Side 2

„NÆSTEN en femtedel af jordens beboere er unge mellem 15 og 24 år,“ oplyser UN Chronicle. Det blev anslået at antallet af unge her ved begyndelsen af det nye årti ville være nået op på én milliard! De unge udgør således en talstærk og magtfuld gruppe som man må regne med.

Bladet Psychology Today har skrevet om en undersøgelse foretaget blandt 6000 unge i ti forskellige lande. Det viste sig at til trods for store kulturelle og økonomiske forskelle, er unges indstilling og værdinormer „bemærkelsesværdigt ens“. Sådanne undersøgelser tegner et globalt billede af vore dages unge, et billede som meget vel kan virke overraskende.

Unge i dag — Et globalt portræt

I DAG bliver teenagere ofte skildret som tomhovedede, egoistiske og dovne oprørere der er på stoffer, og som ikke har andet i hovedet end tøj, sex og TV. Dette lidet flatterende billede af de unge er for de flestes vedkommende langt fra virkeligheden.

En undersøgelse foretaget af Psychology Today viste at ’næsten tre fjerdedele af de adspurgte lod til at være veltilpassede. De var stort set lykkelige, disciplinerede, ansvarsbevidste og opmærksomme på andre’. Frem for at være fremmedgjorte over for deres forældre, viste det sig at de fleste unge „havde en meget positiv holdning til deres familie“.

Andre undersøgelser viser at det som unge håber, frygter og ønsker, i det store og hele afspejler en god og sund tankegang. I 1985 stillede bladet Unesco Courier unge i 41 lande spørgsmålet: „Hvad er det største problem for unge i dag?“ Blandt de velovervejede svar blev nævnt „problemer med krig og fred“ (50 procent), „arbejde og arbejdsløshed“ (30 procent) og „fremtiden“ (10 procent).

Selv når man retter søgelyset mod de unges personlige ambitioner, afslører de en overraskende pragmatisk holdning. Efter at have udspurgt „et repræsentativt udsnit af unge mænd og kvinder [i USA] i alderen fjorten til enogtyve år“, kunne bladet Seventeen fortælle sine unge læsere: „I ønsker mere end noget andet at blive gift og få en familie. Dernæst ønsker I at få et job og skabe jer en karriere. Jeres mål er at tjene penge. I bekymrer jer om penge, og også om uddannelse. Men over 60 procent tror ikke at problemerne i verden er for store til at jeres generation kan gøre det hele bedre.“

Så i det store og hele ønsker unge overalt det samme som deres forældre: lykke, tryghed og et nært familiesammenhold. De er bekymrede over den verden de lever i og ønsker oprigtigt at forbedre den. Men det portræt der tegner sig er desværre ikke kun positivt.

Nedtrykte og selvdestruktive unge

Da man foretog den førnævnte undersøgelse, gjorde man denne uhyggelige opdagelse: „En fjerdedel af de adspurgte unge sagde at de ofte var nedtrykte og ensomme og oplevede en følelsesmæssig tomhed. De følte sig ofte overvældede af livets problemer. Enkelte indrømmede at de gik med selvmordstanker.“ I nogle lande lader unge det ikke blot blive ved tanken. Selvmordsprocenten blandt ældre teenagere i De Forenede Stater er praktisk talt fordoblet inden for de sidste 20 år!a

Noget andet der vækker stor bekymring er den verdensomspændende stigning i teenageres misbrug af narkotika som marihuana, heroin, kokain og crack, en form for kokain. En 14-årig pige fra De Forenede Stater har sagt om marihuanarygning: „Det er ikke mere blot ’in’. Det er faktisk blevet en del af de flestes hverdag.“

Udviklingslandene er ikke gået ram forbi. Her er det et almindeligt syn at se unge tygge kokablade og lignende. FN’s generalsekretær, Javier Pérez de Cuéllar, har udtalt at den ulovlige narkotikasmugling og stofmisbruget „er en lige så stor trussel for nulevende og kommende generationer som pestsygdommene var det førhen i store dele af verden“.

Mange eksperter — og forældre — er desuden bekymrede over de unges forbrug af legale stimulanser som tobak og alkohol. UN Chronicle skriver: „Ifølge WHO [Verdenssundhedsorganisationen] er der i løbet af de sidste 30 til 40 år procentvis flere børn og unge der er begyndt at indtage alkohol; der drikkes mere og oftere og i en stadig yngre alder.“

Det er ganske vist kun en minoritet af unge der er deprimerede eller som slår ind på en selvdestruktiv kurs. På verdensplan drejer det sig dog om mange millioner der har alvorlige problemer. Som vi vil se i næste artikel er unge i dag udsat for stress og pres i et omfang som aldrig før.

