Udlændinge — et globalt problem

„VI TAGER til Johannesburg for at tjene penge. Der er nemlig ikke noget arbejde her,“ siger en vandrearbejder fra et landområde i Sydafrika og tilføjer: „Hvis der havde været arbejde her ville vi ikke gøre os den ulejlighed at rejse til Johannesburg.“ Hans enkle forklaring viser det dilemma som mange udlændinge og gæstearbejdere befinder sig i.

Den kolossale folkevandring der har fundet sted i de seneste årtier skræmmer nogle. (Se rammen side 5.) Det spanske dagblad El País skriver: „Racismen og fremmedhadet er pludselig blusset op igen i det nye Tyskland.“ Voldelige pøbelskarer, der af pressen beskrives som nynazistiske skinheads, har overfaldet indvandrere.

Nogle immigrationsmyndigheder indrømmer at de fører en udelukkelsespolitik. En immigrationsmedarbejder i et asiatisk land fortæller at hans arbejde bestod i at ’holde fremmede ude’. I en kommentar til den seneste strøm af flygtninge fra et østeuropæisk land, citerer bladet Time en højtstående embedsmand for at have sagt: „Vi vil ikke have at de skal føle sig for godt tilpas. Vi ser nemlig helst at de rejser hjem igen.“

En fransk journalist er fremkommet med nogle endnu mere svidende bemærkninger og hævder at ’de fremmede indvandrere udgør en trussel’. Han begrunder det med at de er „af en anden race, [taler] et andet sprog [og har] andre værdinormer“. Hvad er hans konklusion? „Vi bør deportere så mange som muligt [og] isolere resten.“

I betragtning af dette fremmedhad er det ikke så mærkeligt at udlændinge støder mod en mur af fordomme i lokalsamfundene, som føler sig truet af den pludselige tilstrømning af fremmede. Et typisk eksempel: En lokal israeler beklager sig over at „udlejere foretrækker de sovjetiske indvandrere“ fordi regeringen giver disse et kontant beløb når de slår sig ned i Israel. Som følge heraf tvinges de lokale beboere til at flytte fra deres boliger fordi huslejen sættes i vejret.

Det er ingen hemmelighed at udlændinge ofte påtager sig det arbejde som de lokale ikke ønsker. Derfor må mange nyankomne arbejde under barske forhold til en dårlig løn — især hvis de er kommet illegalt ind i landet. Desuden bliver udlændinge ofte diskrimineret på arbejdspladsen fordi de er fremmede.

Uanset hvem indvandrerne er eller hvor de forsøger at slå sig ned, vil størsteparten af dem skulle igennem det følelsesmæssige pres der følger med at forlade sit hjemland og skabe sig en ny fremtid. Tidsskriftet U.S.News & World Report siger at udlændinge „i begyndelsen ofte føler sig overvældede og holdt udenfor“. For nogle er den indsats der må til for stor. Om disse siger tidsskriftet: „Den tragedie det er at miste sit hjemland bliver ofte større når det ikke lykkes at finde et nyt.“ Denne følelse af ikke at høre til noget sted skyldes i høj grad at det er en umådelig opgave at skulle lære et nyt sprog.

Hvordan siger man . . .?

Har du nogen sinde været nødt til at lære et nyt sprog og tilpasse dig en anden kultur? Hvordan påvirkede det dig? Sandsynligvis „er resultatet af dine anstrengelser en nagende følelse af utilstrækkelighed,“ siger Stanislaw Baranczak, en polsk indvandrer og skribent i De Forenede Stater. Ja, sproget er væsentligt for at man kan fungere i samfundet. Det at lære et nyt sprog kan vise sig at være en særdeles krævende opgave når man skal integreres, især for ældre udlændinge.

Disse indvandrere kommer ofte ind i en ond cirkel. Tidsskriftet Aging siger at når udlændinge ikke kan klare sproget og den kulturelle omstilling, fører det ofte til depression, og så kan de ikke koncentrere sig om at lære det nye sprog. Det ender med at de viger mere og mere tilbage fra at løbe nogen risiko og undgår de ydmygelser der ofte er forbundet med at lære et nyt sprog. Problemet forstærkes når børnene lærer sproget og assimilerer sig langt hurtigere end forældrene. Dette skaber ofte gnidninger og medfører at der opstår en generationskløft i indvandrerfamilierne. Dette gør sig gældende når hele familien udvandrer sammen.

