Side 2

Våben i massevis

Jo flere skydevåben, jo mere skyderi og des flere myrderier. I De Forenede Stater affyrede en pistolmand hundrede skud med et maskingevær mod en gruppe skolebørn. Fem blev dræbt og 29 såret. I England mejede en sindssyg mand 16 personer ned med et AK-47 maskingevær. I Canada blev en mand optændt af had til kvinder i en sådan grad at han trængte ind på Montreals Universitet og dræbte 14. I San Salvador bliver supermarkederne overvåget af bevæbnede vagter, og kunderne skal aflevere deres våben ved indgangen.

Flere og flere kvinder anskaffer sig skydevåben. De flokkes på kurser i pistol- og riffelskydning, hvor de affyrer skud efter skud mod menneskelignende figurer i naturlig størrelse, som de fylder med skudhuller lige imellem øjnene. Og specielt designede, „moderigtige“ pistoler til kvinder er en god salgsartikel.

Lad os heller ikke glemme børnene. For eksempel ladede en ti-årig dreng „sin faders kraftige jagtriffel, hvorefter han skød en pige der havde pralet med at hun var bedre til videospil end han“.

Den private oprustning er i fuld gang. Hvad vil det ende med? Og hvornår?

Våben — En leg med livet

DEN lange række af røde beboelseshuse summer af liv. Alt er normalt igen. Stilheden brydes ikke længere af den umiskendelige lyd fra automatisk og halvautomatisk skyts. Borte er også skæret fra de ildglimt der fulgte geværsalverne, som kastede sære skygger i mørket og oplyste de dunkle gader. Kugler fra skyderier gennem årene har boret sig dybt ind i de gamle facademure og fyldt dem med huller.

Politi og lægepersonale er godt kendt med disse gader. Efter en række mord, selvmord, tilfældige skudvekslinger og røverier har man konfiskeret et våbenarsenal der kunne have forsynet en mindre politistyrke. Postbude og renovationsfolk nægter at gøre tjeneste i kvarteret af frygt for at blive fanget i krydsild. Selv om forældre holder deres børn inden døre, hænder det alligevel at børn bliver dræbt af geværkugler der med vilje eller ved uagtsomhed affyres mod vinduer og mure og rikochetterer gennem lejlighederne.

Hvis du bor i en storby er det meget sandsynligt at du kender til sådanne forhold, hvis ikke som øjenvidne så måske gennem tv-avisen. I mange byer er skyderier så almindelige at de ikke engang bliver omtalt i den lokale presse. Ofte drukner omtalen af disse hændelser fuldstændig i strømmen af beretninger om de alt for mange massemord — i andre byer eller i andre egne af verden — som hver dag kæmper om pladsen i nyhedsmedierne.

Våbenmysteriet

Både lokale, nationale og internationale politimyndigheder står rådvilde over for den tiltagende bølge af drab, som skyldes det store antal pistoler og større automatiske og halvautomatiske våben der efterhånden er kommet kriminelle og sindsforvirrede personer i hænde. Den internationale forening for politichefer anslår at der i De Forenede Stater alene findes mellem 650.000 og 2.000.000 automatiske og halvautomatiske skydevåben „hos kriminelle elementer — en hel hær af hårde drenge der i næsten alle tilfælde vil have fordelen på deres side i en skudduel,“ oplyser U.S.News & World Report.

Man anslår at der i De Forenede Stater findes skydevåben i omtrent hver anden husstand. Selv om det ikke er muligt at fastslå det nøjagtige antal privatejede skydevåben i den amerikanske befolkning, har man for nylig beregnet at 70 millioner amerikanere ejer cirka 140 millioner rifler og 60 millioner pistoler. „Antallet af privatejede skydevåben er så stort at der næsten findes ét for hver mand, hver kvinde og hvert barn i landet,“ hedder det i U.S.News & World Report. Er det ikke uhyggeligt?

Også i Europa er civilbefolkningen blevet som en bevæbnet militærlejr. I England forsøger man at få styr på våbenproblemet samtidig med at flere og flere utiltalende elementer væbner sig til tænderne. I Vesttyskland anslår man at illegale skydevåben udgør mere end 80 procent af det samlede antal våben der findes blandt folk. En del af disse illegale våben er, ifølge rapporter, stjålet fra våbenarsenaler hos „forbundspolitiet, grænsepolitiet, forbundshæren og NATO“. Schweiz er efter sigende det land i verden hvor der er flest våben blandt civilbefolkningen. „Enhver borger i Schweiz har lov til at have sine egne våben, og enhver mand i den værnepligtige alder skal i sit hjem opbevare et gevær med endnu større slagkraft end det der blev anvendt ved massakren i Californien,“ oplyser The New York Times for 4. februar 1989.

