Side 2

Vi har alle været udsat for lidelser eller oplevet at en af vore nærmeste var det. Ja, historien er fyldt med beretninger om menneskelige lidelser af enhver art. Hvorfor tillader Gud lidelser, og vil de nogen sinde høre op?

Spørgsmål som kræver et svar

MÅSKE har du på et eller andet tidspunkt tænkt: ’Hvis der er en Gud, hvorfor tillader han så alle disse lidelser? Og hvorfor har han tilladt dem ned gennem hele menneskehedens historie? Vil lidelserne nogen sinde høre op?’

Mange er blevet bitre fordi de ikke har fået tilfredsstillende svar på sådanne spørgsmål. Nogle er endda holdt op med at tro på Gud eller giver ham skylden for deres modgang.

For eksempel blev en mand som overlevede holokaust, nazisternes massemord på millioner af mennesker under den anden verdenskrig, så bitter at han sagde: „Hvis du kunne spise mit hjerte, ville du blive forgiftet.“ En anden mand der blev forfulgt på grund af racehad, som under den første verdenskrig kostede flere af hans venner og familiemedlemmer livet, spurgte harmfuldt: „Hvor var Gud da vi havde brug for ham?“

Mange mennesker er derfor forvirrede. Set fra deres synsvinkel virker det inkonsekvent at godhedens og kærlighedens Gud har tilladt ondskaben så længe.

Menneskers skændselsgerninger

Det er rigtigt at menneskene har handlet utrolig ondt mod hinanden i århundreder — ja, i årtusinder. Det er svært helt at fatte grusomheden og omfanget af denne ondskab.

I takt med civilisationens udbredelse har mennesker fremstillet det ene mere forfærdelige ødelæggelsesvåben efter det andet: artilleri, maskingeværer, krigsfly, kampvogne, flammekastere, kemiske våben og atomvåben. Alene i dette århundrede har disse opfindelser medført at omkring et hundrede millioner mennesker er blevet dræbt i nationernes krige! Andre millioner er blevet såret eller har lidt skade på anden måde. Og utallige værdier, såsom huse og ejendele, er blevet ødelagt.

Tænk også på den vældige sorg og smerte og på de tårer som er fulgt i krigens kølvand! Alt for ofte er det gået ud over uskyldige mennesker: gamle mænd og kvinder, børn og spædbørn. Og alt for ofte er de som har voldt andre skade, ikke blevet krævet til regnskab.

Ondskaben florerer fortsat overalt på kloden — selv i dette øjeblik. Hver eneste dag bliver mennesker myrdet eller bliver på anden måde ofre for kriminalitet. Mange kommer til skade eller dør ved ulykker, for eksempel under naturkatastrofer som orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Andre bliver udsat for uretfærdighed, fordom, fattigdom, sult, sygdom og meget mere.

Hvordan kan en god Gud der siges at have skabt mennesket, se på at hans skabninger lider så frygteligt århundrede efter århundrede?

Et paradoks i det menneskelige legeme

Dette bliver endnu mere uforståeligt når man betragter det menneskelige legeme. Videnskabsmænd og andre der har undersøgt menneskelegemet er enige om at det er forunderligt, ja storslået, konstrueret.

Betragt blot nogle få af dets vidundere: Det utrolige menneskelige øje, som intet kamera kan udkonkurrere; den formidable hjerne, som får selv den mest avancerede datamat til at virke klodset; den måde komplicerede legemsdele samarbejder på uden at vi mærker det; fødselsmiraklet, et henrivende spædbarn kommer til verden — som en tro kopi af sine forældre — efter kun ni måneder. Mange mennesker har derfor sluttet at dette mesterværk af en konstruktion, menneskelegemet, må være skabt af en Mesterkonstruktør — en Skaber, en almægtig Gud.

Sørgeligt nok forfalder dette legeme. På et tidspunkt bukker det under for sygdom, alderdom og død. Til sidst går det i opløsning og bliver til støv. Hvor ynkværdigt! Ligesom man skal til at nyde gavn af årtiers erfaring og er blevet mere forstandig, ophører legemet med at fungere. Hvilken gribende kontrast til den sundhed, vitalitet og skønhed som kendetegner legemet ved fødselen!