[Fodnote]

Unge i dag — Udfordringer de står over for

„UNDERSØGELSER viser at teenageårene uden tvivl er den mest stressede og kaotiske tid i livet.“ Sådan har dr. Bettie B. Youngs skrevet i sin bog Helping Your Teenager Deal With Stress. Før i tiden havde unge nok at gøre med blot at være unge. I dag må de ikke alene klare de problemer der er forbundet med opvæksten, men også det formidable pres som tilværelsen i 1990’erne byder dem.

Dr. Herbert Friedman har i bladet World Health skrevet: „Overgangen fra barn til voksen har aldrig før fundet sted i en periode med så dramatiske forandringer, det være sig den voldsomme befolkningseksplosion, den deraf voksende urbanisering, eller de teknologiske revolutioner inden for kommunikationen og rejselivet som næsten fra den ene dag til den anden har skabt nogle forhold man aldrig har oplevet før.“

En teenagepige ved navn Kathy har sagt: „Det er meget svært at vokse op i en tid som vores.“ Stofmisbrug, selvmord og alkoholmisbrug er nogle af de unges reaktioner på det stress og de problemer der er en del af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1.

Familien i dag

Dr. Youngs siger: „Vore forældre havde tid til os. Mange af os havde mødre som gjorde børneopdragelsen til et fuldtidsjob.“ Men i dag „findes der mange kvinder der enten ikke kan eller ikke vil gå hjemme hele dagen og passe deres børn. De arbejder og prøver at passe både familien og karrieren. Dagen er simpelt hen for kort; noget må lide under det. Alt for ofte går det ud over den tid og støtte som forældre skulle give deres børn. På det tidspunkt i livet hvor de unge er allermest sårbare overlades de til sig selv og må selv klare de fysiske, mentale og følelsesmæssige forandringer de oplever.“ — Helping Your Teenager Deal With Stress.

I 1990’erne vil vi uden tvivl fortsat opleve hvorledes familiestrukturen gennemgår store forandringer på grund af skilsmisser, fødsler uden for ægteskabet og det at man bor sammen uden at være gift.a I Danmark har mellem hver fjerde og hver femte familie med børn kun én forsørger. Flere og flere vokser op i en familie med en stedfar eller en stedmor som følge af at fraskilte gifter sig igen.

Er børn der vokser op under sådanne familieforhold i fare for at lide psykisk og følelsesmæssig overlast? Nogle hævder for eksempel at børn i eneforsørgerfamilier er mere tilbøjelige til at føle sig ensomme, nedtrykte og usikre end børn der vokser op i traditionelle familier. Sandt nok synes mange eneforsørgerfamilier eller familier med en stedfar eller stedmor at fungere tilfredsstillende. Bibelen gør det imidlertid klart at Guds hensigt var at børn skulle opdrages af begge forældre. (Efeserne 6:1, 2) At fravige dette ideal kan ikke undgå at skabe øget stress og bekymring.

Også i mange udviklingslande sker der en revolution på familieområdet. Her har man traditionelt levet i en storfamilie hvor alle voksne familiemedlemmer har haft en andel i børneopdragelsen. Familiebåndene i disse storfamilier lider imidlertid under den øgede urbanisering og industrialisering, hvilket gør at unge mangler den fornødne støtte.

En ung afrikansk kvinde skriver: „Der er ingen tanter eller andre slægtninge der kan hjælpe mig med de problemer der er forbundet med at blive voksen. Forældrene regner med at skolen tager sig af det, og skolen overlader det til forældrene. Børnene føler ikke længere at de hører til i samfundet.“b

Økonomiske bekymringer

Unge er også meget bekymrede over verdens skrantende økonomi. Faktisk kan 4 ud af 5 unge i et udviklingsland se frem til et liv i fattigdom og arbejdsløshed. Syttenårige Luv fra Indien siger: „De unge i vort land oplever for øjeblikket stor arbejdsløshed. Er det da overraskende at unge bliver syge og ulykkelige, kommer til at ligge under for forskellige laster, løber hjemmefra eller begår selvmord?“

Unge i det rige Vesten bekymrer sig også om penge. I en undersøgelse blandt amerikanske teenagere offentliggjort i bladet Children Today hedder det blandt andet: „Når de unge blev spurgt om hvad der optog dem mest var de tilbøjelige til at nævne noget i forbindelse med penge og fremtiden.“ Blandt de ti største problemer hos teenagere var „omkostningerne ved en universitetsuddannelse“, „landets kurs mod [en økonomisk] depression“ samt „manglende indtjeningsmuligheder“.

