Side 2

Det er meget almindeligt at svigerbørn og svigerforældre har et anstrengt forhold til hinanden, og det kan være svært for alle parter. Hvad kan man gøre for at løse problemerne? De følgende artikler vil sikkert være en hjælp for både svigerbørn og svigerforældre, hvad enten de bor sammen eller ej.

Det ældgamle familieproblem

„JEG kan ikke udstå synet af dig!“ skreg Fujiko til sin svigermoder, Tomiko. Fujiko var træt af at blive kommanderet med. Det var lykkedes hende at forblive rolig på overfladen, men indvendig var hun i oprør. „Jeg var meget bitter,“ fortæller hun. „Jeg var slet ikke mig selv. Det var det samme dag ud og dag ind — jeg kunne ikke holde det ud længere.“

En ældre japansk kvinde der bor alene, siger: „Min søn og hans kone er flyttet fra mig. Nu behøver jeg ikke at tænke på andre, og jeg kan gøre som det passer mig, men når solen er gået ned føler jeg mig ensom.“

Den ældgamle konflikt mellem svigerdatter og svigermoder findes i hele verden. „Nogle kvinder vil desværre altid være jaloux på deres svigerdøtre,“ siger Dulcie Boling, der er redaktør for et blad i Australien. „Man kan ikke rigtig gøre andet end at tage det med et smil.“ I Østen er der endda legender om gamle kvinder som på deres svigerdøtres initiativ lades alene tilbage i bjergene.

I dag er denne konflikt mere kompliceret end nogen sinde før. Statistikken viser at den gennemsnitlige levetid forlænges, familierne bliver mindre, og afstanden mellem mænds og kvinders forventede levetid øges. Flere kvinder lever til de er i halvfjerdserne eller firserne, og resultatet er at konflikten mellem svigermødre og svigerdøtre er blevet et opslidende maratonløb i stedet for det overskuelige 100-meter-løb det før var.

Hvad ønsker de ældre?

Hvad foretrækker de ældre selv, hvis vi ser bort fra disse konflikter? „I de sidste to årtier har både kvinder og mænd været meget mindre tilbøjelige til at flytte sammen med andre hvis de havde mistet deres ægtefælle,“ oplyser Jacob S. Siegel og Cynthia M. Taeuber, der forsker i demografi. Elaine M. Brody, tidligere leder inden for USA’s Socialministerium, tilføjer at de ældre i De Forenede Stater „foretrækker at bo for sig selv, frem for sammen med deres slægtninge“. Deres børn, der ofte bor lige i nærheden, kommer på besøg og tager sig af dem.

I Østen er situationen anderledes. En international undersøgelse foretaget af Administrationsdepartementet i Japan viser at de fleste ældre i Japan og Thailand helst vil bo sammen med deres slægtninge, hvilket 61 procent af de ældre i Thailand og 51 procent af de ældre i Japan gør.

Dette er naturligvis også almindeligt i Vesten. Meget gamle eller syge forældre bor ofte hos deres børn. I Frankrig bor de fleste af dem der er over 75 år og har mistet deres ægtefælle, hos et af deres børn.

Fordele og ulemper

Der er flere fordele ved at to eller tre generationer bor sammen. De ældre føler sig mere trygge og mindre ensomme. Den yngre generation kan lære af de ældres erfaring, og desuden er det en økonomisk hjælp for begge parter.

På den anden side kan et anstrengt forhold mellem svigerbørn og svigerforældre forværres ved at man flytter sammen. I Japan, for eksempel, hvor der er tradition for at gamle forældre bor hos deres ældste søn og hans familie, er konflikten mellem svigermødre og svigerdøtre nærmest legendarisk.

Hvad kan man gøre hvis man har problemer af den art? I bogen America’s Older Population skriver sociologiprofessor ved Guilford College Paul E. Zopf junior: „Familien skaber konflikter og mulighed for at bilægge dem. Evnen til at beherske konflikter og have et frugtbart forhold til ældre slægtninge kan måske komme én til gavn i andre situationer.“

Der er derfor grund til at se lyst på det. Hvis man bliver god til at bilægge konflikter i familien, vil man sikkert også blive dygtigere til at klare andre vanskelige situationer. Man bliver så at sige et bedre menneske ved at tage udfordringen op! Vi vil nu betragte nogle af de problemer der kan opstå når svigerforældre og svigerbørn bor sammen, og hvordan de kan løses. Selv de der ikke i øjeblikket er i den situation, kan have gavn af at tænke over de principper der gør sig gældende.

