Side 2

I de sidste årtier har mennesker tillagt sig en livsform der har medført en omfattende forurening af Jordens biosfære. Landjorden, floderne, havene og atmosfæren er blevet forgiftet. Problemet omfatter alle nationer. Den 1. januar 1990, der var udråbt til international fredsdag, sagde paven: „I mange tilfælde breder virkningerne af de økologiske problemer sig på tværs af landegrænserne. De kan derfor ikke løses på nationalt plan alene.“ — L’Osservatore Romano for 18.-26. december 1989.

Menneskers ligegyldige indstilling til deres egen og til Jordens fremtid står i skarp kontrast til den interesse Gud har for det som, når alt kommer til alt, er hans værk og ejendom. (Esajas 45:18) Men er det muligt at komme til at leve på en ren jord? I bekræftende fald hvordan og hvornår? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende tema-artikler.

En ren jord — Et påtrængende behov

Af Vågn op!-​korrespondent i England

VIDSTE du at taxachaufførerne i London ifølge loven har pligt til at holde deres vogne rene? Den der undlader det kan midlertidigt få inddraget sin tilladelse til hyrevognskørsel. Selv når gaderne og de fleste biler er snavsede i dagevis, er londontaxaerne pinligt rene. En skinnende ren vogn vækker stolthed og glæde hos både chauffører og passagerer.

I det hele taget føler vi os godt tilpas når vort hjem, vort tøj og vore ejendele er rene. Ja, ve den dreng der går ind i huset med snavsede sko på, og hans mor ser ham efterlade en sti af jord hen over gulvtæppet!

Vort helbred afhænger faktisk i høj grad af vor personlige hygiejne. Det er nødvendigt at vi regelmæssigt vasker os for at fjerne snavs der kunne danne grobund for sygdomme. Mange firmaer tjener store penge på at sælge skurepulver, vaskemidler, pudsecreme, sæbe, shampo og desinfektionsmidler, som vi benytter for at holde os selv og vore omgivelser rene. De fleste er klar over betydningen af renlighed. Men hvis du bor i en storby ved du også at byens renlighed er noget helt andet end din personlige renlighed.

Fare! Forurening!

Mange byboere kender kun alt for godt til forurenede miljøer: Skrald der ligger og flyder, affald der tankeløst er blevet smidt på gaderne og primitiv graffiti på offentlige bygninger. Dertil kommer de kvælende udstødningsgasser fra den tætte trafik, og den stinkende smog der plager visse byer.

Det er sikkert en del af grunden til at mange byboere fra tid til anden søger ud på landet. De længes efter at fylde lungerne med ren luft og måske drikke rent vand fra en krystalklar bæk. Andre tager til stranden for at slappe af i sandet og måske nyde en forfriskende dukkert i vandet.

Men pas på! Også dér lurer forureningen. ’Hvordan?’ spørger du måske. ’Der ser da rent ud.’ Lad os se lidt nærmere på den tilsyneladende rene luft og det klare vand.

Hvad skyldes forureningen?

„ADGANG FORBUDT! Denne ø er et statsligt forsøgsområde. Jorden er anthrax-inficeret og farlig.“a Sådan lyder teksten på et skilt der er placeret på den skotske kyst for at advare eventuelle besøgende mod at tage ud til øen Gruinard. Denne smukke ø har nu i 47 år været forurenet med anthrax-bakterier, siden man under den anden verdenskrig foretog prøvesprængninger af biologiske våben på øen.

Gruinard-øen er ganske vist et grelt eksempel. Men forurening af landjorden i almindelighed er et problem der gør sig gældende i stadig større grad.

Tiltagende forurening af landjorden

En af kilderne til forureningen af landjorden er ophobning af affald. Ifølge Londonavisen The Times kasserer en gennemsnitsfamilie i England hvert år 51 kilo metal og 41 kilo plastic, „hvoraf en stor del kommer til at ligge og flyde på gader, langs veje, på strande og i rekreative områder“.

Det franske blad GEO beretter at et affaldsbjerg på en losseplads uden for Marseille på et tidspunkt havde nået en højde af 60 meter, og at der formentlig holdt omkring 145.000 måger til på stedet. Et trådhegn uden om lossepladsen kunne ikke forhindre at papir- og plasticaffald blev spredt for vinden. De lokale myndigheder besluttede derfor at købe yderligere 30 hektarer tilstødende landbrugsjord, i et forsøg på at få bedre plads til affaldet.