Splittede familier

En af de mindst dokumenterede og dog mest tragiske følger af masseudvandringen er den katastrofale virkning den har på familien. Det er oftere regelen end undtagelsen at familien splittes når enten den ene eller begge forældre overlader deres børn til slægtninge mens de selv søger bedre økonomiske kår andre steder. En undersøgelse kaldet Second Carnegie Inquiry Into Poverty and Development in Southern Africa viser at denne form for udvandring „ødelægger . . . familiemønsteret“. Undersøgelsen anfører konkrete tilfælde hvor familier er gået i opløsning når enkelte familiemedlemmer er udvandret alene.

Dette er blot nogle af de problemer indvandrere i hele verden stilles over for. Og så har vi ikke nævnt de økonomiske omkostninger i forbindelse med at udvandre og få legaliseret flytningen samt de beslutninger der må træffes vedrørende sundhedsvæsen, bolig, uddannelse og familiesammenføringer.

I betragtning af alle disse problemer, hvad er da grunden til at nogle i det hele taget udvandrer?

[Ramme på side 4]

Arbejdspartnere

SELV om der kan opstå visse problemer når udlændinge uhindret strømmer til et land, er der også mange vidnesbyrd om at udlændinge ofte er en gevinst for det land de kommer til.

„Vesttyskland og dets gæstearbejdere har tydeligvis haft gavn af hinanden,“ skriver bladet Time og tilføjer at „stålværkerne i Ruhr-distriktet og samlebåndene på Mercedes-fabrikkerne uden for Stuttgart er bemandet med gæstearbejdere.“ Ifølge National Geographic ville „New Yorks beklædningsindustri være brudt sammen“ hvis ikke den havde haft adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Økonomer erkender at indvandrerne yder et værdifuldt bidrag til deres værtsnation. Og selv om tyrkere, pakistanere og algeriere bliver mødt med stærke fordomme i Europa, har de lært at tilpasse sig. „De klarer sig,“ skriver U.S.News & World Report, og det vil de fortsætte med „indtil Europa . . . indser at det af rent økonomiske årsager behøver dem“.

Eftersom udlændinge nærer et desperat ønske om at klare sig i deres nye land, er de mere tilbøjelige til at undlade at bruge det sociale system end det er tilfældet med lokalbefolkningen. „Intet er mere ubegrundet end påstanden om at indvandrerne lever af bistand,“ siger en amerikansk indvandrerkonsulent som har behandlet over 3000 sager med udlændinge.

Ofte er hele byområder blevet istandsat af udlændinge som gerne har villet forbedre deres omgivelser. Da portugisiske flygtninge begyndte at strømme til Sydafrika på grund af krigene i Angola og Moçambique, blev hele forstæder til Johannesburg overtaget og renoveret af portugiserne.

[Ramme på side 5]

Immigrationsstatistik

▶ Otte procent af Frankrigs befolkning er indvandrere. Af 4,5 millioner indvandrere er 1,5 millioner nordafrikanere

▶ Hver nat arresterer 800 grænsebetjente gennemsnitlig 1500 illegale indvandrere ved blot et enkelt afsnit af grænsen mellem USA og Mexico

▶ Omkring 20 procent af Australiens befolkning er udlændinge

▶ Antallet af polakker der arbejder illegalt i Vesteuropa er måske hen ved én million

▶ I et af de senere år er 350.000 mænd med legale arbejdskontrakter rejst til Sydafrika. Antallet af illegale indvandrere er omkring 1,2 millioner

▶ Mindst 185.000 sovjetiske jøder udvandrede til Israel i 1990

▶ Siden 1975 er over 900.000 sydøstasiatere flyttet til De Forenede Stater

▶ Hver uge emigrerer mindst et tusind mennesker fra Hongkong

Udlændinge — hvorfor udvandrer de?

„INGEN kan forestille sig de farer vi udsættes for i den tredje verdens lande . . . eller de problemer vi må overvinde for at klare os her og støtte vore familier derhjemme.“ Sådan skrev Elizabeth, en afrikansk immigrant, til redaktøren af bladet National Geographic. Af hendes ord fremgår det hvad der er hovedårsagen til at millioner af mennesker er villige til at bryde op og begynde et nyt liv i et fremmed land.