Ville en kærlig Skaber frembringe noget så storslået som menneskelegemet, blot for at det senere skulle hentæres? Hvorfor skulle han skabe en mekanisme der til at begynde med virker så godt og som har så mange muligheder i sig, men som får så trist et endeligt?

Hvordan nogle forklarer problemet

Nogle mener at Gud tillader ondskab og lidelser for at vi kan forbedre vore egenskaber gennem modgang. En metodistpræst hævder: „At det gode betales med det onde er en del af Guds frelsesplan.“ For at kunne opdyrke de rette egenskaber og blive frelst, tilføjer han, må gode mennesker — som en del af Guds plan — lide under onde menneskers handlinger.

Men ville en kærlig fader prøve at gøre sine børn til bedre mennesker ved at sørge for at de blev udsat for ondskabsfulde overgreb? Eller hvad med de mange unge der bliver slået ihjel ved ulykker, bliver myrdet eller mister livet i krig? Disse unge ofre har ikke længere mulighed for at forbedre sig eftersom de er døde. Tanken om at lidelser tillades for at udvikle de menneskelige egenskaber stemmer altså ikke med sund fornuft.

Ingen rimelig og kærlig fader kunne finde på at udsætte sine børn for lidelser og tragedier. Faktisk ville en fader som lod sine børn lide for at de skulle opdyrke de rette karaktertræk, blive betragtet som uegnet til at have med børn at gøre og som følelsesmæssigt uligevægtig.

Ville det derfor være rimeligt at sige at Gud, vor kærlige Fader, universets alvise Skaber, med fuldt overlæg har påført os lidelser som en del af sin „frelsesplan“? Det ville være at tillægge Gud nogle særdeles grusomme og frastødende egenskaber som vi finder forkastelige selv hos små mennesker.

Svarene findes

Hvor kan vi få svar på spørgsmålene om hvorfor Gud har tilladt lidelser og ondskab? Eftersom Gud er inddraget i spørgsmålene vil det være fornuftigt at se hvordan han selv besvarer dem.

Hvordan finder vi så hans svar? Ved at gå til den bog som Gud selv siger han har forfattet til vejledning for mennesker — nemlig Bibelen, De Hellige Skrifter. Uanset hvad du mener om disse skrifter, er det værd at undersøge dem, for som apostelen Paulus siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig . . . til optugtelse.“ (2 Timoteus 3:16) Han siger også: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“a — 1 Thessaloniker 2:13.

Det er ikke nok blot at foretage en forstandsmæssig undersøgelse af hvorfor ondskaben tillades. Svarene er afgørende for vor forståelse af hvad der i øjeblikket sker i verden, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid og hvordan dette berører os hver især.

Vi gør bedst i at lade Bibelen, Guds budskab til menneskeheden, tale for sig selv. Men hvad siger den egentlig om årsagen til at lidelserne begyndte og til at Gud lader dem passere?

For at få svar på dette spørgsmål må vi forstå hvordan vi er skabt mentalt og følelsesmæssigt. Bibelen viser at Skaberen nedlagde et afgørende karaktertræk i menneskers personlighed: trangen til frihed. Lad os kort betragte hvad det egentlig indebærer at have en fri vilje og hvilken forbindelse dette har med spørgsmålet om hvorfor Gud tillader lidelserne.

[Fodnote]

Den frie vilje — en enestående gave

ER DU ikke glad for at du frit kan vælge hvordan du vil leve dit liv og selv kan bestemme hvad du vil sige og gøre? Eller kunne du bedre tænke dig at en eller anden skulle lægge hvert eneste ord i munden på dig og bestemme alt hvad du foretog dig hvert eneste minut dagen igennem så længe du levede?

Normalt bryder vi os ikke om at andre fuldstændig bestemmer over os. Hvis nogen dikterede os alt hvad vi skulle foretage os ville det føles meget undertrykkende og frustrerende. Vi ønsker frihed.

Men hvorfor har vi denne trang til frihed? Når vi forstår årsagen til denne frihedstrang, vil vi bedre forstå hvordan ondskab og lidelser kunne opstå. Det vil også hjælpe os til at indse hvorfor Gud har ventet indtil nu med at gribe ind over for ondskab og lidelser.

