedkommende til læge så hurtigt som muligt. Desuden mister patienten en stor mængde væske under et anfald, på grund af sin gispen efter luft, og bør derfor have rigeligt at drikke.

Behandling af astmapatienter

Fysioterapi er et vigtigt led i at hjælpe en astmapatient, navnlig for at vedkommende kan lære at trække vejret rigtigt (ved at bruge mellemgulvet) og bekæmpe sin stakåndethed. Terapeuten kan også lære patienten at slappe af, at bevare den rigtige kropsholdning og at udføre visse øvelser der kan hjælpe til at holde astma-anfaldene under kontrol. Der er mange måder at gribe behandlingen an på, og en læge vil almindeligvis være den bedst kvalificerede til at råde i de enkelte tilfælde.

I behandlingen indgår også medicin som natriumcromoglicat og steroider, og flere forskellige typer bronkodilatatorer. Der er naturligvis en vis risiko for bivirkninger ved brug af medicinske præparater. En læge vil muligvis kunne foreslå andre behandlingsformer.

Astma er en kompliceret sygdom. Og det må familie og venner holde sig klart for øje hvis de skal være til hjælp. Undgå bemærkninger som ’du skal bare lade være at tænke på det’, eller ’jeg synes da ikke at du ser sløj ud’. Astmapatienter som gør sig fortrolige med sygdommen, kan trøste sig med at de allerede nu, mens vi venter på at menneskeheden vil blive helbredt for al sygdom i Guds nye verden, kan blive bedre udrustet til at leve med deres sygdom, til at undgå de faktorer der kan udløse anfald og til at bekæmpe det stress, den angst og det ubehag de lider under. — Esajas 33:22, 24. — Indsendt af en astmapatient.

[Fodnote]

[Diagram/illustration på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NORMAL

Afslappet muskulatur

Slimhinde

Fri luftvej

ASTMA-ANFALD

Sammentrukket muskulatur

Betændt slimhinde

Forsnævret luftvej

Slimklumper