Afskedigelse — den ansattes mareridt

„Det ramte mig som et slag i ansigtet. Jeg blev chokeret.“ — Teledriftschef, 44 år.

„Ens selvtillid får et knæk. Man føler sig uduelig.“ — Økonomidirektør, 38 år.

„Hvad er det for en økonomi vi har frembragt, når den kasserer folk i deres bedste alder?“ — Tekstildirektør, 47 år.

HVAD har disse personer tilfælles? De har alle haft den belastende oplevelse at blive afskediget.

Lagde du mærke til deres alder? De var ikke nye i faget, så de har sikkert følt sig ret trygge i deres job. Og de var i det der regnes for den bedste erhvervsaktive alder. Men pludselig og uventet blev de afskediget. „Jeg fik besked på at rydde mit skrivebord og pakke mine sager,“ fortæller førnævnte teledriftschef. „Og fra det ene øjeblik til det andet stod jeg på gaden.“

Hvad er der sket?

Økonomisk usikkerhed er ikke noget nyt. I mange lande har tider med relativ velstand altid vekslet med nedgangstider eller depression. Og den nylige verdensomspændende lavkonjunktur, der endog indtraf før Golfkrigen, har vist hvor skrøbelig økonomien kan være, selv efter en række forholdsvis gode år. Mange opdagede — nogle for første gang — at man ikke kan tage beskæftigelse og indtægt for givet.

Arbejdsstyrken mærkede med smertelig tydelighed den økonomiske afmatning. Firmaer måtte skære udgifterne drastisk ned og ofte gribe til massefyringer. I de velstående industrilande i OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) har der på et tidspunkt været cirka 25 millioner arbejdsløse.

„Næsten hver dag bliver jeg ringet op af venner der er blevet fyret fra store firmaer,“ fortæller en indretningsarkitekt. „Mange af de firmaer jeg arbejder for, har kun halvt så stor omsætning som sidste år.“

Industrien har altid kendt til ledighed. Men den nylige lavkonjunktur har også kostet et stigende antal funktionærstillinger. Disse afskedigelser finder sted blandt „de økonomisk tillokkende job, de job der gav os råd til at købe hus i et attraktivt kvarter og holde to biler,“ siger Dan Lacey, redaktør af nyhedsbrevet Workplace Trends.

Mange af disse stillinger er gået tabt de sidste få år. Og de afskedigede er, som bladet Newsweek siger, „tyngede af prioritetsgæld, nystiftet familie, høje udgifter og af en mere og mere usikker fremtid“.

Hvordan påvirkes man?

Afskedigelse er dobbeltvirkende — man rammes både på pengepungen og følelserne. Den økonomiske belastning er indlysende: Lavere indkomst betyder at man må moderere sit forbrug. Men dertil kommer altså den følelsesmæssige virkning.

For eksempel ændrer de unge deres holdning til tryghed i ansættelsen. Det bliver normalt og accepteret at flakke om i kortvarige job. The Wall Street Journal har bemærket at mange unge i Storbritannien på grund af hyppig ledighed aldrig bliver rigtig voksne.

De følelsesmæssige virkninger er større hos dem der afskediges efter mange års ansættelse. Erhvervspsykologen Neil P. Lewis siger: „Når man bliver fyret, mister man ikke blot sin løn, men også en smule af sin selvagtelse.“

Faktisk har psykologer bemærket at smerten ved at blive afskediget svarer til smerten ved dødsfald i familien og ved skilsmisse. Efter det første chok følger vrede, derefter sorg og til sidst accept. „Nogle gennemgår alle faser på to dage,“ fortæller Neil Lewis. „Hos andre tager det uger eller måneder.“

Til de psykiske omkostninger hører også en tendens til at komme ud i alkohol- eller stofmisbrug. Frustrationen kan endda føre til vold i familien eller skilsmisse. „Disse følelser må have afløb et sted, og det kan meget naturligt være i hjemmet,“ siger Stephen Pilster-Pearson, der er leder af erhvervsvejledningen ved Wisconsin-universitetet i USA.

En universitetsuddannet mand fra Hongkong valgte efter fem års ledighed den sørgelige udvej at kaste sig ud foran toget.

Arbejdsløshed rammer altså ikke kun ofrene på pengepungen. Det er derfor bydende nødvendigt at se bag om problemets økonomiske aspekt. Følelserne kan være stærkt belastede, og familiens medlemmer må samarbejde og bidrage til det fælles vel.

[Ramme på side 5]

Er den økonomiske vækst slut?