Hvordan vi er skabt

Den frie vilje var blandt de enestående gaver mennesket fik ved skabelsen. Bibelen siger at Gud skabte mennesket ’i sit billede’, og en af de egenskaber Gud besidder er den frie vilje. (1 Mosebog 1:26; 5 Mosebog 7:6) Han skabte altså os med den samme vidunderlige egenskab — den frie vilje.

Frem for at være underkuede af en tyrannisk hersker, foretrækker vi frihed. Det er også grunden til at folk ofte oparbejder en stærk uvilje mod et hårdt og undertrykkende styre og til sidst gør oprør for at opnå frihed.

Det er altså ikke tilfældigt at vi føler trang til frihed. Bibelen giver os den dybereliggende årsag. Den siger: „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Ønsket om frihed er altså en del af vor natur eftersom Gud skabte os med dette ønske. Det er en trang han ønsker vi skal have fordi han selv er en frihedens Gud. — 2 Korinther 3:17.

Gud udstyrede os også med mentale evner såsom opfattelsesevne, fornuft og dømmekraft, der samarbejder med den frie vilje. Disse evner sætter os i stand til at tænke, foretage overvejelser, træffe beslutninger, samt skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Vi er ikke skabt som tankeløse robotter uden egen vilje eller som dyr der hovedsagelig handler pr. instinkt.

Foruden den frie vilje fik vore første forældre alt hvad man kunne ønske sig: De blev sat i en parklignende have; de fik materiel overflod; de fik et fuldkomment sind og et legeme der ikke ældedes eller blev sygt og døde; de fik evnen til at avle børn — som også havde en lykkelig fremtid foran sig; og de fik den tilfredsstillende opgave at gøre jorden til et paradis. — 1 Mosebog 1:26-30; 2:15.

Med henblik på det Gud havde sat i gang, siger Bibelen: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Bibelen siger også om Skaberen: „Fuldkomment er hans værk.“ (5 Mosebog 32:4) Ja, Skaberen gav menneskeheden en fuldkommen begyndelse. Den kunne ikke have været bedre.

Frihed inden for visse grænser

Men var det en frihed uden grænser Gud gav menneskene? Hertil kunne man spørge: Kunne du tænke dig at køre bil i myldretiden hvis der ikke var nogen trafiklys og hvis man måtte køre i den vejbane man havde lyst til, i begge retninger og uden hastighedsbegrænsninger? En sådan frihed ville selvfølgelig ende med en katastrofe.

Det samme er tilfældet med vores handlefrihed. En frihed uden grænser ville for nogle betyde frihed mens det for andre ville være ensbetydende med det modsatte. Uindskrænket frihed kan resultere i anarki, hvorved alles frihed begrænses. Der må altså være visse grænser. Guds frihedsgave til menneskene betød derfor ikke at vi kunne opføre os som vi fandt for godt, uden at tage hensyn til andre.

Herom siger Guds ord: „Opfør jer . . . som frie mennesker og brug aldrig friheden som en undskyldning for at gøre det der er ondt.“ (1 Peter 2:16, The Jerusalem Bible) Gud ønskede altså at vores frie vilje skulle reguleres til fælles bedste. Det var ikke hans hensigt at menneskene skulle have total frihed men relativ frihed, en frihed der var underlagt visse love.

Hvis love?

Hvis love skal vi da adlyde? Ja, hvis love er vi bedst tjent med? I den første del af det skriftsted vi citerede før, Første Petersbrev 2:16, siges der: „I er ikke trælle for nogen andre end Gud.“ Der er ikke her tale om et undertrykkende herre-slaveforhold, men snarere om at vi er skabt til at underlægge os Guds love. Vores glæde vil derfor vokse hvis vi bliver ved med at underlægge os disse love.

Guds love indeholder en langt bedre vejledning end noget lovkodeks mennesker nogen sinde har udarbejdet. Som Esajas 48:17 siger: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ Ikke desto mindre tillader Guds love samtidig et stort mål af frihed inden for disse loves grænser. Derved gives der rum for mange personlige valg og forskelligheder, hvilket gør den menneskelige familie mere farverig og fascinerende.