[Ramme på side 4]

Flere forældre end børn

Ifølge demografen Samuel Preston har gennemsnitsægteparret nu for første gang i historien flere forældre end børn. Mange ægtepar må derfor tage stilling til hvordan de bedst kan opfylde deres forpligtelser over for de to hold forældre.

Hvad skyldes problemerne?

„FAMILIEN har ikke godt af for meget salt!“ erklærer svigermoderen. „Men maden smager jo ikke af spor!“ insisterer svigerdatteren. Så snart svigermoderen vender ryggen til, griber hun saltbøssen.

Hver især prøver de at få deres vilje, og resultatet bliver at ingen af dem nyder måltidet. Men konsekvenserne kan være langt alvorligere. Gnidninger i familien kan føre til årelange mentale og følelsesmæssige kampe.

Mange mener at konflikter af denne art er uundgåelige. „Hvor godt man end kommer ud af det med hinanden i familien, vil der uvægerlig opstå problemer mellem svigermoder og svigerdatter,“ skriver dr. Shigeta Saito, formand for Sammenslutningen af Japanske Psykiatriske Hospitaler. Problemet findes imidlertid ikke kun i Østen.

En Vågn op!-korrespondent i Italien fortæller at „den skik at et nygift par flytter ind hos enten brudens eller brudgommens forældre har skabt problemer i mange familier, og mange nygifte kvinder lider under svigermoderens geskæftighed og herskesyge“.

Både i Østen og Vesten handler mange henvendelser til blades og avisers brevkasser om problemer mellem svigerbørn og svigerforældre. Hvad er årsagen til disse problemer?

Hvem skal bestemme?

Når to kvinder deler køkken er spørgsmålet: Hvem skal bestemme? „Vi har forskellig smag og forskellige måder at gøre tingene på, og jeg blev helt slået ud hver gang vi var uenige,“ fortæller en kvinde der i over 12 år har boet sammen med sin svigermoder.

„I de første ti år gjorde vi småting til problemer,“ indrømmer en anden svigerdatter. Der kan måske opstå uenighed om noget så ubetydeligt som hvordan skjorter skal hænges på en tørresnor. Forholdet kan give problemer, selv hvis kvinderne ikke bor sammen. Hvis en besøgende svigermoder for eksempel siger: „Min søn kan ikke lide sin bøf på den måde,“ kan resultatet blive livsvarigt fjendskab. Det hele drejer sig om hvem der bestemmer over hvem.

Herom siger Takako Sodei, der er lektor i hjemkundskab ved Ochanomizu Kvindeuniversitet: „Uanset om man bor sammen med en søn og svigerdatter eller en datter og svigersøn, kan en husstand ikke fungere med to hustruer der kæmper om herredømmet. De må bo hver for sig eller tilpasse sig situationen og lade den ene være husmoder og den anden underhusmoder.“ De to generationer må nå frem til en rimelig aftale baseret på den ældres fysiske og mentale tilstand og den yngres erfaring eller mangel på samme.

Privatliv

Når to eller flere generationer deler bolig, vil det uvægerlig gå ud over deres privatliv. Det er sikkert noget parterne ser forskelligt på. Et ungt ægtepar længes måske efter mere privatliv, mens de ældre sukker efter mere selskab.

En kvinde der bor i Tokyos omegn følte for eksempel at hendes svigermoder, Tokiko, krænkede hendes og hendes mands privatliv. Hvordan det? Tokiko tog sin søns og svigerdatters vasketøj, ordnede det og lagde det på plads. Svigerdatteren fandt det upassende at Tokiko gjorde den slags personlige ting for dem. Tokiko blev på den anden side ked af det da hendes svigerdatter under rengøringen smed nogle ting ud som Tokiko havde været glad for i årevis.

Det kan være meget generende når privatlivet krænkes. Tom og hans kone, der tog sig af Toms gamle moder, brød sig ikke om at hun kom ind i deres soveværelse midt om natten. Hvorfor gjorde hun det? „Jeg ville lige se om Tom havde det godt,“ sagde moderen. Problemet blev først løst da de flyttede i en toetages lejlighed og forbød moderen at komme ovenpå.

I mange familier tilspidses situationen når den tredje generation kommer til.