I det seneste års tid er der blevet udsendt et globalt økonomisk stormvarsel. Her er nogle eksempler:

Frankrig: „Verden nærmer sig enden på den længste periode med økonomisk vækst den nogen sinde har oplevet. . . . Selv hvis de europæiske lande, takket være saltvandsindsprøjtningen ved Tysklands genforening, ikke har meget at frygte på kort sigt, kan de ikke regne med at gå fuldstændig fri. . . . Markederne har set faren i anmarch.“ — Le Monde, Paris.

Brasilien: Lavkonjunktur i USA vil „uundgåeligt slå igennem i de andre industrilande og få følger i form af øgede importbegrænsninger fra ulandene.“ — Fôlha de S. Paulo, São Paulo.

England: „Den britiske økonomi tager sig også lidet indbydende ud med sin sejlivede inflation, høje rente og langsomme vækst.“ — Financial Times, London.

Canada: „Meget færre arbejdsgivere søger meget færre ansatte.“ — The Toronto Star.

Tyskland: „Der kan allerede skimtes et modstykke til olieprischokket i 1973 . . . samt signaler om nedgang.“ — Neues Deutschland, Berlin.

Japan: „Grundværdierne udgør nu en højeksplosiv bombe under verdensøkonomien. Hvis bomben fik lov at springe og grundværdierne faldt, ville de japanske banker lide store tab eftersom lånesikkerheden i japanske grunde blev nærmest lig nul. Det ville igen udløse en verdensomspændende lavkonjunktur.“ — Australian Financial Review, Sydney.

Golfkrigens afslutning først i 1991 bragte imidlertid fornyet håb om et opsving i den økonomiske aktivitet på verdensplan. Dog er det indlysende at nationaløkonomien overalt er skrøbelig, især i betragtning af mange landes gigantiske gældsbyrde.

Arbejdsløs — hvad kan man gøre?

„Vi går strenge tider i møde. Mange firmaer er på fallittens rand, men vil ikke indrømme det endnu.“ — Amerikansk finansmand.

MANGE har allerede på deres krop mærket hvordan denne forudsigelse fra sidst i 1990 er gået i opfyldelse. Overalt spekulerer ansatte på om de bliver de næste der får fyresedlen.

Hvad ville du stille op hvis du blev arbejdsløs i dag? Det er fornuftigt at være forberedt på det. Som påpeget i foregående artikel påvirkes man både psykisk og økonomisk af at blive afskediget. Det drejer sig altså ikke blot om at klare udgifterne. Her følger nogle forslag som har hjulpet andre til at holde styr på både økonomi og følelser efter en afskedigelse.

1. Bliv ikke panikslagen

Da Dominic blev arbejdsløs måtte han og familien flytte ind hos hans moder og lade banken overtage huset. Han tilråder at man bevarer fatningen uanset hvor fortvivlende fremtiden tegner sig. „Arbejdsløshed er noget man kan leve med,“ siger han. „Jeg må indrømme at jeg først efter nogen tid indså at det ikke var enden på det hele.“ Fantasér ikke om det værst tænkelige, men forsøg roligt at finde nogle brugbare udveje.

2. Tænk positivt

Jim og Donna har tilsammen fire deltidsjob, som imidlertid indbringer mindre end Jims tidligere heltidsarbejde. Men de betragter indtægtstabet som en lærerig erfaring for deres fem børn. Donna siger: „Uden problemerne havde de haft det bedre materielt, men så var de gået glip af den modgang man får livserfaring af.“

3. Vær åben over for nye jobtyper

Også funktionærer kan vælge at skifte branche og begynde på en frisk. „Folk overvejer ikke alternativerne før de er tvunget til det,“ siger Laura, som blev afskediget fra en administrativ stilling. Hun fortsætter: „I 90’erne må man lære at være mere fleksibel.“ Det kan være svært at finde et nyt job hvis man insisterer på at få det samme arbejde eller den samme løn. Det forklarer måske delvis hvorfor funktionærer ofte er længere tid om at finde ny beskæftigelse end industriarbejdere. Vær derfor åben over for eventuelle nye jobtyper. Mange er med held skiftet til servicefag som rengøring.

4. Følg dit eget budget — ikke andres

Et af reklamens effektive virkemidler er at skabe et hidtil ufølt „behov“. Man får ofte det indtryk at alle andre er opmærksomme på sådanne behov og får dem dækket. ’Alle [undtagen du] går i dette modetøj.’ ’Filmen alle taler om [så hvorfor har du ikke set den?]’ ’Bilen alle kører i [hvornår har du tænkt dig at købe sådan en?]’

Noget lignende kan influere på vort forbrug. En ven tager på en dyr rejse, og pludselig trænger vi til ferie. En anden ven køber en ny bil, og med ét ser vores bil forældet og ubrugelig ud. Misundelse vil kun få os til at bruge penge vi ikke har og købe ting vi egentlig ikke behøver. Undgå sådanne destruktive sammenligninger.