Mennesker er også underlagt Guds fysiske love. Hvis vi for eksempel ignorerer tyngdeloven og springer ud fra et højt sted, vil vi komme til skade eller måske blive dræbt. Hvis vi opholder os under vandet uden dykkerudstyr, vil vi dø i løbet af nogle ganske få minutter. Og hvis vi ignorerer legemets indre love og holder op med at spise eller drikke, vil vi også dø.

Vore første forældre, og alle deres efterkommere, blev altså skabt med behovet for at adlyde såvel Guds moralske eller sociale love som hans fysiske love. At adlyde Guds love er ikke nogen tyngende byrde. Tværtimod tjener de til vort eget og hele menneskehedens bedste. Var vore første forældre blevet inden for Guds loves grænser, ville det hele have set meget anderledes ud.

Hvad gik galt? Hvorfor bredte ondskaben og lidelserne sig så voldsomt? Og hvorfor har Gud tilladt det så længe?

[Illustration på side 7]

Den enestående frie vilje vi har fået gør at vi ikke er som robotter eller som dyr, der hovedsagelig handler pr. instinkt

Hvorfor tillader Gud lidelser?

„Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ — Jeremias 10:23, 24.

DISSE ord blev nedskrevet flere tusind år efter menneskets skabelse. Jeremias indså at menneskehedens historie indtil da havde været en lang tragedie i forhold til den gode begyndelse Gud gav vore første forældre.

Jeremias’ iagttagelser er efter hans tid blevet bekræftet af yderligere 2500 års historieskrivning. Den menneskelige tragedie er blevet større. Hvad er gået galt?

Den frie vilje misbruges

Mennesket er ikke skabt til at leve uafhængigt af Gud og hans love. Vore første forældre lod denne kendsgerning ude af betragtning. De besluttede at gøre sig uafhængige af Gud idet de tænkte at de kunne få et bedre liv. Men derved misbrugte de deres frihed. De overskred de grænser som Gud havde fastsat for den frie vilje. — 1 Mosebog, kapitel 3.

Hvorfor udslettede Gud ikke bare Adam og Eva og begyndte forfra med et nyt menneskepar? Fordi Guds suverænitet og styremåde var draget i tvivl. Det at Gud er almægtig, den der har skabt alt levende, giver ham ret til at herske over sine skabninger. Eftersom han er alvis, er hans styreform den bedste for alle skabninger. Men Guds styre blev nu udfordret.

Kunne menneskene klare sig bedre hvis de ikke blev styret af Gud? Skaberen kendte selvfølgelig svaret på dette spørgsmål. Men den bedste måde at lade mennesker finde ud af svaret på, var ved at give dem den ubegrænsede frihed de ønskede. En af grundene til at Gud tillader ondskab og lidelser, er at der ikke skal være tvivl om hvorvidt mennesker vil kunne styre uafhængigt af ham.a

Adam og Eva påførte sig selv og deres efterkommere lidelser. De ’høstede hvad de havde sået’. (Galaterne 6:7) „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke [Guds] børn; fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:5.

Vore første forældre var blevet advaret om at uafhængighed af Guds styre ville føre til deres død. (1 Mosebog 2:17) Dette viste sig at holde stik. Ved at afskære sig fra Gud forlod de kilden til deres sundhed og liv. De degenererede indtil døden overmandede dem. — 1 Mosebog 3:19.

Derefter gav Gud menneskeheden tilstrækkeligt med tid til at udtænke et politisk, socialt eller økonomisk system der, uden Guds styre, ville vise sig at være fuldstændig tilfredsstillende. Ville nogen af disse samfundssystemer indvarsle en lykkelig, fredfyldt verden uden kriminalitet eller krig? Ville menneskene udvikle et styre der kunne give alle materiel velstand? Ville de kunne besejre sygdom, alderdom og død — noget som Guds styre vil være i stand til? — 1 Mosebog 1:26-31.

Hvad kan vi lære af det der er sket siden?

Tiden skulle snart vise sandheden i Romerbrevet 5:12: ’Døden trængte igennem til alle mennesker.’ Dette vers forklarer at „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden“. Da vore første forældre gjorde oprør mod Guds styre, blev de defekte, ufuldkomne. Denne ufuldkommenhed gav de videre til deres efterkommere. Som en følge heraf er vi alle behæftede med fejl og bliver syge og dør.