Børneopdragelse

I dag er det almindeligt at en ung moder rådfører sig med bøger om pasning af børn. Men bedstemoderen, der har mange års erfaring i børneopdragelse, føler naturligvis at hun er den rette til at vejlede. Hendes gode råd bliver imidlertid ofte opfattet som kritik, og resultatet bliver ufred.

Dette problem fik Takako da hun tugtede sin lille søn. Hendes mands moder og bedstemoder kom styrtende for at standse hende og overdøvede det grædende barn med deres råben. Takako følte sig ydmyget og opgav at tugte sin søn. Senere indså hun hvor stor betydning tugten har, og besluttede at begynde at tugte ham igen. — Ordsprogene 23:13; Hebræerne 12:11.

En moder i Yokohama havde også nogle sammenstød med sin svigermoder efter at der var kommet børn i familien. Moderen var vred over at bedstemoderen gav børnene slik mellem måltiderne så de ikke var sultne ved spisetid.

Herom siger dr. Saito: „[Bedsteforældre] giver deres børnebørn slik og penge. De opfylder børnenes selviske ønsker. Kort sagt forkæler de dem ud over alle grænser.“ Han råder unge mødre til at understrege at de ikke vil indgå kompromiser hvad børnenes opdragelse angår.

Kappestrid om kærlighed

I denne konflikt mellem svigermødre og svigerdøtre er der et helt irrationelt element. „Den psykologiske forklaring er at moderen føler at svigerdatteren har taget hendes søn fra hende,“ siger dr. Saito. „Det siger hun selvfølgelig ikke højt, for det ville være barnligt. Men ubevidst er tanken om at hun er blevet berøvet sin søns kærlighed, dybt rodfæstet i hende.“ Resultatet er et spændt forhold mellem svigermoder og svigerdatter; måske endda åbenlys kappestrid.

Dette problem synes at vokse i takt med at familierne bliver mindre. Når moderen har færre børn at tage sig af føler hun sig nærmere knyttet til dem, og efter at have boet sammen med dem i årevis ved hun alt om hvad de kan lide og ikke lide. Den nygifte kvinde er ivrig efter at behage sin mand, men hun mangler sin svigermoders indgående viden om ham, i hvert fald i begyndelsen. Derfor kan det let blive til at moderen og svigerdatteren kappes om den samme mands kærlighed.

En tragisk ændring

Når der opstod sådanne problemer i gamle dage i Japan, under den kungfutsianske filosofi, lod sønnen sig skille og sendte konen væk. Så var dét problem løst. I dag er situationen en helt anden.

Siden den anden verdenskrig har den yngre generation fået mere at sige i familiens pengesager, og den ældre generation er ved at miste sin indflydelse og autoritet. Situationen er efterhånden helt forandret. Nu er det de gamle forældre der sendes væk — til hospitaler og plejehjem. Hvor tragisk at dette sker i et land hvor respekt for de ældre engang var en selvfølge!

Hvordan kan man vende denne tendens til at svigte de ældre? Og hvordan kan to kvinder leve i fred under samme tag?

[Illustration på side 7]

Man må nå frem til en rimelig aftale om hvem der skal bestemme

Et godt forhold i familien

FUJIKO, den bitre og oprørte svigerdatter der omtales i den indledende artikel, overtalte til sidst sin mand til at de skulle flytte fra hans forældre og ind i nabolejligheden. Men det hjalp ikke meget. Hendes svigerforældre blev ved med at blande sig, og Fujiko var ked af det. Så en dag kom en fremmed på besøg.

Som følge af dette besøg gik Fujiko i gang med noget der resulterede i at hun ændrede personlighed og fik et bedre forhold til andre. Hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner. Med tiden ændredes hendes indstilling så meget at hendes svigerfader fik lyst til at overvære studiet for at finde ud af ’hvad det var for en religion der havde ændret hendes personlighed så drastisk’.

Anerkend det nye bånd

Bibelen giver et tydeligt billede af den rette ægteskabsordning. Efter at Gud havde skabt de to første mennesker og ført dem sammen, udtalte han dette princip: „En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) De nygifte må altså anerkende at de nu er bundet af nye bånd. De må holde sammen som en uafhængig enhed, også selv om de måske bor hos den ene parts forældre.

