Side 2

Jorden er alle menneskers hjem. Vi er alle jordboere og har de samme grundlæggende ønsker og behov.

Men fred og fordragelighed mellem racerne har ikke været regelen her på kloden. Tværtimod er forholdet mennesker imellem alt for ofte præget af splittelse. I århundreder har racehad hørt til dagens orden. I dette nummer af Vågn op! vil vi fokusere på hvad man ved om menneskeracerne og hvorfor vi kan forvente at racestridighederne snart vil høre op.

Hvordan betragter du andre racer?

„Ligesom de dynamiske skinheads i Europa, er amerikanske skinheads unge ariere fra arbejderklassen. Vi er imod det kapitalistiske og kommunistiske rak som fordærver vor ariske race. . . . Den jødiske snylterrace er vort hovedproblem.“

SÅDAN siges der i en folder fra en gruppe skinheads i Chicago. Skinheads er unge som barberer sig skaldet, som går provokerende klædt, som pynter sig med hagekors, forherliger vold, lytter til ’white power’-musik og som hader jøder, sorte og andre minoriteter.

Lederen af en gruppe der kalder sig Romantic Violence sagde på et møde for hvide racistledere at hans gruppe „står for krig“, og tilføjede: „Jeg er en voldelig person. Jeg elsker den hvide race, og hvis man elsker noget er man det ondeste menneske på jorden.“

Skinheads udgør kun en lille gruppe. Deres synspunkter er yderliggående. Relativt få mennesker er lige så åbenlyst aggressive som dem. I deres stille sind ser mange dog skævt til folk af en anden race. Overalt i verden dømmer man folk efter deres hudfarve eller efter hvordan deres øjne ser ud. Er det berettiget? Er der nedarvede forskelle mellem racernes mentalitet eller temperament? Lad os først undersøge hvilke teorier der i tidens løb er blevet fremsat om menneskeracerne.

Hvad vi ved om racerne

DA EUROPÆERNE for godt 500 år siden satte sejl og drog ud på de vilde vover for at udforske verden, var de spændte på hvilken slags mennesker de ville møde. Der verserede legender om kæmper som kunne vade ud i havet og knuse et skib med én hånd. Der var historier i omløb om folk som havde hundehoveder og som spyede ild. Ville de møde de sagnomspundne folk der levede af råt kød og som havde så stor og udstående en mund at den skyggede for solen? Eller ville de støde på menneskevæsener uden mund, som levede af at lugte til æbler? Og hvad med dem der havde ører så store at de kunne bruge dem som vinger eller dem der efter sigende kunne skygge for sig selv med deres ene, store fod når de lå på ryggen?

Opdagelsesrejsende krydsede have, besteg bjerge, banede sig vej gennem jungler og travede gennem ørkener, men intetsteds så de det mindste til disse ejendommelige skabninger. Til deres forundring traf de tværtimod mennesker der lignede dem selv. Christoffer Columbus skrev: „På disse øer [Vestindien] har jeg indtil videre ikke fundet menneskelige vanskabninger sådan som mange havde forventet. Disse mennesker sætter tværtimod pris på skønhed. . . . Jeg hverken traf eller hørte om nogen umennesker, bortset fra . . . nogle som spiser menneskekød . . . Men de er ikke mere misdannede end de andre.“

Klassifikation af racerne

Med opdagelsesrejserne blev mange myter således aflivet. Nu kunne man ved selvsyn studere de fremmede, og videnskabsmændene forsøgte med tiden at klassificere dem.

I 1735 udgav den svenske botaniker Carl von Linné bogen Systema Naturae. Heri omtaler han mennesket som homo sapiens, „det tænkende menneske“. En skribent kaldte dette for den mest stupide og arrogante betegnelse nogen art havde haft! Linné inddelte menneskeslægten i fem hovedgrupper, nemlig følgende:

AFRIKANERE: Sorthudede, flegmatiske, afslappede. Sort, kruset hår; silkeglinsende hud; flad næse; svulmende læber; udspekulerede, dovne, skødesløse; smører sig med fedt; lader sig lede af pludselige indskydelser.

AMERIKANERE: Kobberfarvet lød, koleriske, ranke; sort, glat, kraftigt hår; store næsebor; skarpe ansigtstræk; sparsom skægvækst; stædige; stærk frihedstrang; maler sig med tynde, røde streger; er traditionsbundne.

ASIATER: Melankolske, usmidige; sort hår; mørke øjne; strenge, hovmodige, begærlige; klæder sig i løstsiddende tøj; lader sig lede af principper.