Under forberedelserne til Det Europæiske Miljøår — der sluttede i marts 1988 — betegnede EF-kommissæren Stanley Clinton Davis forståeligt nok listen over forureningsproblemer som „uendelig“. Følgelig blev der planlagt en kampagne for genbrug, med det mål at få genanvendt 80 procent af de 2.200.000.000 tons affald der hvert år produceres inden for EF-landene.

Men forurening med affald er ikke kun et vesteuropæisk problem — det er globalt. Ifølge bladet New Scientist har det endog været nødvendigt at rydde op på det fjerne Antarktis. Australske forskere indsamlede mere end 40 tons kasseret maskineri og byggematerialer der lå og flød i nærheden af deres base. Avisen The New York Times for 19. december 1989 oplyser at amerikansk personale ved McMurdo-stationen på Antarktis er i færd med at fjerne affald efter 30 års aktiviteter, deriblandt en traktor på 35 tons der var sunket på 24 meter vand.

Ja, forureningen af landjorden er omfattende. Men hvordan forholder det sig med Jordens vandforsyning?

Forurenet vand — uegnet for liv

„Englands floder er for første gang i over femogtyve år ved at blive mere snavsede,“ noterer avisen The Observer. „Kattegat er døende. Det er snart uegnet for fiskeliv, på grund af forurening og iltsvind,“ oplyser Londonavisen The Times. „Polens floder er hastigt ved at blive til åbne kloakker, og der er ingen bedring i sigte,“ beretter dagbladet The Guardian.

I november 1986 indtraf en forureningskatastrofe der af Londonavisen Daily Telegraph blev betegnet som „voldtægt på Vesteuropas største og højst besungne vandvej“. Ved en alvorlig ildebrand på en kemikaliefabrik i Basel i Schweiz kom brandmandskabet uforvarende til at skylle mellem 10 og 30 tons kemikalier og pesticider ud i Rhinen, hvilket udløste „vandforsyningens Tjernobyl“. Denne katastrofe blev naturligvis omtalt i store avisoverskrifter. Hvad man i de fleste tilfælde intet hører om er at der regelmæssigt ledes giftige affaldsstoffer ud i Rhinen, blot i mindre målestok.

Vandforureningen er ikke kun begrænset til et område i nærheden af forureningskilden. Hundreder af kilometer borte kan de dødbringende virkninger gøre sig gældende. De europæiske floder der løber ud i Nordsøen medfører maling, tandpasta, blegemidler, giftigt affald og gødning i et sådant omfang at det hollandske fiskeriforskningsinstitut nu betegner fladfisk fra Nordsøen som uegnet til menneskeføde. Undersøgelser har vist at 40 procent af fladfiskene fra de lavvandede områder er angrebet af hudsygdomme eller kræftsvulster.

Hvem bærer skylden for denne forurening? De fleste peger på industrier hvis profitbegær helt overskygger hensynet til miljøet. Men også landbruget gør sig skyldigt i forurening af vandløb og floder. Det stigende forbrug af kunstgødning bevirker at udsivningen af kvælstof nu er ved at blive en trussel mod livet.

Også befolkningerne i almindelighed bruger floderne som lossepladser. Mersey-floden, der afvander et område i det nordvestlige England, er efter sigende den mest forurenede flod i Europa. „Kun en letsindig eller uagtsom person vil svømme i Mersey-floden,“ skriver Liverpool-avisen Daily Post. „Den der er så uheldig at falde i floden vil sandsynligvis blive syg og må indlægges på hospitalet.“

Ubehandlet spildevand er endnu en af de store kilder til havforureningen. Ved en populær engelsk badestrand indeholder havvandet efter sigende hvad der svarer til „en kopfuld ubehandlet spildevand i et karbad af gennemsnitsstørrelse“, en koncentration der er fire gange højere end EF-normerne tillader.

Men vi trues også af noget der falder ned fra himmelen.