At børn forlader deres fader og moder når de gifter sig, betyder ikke at de skal vende deres forældre ryggen og holde op med at respektere og ære dem. „Foragt ikke din moder fordi hun er gammel,“ formaner Bibelen. (Ordsprogene 23:22) Når en søn eller datter gifter sig, ændres forholdet imidlertid. Hvis blot alle parter husker dette, kan det unge par nyde godt af de ældres erfaring og visdom.

Timoteus, den eksemplariske unge mand som apostelen Paulus tog med på sine missionsrejser, blev opdraget af sin jødiske moder, Eunike. Hans mormoder, Lois, var imidlertid også med til at forme hans tilværelse. (2 Timoteus 1:5; 3:15) Det vil ikke sige at bedstemødre har ret til at blande sig i deres børnebørns opdragelse og sætte normer der afviger fra forældrenes. Men der findes en passende måde hvorpå den ældre generation kan hjælpe den yngre med opdragelsen af børnene. — Titus 2:3-5.

„Den kvinde der ejer sand visdom“

Hvis to generationer skal samarbejde om en så følsom sag som børneopdragelse, må de begge handle med visdom. „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus,“ lyder et bibelsk ordsprog, „men den dåragtige river det ned med sine hænder.“ (Ordsprogene 14:1) Hvordan kan en kvinde opbygge sit hus? Tomiko fortæller at kommunikation hjalp hende til at få et bedre forhold til sin svigerdatter, Fujiko. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. — Ordsprogene 15:22.

At kommunikere er ikke det samme som at buse ud med alt hvad man har på hjerte, uden at tage hensyn til andres følelser. Her kommer visdommen ind i billedet. „Den vise hører efter“ hvad andre har at sige. Dine svigerforældre har måske somme tider noget at sige, men tøver med at give udtryk for det. Vis dømmekraft og hjælp dem på gled. Grund derefter over sagen før du taler. — Ordsprogene 1:5; 15:28; 20:5.

Det er meget vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt. „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid,“ siger et ordsprog fra Bibelen. (Ordsprogene 25:11) Tokiko og hendes svigerdatter fortæller at de venter til det rette tidspunkt før de giver udtryk for meninger som de ved kan irritere den anden. „Jeg forsøger at tænke før jeg taler når der er noget jeg gerne vil gøre min svigerdatter opmærksom på,“ siger Tokiko. „Jeg har det i tanke, og siger det først når hun er i godt humør og ikke er sulten. Man bliver nemlig lettere irriteret når man er sulten.“

En vís kvinde taler ikke ondt om sine svigerforældre. „Uanset om man er svigermoder eller svigerdatter skal man være klar over at hvad man end siger af negative ting om modparten, vil det med tiden komme vedkommende for øre,“ påpeger Sumie Tanaka, en japansk forfatter der i 30 år har boet sammen med sin svigermoder. Hun råder andre til både direkte og indirekte at tale godt om deres svigerforældre.

Hvad nu hvis ens svigerforældre ikke reagerer positivt på det man gør?

Tilgiv

Alvorlige problemer mellem svigerbørn og svigerforældre skyldes tit noget der ikke ville være et problem hvis det var blevet sagt eller gjort af en anden. Eftersom vi alle er ufuldkomne og „fejler i ord“, vil vi måske nu og da ’tale tankeløst som med sværdhug’. (Jakob 3:2; Ordsprogene 12:18) Men det er ikke klogt at blive vred hver gang andre siger et tankeløst ord.

Mange har overvundet problemer med svigerbørn eller svigerforældre ved at følge dette bibelske råd: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ (Kolossenserne 3:13) Det kan være svært at affinde sig med svigerforældre eller svigerbørn og tilgive dem, især når der virkelig er grund til klage. Men en tilskyndelse til at gøre dette er forsikringen om at vi derved selv får tilgivelse fra Gud for vore fejltrin. — Mattæus 6:14, 15.

I Østen, hvor folk traditionelt følger buddhismen, taoismen, kungfutsianismen eller shintoismen, har mange studeret Bibelen og lært sandheden om den kærlige Skaber at kende. Denne forståelse har hjulpet dem til at overvinde en tilsyneladende ubetvingelig bitterhed.

„Kærligheden svigter aldrig“

Et godt forhold i familien kræver et fast grundlag. Man opnår ikke altid det bedste forhold hvis man kun hjælper gamle eller syge svigerforældre af ren og skær pligtfølelse. Det opdagede Haruko da hendes svigermoder fik kræft og lå for døden. Haruko passede hende på hospitalet det meste af dagen, og tog sig desuden af sin egen familie. Det var så hårdt for hende at hun tabte det meste af håret.