Den tid der er gået har også vist hvor forfærdeligt syndige mennesker opfører sig over for hinanden. Der har været utallige krige, foruden racehad og religiøst had, inkvisition, og der er blevet begået alle mulige grufulde forbrydelser og selviske og begærlige handlinger. Utallige mennesker er desuden blevet ofre for sult og fattigdom.

I de forløbne årtusinder har mennesker prøvet enhver tænkelig styreform. Ikke desto mindre er det ene styre efter det andet kommet til kort med hensyn til at tilfredsstille menneskers behov. Sidst det kommunistiske styre, som nu er blevet kasseret i mange lande. Og i de demokratiske lande breder kriminaliteten, fattigdommen, den økonomiske utryghed og korruptionen sig voldsomt. Ja, enhver menneskelig styreform har vist sig at være utilstrækkelig.

Gud har endvidere givet menneskeheden tid til at gøre store videnskabelige og materielle fremskridt. Men kan man kalde det fremskridt når man har erstattet bue og pil med atomraketter? Når man kan rejse ud i rummet men ikke leve sammen i fred her på jorden? Når millioner af mennesker er bange for at gå ud om aftenen på grund af kriminaliteten?

Prøvetiden har vist at vi mennesker ikke kan ’styre vore egne skridt’, lige så lidt som vi kan leve uden føde, vand og luft. Vi er skabt til at være afhængige af Skaberens vejledning, ligesom vi er skabt til at være afhængige af føde, vand og luft. — Mattæus 4:4.

Ved at tillade ondskab og lidelser har Gud én gang for alle vist hvilke sørgelige konsekvenser misbruget af den frie vilje fører med sig. Den frie vilje er så dyrebar en gave at han, i stedet for at fratage mennesker den, har givet dem mulighed for at se hvad det betyder at misbruge den.

Med hensyn til den frie vilje siger bogen Statement of Principles of Conservative Judaism: „Hvis ikke mennesker har mulighed for at træffe det forkerte valg når de stilles over for det gode og det onde, er begrebet valgfrihed uden mening. . . . Mange af verdens lidelser er en direkte følge af at vi har misbrugt den frie vilje vi har fået.“

Jeremias havde ret da han sagde: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Og Salomon tog heller ikke fejl da han sagde: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

På en magtfuld måde viser dette menneskets manglende evne til selv at fjerne lidelser! End ikke Salomon i al sin visdom, velstand og magt kunne dæmme op for de sørgelige følger af menneskers styre.

Men hvordan vil Gud da få lidelser til at høre op? Vil han nogen sinde kompensere for alt det mennesker har lidt?

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Gud gav menneskene en fuldkommen begyndelse. Historien viser at de ikke har kunnet ’styre deres skridt’ uafhængigt af Gud

En ny verden uden lidelser

„Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ — Esajas 65:17, 18.

DISSE profetiske ord blev inspireret af Gud for over 2700 år siden. De beskriver kort hvordan det vil blive at leve på jorden i fremtiden. Hvornår? Efter at Gud har omstyrtet den nuværende tingenes ordning. Mange bibelprofetier viser tydeligt at Gud inden længe har til hensigt at fjerne den nuværende tingenes ordning og erstatte den med en ny verden, en verden der er fri for enhver lidelse.

Hvor vil livet i denne nye verden dog forme sig helt anderledes end det har gjort gennem hele menneskehedens historie! Guds profetiske ord lover at vi vil blive fuldstændig befriet for krig, kriminalitet, fattigdom og uretfærdighed. Sygdom og død vil også være fjernet for evigt. Splittende regeringer, religioner og økonomiske systemer, der har vist sig at være utilstrækkelige, vil heller ikke findes mere. Man vil græde af glæde og ikke af sorg, for ondskab og lidelser hører fortiden til.

Hvad Bibelens profetier stiller i udsigt

Læg mærke til hvordan sådanne forhold er forudsagt i de følgende bibelprofetier:

Ingen krig: „Han standser krige indtil jordens ende.“ (Salme 46:9) „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

Retfærdighed for alle: „Jeg vil gøre ret til målesnor, og retfærdighed til nivellérlod.“ — Esajas 28:17.

Frihed for frygt: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:4) „De skal være trygge på deres jord.“ — Ezekiel 34:27.