Førnævnte Jim bemærker: „Folk bryder sammen når de ikke kan opretholde den livsstil som de tror er nødvendig. Det eneste man behøver at spekulere på, er mad og husly. Alt andet er faktisk uvæsentligt.“ Som Bibelen anbefaler i Første Timoteusbrev 6:8, skal vi ’være tilfredse med føde og klæder’.

5. Pas på med kredit

Et kreditkort kan være et aktiv, men det kan også være ens største hæmsko. Nogle benytter kreditkortet som en krykke, sådan at de slet ikke overvejer om de har råd til det de ønsker. Kortet bliver et smertestillende middel der lader en bruge penge uden at man tænker på det eller mærker det.

Mange lande er blevet overskyllet af en sand kreditkortmani. Virkningen er ofte som hos den computersælger i Korea der købte en ny bil på sit kreditkort og som sammenfattede situationen med ordene: „Når jeg skal betale gælden, har jeg det altid dårligt. Det er som om jeg bare har smidt pengene ud.“ Næsten halvdelen af de japanere der søger økonomisk rådgivning er i tyverne. Der er 140 millioner kreditkort i landet, og de regnes for hovedårsagen til mange unges store gældsbyrde.

Vær derfor påpasselig med brug af kreditkort. Brug det, men lad det ikke bruge dig. Lad det ikke skjule din reelle økonomiske situation. Det vil kun forværre problemerne ved arbejdsløshed.

6. Hold sammen på familien

I et rundspørge blandt 86.000 personer nævnte over en tredjedel at penge var det største problem i deres ægteskab. En anden undersøgelse udpegede penge som årsag til flest skænderier. „Meningsforskelle vedrørende penge kan belaste et forhold,“ fremhæver økonomirådgiver Grace Weinstein.

Selv et tilsyneladende harmonisk ægtepar kan se vidt forskelligt på penge og forbrug. Den ene er måske yderst sparsommelig mens den anden slår om sig med penge.

Hvis man ikke taler ud om pengesager, kan de efterhånden så voldsom splid i familien. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Ordsprogene 15:22. Når I drøfter pengesager, så prøv at forstå hinandens meninger og komme hinanden i møde.

7. Bevar selvrespekten

Grace Weinstein bemærker: „Den mand eller kvinde der ikke længere tjener penge, oplever det følelsesmæssige problem med forringet status og mindre uafhængighed, der begge medfører tab af selvrespekt.“

Drag ikke den forhastede konklusion at du blev afskediget fordi din arbejdskraft ikke blev påskønnet. Den 29-årige Rani blev fyret blot tre uger efter at hun ifølge den årlige bedømmelse havde gjort det størst mulige fremskridt i egnethed. Det er ikke altid en garanti mod afskedigelse at være en ærlig og pålidelig medarbejder, og han eller hun behøver i så fald ikke at føle sig nedvurderet.

8. Læg budget

Mange kvier sig ved tanken om et budget fordi de forestiller sig at det vil hæmme dem og afskære dem fra at købe det de ønsker sig. Men sådan er det ikke. Et budget er et hjælpemiddel til at man kan nå sine mål, ikke en hæmsko. Det er ganske enkelt et kontrolsystem, en detaljeret plan over hvor man gør af sine penge og hvordan man bruger dem til det man vil.

Overraskende nok har mange ingen anelse om hvor deres penge bliver af. De forfalder til impulskøb og klager så: „Hvor blev pengene af?“ Det er især vigtigt at undgå ødselhed i tider med knaphed. I Ordsprogene 21:5 siger Bibelen meget víst: „Planlæg omhyggeligt, og du vil have rigeligt; hvis du handler overilet, vil du aldrig have nok.“ — Today’s English Version.

Dette kræver at man fører regnskab. Skriv alle udgifter ned måned for måned og kategorisér dem, og notér også alle indtægter. Hvis du opdager at du bruger mere end du får ind, så gennemgå udgifterne og lokalisér lækken. Når først du kender udgifternes størrelse og formål kan du økonomisere rigtigt.

Gør budgettet smidigt. I de første måneder vil du opdage nogle fejl, og du vil måske overse nogle udgifter. Tillemp budgettet indtil det dækker dit behov. Så vil et godt budget være din tjener, ikke din herre.a

Disse råd kan måske hjælpe én gennem en periode med ledighed. Men hvis forslagene skal virke, må de afvejes med et fornuftigt syn på pengenes betydning. Hvor vigtige er de? Bør man sætte noget andet over dem, endog når man er arbejdsløs? Disse spørgsmål vil vi tage op i næste artikel.