En dag da hun klippede sin svigermoders negle kom hun til at klippe en negl helt ind til kødet. „Du kan jo slet ikke lide mig!“ udbrød svigermoderen.

Haruko blev rystet over de utaknemmelige ord og kunne ikke holde tårerne tilbage. Så gik det op for hende at ordene gjorde så ondt fordi hun kun havde hjulpet sin svigermoder af pligtfølelse. Hun besluttede at drivkraften bag hendes hjælp skulle være kærlighed. (Efeserne 5:1, 2) Det hjalp hende til at overvinde sine sårede følelser og have et godt forhold til svigermoderen indtil hun døde.

Ja, man kan bilægge stridigheder i familien ved hjælp af den kærlighed som beskrives i Bibelen. Læs hvad apostelen Paulus sagde om det, og se om du ikke er enig. „Kærligheden er langmodig og venlig,“ skrev han. „Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Intet under at Paulus tilføjede: „Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:4-8) Hvordan kan du opdyrke en sådan kærlighed?

Bibelen nævner at kærlighed er en del af Guds ånds „frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Foruden det du selv kan gøre må du altså have Guds ånd for at kunne opdyrke denne form for kærlighed. Du kan desuden bede Jehova, Bibelens Gud, om hjælp til at opdyrke en kærlighed som hans. (1 Johannes 4:8) Dette kræver naturligvis at du lærer mere om Gud ved at studere hans ord, Bibelen. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig, som de har hjulpet Fujiko og mange andre.

Når du anvender det du lærer gennem dit studium af Bibelen vil du opdage at du ikke blot får et bedre forhold til Gud, men også til alle dem du omgås, deriblandt dine svigerforældre eller svigerbørn. Du vil få del i det Bibelen kalder „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:6, 7.

Fujiko og andre der er omtalt i disse artikler har fået denne fred — og det kan du også få. Ja, ved at se hen til Jehova Gud og følge vejledningen i hans ord, Bibelen, kan du få et godt forhold til hele din familie.

[Ramme på side 8, 9]

Ægtemanden — Fredsstifter eller fredsforstyrrer?

Når to eller tre generationer bor sammen, har ægtemanden en vigtig opgave med hensyn til at bevare freden i familien. Om den typiske ægtemand, der viger uden om dette ansvar, skriver Tohru Arichi, som er professor og specialist i familiesociologi ved Kyushu Universitet:

„Når et ægtepar bor sammen med [mandens moder] er moderen opmærksom på sønnens behov, og uden at tænke over det sørger hun for det han trænger til. Sønnen tager imod denne omsorg uden tøven. Hvis sønnen tænkte lidt mere på sin kones situation og satte moderen på plads når hun blandede sig, ville problemet være løst. Men i alt for mange tilfælde er sønnen desværre ikke klar over dette.“

Hvad kan manden da gøre for at skabe fred i familien? Mitsuharu fortæller at det hjalp hans familie at han begyndte at følge Bibelens principper. „Båndet mellem moder og søn er meget stærkt, også efter at sønnen er blevet voksen,“ erkender han. „Sønnen må derfor gøre en bevidst indsats for at ’forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru’.“ Selv fulgte han dette princip ved kun at diskutere børneopdragelse med sin kone, og han sammenlignede ikke sin kone med sin moder når det gjaldt madlavning og rengøring. „Nu respekterer vi og mine forældre hinanden,“ fortsætter han. „Vi ved hver især hvornår de andre ikke ønsker at vi blander os, og hvornår de vil sætte pris på hjælp og samarbejde.“

Foruden at „holde sig til sin hustru“ skal ægtemanden være mellemmand mellem sin moder og sin kone. (1 Mosebog 2:24) Han skal være god til at lytte og lade dem udøse deres hjerte. (Ordsprogene 20:5) En mand der har lært at klare vanskelige situationer på en taktfuld måde, finder først ud af hvordan hans kone ser på sagen. Derefter taler han med sin moder om det mens hans kone er til stede. Ved således at påtage sig ansvaret som fredsstifter kan en søn være med til at skabe et godt forhold i hjemmet mellem de to kvinder han elsker.

[Illustration på side 9]

Lyt til hinanden, og tal om tingene

[Illustration på side 10]

Kærlighed, ikke pligtfølelse, er grundlaget for et godt forhold