Hver immigrant har naturligvis sin egen historie at berette. Nogle er måske, ligesom den ovennævnte kvinde, udvandret for at slippe for de dårlige levevilkår i deres hjemland. I sin bog Population, Migration, and Urbanization in Africa forklarer William Hance at faktorer som sygdomme, insektangreb, udpining af jorden, tørke, oversvømmelse, sult, krige og stammestridigheder er hovedårsager til vore dages masseudvandring fra Afrika. Andre dele af jorden med lignende desperate forhold er også kendetegnet af stor udvandring.

Sociologer har imidlertid påvist at ønsket om at slippe bort fra dårlige levevilkår kun er en del af årsagen til den udvandring vi oplever i dag.

Hvad er det der trækker?

De lande der synes at kunne tilbyde bedre levevilkår øver en stærk tiltrækning på folk fra fattigere lande. Sammen med ønsket om at slippe bort fra dårlige forhold er dette hovedårsagen til at mange udvandrer. Nguyen Van Tue er for eksempel en typisk vietnamesisk flygtning i Japan. Skønt Nguyen havde store kvaler med at affinde sig med livet som udlænding, indrømmer han: „Jeg er tilfreds. Jeg har min familie hos mig, og vi er i live og har det godt i et land hvor der er fred og frihed.“

De fleste udvandrer af økonomiske årsager. I sin bog The Un-melting Pot skriver forfatteren John Brown om italienerne i en engelsk by: „Deres hovedmål har altid været at tjene penge.“ Han tilføjer at de har gjort dette ved at arbejde „hårdt og ihærdigt“. I betragtning af den store lønforskel der er mellem de forskellige lande, er det ikke så underligt at folk udvandrer. I en omtale af de mexicanske arbejdere i De Forenede Stater, skriver National Geographic at „en times arbejde syd for grænsen [til USA] kun indbringer mellem en femtedel og en tiendedel af den løn man får i De Forenede Stater“.

Familie og venner

Mange flytter selvfølgelig også for at være i nærheden af familie og venner som er rejst før dem. Mange sovjet-jøder er for eksempel rejst til Israel fordi de føler sig mere trygge blandt jøder. Nogle har endog været parate til at løbe den risiko der er forbundet med at bo på den urolige Vestbred.

Andre udvandrer fordi venner og slægtninge opmuntrer dem til det. Mange potentielle udvandrere er blevet anbefalet at tage til Australien. I dag er næsten 22 procent af Australiens befolkning født i udlandet.

Da en emigrant fra Barbados var hjemme på besøg fra De Forenede Stater, sagde han til en ven: „Du tror at du har det udmærket her,“ men han forsikrede sin ven om at det var „spild af tid“ at blive på øen. Mange år senere indrømmer vennen at disse ord såede utilfredshedens sæd hos ham, og til sidst fik ham til at udvandre.

Desværre tegner emigranterne ofte et alt for lyserødt billede af deres nye hjemland. Ron, en ung mand som flyttede til Canada for at undgå de voksende uroligheder i Sydafrika, fortæller: „Venner og slægtninge er tilbøjelige til kun at fortælle om alt det gode . . . og forståeligt nok undlade de negative sider.“

Uanset hvilket motiv man har til at udvandre, er det oftere regelen end undtagelsen at udlændinge får problemer. Når det fulde omfang af beslutningen går op for dem, får nogle et stærkt ønske om at vende tilbage. Hvordan bærer udlændinge sig ad med at tilpasse sig deres nye miljø, klare følelsen af hjemve og de overskårne familiebånd, kulturchokket, sprogproblemerne og de utallige andre vanskeligheder der opstår?

[Tekstcitat på side 6]

De fleste udvandrer af økonomiske årsager

[Tekstcitat på side 6]

„Jeg er tilfreds. Jeg har min familie hos mig, og vi er i live og har det godt i et land hvor der er fred og frihed.“ — En vietnameser fra Japan

[Tekstcitat på side 7]

I betragtning af den store lønforskel der er mellem de forskellige lande, er det ikke så underligt at folk udvandrer

[Illustration på side 7]

For nye indvandrere er alt fremmedartet og vanskeligt

Udlændinge — hvordan kan de tilpasse sig?