Syreregn — endnu en fare

Der var engang da folk i England døde af den luft de indåndede — eller rettere af smog. I dag er det sjældent at nogen dør af denne årsag. En smog som den der hærgede London i 1952, og formentlig slog 4000 mennesker ihjel, er ikke længere en trussel. Nogle af de kulfyrede kraftværker der bidrog til smoggen er blevet flyttet uden for byen og udstyret med høje skorstene, og i nogle tilfælde er der installeret filtre som fjerner en stor del af de mest giftige luftarter fra røgen.

Men dermed er luftforureningen ikke ophørt. De høje skorstene har måske nok mindsket faren lokalt. Til gengæld fører vinden forureningen længere bort, ofte til andre lande. De skandinaviske lande kommer således til at kæmpe med forurening der kommer fra England. Mange omtaler derfor England som Europas „dirty old man“. På tilsvarende måde bærer mange industriområder i De Forenede Stater en del af skylden for den syreregn man kæmper med i Canada.

Forskere har i årevis peget på forurening med svovldioxid som den væsentligste årsag til syreregnen. I 1985 sagde Drew Lewis, en talsmand for den amerikanske præsident i det canadisk-amerikanske spørgsmål om syreregn: „At påstå at sulfater ikke forårsager syreregn svarer til at hævde at tobaksrygning ikke forårsager lungekræft.“ Svovldioxiden opløses i atmosfærens vandpartikler og danner svovlholdige syrer som forsurer regnen og gør den til en dødbringende væske der spredes over skovene i højlandet.

Når syreregnen falder, eller endnu værre, når den syreholdige sne smelter, påvirker det i høj grad jorden. Svenske forskere der gentog en undersøgelse fra 1927, nåede til det resultat at surhedsgraden 70 centimeter nede i skovbunden er steget til det tidobbelte siden da. Denne forandring i jordens kemi har alvorlige konsekvenser for planternes evne til at optage uundværlige mineraler som for eksempel kalcium og magnesium.

Hvordan bliver menneskene berørt af alt dette? Det går også ud over dem når søer og floder, der tidligere myldrede af liv, bliver forsurede og livløse. Desuden har forskere i Norge opdaget at forsuret vand opløser aluminium. Dette indebærer en reel sundhedsfare, eftersom man har fundet „en tydelig sammenhæng mellem højere dødelighed og forøget koncentration af aluminium“ i drikkevandet. En mulig sammenhæng mellem aluminium og Alzheimers sygdom samt andre sygdomme hos ældre, vækker megen bekymring.

Ganske vist har man forsøgt at forbedre forholdene, for eksempel ved Mersey-floden i England eller ved den omtalte losseplads i nærheden af Marseille, men dermed er problemerne ikke ophørt. De gør sig fortsat gældende det ene sted efter det andet. Dertil kommer endnu en form for forurening, en der er usynlig.

Ozon — den usynlige fjende

Ved afbrænding af fossilt brændstof, uanset om det foregår i kraftværker eller i private fyr, dannes der foruden svovldioxid en lang række forurenende stoffer, deriblandt kvælstofoxider og uforbrændte kulbrinter.

Fra videnskabelig side peger man i stadig højere grad på disse kvælstofoxider som de værste luftforurenende stoffer. Under indflydelse af sollys medvirker de til dannelsen af den giftige luftart ozon. „Ozonforureningen er den form for luftforurening der har størst indflydelse på vegetationen i De Forenede Stater,“ siger David Tingey fra Det Amerikanske Miljøtilsyn. I 1986 anslog han at denne forurening kostede De Forenede Stater 1 milliard dollars om året. Det europæiske tab blev dengang anslået til 400 millioner dollars årligt.

Mens syreregnen ødelægger livsbetingelserne i søer og vandløb, er mange overbevist om at skovdøden snarere skyldes ozonforurening, der i sidste instans forårsages af bilernes udstødning. Bladet The Economist skriver: „Træerne [i Vesttyskland] dør i en ung alder, ikke af syreregn men af ozonforurening. Måske er det frosten, syreregnen eller en sygdom der gør det af med træerne, men det er ozonen der har nedsat deres modstandskraft.“ Og det der sker i Europa er blot en gentagelse af forholdene på andre kontinenter. „Træerne i Californiens nationalparker bliver ødelagt af forurening der kan stamme helt fra Los Angeles,“ oplyser bladet New Scientist.