Ironisk nok mener nogle eksperter at selv økonomisk velstillede unge vil få problemer i det lange løb. Bladet Newsweek skriver: „I 1980’erne arbejdede tre ud af fire af de ældste elever i highschool gennemsnitligt 18 timer om ugen og tjente ofte over 200 dollars om måneden“ — hvorved de sandsynligvis har haft flere lommepenge end deres forældre havde. Som man kunne tænke sig blev disse penge „med det samme brugt på biler, tøj, stereoanlæg og andre produkter der hører med til det unge betragter som det gode liv“.

Skribenten Bruce Baldwin bemærker at sådanne unge „vokser op med forventninger om . . . at de altid vil kunne leve det gode liv, blot de har ønsket, og det uanset om de udvikler sig til ansvarsbevidste voksne der er motiverede til at nå visse mål eller ej“. Men „når de forlader hjemmet oplever de en brat opvågnen. Det kunstige miljø de oplevede hjemme er måske i virkeligheden så fjernt fra de krav og forventninger arbejdsmarkedet har til modne voksne, at de unge kan komme ud for noget der svarer til et kulturchok.“

Skiftende moralnormer

Mange unge forvirres også af de dramatiske forandringer vedrørende morallove og andre værdinormer. „Da min bedstemor var ung hørte man aldrig ordet ’sex’,“ fortæller Ramani, en ung kvinde fra Sri Lanka. „Man talte aldrig om det ægteskabelige samliv, hverken med sin familie eller med lægen, og sex uden for ægteskabet eksisterede ikke.“ Men nu er de gamle tabuer helt forsvundet. „Sex blandt teenagere er næsten blevet en livsform,“ siger hun.

Det er derfor ikke så underligt at da man foretog en undersøgelse blandt 510 highschool-elever i De Forenede Stater, var deres næststørste bekymring „om de ville blive smittet med AIDS“! Men nu, efter at ’den nye morals’ dør er blevet åbnet på vid gab, er det tilsyneladende kun de færreste unge der er villige til alvorligt at overveje at lukke den igen ved at praktisere monogami — for slet ikke at tale om at vente til de er blevet gift. En franskmand har spurgt: „Kan man i vores tidsalder gå ind på at være trofast hele livet igennem?“ AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme vil derfor fortsætte med at true mange unges liv og helbred.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes også et andet stort problem som optager unge. Mange er bekymrede over udsigten til at arve en jord der er ødelagt, en jord hvor atmosfæren tømmes for ozon, hvor temperaturen stiger på grund af den verdensomspændende drivhuseffekt, hvor frodige skove ødelægges og hvor luften og vandet er uegnet til at indånde og drikke. Og skønt atomkrigstruslen i øjeblikket er aftagende, får også den nogle til at spekulere på om menneskeheden i det hele taget har en fremtid!

Det står derfor klart at unge i dag står over for nogle enorme udfordringer. Uden hjælp og vejledning er deres nuværende og fremtidige lykke i fare. Og uden noget håb for fremtiden er det umuligt at opnå en følelse af sikkerhed. Lykkeligvis har unge i dag adgang til hjælp.

[Fodnoter]

[Illustration på side 6]

Familiers sammenbrud på grund af skilsmisser og separationer har berøvet mange unge den støtte fra forældrene de har behov for

Unge i dag tager 90’ernes udfordring op

NOVEMBER 1985. Dignitarer fra 103 lande mødes i De Forenede Nationers hovedsæde for at lægge „en global strategi for hvordan man klarer de problemer verdens unge står over for“. — UN Chronicle.

Der er nu gået fem år siden dette møde, og de unges problemer er større end nogen sinde. De politiske konflikter, knapheden på økonomiske ressourcer og de stadig skiftende prioriteringer har forpurret mange regeringers velmente forsøg på at samarbejde til gavn for de unge.

Religionen har heller ikke været til nogen hjælp. Nylig foretagne gallupundersøgelser i De Forenede Stater viser at mens de fleste unge (omkring 90 procent) tror på Gud (eller på en universel ånd), er det kun de færreste der betragter religionen som en særlig vigtig del af deres liv. Desuden har religionen kun gjort lidt eller slet intet for at dæmme op for promiskuiteten.

