Hvad siger Bibelen?

Lytter Gud når sportsfolk beder om sejr?

SPÆNDINGEN stiger mens tusinder af tilskuere strømmer ind på stadionet for at støtte deres yndlingshold. Spillerne er netop blevet færdige med at varme op; det er lige før kampen skal begynde. I hver sin ende af banen står de to hold tæt sammen omkring anføreren, der knæler og beder: „Gud, velsign vort hold, giv os sejr over vores modstander, og beskyt os mod skader. Amen.“ Klyngerne opløses med et højt råb, spillerne indtager deres pladser på banen, fløjten lyder, og den organiserede legemsbeskadigelse der foregår i amerikansk fodbold tager sin begyndelse.

Det er blevet meget almindeligt at sportsfolk, både som enkeltpersoner og som hold, fremsiger bønner før, under og efter deltagelse i forskellige sportskampe. Men lytter Gud til dem? Eller er det, som nogle hævder, en hån mod bønnens kraft?

„At slå sin næste“

Over hele jorden kendetegnes stort set alle sportsgrene af vold — enten på banen eller i omklædningsrummene. En tidligere professionel fodboldspiller i De Forenede Stater skriver: „Man kan godt sige at det at smadre hinanden er selve målet med amerikansk fodbold, ligesom drab og lemlæstelse er målet i krig.“ „Konkurrencebetonet, organiseret lemlæstelse af andre er en væsentlig del af vort livsmønster,“ skriver han videre, „og amerikansk fodbold er blot et af de mere iøjnefaldende udtryk for dette . . . der viser os hvor spændende og tilfredsstillende det er at slå sin næste.“

Slå sin næste? Jesus sagde at vi skulle elske vor næste. (Mattæus 22:39) Det er utænkeligt at kærlighedens Gud skulle være ’til stede’ ved eller velsigne vore dages sportsbegivenheder, når der bliver lagt så megen vægt på det at vinde for enhver pris. — 1 Johannes 4:16.

Er Gud ’til stede’ ved sportsbegivenheder?

Grunden til at nogle føler sig tilskyndet til at bede for sportsbegivenheder er den religiøse lære at Gud er allestedsnærværende, det vil sige at Gud findes overalt og i alle ting. For eksempel siger L. H. Hollingsworth, der er teolog og tidligere sportspræst, i sin bog God Goes to Football Games: „Hele vor lære om Gud er forbundet med tanken om at han er allestedsnærværende; den tanke, om man vil, at Gud er med i det vi kalder vore verdslige oplevelser . . . Med andre ord: Gud går i kirke og Gud tager til fodboldkampe.“

Bibelen lærer imidlertid ikke at Gud er allestedsnærværende. Den kristne apostel Paulus skrev: „Kristus gik . . . ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os.“ (Hebræerne 9:24) Dette skriftsted indeholder to vigtige oplysninger: At Gud er en ånd, og at han befinder sig et bestemt sted i himmelen. (1 Kongebog 8:49; Johannes 4:24) Han kan altså ikke befinde sig flere forskellige steder samtidig.

Gud hører sine venner

Men selv om Gud ikke er til stede ved sportsbegivenheder, lytter han så ikke i det mindste til de bønner der bliver fremsagt? For at en bøn skal blive hørt af himmelens Gud, ham for hvem Jesus trådte frem, må den bedende kende Guds hensigter, hans egenskaber, hans veje, og hans navn. (Jakob 4:3) Jesus lagde stor vægt på det at kende Gud, idet han bad: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud.“ — Johannes 17:3.

For at man kan lære nogen at kende må man kommunikere med vedkommende. Gud meddeler sig til mennesker gennem Bibelen. Derfor er Bibelen det middel hvorigennem vi kan lære himmelens Gud at kende. Deri får vi at vide at Guds navn er Jehova. (Salme 83:18) Bibelen oplyser endvidere at Gud elskede verden så meget at han sendte sin enestefødte søn, Jesus, her til jorden, for at mennesker kunne få mulighed for at opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Når vi læser og studerer Bibelen bliver Jehova virkelig for os og vi føler os draget til ham gennem Jesus. (Johannes 6:44, 65; Jakob 4:8) Når Jehova er virkelig for os kan vi få et nært personligt venskab med ham.

Venskab med Gud indebærer imidlertid en tovejskommunikation. Dette kræver at vi må tale med Jehova gennem bøn. Bibelen omtaler Gud som ’den der hører bøn’ og siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Salme 65:2; Apostelgerninger 17:27) Dette betyder dog ikke at Gud lytter til alle bønner. (Esajas 1:15-17) Hvilke bønner lytter Gud til?

Salmisten David sagde: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ (Salme 25:14) Den hebraiske grundteksts ord for „fortrolighed“ er sōdh, som kommer af et rodord der betyder „at gøre fast“, „at presse tæt sammen“. Verset indeholder derfor den tanke at de som frygter Jehova får adgang til Jehovas fortrolige kreds (en tæt sammensluttet kreds), til nært samfund med ham, og at man har en venskabspagt med ham. Det er kun de tilbedere der viser den rette respekt som får adgang. Vort nære venskab med Gud vil få os til at frygte for at ødelægge dette forhold ved at gøre noget som ville mishage ham, for eksempel ved at benytte bønnen som en trylleformular der skal sikre at man vinder en sportskamp.

Jehova lytter kun til bønner fra oprigtige mennesker der søger venskab med ham, og han er ikke partisk. Han favoriserer eller ærer ikke en national gruppe, en race eller ét sportshold frem for et andet. (Salme 65:2; Apostelgerninger 10:34, 35) Hvis Gud virkelig lyttede til de bønner der blev opsendt i forbindelse med sportskampe og begge hold bad til ham om at vinde, hvilken side skulle han så velsigne? Eller hvis en spiller blev alvorligt skadet under en kamp, hvis skyld ville det så være? Guds?

Vi må altså bede om det rette. Apostelen Johannes forklarer det på denne måde: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Jehova lytter til bønner der er i overensstemmelse med hans vilje. Vi må derfor kende hans vilje og hensigter så vore bønner kan stemme overens med disse.

Guds vilje og hensigter og hans ærefulde navn har intet tilfælles med vore dages konkurrencebetonede og voldelige sportsbegivenheder. Gud er ikke partisk. Lytter Gud da når der bliver bedt ved disse lejligheder? Nej.