Få dage tidligere kunne man i The New York Times læse at i San Salvador er „pistoler i mændenes bælter lige så almindelige som punge. Supermarkederne, der bliver overvåget af bevæbnede vagter, kræver at kunderne efterlader deres våben i bokse ved indgangen“. Ifølge bladet Asiaweek for 10. februar 1989 har den filippinske regering indrømmet at der findes mindst 189.000 illegale skydevåben i landet. „Når man lægger dette tal til antallet af registrerede våben, der udgør 439.000, betyder det at civilbefolkningen råder over langt flere våben end hæren, der har omtrent 165.000 skydevåben,“ oplyser bladet, og tilføjer at man „hver eneste uge konfiskerer illegale våbenforsendelser i Manilas havn og i den internationale lufthavn“.

Selv i det fredelige Canada, hvor straffeloven sætter skarpe grænser for det at besidde og bruge skydevåben, er antallet af overtrædelser af våbenloven stigende. I slutningen af 1986 fandtes der omkring 860.000 registrerede skydevåben i Canada. Heri er ikke medregnet private samlinger af automatiske våben som er anskaffet før 1978. En erfaren embedsmand i det canadiske politi siger med undren: „Jeg gad nok vide hvorfor borgere i Canada føler et behov for at eje en pistol, en riffel eller et gevær.“

Da den amerikanske regering for nylig iværksatte et midlertidigt forbud mod import af halvautomatiske våben, fik det helt uventede konsekvenser. Desperate kunder stod i kø i timevis for at købe de våben der endnu fandtes i våbenforretningerne rundt omkring i landet. „Det er som om hele Oklahoma er kommet på benene,“ sagde en kunde der stod i kø for at købe et af de sidste automatiske våben der var på lager. Før importforbudet kunne disse våben købes for omkring 100 dollars stykket, nu betaler folk helt op til 1000 dollars. „Vi sælger 30 af disse geværer om dagen . . . Folk køber alt hvad vi har, ja, alt hvad de kan få fingre i,“ udtalte en glad forretningsindehaver. En anden våbenhandler sagde: „Resultatet af forbudet er at de har fået anbragt et skydevåben i hvert eneste hjem.“

En lov i staten Florida tillader at indehavere af pistoler bærer deres våben offentligt, i bæltet eller skjult på kroppen. Nogle frygter at dette vil medføre spontane skyderier på gaderne, som levn fra det vilde vesten. En talsmand for myndighederne i Florida har sagt: „Det vi i virkeligheden siger er: ’Vi kan ikke beskytte jer længere. Anskaf jer et våben og skyd det bedste I har lært.’“ Og at dømme efter salget af skydevåben er det netop hvad folk i tusindvis har beredt sig på.

Hvad er grunden til denne pludselige forkærlighed for skydevåben — hvoraf nogle er så kraftige at de kan skyde gennem betonmure og affyre 900 skud i minuttet, våben som udelukkende er konstrueret til militær brug? Nogle sagkyndige siger at skydevåben formidler en form for „seksuel tiltrækningskraft“ der gør dem særlig attraktive for mænd. „Det opfattes som et symbol på virilitet at bære det største, uhyggeligste og mest slagkraftige skydevåben man kan få,“ siger en embedsmand. „Især blandt mænd forbindes skydevåben med en mystisk tilbagevenden til ungdommens kraft,“ skriver en journalist. Nogle bankvirksomheder har benyttet sig af denne mystiske effekt ved at tilbyde pistoler i stedet for renter af indlån. Efter sigende er denne idé blevet særdeles populær hos kunderne.

Salget af skydevåben er i hastig fremgang i hele verden. Hvornår vil det standse? Når alle mænd har et eller flere skydevåben? Men er det kun mænd der interesserer sig for den slags? Overvej de tankevækkende oplysninger i den følgende artikel.

Våben — Ikke kun for mænd

INDEN for reklamebranchen er det maskuline image, forstærket ved et billede af en barsk udseende mandsperson der bærer på en riffel, blevet brugt til at sælge alt muligt — tobaksvarer, biler, tøj, skydevåben og meget andet. Kun annoncørernes fantasi sætter en grænse.