[Fodnote]

[Ramme på side 8]

Hvordan man lægger budget:

1. Beregn indtægterne.

2. Notér alle udgifter i en måned eller mere så du kan se hvad dine penge går til.

3. Læg budget ved hjælp af disse to forslag. Lav et overslag over hvor mange penge du vil bruge på hver kategori.

4. Tilpas dig budgettet efter behov.

[Illustration på side 7]

Ægtepar bør tale sammen så de ikke kommer op at skændes om pengesager

Penge er ikke alt

„Vort incitament har indtil nu næsten udelukkende bestået i økonomisk belønning.“ — Psychology Today.

NANCY og Howard havde store planer efter deres bryllup i 1989. De kunne tænke sig et hus, et barn, nye biler og en eksotisk ferie. De havde råd til det. Men pludselig stod de begge uden arbejde. Deres opsparing til udbetalingen på et hus gik nu til at betale husleje.

Af frygt for fremtiden måtte de skrinlægge deres planer — også planerne om at sætte børn i verden. Nancy siger: „Jeg tror ikke vi om fem år er oppe på det niveau som vi engang har været på. Den tid er forbi, og jeg aner ikke om den nogen sinde kommer igen.“

Ja, det er et hårdt slag at blive afskediget! Men det blotlægger også pengenes magt til at bedrage. Det der er her i dag, kan være borte i morgen. Som Bibelen realistisk advarer: „Dine penge kan forsvinde på et øjeblik, som om de havde fået vinger og var fløjet bort som en ørn.“ — Ordsprogene 23:5, Today’s English Version.

Det er lettere sagt end gjort at indse hvor flygtige penge er. „Penge er den universelle målestok,“ bemærker tidsskriftet Psychology Today i en omtale af folks almindelige holdning til penge. „Vi gør alting op i penge, ofte endog i underbevidstheden.“ Besat af trangen til at tjene penge har selv rige mennesker pådraget sig kroniske bekymringer, depressioner og andre onder som rammer de velstående.

Visdommens betydning

Penge er imidlertid ikke alt. Sandt nok siges der i Prædikeren 7:12: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse.“ Men verset tilføjer en grund til at visdom overgår penge: „Visdommen holder sine ejermænd i live.“

Visdom består blandt andet i god dømmekraft når vi kommer ud for prøvelser. Hvis vi bliver arbejdsløse vil god dømmekraft minde os om at livets sande værdier ikke kan gøres op i kroner og øre. Den vil også hjælpe os til uafbrudt at holde os de vigtigste ting i livet for øje.

Hvad er vigtigst for dig?

Hvad sætter du først i livet? Er dit arbejde mere værd end dit ægteskab? Er dit hus mere værd end dine børn? Er penge mere værd end dit helbred? Hver dag tager vi beslutninger der genspejler vor drivkraft, det som betyder mest for os. Dette vil også være afgørende for hvad vi gør i tilfælde af økonomiske problemer. Hvad sætter du da først i livet?

Jesus Kristus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Læg mærke til at han omtaler det åndelige som et behov, noget der må have forrang, ikke blot noget man tager sig tid til når alt andet i tilværelsen er stabilt.

Det er en udfordring at give det åndelige førstepladsen når man må kæmpe for at forsørge familien. Men de der gør det er lykkelige, sagde Jesus. De bekymrer sig måske for hvordan de skal få det til at løbe rundt, men de er alt i alt fri for de „store kvaler“ man løber ind i når man sætter penge over alt andet. (1 Timoteus 6:10, Seidelin) De åndeligsindede finder trøst i Davids ord i Salme 37:25: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“

Dæk dit åndelige behov

Menneskets åndelige behov er medfødt. Vi behøver mere end mad, klæder og husly. Det åndelige rækker videre og beskæftiger sig med spørgsmål som: ’Hvorfor er jeg til?’ og: ’Hvad bringer fremtiden verden og mig selv?’

Frygten for en „økonomisk dommedag“ har åbnet manges øjne for deres åndelige behov. Bladet Newsweek skriver: „Salget af bøger der drejer sig om profetier — bøger der fortolker øjeblikkets begivenheder som tegnet på verdens ende ifølge Bibelen — ligger 50 til 70 procent over sidste års salg.“ Men dette åndelige behov bliver kun dækket hvis man søger nøjagtig kundskab, ikke blot menneskers udlægning.

Vi indbyder dig til at undersøge Guds ord, Bibelen. Den indeholder praktisk visdom der sætter én i stand til at klare livets bekymringer. Bibelen kan tilmed give os nøjagtig kundskab om betydningen af vore dages „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Du kan få et gratis hjemmebibelstudium ved at skrive til dette blads udgivere. Det er nu mere end nogen sinde tiden at søge praktisk visdom — og nøjagtig kundskab om fremtiden — fra Guds ord, Bibelen.

[Illustration på side 9]

Sæt de åndelige værdier højt