Der findes imidlertid en form for forurening der er endnu værre, og som er den egentlige årsag til den bogstavelige forurening af landjorden, vandet og luften.

Den moralske forurening

Man kan let lade sig bedrage af et menneskes ydre. Dette gjorde Jesus opmærksom på da han ved en lejlighed sagde til de religiøse ledere: „Ve jer . . . for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af . . . enhver form for urenhed.“ (Mattæus 23:27) Ja, en person kan udmærket have et nydeligt og tiltalende ydre, mens vedkommendes tale og adfærd afslører en i bund og grund fordærvet personlighed. Sørgeligt nok er det moralske fordærv meget omfattende i dag.

Til den moralske forurening hører blandt andet stofmisbrug, der er mere udbredt nu end nogen sinde før. Popstjerner og andre idoler inden for underholdningsverdenen, ja selv tilsyneladende respektable forretningsfolk, har skabt offentlige skandaler på grund af deres afhængighed af narkotika. Den moralske forurening giver sig også udslag i kønslig umoralitet, der medfører opløste familier, skilsmisser og aborter, foruden florerende epidemier af seksuelt overførte sygdomme — deriblandt den uhyggelige AIDS-plage.

Årsagen til den moralske forurening er selviskhed, som også er årsagen til meget af den fysiske forurening der plager menneskeheden. Tereza Kliemann, der beskæftiger sig med behandling af AIDS-ofre i den brasilianske stat São Paulo, peger på det egentlige problem idet hun siger: „Forebyggelse [af AIDS] kræver en adfærdsændring blandt høj-risikogrupperne, og det er vanskeligt.“ Langt de fleste mennesker insisterer på at gøre nøjagtig som de har lyst til, i stedet for at tage hensyn til hvordan andre bliver berørt af deres handlinger. Følgelig er litteratur og underholdning, ja hele den menneskelige kultur, gennemsyret af et moralsk fordærv.

Realistisk set er de forsøg der er blevet gjort på at rydde op i moralsk og fysisk henseende ikke meget andet end sminke. Man kan derfor spekulere på om der i det hele taget findes et pålideligt håb om at jorden vil blive renset, fysisk såvel som moralsk. Ja, det gør der. Bibelen giver nemlig løfte om at al forurening snart vil blive bragt til ophør!

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 7]

Værre end tidens tand

Efter i nogle år at have været udsat for vind og vejr, tog dette relief sig ud som en dødsmaske. Luftforureningens korroderende virkninger er langt værre end tidens tand. Gamle bygninger i hele verden, lige fra sandstensfigurerne på Rosenborg i København til de berømte bygningsværker i Venedig, lider under syreregnens tærende dråber. Det forlyder at de romerske monumenter smuldrer ved den mindste berøring, og at det berømte Parthenontempel i Grækenland har lidt større skade i de sidste 30 år end i de foregående 2000. Sådanne skader skyldes ofte forskellige miljømæssige faktorer som temperaturskift, vindforhold og luftfugtighed samt bakterier der trives i bygningernes murværk. I betragtning af de skadevirkninger forureningen har på døde ting, hvordan må den da ikke påvirke levende skabninger?

[Illustration]

Relief på en kirkebygning i London

Vil forurening snart høre op?

HÅBET om en renset jord er vidunderligt. Men er det også realistisk? I nogle lande arbejder man intenst på at bekæmpe forureningen. Og efter sigende er luftforureningen allerede blevet mindre som følge af skærpede forholdsregler mod blyindholdet i bilernes udstødning. Også den forurening der kommer fra industrien er tilsyneladende aftaget i nogle områder. Dette skyldes dog ikke altid at man har søgt at bekæmpe forureningen, men at der i mange tilfælde er sket en omstrukturering inden for industrien på grund af ændrede økonomiske forhold på verdensmarkedet.

Er Jorden skabt til at rense sig selv?