Navnlig i De Forenede Stater er mandfolkebegrebet blevet uløseligt knyttet sammen med skydevåben. På pladser i byerne finder man statuer af sejrrige helte der har et våben enten i hænderne eller stående ved siden. Selv uden forklarende tekst forbinder man straks billeder af mænd med løsthængende seksløbere i bæltet med det vilde vesten. I et utal af engelsksprogede film indgår ordet „gun“ (pistol, revolver) i titlen. Underholdningsudsendelser i fjernsynet og populære teaterstykker bliver ofte levendegjort med lyden af skyderi — når heltene og skurkene afgør deres stridigheder ved ildkampe i enhver tænkelig situation og på ethvert tænkeligt sted. Bløde mænd bliver hårde med en pistol eller riffel i hånden, i virkelighedstro scener med døde kroppe liggende for deres fødder.

Men flere og flere kvinder begynder at interessere sig for skydevåben. I de seneste år handler tv-serier oftere og oftere om kvindelige detektiver og hemmelige agenter der skyder sig ud af vanskelighederne med stor selvsikkerhed og overlegen ildkraft.

Kvinder flokkes på kurser i pistol- og riffelskydning, hvor de affyrer skud efter skud mod menneskelignende figurer i naturlig størrelse som de fylder med skudhuller lige imellem øjnene.

Det kan derfor ikke overraske at man nu kan købe specielt designede „moderigtige“ pistoler til kvinder og at det er en god salgsartikel. „Kvinder! I ville ikke bruge en deodorant for mænd,“ skrev en kvindelig journalist, „hvorfor så bruge en revolver for mænd? I har behov for en revolver der er let, uden kanter der kan beskadige jeres negle, en elegant revolver der alligevel har slagkraft. Måske kunne du tænke dig en LadySmith kaliber .38 . . . skinnende blå eller i matteret sterlingsølv, med længde på løbet efter eget valg.“ En ekspert gav udtryk for hvad det er kvinder efter hans opfattelse ønsker sig af et skydevåben: „Det skal være pænt. Et hun kan have i sin taske. Det må ikke komme i karambolage med hendes pudderdåse og spejl . . . Mange kvinder kan godt lide når farverne matcher. De ønsker ikke at et skydevåben skal give indtryk af noget ondt eller skadeligt . . . En kvinde anskaffer et skydevåben for at kunne forsvare sig men ønsker ikke at det skal se uhyggeligt ud.“

Nogle af de pistoler der er specielt designede til elegante damer fremstilles som kaliber .38 med plads til fem skud og med løb efter eget valg — 5 centimeter eller 8 centimeter — så de passer perfekt i en taske. Nogle leveres med et glat kontureret skæfte af rosentræ. Andre kan leveres med skæfte i en pastelfarve. „De er meget smukke,“ siger en kvinde, „og ligger godt i hånden, tror jeg.“ Der er også konstrueret dametasker med et særligt rum til pistolen. „En kvindelig pistolejer der ikke har en specialsyet taske løber en stor risiko,“ siger en kvinde. „Det ender med at løbet bliver fyldt af kagekrummer, pastiller eller, hvis man ryger, tobak og hvad der ellers kan samle sig på bunden af en dametaske.“ Nogle mener at det vil blive lige så almindeligt at kvinder bærer skydevåben som at de bærer en paraply.

Antallet stiger

En nylig undersøgelse har vist at antallet af amerikanske kvinder der ejer et skydevåben, „er steget med 53 procent, til over 12 millioner,“ i årene fra 1983 til 1986. I løbet af denne treårs periode „overvejede yderligere 2 millioner kvinder at anskaffe sig et skydevåben“. I nogle dameblade hentyder en annonce diskret til en kvindes behov for at kunne forsvare sig, med en skildring af en kvinde der kommer hjem og finder ruden i hoveddøren knust. Bor hun alene? Har hun et skydevåben så hun kan forsvare sig mod en eventuel ubuden gæst? Et telefonnummer nederst i annoncen, hvortil man kan ringe ganske gratis, viser sig at være til en våbenhandler som nu tilbyder en helt ny serie af elegante pistoler til damer.