Ingen sult: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Salme 72:16) „Markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde.“ — Ezekiel 34:27.

Ingen alderdom eller sygdom: „Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:25) „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.

Død, sorg og smerte vil være fjernet for evigt: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.

Fortiden vil ikke berøre os

I Guds nye verden vil alle være tilfredse, og livsglæden blandt jordens indbyggere vil ikke blive hæmmet, end ikke af ubehagelige minder om tidligere lidelser. Hver eneste dag i denne nye tidsalder vil være fyldt med så mange opmuntrende tanker og aktiviteter at fortidens dårlige minder efterhånden udviskes. Gud lover: „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ Folk vil „juble evigt“ over det som Gud vil udrette overalt på jorden. „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ — Esajas 65:17, 18; 14:7.

I dag ’gør langvarig forventning hjertet sygt’, som Bibelen siger. Men i den nye verden vil det forholde sig lige omvendt. Til den tid ’vil et ønske der opfyldes være et livets træ’. (Ordsprogene 13:12) Ingen vil være tyngede af lidelser eller af uopfyldte forhåbninger. De vil i stedet være tilfredse og glade for de mange vidunderlige ting Gud giver mennesker.

Et anderledes styre

Den nye verden vil ikke være underlagt et utilfredsstillende menneskestyre der hersker uafhængigt af Gud, men et fuldstændig anderledes styre. Regeringsmagten vil blive taget fra menneskene. Gud vil aldrig igen tillade mennesker at styre uafhængigt af ham.

En bibelprofeti siger: „I de kongers [nuværende regeringsherskeres] dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [menneskestyre findes ikke længere]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [de nuværende], men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Jesus lærte sine disciple at bede for jordens nye herredømme da han sagde: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Gud vil styre fra himmelen ved hjælp af sit rige, som han har lagt i Kristi hånd. Dette vil blive menneskehedens nye regering. Og på jorden vil loyale tjenere for Gud administrere forholdene i overensstemmelse med Guds anvisninger. (Esajas 32:1) Apostelen Peter omtalte denne nye ordning da han sagde: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Dette rige er Bibelens centrale lære.

’Skabningen vil blive frigjort’

Det nye herredømme vil også fuldstændig kontrollere jordens naturkræfter. Naturkatastrofer som jordskælv, orkaner, oversvømmelser eller tørke vil ikke længere anrette ødelæggelser. Jesus viste sin magt ved at kunne beherske disse kræfter. Da Jesus og hans disciple for eksempel engang var om bord i en båd der var lige ved at kæntre i en storm, fik Jesus vinden og søen til at lægge sig. De forbløffede disciple udbrød: „Hvad er han for et menneske, at selv vindene og søen adlyder ham?“ — Mattæus 8:23-27.

Jorden, såvel som dens menneskeskabninger, vil altså opnå en frihed uden fortilfælde: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ — Romerne 8:21, 22.

Kan vi være sikre på at menneskers styre snart vil få ende og at Guds nye regering vil overtage ledelsen af alle jordiske forhold? Ja, afgjort, for universets Suveræn har givet os sit ord på det: „’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg’; . . . Jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“ — Esajas 46:10, 11.

„En fastsat tid“

Hvordan og hvornår vil det ske? Guds ord siger: „Til alt er der en fastsat tid.“ (Prædikeren 3:1) Der er også fastsat en tid hvor Gud siger: ’Nu er det nok!’ — og gør ende på ondskab og lidelser. Daniel skrev om „endens fastsatte tid“. (Daniel 8:19) Jesus omtalte også en ’fastsat tid’. — Markus 13:32, 33.

Ja, Gud har fastsat en tid for hvornår han vil gribe ind i forholdene og sætte en stopper for de mislykkede menneskelige forsøg på at styre uafhængigt af ham. „Den sande Gud vil dømme både den retfærdige og den ugudelige, for der er en tid til hvert et forehavende.“ (Prædikeren 3:17) Og vidnesbyrdene om bibelprofetier der allerede er opfyldt, viser at Guds tidsfrist for lidelsernes varighed snart vil udløbe. Når det sker vil han knuse menneskenes utilfredsstillende styre, der i årtusinder har påført os store lidelser. — Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5, 13; Åbenbaringen 19:11-21.