’MINE forældre kom hertil som flygtninge,’ siger Jaroslav på 17. Han er træt af at blive drillet fordi han er ukrainer. Han forklarer at de har forladt deres eget land og ikke kan tage tilbage, selv om de ville. Denne udtalelse som forfatteren John Brown har taget med i sin bog The Un-melting Pot, viser noget om hvilken kamp det er for mange indvandrere og udlændinge at blive accepteret. Det var en hård lektie for denne unge mand at erfare at det ikke nyttede at undskylde at han var udlænding. Til sidst sagde han til sig selv at de måtte tage ham som han var, og det hjalp.

Udlændinge bliver ofte mødt med fordom, mistænksomhed og intolerance. Men hvis du er udlænding er der nogle positive skridt du selv kan tage for at lette overgangen.

Motiver og holdninger

Når man på forhånd ved at man vil blive mødt med fordomme og måske blive afvist af befolkningen i det land man kommer til, kan man tilpasse sine reaktioner herefter. Rosemary, en englænder der er udvandret til Japan, taler af egen erfaring. „Bliv ikke vred når lokalbefolkningen kommer med bidende bemærkninger om dit hjemland,“ siger hun advarende og tilføjer: „Modstå trangen til at forsvare dig selv og dit land eller din baggrund. Med tiden vil folk bedømme dig ud fra den måde du opfører dig på i dagligdagen og måske blive mindre fordomsfulde. Men det kan godt tage flere år.“

Husk at lokalbefolkningen ser med skepsis på dine motiver til at ville bo i deres land. En Vågn op!-korrespondent i Tyskland, hvor der nu er mange indvandrere fra Østeuropa, siger: „Om man kan tilpasse sig livet i et nyt land afhænger af ens motiver til at udvandre. De der har gode grunde til det og som ønsker at gøre det nye land til deres hjem, er generelt mere interesserede i at lære sproget og tilpasse sig så godt de kan. De der blot betragter deres ophold som noget midlertidigt eller som udelukkende kommer af økonomiske årsager, bliver hurtigt desillusionerede. De gør derfor ikke særlig meget for at tilpasse sig, og dette vækker frustration, både hos dem selv og dem de omgås.“ Hermed ikke sagt at indvandrere aldrig bør vende tilbage til deres hjemland hvis det er det de ønsker.

Ikke desto mindre er det udlændingenes holdninger og motiver der kan få afgørende betydning for om de bliver assimileret. Hvis man er udlænding må man forstå at mange indfødte mener at „fremmede opløser det etniske bindemiddel som holder nationer sammen,“ som det hedder i U.S.News & World Report. Men efterhånden som man viser sit værd som udlænding og yder sit bidrag, vil ens værter have langt lettere ved at acceptere en og blive ens venner. Førnævnte Rosemary forklarer: „De vil gerne have at man skal være udlænding, men de vil også gerne have at man skal kunne lide det de kan lide.“

Nogle af de problemer man som indvandrer vil komme ud for, kan imødegås eller måske helt undgås ved at man lærer så meget som muligt om det land man påtænker at rejse til. Man kan forberede sig på det kulturchok man uundgåeligt vil komme ud for. Hvordan? Ved at læse om landet og tale med andre om dets skikke og kultur.

For at opnå lokalbefolkningens respekt er det selvfølgelig vigtigt at man kommer til landet på legal vis. Mange betragter illegale indvandrere som en plage og en trussel. I bedste fald bliver de betragtet som billig arbejdskraft der blot venter på at blive hensynsløst udnyttet. De indvandrere der har klaret sig godt siger at det betaler sig at gøre sit bedste for at legalisere opholdet i landet. Når man skal til samtale med immigrationsmyndighederne er det vigtigt at man har en pæn og nobel fremtræden, for det vil give et gunstigt indtryk. Man skal ikke være undvigende men samarbejdsvillig.

Der er imidlertid langt mere man som udlænding kan gøre for at falde til i et nyt land.

Vær udadvendt

De fleste tilflyttere har tendens til at slutte sig sammen i deres egne samfund. I New York er der hele bydele hvor der stort set kun bor én nationalitet, for eksempel Little Italy, Chinatown og den jødiske bydel, blot for at nævne nogle få. I sådanne bydele er der særlige faciliteter som får indvandrerne til at føle sig hjemme — et springbræt til at udvide deres horisont.