Gud har skabt Jorden så den kan bekæmpe en moderat forurening. Der findes mange rensemekanismer i naturen. For eksempel er fytoplankton, ifølge dr. Aubert fra det medicinsk-oceanografiske center i Nice i Frankrig, en af de mest effektive forureningsbekæmpere i verdenshavene. Disse mikroorganismer udskiller naturlige antibiotika der modvirker smitte. Desværre har de nået grænsen for deres ydeevne. I den venetianske lagune og det tilstødende Adriaterhav bevirker forurening at alger i sommermånederne danner „en stinkende og slimet gul, brun og grå grød der breder sig flere hundrede kilometer mod syd“. (The Globe and Mail, Toronto, Canada) En af de medvirkende årsager er at udløbet fra Po-floden medfører „urenset spildevand fra over 15 millioner mennesker, fra mange af Italiens største industrier . . . og gylle fra mere end fem millioner svin.“

Hvordan forholder det sig på landjorden? En undersøgelse foretaget af en stor kemisk virksomhed i samarbejde med det amerikanske energiministerium har afsløret en lang række bakterier, svampe og amøber i jorden, hvoraf nogle findes helt ned til en dybde af 260 meter. „Disse organismer i jordens dyb renser sandsynligvis de vandførende lag [grundvandet],“ siger dr. David Balkwell fra Floridas statsuniversitet. Han håber at genteknikerne vil kunne omdanne disse organismer så de kan „fortære bestemte forurenende stoffer“.

Realistisk set må vi dog erkende at den nuværende situation ikke giver meget håb om en snarlig afslutning på den fysiske forurening af Jorden. Ikke desto mindre kan vi være forvissede om at al forurening snart vil blive bragt til ophør. Hvorfor?

Den moralske forurening fjernes

Hvis Jorden virkelig skal være et rent hjem for menneskeheden må dens beboere være rene, både i moralsk og fysisk henseende. Menneskene må overvinde deres indgroede egoisme og opdyrke uselviskhed. De må lære at vise omsorg, både for hinanden og for dyrene. Men kan det lade sig gøre?

Ja, i årenes løb har Jehovas vidner erfaret at dette er muligt. De har afprøvet Bibelens evne til at forme menneskers personlighed og fundet at denne bog faktisk formår at få dem til at forandre sig — med gunstige virkninger for miljøet til følge. For eksempel har stadionpersonale begejstret givet udtryk for den orden og renlighed der præger Jehovas Vidners store stævner. En hyppig kommentar er at ’stadionet var renere da Jehovas vidner forlod det end da de kom’.

Et medlem af personalet ved en idrætsplads i Lissabon i Portugal udtalte til et af Jehovas vidner: „Når folk spørger mig hvad jeg mener om jer kan jeg ikke lyve. Jeg fortæller dem at Jehovas vidner er overordentlig velopdragne, rene og godt organiseret. . . . Hvis I kommer til at gøre én ting snavset, gør I 99 ting rene!“

Når Jehovas vidner i den grad er præget af fysisk renhed, hænger det nøje sammen med deres høje moralnormer. Hvilke? Jo, de normer der findes i Bibelen, som er Guds skrevne ord. Med hensyn til dem der afviser disse normer siger Bibelen at ’Guds veje er højere end deres veje og hans tanker er højere end deres tanker’. (Esajas 55:7-9) Dog har vi mulighed for at lære Guds veje at kende, for han gør sine love kendt for enhver der ønsker at følge dem. Det har afgørende betydning for vores fremtidsudsigter om vi tager imod denne guddommelige oplæring.

Millioner af Jehovas vidner gør i dag alt hvad de kan for at leve i overensstemmelse med disse rene moralnormer, hvilket er til stor gavn for dem. For mange af dem har det imidlertid krævet store forandringer i både vaner og levevis.

Et eksempel

Tag for eksempel Marie, der er fra en familie på tretten i et kriminelt miljø i en by i England. Hun fortæller:

„Min familie var kendt for at høre til de barske, og ligesom de andre var jeg kendt for min voldsomme opførsel. Jeg aborterede allerede som 15-årig. To år senere fødte jeg dog en pige som jeg måtte tage mig af helt alene. Min ven var blevet anbragt på en opdragelsesanstalt. Men han stak af, og jeg blev gravid igen. Jeg prøvede på alle mulige måder at gøre ende på graviditeten. Det lykkedes til sidst, men da var jeg nær ved selv at miste livet.

Min ven begyndte at ryge marihuana og behandlede mig meget voldsomt, skønt jeg var blevet gravid én gang til. Jeg begyndte også selv både at ryge og sælge marihuana. Jeg boede nu i et hus der var fyldt med prostituerede, og passede deres børn.