Det er vigtigt at lægge mærke til at når Gud eksekverer sin dom vil de der underlægger sig hans styre få et andet endeligt end de der ikke underlægger sig. „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; . . . men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ „De ugudeliges afkom skal udryddes. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ „Hold øje med den retskafne, for den mand har en fremtid med fred. Men overtræderne tilintetgøres, hver og én.“ — Salme 37:10, 11, 28, 29, 37, 38; se også Ordsprogene 2:21, 22; Mattæus 5:5.

Men hvad med de milliarder af mennesker der allerede er døde? Hvordan vil de få gavn af den nye verden? De vil få en opstandelse, ja genopstå til liv her på jorden. De vil komme frem af gravene og få mulighed for at opnå evigt liv. Guds ord indeholder denne garanti: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Jesus viste at dette er muligt idet han oprejste døde, som for eksempel Lazarus og enkens søn fra Nain. — Johannes 11:38-44; Lukas 7:11-16.

Gud gør alt godt igen

Hvor er det opmuntrende at Gud har til hensigt at gøre det af med alle lidelser og skabe en retfærdig ny verden! Tænk at kunne leve i millioner af år — ja, for evigt — i paradisiske omgivelser i fuldkommen sundhed og lykke, hvor ondskab og lidelser kun vil være noget der hører fortiden til!

Er det ikke rigtigt at denne kompensation fra Gud som mennesker vil nyde gavn af i al evighed, langt opvejer de forholdsvis få tusind år Gud har tilladt det onde? Og ville det ikke også mere end opveje de 70 til 80 års lidelser vi som enkeltpersoner har måttet udholde?

Det store perspektiv

Eftersom Skaberen ser tingene i det store perspektiv, vidste han at det var af allerstørste vigtighed først at afgøre om han havde ret til at herske som universets Suveræn og om hans styre var retfærdigt. Det var desuden vigtigt at afgøre spørgsmålet om den rigtige eller forkerte brug af valgfriheden. Endvidere var det nødvendigt at vise at Guds skaberværk er fuldkomment, idet mennesker som loyalt underlægger sig hans retfærdige love kan bevare deres uangribelighed over for ham — selv under forfølgelser og prøver fra jordiske herskere. Jesus, Guds egen søn, var et enestående eksempel på dette da han befandt sig her på jorden.

Når alle disse spørgsmål er afgjort vil Gud ikke tillade at ondskab og lidelser opstår igen og spolerer det fredelige univers. „Der opstår ikke trængsel to gange.“ — Nahum 1:9.

Hvis der igen skulle blive sat spørgsmålstegn ved Guds suverænitet eller den rigtige brug af den frie vilje, kan Gud i al evighed fremover benytte det der er sket i de forløbne årtusinder som en slags højesteretsdom der danner præcedens overalt i universet.

Hvad vælger du?

Vi står nu over for et valg. Vi kan bruge den frie vilje på to måder: Enten kan vi vælge at ignorere Guds hensigter og være tilfredse med menneskers ufuldkomne styre — og få samme dom som det. Eller vi kan benytte vores frihed til at vælge at lære Guds hensigter at kende og få at vide hvad vi bør gøre for at behage ham som hans riges hengivne undersåtter.

I bøn til Gud sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis vi ønsker at leve i den nye verden må vi altså anstrenge os for at lære sandheden om Gud, hans hensigter og hans krav at kende. Læg mærke til hvordan Bibelen udtrykker det: „Jehova er med jer så længe I er med ham; og hvis I søger ham, vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer.“ — 2 Krønikebog 15:2.

Tiden er ved at udløbe for denne gamle verden; den nye verden står for døren: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) Hvad vælger du: Den gamle verden der forsvinder, eller den kommende nye verden?

Guds ord siger: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham; for han er dit liv og rækken af dine dage.“ — 5 Mosebog 30:19, 20.

Vil du høste gavn af de velsignelser som Gud har stillet i udsigt til dem der retter sig efter hans vilje? Udgiverne af dette blad, ja ethvert Jehovas vidne i verden, vil med glæde og vederlagsfrit hjælpe dig til at lære mere om dette.

[Tekstcitat på side 12]

De døde vil blive oprejst fra gravene og få mulighed for at leve i Guds nye verden