EUROPÆERE: Lyshudede, sangvinske, muskuløse; bølget blondt eller brunt hår; blå øjne; venlige, skarpsindige, opfindsomme; går i stramtsiddende tøj; lader sig lede af love.

VILDE: Går på alle fire, stumme, behårede.

Bemærk at skønt Linné inddelte menneskeslægten efter nogle genetiske træk (hudfarve, hårtype og så videre) inddrog han også visse karaktertræk. Linné hævdede at europæere var „venlige, skarpsindige, opfindsomme“ mens asiater var „strenge, hovmodige, begærlige“ og afrikanere „udspekulerede, dovne, skødesløse“!

Men Linné tog fejl. I moderne racesystematik inddrager man ikke sådanne karakteristika, eftersom videnskabelig forskning har vist at den samme variation af egenskaber og intelligensniveau er til stede inden for en hvilken som helst gruppe af mennesker. Man genfinder altså de samme gode og dårlige egenskaber i alle menneskeracer.

I moderne racesystematik opererer man med tre hovedracer, som udelukkende er karakteriseret ved fysiske forskelle: (1) den kaukaside, med lys lød og glat eller lokket hår; (2) den mongolide, med gullig hudfarve og øjenhudfold (mongolfold); samt (3) den negride, med sort hudfarve og kruset hår. Det er imidlertid ikke alle racer som kan placeres inden for disse kategorier.

Khoisan i det sydlige Afrika har for eksempel kobberfarvet hud, kruset hår og mongolide ansigtstræk. Nogle indere er mørklødede men har kaukaside ansigtstræk. Uraustralierne er sorte i huden men har ofte blondt krushår. Nogle mongolider har kaukaside øjne. Det er altså umuligt at foretage en skarp raceafgrænsning.

Derfor har mange antropologer opgivet at klassificere menneskeheden, idet de hævder at begrebet „race“ ikke har nogen videnskabelig betydning eller værdi.

UNESCO’s deklarationer

De mest autoritative videnskabelige erklæringer i racespørgsmålet er nok de deklarationer der er udfærdiget af en gruppe eksperter i UNESCO’s regi (FN’s Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur). På konferencer i henholdsvis 1950, 1951, 1964 og 1967 udarbejdede et internationalt panel af antropologer, zoologer, læger, anatomer og andre, fire deklarationer om menneskeracerne. Den sidste indeholdt følgende tre hovedpunkter:

A „Alle nulevende mennesker tilhører samme race og har en fælles oprindelse.“ Dette bekræftes også af en endnu vigtigere autoritet, nemlig Bibelen, som siger: „[Gud] har ud af ét menneske [Adam] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ — Apostelgerninger 17:26.

I UNESCO-deklarationen hedder det videre:

B „Opdelingen af menneskearten i ’racer’ skyldes dels traditioner, dels vilkårlighed og giver intet grundlag for opstilling af et hierarki. . . .“

C „Med den nuværende biologiske viden kan vi ikke henføre kulturel formåen til forskelle i genetisk potentiale. At forskellige folkeslag ikke er nået lige langt, skyldes helt og holdent deres kulturhistorie. Folkeslagene i nutidens verden besidder tilsyneladende lige gode biologiske muligheder for at nå et givet civilisationsstade.“

Racismens svøbe

Der er altså intet grundlag for at tro at den ene race er den anden overlegen og derfor har ret til at herske over den. Men folk har ikke altid handlet i overensstemmelse med kendsgerningerne. Tænk blot på den sorte slavehandel.

Da de europæiske nationer begyndte at opbygge deres koloniriger, havde de økonomisk fordel af at udnytte de indfødtes arbejdskraft. Men her opstod et paradoks. Millioner af afrikanere blev fjernet fra deres hjem, revet bort fra deres kære, lænket, pisket, brændemærket, solgt som dyr og tvunget til at arbejde uden betaling lige til deres dødsdag. Hvordan kunne nationer der hævdede at være kristne og derfor burde elske deres næste som sig selv, moralsk set retfærdiggøre deres handlinger? — Lukas 10:27.