„Disse annoncer virker som salt i et sår,“ siger en kvinde. Grunden er at mange kvinder der netop bor alene eller er alenemødre føler sig særlig udsat for voldskriminalitet — og det gør de ofte med god grund. I de fleste storbyer er antallet af voldtægtsforbrydelser stigende. Mange kvinder får deres taske stjålet under knivtrussel. Kvinder bliver forulempet på gader, parkeringspladser og i kontorbygninger ved højlys dag. I lejligheder og huse hvor der bor enlige kvinder sker der ofte indbrud mens beboerne sover. „Vi gør klogt i at lære at klare os selv,“ siger en kvinde, „efterhånden som vi kommer mere omkring i et stadig mere voldspræget samfund, bliver vi simpelt hen nødt til at kunne forsvare os.“

„Jeg var på vej hjem fra arbejde, gående,“ fortalte en kvinde i et tv-interview i amerikansk fjernsyn. „Pludselig blev jeg grebet bagfra af en eller anden der var bevæbnet med en kniv. Han væltede mig omkuld og rev min taske fra mig. På stedet besluttede jeg at gøre noget ved det.“ Hvordan havde hun det så efter at hun havde fået våbentilladelse og havde trænet i skydning? „Jeg følte mig fuldstændig usårlig. Jeg tænkte ved mig selv: Jeg har en pistol og er god til at skyde. Jeg har ingen grund til at være bange. Med denne tingest i hænderne vil jeg sagtens kunne forsvare mig.“

Det er åbenbart sådan over 12 millioner kvinder i De Forenede Stater har tænkt. Og hvem ved hvor mange der ejer illegale våben? På verdensplan må antallet være chokerende stort. Men stemmer denne måde at ræsonnere på med de faktiske forhold? Inden du anskaffer dig et skydevåben til selvforsvar, så overvej hvad politiets erfaring siger og hvad statistikkerne viser.

Våben — En leg med døden

„DE TROR,“ siger en højtstående politiembedsmand, „at de kan holde hvem som helst i skak ved blot at rette en pistol mod vedkommende. Når truslen så ikke virker, tøver de — ligesom mange politifolk vil tøve — i en brøkdel af et sekund med at bruge deres våben, og bøder med livet“. En amerikansk kommissær for offentlig sikkerhed siger: „Mange mennesker har ikke gjort sig klart at det at eje et skydevåben indebærer at man måske må leve resten af livet med tanken om at have dræbt et andet menneske. Hvis man ikke virkelig er besluttet på at skyde først, er det farligere at have et våben end slet intet.“

Endelig skriver en kvindelig journalist der er i nær familie med en politimand og selv er mesterskytte: „Med blot en smule omtanke bør vi kunne indse at alle disse smarte våben ikke vil medføre færre men flere problemer.“ „Mon de kvinder der køber disse ’smukke’ våben nogen sinde har set en der er blevet skudt gennem panden? Det ser bestemt ikke smukt ud. Har de mon nogen sinde set en mand der har fået ansigtet skudt væk?“ Eller, spørger hun: „Ville de kunne sigte lige mod hjertet?“

Hvor hurtigt ville du egentlig kunne få fat i dit skjulte skydevåben, hvis du pludselig blev overfaldet af en forbryder? Hør hvad den førnævnte kvindelige journalist selv har erfaret: „Da jeg blev overfaldet — af en sindssyg narkoman med en slagterkniv i hånden — fik jeg kniven for struben før jeg nåede at høre eller se overfaldsmanden. Hvis jeg så meget som havde grebet efter en pistol, hvem havde mon så vundet den dyst?“ Derefter tilføjer hun: „Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe en pistol til at forsvare mig med. Det er ikke af moralske men af praktiske hensyn.“

Overvej følgende: I de „forholdsvis sjældne skudvekslinger mellem beboere og indbrudstyve kan det meget vel vise sig at tyven har større træning i at bruge sin pistol end offeret, der så ender på lighuset,“ hedder det i bladet Time for 6. februar 1989. Og uanset hvor afskrækkende et skydevåben måtte virke på en forbryder, bliver denne fordel helt overskygget af de negative følger det kan få at have et sådant våben i huset. Tænk blot på faren for selvmord. I en periode på tolv måneder var der alene i De Forenede Stater 18.000 personer der skød sig selv.

Man kan ikke med sikkerhed fastslå hvor mange af disse selvmord der er begået impulsivt, fordi der har været let adgang til skydevåben i en taske eller kommodeskuffe. Ét er imidlertid sikkert: den lette adgang til et skydevåben har bevirket at nogle ikke har fået tilstrækkelig tid til at tænke sig om, og derved redde livet. Antallet af personer i hele verden der begår selvmord på denne måde er uhyggelig stort.