Desværre bliver nogle på dette punkt indadvendte og afskærer sig fra muligheder og fordele der kunne være dem til stor hjælp. „Hvis man foretrækker at klare problemerne ved at afvise den nye kultur og holde afstand til den, vil man aldrig tilpasse sig fuldstændigt,“ hedder det i bladet Psychology of Women Quarterly.

Derimod siger de fleste af de udlændinge som har haft udsyn nok til helt igennem at blive en del af det nye samfund, at deres tilværelse er blevet beriget. En gruppe amerikanske elever som rejste til den mikronesiske ø Guam for i flere uger at studere kulturen på øen, fortæller at det har givet dem et meget mere nuanceret syn på andre kulturer. „Jeg betragter forskellene med interesse og nysgerrighed og ikke som en trussel,“ siger en af eleverne. En anden fortæller: „Jeg er begyndt at betragte min egen kultur i det rette perspektiv. . . . Nu sætter jeg spørgsmålstegn ved de normer og andre ting som jeg før betragtede som de eneste rigtige . . . Jeg har lært meget af dem.“

Men for at man kan gøre fremskridt er der visse grundlæggende betingelser der må opfyldes.

Hvordan man bliver integreret

„Man bliver lettere og hurtigere integreret når man lærer det sprog der tales i værtslandet . . . eftersom det gør at indvandreren får et nærmere forhold til befolkningen,“ hedder det i bladet Psychology of Women Quarterly. Det skal dog siges at det ikke er let at lære et nyt sprog. „I begyndelsen havde jeg det svært,“ mindes George der emigrerede til Japan. „Folk lo ad mig når jeg sagde noget forkert, men de hjalp mig ikke.“ George lod sig dog ikke slå ud men havde altid en transportabel radio med sig så han kunne lytte til japanske radioprogrammer. Han tilføjer: „Det var også en stor hjælp at læse meget.“

Et lands sprog er porten til dets kultur. Men selv om det til sidst lykkes at lære sproget, kræver det endnu mere at tilpasse sig en ny kultur. Det kræver en vis balance. For at det skal lykkes må man være indstillet på at det kræver en indsats at lære den nye kultur at kende og samtidig bevare sin egen personlighed og selvrespekt. Som den jugoslaviske skribent Milovan Djilas har sagt: „En mand kan forlade alt — hjem, land og jord — men han kan ikke forlade sig selv.“ Det er en stor udfordring at bevare den rette balance.

Familieenheden

Det er forskelligt fra person til person hvordan man klarer sig i uvante omgivelser. For ældre mennesker er deres hjemlands kultur og sprog en dybt indgroet del af deres personlighed. Børn tilegner sig derimod langt hurtigere et nyt sprog og en ny kultur. Inden længe fungerer de som tolke for deres forældre, og forældrene opdager ofte at det nu er dem der skal lære. Dette unaturlige rolleskift skaber ofte konflikter i familien. Forældrene føler måske at der ikke bliver vist dem respekt, men børnene ønsker ikke at blive påduttet forældrenes ’gammeldags’ kultur. Hvordan klarer indvandrerfamilierne dette øgede pres?

Forældrene bør blandt andet tænke på den indvirkning det nye miljø har på deres børn. Det vil sige at de må gøre en indsats for at lade sig integrere sammen med børnene, og ikke forvente at børnene skal kunne leve i én kultur og samtidig være loyale mod en anden. Dette kræver at forældrene har indsigt, hvilket vil hjælpe med til at mindske spændingerne i hjemmet. Et bibelsk princip lyder: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ — Ordsprogene 24:3.

På den anden side må børnene forstå at selv om deres forældre kommer fra en anden kultur, har de været igennem livets skole og derfor har langt større erfaring. Hvis man gerne vil have et fredfyldt familieliv vil det hjælpe meget at vise sine forældre den rette respekt.