Da jeg blev interesseret i en anden fyr satte min første ven en stopper for det ved at dolke ham med otte knivstik. Så blev han anholdt igen. Da han blev løsladt giftede vi os og blev begge to dybt engageret i narkomiljøet.“

På et tidspunkt kom denne unge kvinde i kontakt med Jehovas Vidner. Hun begyndte at studere Bibelen sammen med dem og at overvære de kristne møder. Og så begyndte der langsomt at ske en forandring. Marie fortæller selv:

„Jeg begyndte at indse at det var forkert at ryge og tage stoffer. Efter at jeg havde fortalt min mand at jeg ville holde op med at ryge marihuana, begyndte han at puste røg fra sine marihuanacigaretter ind i ansigtet på mig, i et forsøg på at få mig til at begynde igen. I øvrigt blev jeg gravid endnu en gang. Men kort efter begyndte min mand at blive væk hele nætter.

Otte måneder senere forlod han hjemmet med alle sine ejendele. Jeg bad Jehova om at hjælpe mig til at klare denne situation, og det gjorde han. Efter tre måneder vendte min mand tilbage. Jeg bad om styrke til at gøre det der var rigtigt. Endnu en gang forsøgte jeg at få mit ægteskab til at fungere, men på grund af min mands voldelige adfærd fik jeg i løbet af et halvt år fjorten sting omkring øjnene som jeg måtte pleje. Stofferne var stadig hans største kærlighed. Vores hjem blev det største narkodepot i miles omkreds. Det var altid fyldt med hans ’venner’, som for det meste var ’høje’ af stoffer.

Med Jehovas hjælp tog jeg en dag mod til mig og bad høfligt mændene om at gå udenfor hvis de ville fortsætte med at ryge stoffer. Da min mand hørte det blev han aldeles rasende. Han kaldte mig ud i køkkenet og begyndte at banke mit hoved ind i væggen. Jeg forsøgte at fortælle ham at jeg var bekymret for børnene og at jeg gerne ville give dem mulighed for at vokse op i rene og sunde omgivelser. Min mand styrtede ind til sine venner. Jeg ventede og bad. Så kom han ud i køkkenet igen. Jeg ventede at han ville slå mig ihjel.

Men fra det tidspunkt begyndte det at gå bedre. Efter nogen tid flyttede vi. Når narkomanerne kom på besøg bandede de ikke som før eller talte om deres umoralske livsførelse. Det virkede som om de havde fået respekt for os.“

Maries vedholdende kamp for at have gode moralnormer og leve et rent liv rørte hendes mands hjerte, og efter nogen tid begyndte også han at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Både Marie og hendes mand er nu døbte vidner for Jehova og er travlt optaget af at hjælpe andre til at få kundskab ud fra Bibelen så også de kan komme til at leve et rent liv. Marie siger:

„Når jeg hører min mand bede eller give udtryk for sin kærlighed til Jehova, føler jeg mit hjerte banke! Den forandring der er sket med ham har forbløffet hans tidligere venner. Nu er vores familie virkelig forenet. Jeg har aldrig før været så lykkelig, og jeg takker hele tiden Jehova for at han har hjulpet os ud af denne snavsede tingenes ordning.“

At det er lykkedes Marie og hendes mand i den grad at bekæmpe den moralske forurening er et tydeligt vidnesbyrd om den kraft Guds ord indeholder. Desuden styrker det håbet om at enhver form for forurening snart vil blive bragt til ophør. Hvad siger Bibelen om dette?

En renset jord — et sikkert håb

Et omhyggeligt studium af Bibelen viser at vi lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5) De miljømæssige forhold er blot en enkelt del af tegnet på dette. Hvilken betydning har det for vort håb om en renset jord?

Det betyder at Gud snart vil gribe ind i forholdene, at han snart, med magt, vil fjerne al moralsk og fysisk forurening på denne klode. I Åbenbaringens bog lover han at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Faktisk er det kun Gud der har magt til at rense Jorden. Det er betagende at vide at det netop er hvad han har til hensigt at gøre. Når han i nær fremtid griber ind, vil det blive nøjagtig som han selv har sagt: „Se! Jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:5) Da vil Jorden endelig blive et passende hjem for rene og retskafne mennesker som vil kunne glæde sig over dens rigdomme til evig tid.