Bladet Time for 17. juli 1989 oplyser at i den første uge af maj 1989 var der alene i De Forenede Stater 464 personer der skød sig selv. „I løbet af dette år vil yderligere 30.000 dele skæbne med disse,“ skrev Time. Bladet oplyste at der „i løbet af to år dør flere amerikanere af skudsår end det antal der foreløbig er døde af AIDS. Og i løbet af to år falder flere amerikanere for skydevåben end der faldt i hele Vietnamkrigen.“

Forældre der har skydevåben i hjemmet må selv bære ansvaret hvis deres børn bruger disse våben til at tage enten deres eget eller andres liv med. En avis skrev: „Stigningen i 1988 i antallet af selvmord blandt unge kan i nogen grad sættes i forbindelse med den lettere adgang til skydevåben der er følgen af at mange forældre anskaffer sig våben for at kunne beskytte deres hjem, siger politiet. . . . Hvis man har et skydevåben i hjemmet er der en reel mulighed for at et barn en skønne dag får fat i det.“ „Sidste år [i 1988] skete det i mere end 3000 tilfælde at børn skød andre børn,“ oplyste en amerikansk tv-udsendelse i juni 1989.

Mon forældre altid tænker over hvor de gemmer deres skydevåben? En fader vidste for eksempel udmærket hvor han gemte sit våben, men det gjorde hans ti-årige søn også. „Han ladede sin faders kraftige jagtriffel, hvorefter han skød en pige der havde pralet med at hun var bedre til videospil end han.“ (The New York Times for 26. august 1989) Ved du hvad dit barn har i sin madkasse, ud over mad naturligvis, når du sender det i skole? Kunne det være din pistol? Hvordan mon forældrene til en femårig dreng har følt det, da skolen gjorde dem opmærksomme på at man i børnehaven havde taget en skarpladt kaliber .25-pistol fra deres søn, mens han befandt sig i en kantine som var fyldt med flere hundrede børn?

Senere samme år blev et seksårigt barn i første klasse grebet i at vise en skarpladt pistol frem. Nogle få uger senere blev en 12-årig anholdt for at bære en skarpladt pistol i skolen. Disse episoder fandt sted inden for samme skoledistrikt. I Florida var en skoleelev ikke så heldig at undgå de frygtelige konsekvenser af en ladt pistol i hænderne på et barn. Hun blev skudt i ryggen da en 11-årig pige ved et uheld kom til at affyre en pistol hun havde taget med i skole for at vise sine kammerater.

„Vore små seksårige elever er næsten alle sammen klar over at der findes skydevåben i deres hjem,“ siger en skoleinspektør. „Mange af dem har oplevet hvad et skydevåben kan udrette,“ siger en lærer for en tredjeklasse. „Måske har en fader, en onkel eller en broder mistet livet for sådan et våben,“ siger han. På nogle skoler har man fundet det nødvendigt at installere metaldetektorer der kan afsløre skydevåben som selv de yngste elever har med sig, for ikke at tale om de store elever! Bør forældre ikke bære ansvaret for deres børns handlinger, navnlig forældre der har skydevåben i hjemmet hvor deres børn kan finde dem?

Nogle forældre beroliger måske sig selv med at deres våben er gemt et sted hvor deres børn eller andre ikke kan finde dem. Desværre har døde børn bevist at deres forældre tog fejl. Tænk også på dette indlysende forhold som en politichef har gjort opmærksom på: „Man kan ikke opnå begge dele. Hvis man gemmer sin pistol sådan at børn, gæster eller andre ikke uforvarende kan komme til skade med den, vil man ikke kunne nå at få fat i den i de nødstilfælde man oprindelig har anskaffet den for.“

Politiet anslår at hvis en pistol i hjemmet nogen sinde bliver brugt, „er der seks gange større sandsynlighed for at den bliver rettet mod et familiemedlem eller en bekendt end mod en forbryder,“ oplyser bladet Time. „En hustru eller moder tror måske at hun hører en indbrudstyv og ender med at skyde sin mand eller søn der kommer sent hjem,“ siger en kommissær for offentlig sikkerhed. ’Hvad kan folk da gøre for at beskytte deres hjem?’ blev han spurgt. „Måske er den bedste måde at beskytte sig på at være villig til at give afkald på nogle ejendele frem for sit liv. De fleste røvere og indbrudstyve kommer for at stjæle, ikke for at dræbe. De fleste skuddrab i hjemmene bliver begået med husejerens eget skydevåben. Folk i byerne burde hellere prøve at beskytte sig ved at danne lokale vagtværn.“ Endelig bør ejere af skydevåben spørge sig selv om de i en given situation virkelig vil tage et andet menneskes liv for at redde nogle få værdier i hjemmet, tasken eller pungen.