Men hvad med de såkaldte eksperter der skal rådgive de unge — psykologer, sociologer, rådgivere og den slags? Nogle af de råd der bliver givet er gode og gavnlige. Men rådgivningen har tendens til udelukkende at fokusere på de fysiske problemer: de økonomiske vanskeligheder i forbindelse med en teenagegraviditet, AIDS-risikoen samt sundhedsfaren ved stofmisbrug. Det sker sjældent at sådanne rådgivere henviser til den langt alvorligere moralske side af sagen — mange praler endda med at de ikke „moraliserer“. Eksperterne er generelt set tilfredse med at følge de fremherskende holdninger eller med at gentage iørefaldende slogans, såsom „sikker sex“ eller „du skal bare sige nej“.

Hvad med forældrene? Alt for mange har for travlt med livets forskellige gøremål. Og da mange forældre ikke rigtig ved hvilken vejledning de skal give, eller ikke bryder sig om at drøfte delikate spørgsmål, melder de fra når der opstår ømtålelige problemer. Det er derfor ikke mærkeligt at mange unge søger hjælp hos deres uerfarne jævnaldrende.

Den bedste hjælp unge kan få

Hvor kan unge finde praktiske og anvendelige svar på de spørgsmål der optager dem? Spørgsmål som: ’Skulle jeg prøve euforiserende stoffer?’ ’Må man dyrke sex uden at være gift?’ ’Hvordan kan jeg vide om det er ægte kærlighed?’ ’Hvordan bliver min fremtid?’

Det vil måske overraske nogle at høre at de bedste råd til unge findes i Guds ord, Bibelen. Bibelen? Ja, den har meget at sige til unge mennesker. (Se Ordsprogene, kapitlerne 1-7; Efeserbrevet 6:1-3.) Desuden er den inspireret af menneskets Skaber, der udmærket kender til „ungdommens kaotiske ønsker“. (2 Timoteus 2:20-22, Phillips; 3:16) Før du afviser tanken om at denne gamle bog har noget relevant at sige om livet her i 1990’erne, så overvej engang følgende: Er det sandsynligt at størsteparten af de råd der gives af vore dages „eksperter“ vil blive læst og respekteret om 50 år? Men hvad Bibelen angår, tages den fortsat alvorligt, tusinder af år efter at den er blevet skrevet!

Det er sandt at samfundet har ændret sig meget siden Bibelens tid, men den menneskelige natur har ikke ændret sig. I det store og hele har unge stadig de samme ønsker. Bibelen er derfor lige så aktuel som den altid har været. Den griber fat om problemernes rod, og giver samtidig unge et håb for fremtiden.

Da Bibelen stammer fra Skaberen kan man forvente at dens råd duer og er praktisk anvendelige. Det beviser de erfaringer som tusinder af kristne unge i dag har gjort ved at følge Bibelens vejledning! For at hjælpe unge mennesker har Vagttårnsselskabet udgivet en bog der hedder Unge spørger — Svar der duer. Den behandler et bredt udsnit af de spørgsmål som unge går og tumler med, og dens vejledning er konsekvent bygget på Bibelen! Unge der har læst bogen viser en begejstring som ikke blot er et udtryk for at Bibelens vejledning duer, men også for at unge virkelig ønsker og opnår glæde ved at følge den. Den næste artikel indeholder nogle af de reaktioner vi har modtaget fra unge i hele verden.

Uanset om du er ung eller gammel skylder du dig selv at blive kendt med Bibelen. Jehovas vidner har hjulpet millioner med dette gennem et gratis bibelstudium, og de vil også være glade for at hjælpe dig. Ved at lære Bibelens vejledning at kende og leve efter den, vil unge ikke blot få kendskab til nogle praktiske løsninger på vore dages problemer, men også lære hvordan man opnår Guds gunst og tager imod indbydelsen til at tjene ham. — Prædikeren 12:1.

[Ramme på side 8]

Unge spørger — Svar der duer

Her følger nogle eksempler på den bibelske vejledning om forskellige aktuelle spørgsmål som findes i denne bog.

AIDS-epidemien: „Undgå umoralitet. Enhver anden synd et menneske begår, berører ikke legemet; men den der gør sig skyldig i kønslig umoralitet synder mod sit eget legeme.“ — 1 Korinther 6:18, „Today’s English Version“; jævnfør Ordsprogene 5:3-20.

Alkoholmisbrug: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter. Til sidst bider den [vinen] som en slange, og den udskiller gift som en giftsnog.“ — Ordsprogene 23:20, 21, 32.

Arbejde: „Ser du en mand som er dygtig til sit arbejde? Han skal stilles for konger. Han skal ikke stilles for almindelige mennesker.“ — Ordsprogene 22:29.

„Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — Kolossenserne 3:23.

Frygt for udslettelse i en atomkrig: „For således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18; 55:10, 11; Prædikeren 1:4.

Økonomisk usikkerhed: „Og de skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:21-23.