Det kunne de kun ved at berøve ofrene deres menneskelighed. En antropolog i 1840’erne ræsonnerede som så:

„Hvis negrene og australierne ikke er vore medskabninger og ikke er af samme familie som os, men væsener af en lavere orden, og hvis vore forpligtelser over for dem ikke omfattes . . . af nogen af de positive bud som den kristne verdens moral bygger på, da vil vort forhold til disse stammer ikke adskille sig stort fra det forhold der tænkes at bestå mellem os og orangutangerne.“

Fortalerne for ideen om at de ikkehvide var undermennesker tog imod Darwins udviklingsteori med åbne arme. Koloniherrerne hævdede at de farvede stod på et lavere udviklingstrin end de hvide. Andre påstod at de farvede var resultatet af en anden udviklingsproces og derfor ikke var rigtige mennesker. De citerede skriftsteder fra Bibelen som de fordrejede i et forsøg på at finde støtte for deres racistiske synspunkter.

Der var selvfølgelig også mange der ikke tog disse tanker for gode varer. I de fleste af verdens lande var slaveriet blevet bragt til ophør. Men diskrimineringen, fordommene og racismen levede videre og gik ud over dem som man bildte sig ind tilhørte en anden race. En professor i zoologi har sagt: „Eftersom det lader til at alle og enhver har ret til at skabe racer som stemmer med deres forestillinger, har både politikere, advokater og simple eventyrere givet sig af med raceklassifikation. De har fundet på besnærende racebetegnelser for at give deres yndlingsideer og fordomme et skær af videnskab.“

Racepolitikken i Nazityskland er et af de mest slående eksempler. Selv om Adolf Hitler priste den ariske race i høje toner, var hans teorier biologisk set det rene vås. I Sverige findes der blonde jøder med blå øjne, i Etiopien sorte jøder og i Kina mongolide jøder. Alligevel blev jøderne og andre ofre for nazisternes racepolitik. I alt omkom seks millioner jøder, og mange andre, deriblandt slavere fra Polen og Sovjetunionen, i koncentrationslejre og gaskamre.

[Tekstcitat på side 5]

Videnskabelig forskning har vist at den samme variation af egenskaber og intelligensniveau er til stede inden for en hvilken som helst gruppe mennesker

[Tekstcitat på side 6]

’Politikere, advokater og simple eventyrere har fundet på besnærende racebetegnelser for at give deres yndlingsideer og fordomme et skær af videnskab.’

[Illustrationer på side 7]

Som det fremgår af disse annoncer handlede man med negerslaver som var det kvæg

Et internationalt brodersamfund!

KORT efter at missionæren var kommet til Vestafrika, overværede han et religiøst stævne i et isoleret område. Da han gik hen til en indfødt familie, begyndte deres dreng på to år at græde — tilsyneladende uden grund.

Missionæren forsøgte at trøste drengen, som nu begyndte at skrige i vilden sky. „Hvad er der galt?“ spurgte missionæren. Moderen svarede forlegent: „Jeg tror det er dig. Han er bange på grund af din hudfarve. Han har aldrig før set en hvid mand.“

Børn kan altså godt være opmærksomme på de fysiske forskelle mellem mennesker. Men fordommene kommer først senere. Børns indstilling formes når de ser hvordan deres forældre og andre voksne opfører sig. I skolen bliver de påvirket af deres lærere, venner og klassekammerater.

En langtidsundersøgelse fra De Forenede Stater viser at børn allerede som tolvårige har udviklet et fastlåst syn på andre racer og religioner. Og når de bliver voksne er disse opfattelser dybt indgroede.

Jehovas vidner er anderledes

Jehovas vidner skiller sig markant ud fra denne fordomsfulde verden. Overalt er de kendt for deres raceenhed — noget som udenforstående ofte har bemærket ved Jehovas Vidners stævner.

Avisen States-Item har for eksempel bragt følgende rapport fra et stævne Jehovas Vidner holdt i det sydlige USA: „Louisiana Superdome blev fyldt med broderskabets ånd da unge og gamle, sorte og hvide Jehovas vidner kom for i fem dage at være sammen og modtage undervisning . . . Racefordomme . . . er ikke noget problem for Jehovas vidner.“

Ved et stævne Jehovas Vidner holdt i Sydafrika sagde en xhosakvinde: „Det er forbløffende at folk af alle racer kan være så forenede her i Sydafrika. Det er noget helt andet end det jeg er vant til i kirkerne.“

I en rapport fra nogle store stævner i Fjernøsten og det sydlige Stillehav hvor der var delegerede fra Nord- og Sydamerika samt Europa, siges der: „Der var intet spor af racisme, hverken fra de besøgendes eller deres værters side.“

Det der kendetegner de millioner af Jehovas vidner der findes verden over, er ægte enhed og harmoni racerne imellem. Den sande kristne kærlighed knytter dem sammen, nøjagtig som Jesus sagde at den skulle: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.