Det klogeste vil være ikke at tage kampen op imod en der truer dig på livet for materielle værdiers skyld. Dit liv er langt mere værd!

En verden uden våben

LIGE fra første færd har menneskene øvet vold mod hinanden. Allerede i den første familie blev der begået et mord, da Kain slog sin broder Abel ihjel. Og sådan er det fortsat lige siden — blandt familier, stammer og nationer. Efterhånden som våbnene har fået større slagkraft er antallet af dræbte steget. Sten og slynge har veget pladsen for bue og pil, som igen er blevet erstattet af pistoler, geværer og bomber. I begyndelsen regnede man antallet af dræbte i hundreder, senere i tusinder. I dag tæller man i millioner. Drabene finder ikke kun sted i krigstid men også i fredstid. De bliver ikke kun begået af soldater men også af civile, ikke kun af voksne men også af børn. Vil denne optrapning af volden nogen sinde høre op? Hvis det udelukkende afhænger af mennesker er udsigterne ikke lovende. — 2 Timoteus 3:1-5, 13.

Jesus Kristus forudsagde om vor tid at nation ville rejse sig mod nation i grufulde krige, der ville kræve millioner af menneskeliv. Andre steder på jorden ville pestsygdomme og hungersnød kræve deres andel. Menneskene ville forurene Jorden i en sådan grad at selve grundlaget for livet ville blive truet — mange forskere frygter netop at det er hvad der er ved at ske. Drevet af kærlighed til penge styrter menneskene frem som i blinde ad deres selvdestruktive kurs. Men dette vil høre op når Jehova Gud griber ind og „ødelægger dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Mange afviser hånligt sådanne advarsler og opfylder derved endnu en del af det forudsagte kendetegn på de sidste dage: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:3, 4.

Men bag disse mørke, truende skyer der hænger over menneskeheden, tegner sig en lys og lovende fremtid. Jesus forudsagde at under hans nærværelse ville der på jorden være ’angst blandt nationerne, som vidste hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimede på grund af frygt og det de ventede der ville komme over den beboede jord’. Men han sagde også at tiden da ville være inde til at vi skulle ’rette os op og løfte vore hoveder, fordi vor befrielse da nærmede sig’. — Lukas 21:25-28.

Nationerne lider store kvaler, masserne er i oprør og folk lever i frygt for det der sker på jorden. Men samtidig er det en tid der varsler befrielse for dem der ser frem til Guds rige og Jesu Kristi tusindårige styre. Det betyder nemlig at tiden vil være inde til at Jehova Gud opfylder sit løfte om „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

Alle våben vil da blive fjernet! Der vil ikke længere være brug for dem i krige. „Han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene [til brug i krig] brænder han i ild.“ — Salme 46:9.

Ingen vil længere føle behov for våben for at kunne forsvare sig selv og sine ejendele. „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ — Mika 4:4.

Der vil ingen onde mennesker findes, kun retskafne. „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ (Ordsprogene 2:21, 22) „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11.

I Guds øjne er det menneskers voldelige adfærd der er skyld i at jorden bliver ødelagt. På Noas tid ’blev jorden efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold’. (1 Mosebog 6:11-13) Derfor gjorde Gud ende på den daværende verden ved en jordomspændende vandflod. Jesus sammenligner afslutningen på den nuværende onde verden med afslutningen på den daværende: „For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:38, 39.

Da vil alle der lever opfylde Markus 12:31: „Du skal elske din næste som dig selv,“ og Esajas 11:9: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Denne nye retfærdige verden vil også være en opfyldelse af de herlige forhold der er beskrevet i Åbenbaringen 21:1, 4: „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Der vil afgjort ikke mere findes noget samfund af mennesker som sætter deres lid til våben!

Ingen af disse afgørende forandringer til gavn for menneskeheden vil blive gennemført af revolutionære elementer, der med våbenmagt brutalt knuser enhver modstand, men af Jehova Gud gennem hans rige under ledelse af Jesus Kristus. I Esajas 9:6, 7 står der: „For et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og retfærdighed, fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“