Jehovas vidner lever allerede i et ægte, varigt internationalt broderskab! De har taget Jesu ord i Mattæus 23:8 til hjerte: „I er alle brødre.“ Dette står i skærende kontrast til det hadefulde, etniske modsætningsforhold nationerne imellem. — Se også Første Korintherbrev 1:10; Første Johannesbrev 3:10-12; 4:20, 21; 5:2, 3.

Hvordan det er muligt

En afgørende årsag til denne enhed er den bibelske undervisning Jehovas vidner modtager i deres rigssale og gennem deres personlige bibelstudium. De ligner de kristne i Thessalonika om hvem apostelen Paulus sagde: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord, der også virker i jer som tror.“ — 1 Thessaloniker 2:13.

Jehovas vidner tror på Bibelen og forsøger oprigtigt at efterligne Guds tænkemåde. De tager apostelen Peters inspirerede ord til sig: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

I harmoni hermed gav Jesus sine disciple besked på at gøre disciple af folk af „alle nationerne“. (Mattæus 28:19) Jehovas vidner opsøger derfor alle retfærdselskende mennesker, uanset hvilken race eller etnisk gruppe disse tilhører. Og når folk med forskellig baggrund samles for at tilbede, arbejde og glæde sig over hinandens samvær, bliver de alle fordomme kvit. De lærer at værdsætte og elske hinanden.

Ganske vist kan det tage et stykke tid for en person med indgroede fordomme at ændre indstilling. Men når han bliver et Jehovas vidne begynder han at ’iføre sig den nye personlighed’ som en sand kristen, og gøre en ihærdig indsats for at få bugt med sine fordomme. (Efeserne 4:22-24) Han forsøger ikke at undskylde sig selv ved at sige: ’Jeg er vokset op med racefordom.’ Nej, han bestræber sig for at forny sit sind og ’elske hele brodersamfundet’. — 1 Peter 2:17.

Bibelprofetier som går i opfyldelse

Det der foregår blandt Jehovas vidner er af stor betydning. Ja, det er en opfyldelse af bibelske profetier.

Læg mærke til hvad Esajas 2:2-4 forudsiger der skulle ske i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5, 13) I Esajas’ profeti siges der at den sande tilbedelse af Jehova ville blive genindført i denne generation, at ’folk fra alle nationer ville strømme til. Og mange folkeslag ville drage af sted og sige: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“’

I Esajas’ profeti nævnes også at der ville ske noget andet usædvanligt, noget som man i international målestok har kunnet se finde sted blandt Jehovas vidner i dette århundrede, nemlig: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“

I Åbenbaringens Bog i Bibelen siges der om vor tid at en stor skare af folk af „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ skulle søge sammen i et sandt brodersamfund for at tjene Gud i enhed. — Åbenbaringen 7:9, 15.

Dette er ikke ønsketænkning. Den store skare fra alle nationer, racer og etniske grupper findes allerede. Der er nu ved at blive opbygget et sandt, verdensomspændende broderskab! Det vil danne grundstammen i det nye, globale samfund af forenede, lykkelige mennesker som vil afløse det nuværende, korrupte samfund som Gud snart tilintetgør. Dette forenede samfund vil, som Jesus siger, „arve jorden“ og leve evigt under Guds riges styre. — Mattæus 5:5; 6:9, 10; Salme 37:10, 11, 28, 29, 37, 38.

Men hvorfor ikke opleve det med egne øjne? Du er velkommen til at besøge en af Jehovas Vidners rigssale og mærke den raceenhed der råder imellem dem. Næste gang Jehovas vidner ringer på din dør, skulle du lukke dem ind og spørge om de vil vise dig ud fra Bibelen hvad deres fred og harmoni bygger på. Få dem også til at gøre rede for deres bibelske håb om en ny verden hvor der vil findes et sandt brodersamfund ud over hele jorden.

Den almægtige Gud, Jehova, giver sin garanti for at han vil gennemføre sin hensigt. Han siger: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Vi indbyder dig til at undersøge om disse bibelske profetier virkelig er gået i opfyldelse. En sådan undersøgelse vil overbevise dig om at fred mellem racerne ikke alene er mulig men også uundgåelig.

[Tekstcitat på side 9]

Enheden blandt Jehovas vidner i dag er forudsagt i Bibelen

[Illustration på side 10]

Blandt Jehovas vidner hersker der fred mellem racerne