Så selv om der er store udfordringer forbundet med at blive integreret i et nyt land, er der meget man som udlænding kan gøre for at det skal lykkes. En ung portugisisk indvandrer ved navn Tony sammenfatter det på denne måde: „Selv om det voldte mig mange problemer er jeg i det lange løb blevet beriget. Det at jeg kender to sprog og to kulturer har givet mig et langt mere nuanceret syn på livet.“

[Ramme på side 10]

Gode råd til udlændinge

▶ Lær sproget

▶ Acceptér den nye kultur og søg at forstå den

▶ Følg lokal skik og brug

▶ Undersøg dine nye omgivelser og spørg dig for

▶ Bestræb dig for at du og dine nærmeste kan blive integreret som familie

▶ Samarbejd med myndighederne; gør hvad du kan for at få opholdstilladelse

▶ Hold dig ikke for dig selv

▶ Betragt ikke din egen kultur som bedre end den nye

▶ Gør ikke penge og ejendele til det vigtigste i livet

▶ Forvent ikke at dine børn skal holde fast ved din oprindelige kultur

▶ Se ikke ned på dine forældre fordi de har en anden baggrund

▶ Undlad om muligt at emigrere alene; rejs som familie

[Illustration på side 9]

Hvis man lærer det sprog der tales i det nye land vil man få en større kontaktflade

Udlændinge — hvordan andre kan hjælpe

DEN tyske journalist Günter Wallraff forklædte sig som tyrkisk arbejder og tog arbejde på et tysk stålværk. Da han afslørede hvordan gæstearbejderne blev behandlet vakte det både vrede og bestyrtelse i offentligheden. Han fremlagde dokumentation for at gæstearbejdere i det ene tilfælde efter det andet blev udsat for nedværdigende fordomsfuldhed og grov diskrimination. I ét tilfælde var han vidne til at tyrkiske arbejdere fik ordre til at arbejde i et farligt område til trods for at nogle røde lamper blinkede og advarselssirener hylede. Da en af mændene blev bange og ville forlade området blev han truet med fyring.

Günter Wallraffs oplevelser giver et levende indtryk af mange indvandreres situation. Efterhånden som forstående borgere bliver mere opmærksomme på udlændinges problemer spekulerer mange på hvad de kan gøre for at hjælpe indvandrerne og deres familier.

Tag os som vi er

Undgå at være fordomsfuld. Der er intet der som fordomsfuldhed kan skabe en mur af mistænksomhed og intolerance mellem lokalbefolkningen og udlændingene. „[Kultur] forvrænger vor holdning til hvordan andre lever, især når de afviger . . . fra vore accepterede normer,“ siger skribenten Ben Levitas i sin bog Tribal Life Today. Han siger at disse forskelle „ofte gør os kritiske over for andres måde at gøre tingene på“. Helen, der er udvandret fra Korea til Canada, husker tydeligt den dag en lærer vredt skældte hende ud fordi hun ikke havde lavet en opgave som klassen havde fået for. „Hun kunne ikke fatte at jeg ikke forstod hende,“ siger Helen, der blev dybt såret over episoden.

Misforståelse og forudfattede meninger om andre nationaliteter bygger oftere på indbildning end på kendsgerninger. I deres bog Cross-Cultural Learning & Self-Growth fortæller forfatterne Mildred Sikkema og Agnes Niyekawa-Howard om en amerikansk professor der satte sine nye udenlandske elever på en prøve ved at fortælle dem en vittighed. Han ville se hvordan de reagerede. Hvis de ikke lo blev de øjeblikkelig sat til at lære engelsk. „[Professoren] forstod åbenbart ikke at man for at kunne forstå en amerikansk vittighed må have kendskab til både sproget og den amerikanske kultur . . . Det som folk fra én kultur betragter som sjovt, betragter andre måske som plat.“ Sådanne velmenende påfund afslører en manglende evne til at sætte sig i udlændinges sted.

En udlænding vil værdsætte at man accepterer ham som han er, uden at være fordomsfuld. Dette vil også være i harmoni med det princip som Jesus fremsatte: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ (Lukas 10:27) Yasushi Higashisawa, en advokat fra Tokyo som har meget at gøre med fremmede, hævder at „nær kontakt med folk fra andre kulturer er den bedste metode at fjerne fordomme på“. En sådan kontakt kan også hjælpe indvandreren på mange andre måder.

Praktisk hjælp

Der er meget udlændinge gerne vil vide om deres nye land — hvordan man får et sted at bo, lærer sproget, får børnene i skole og hvordan sundheds- og socialvæsenet fungerer. Man kan hjælpe dem til at undgå mange unødige problemer og meget besvær ved at sætte dem ind i dette.

Man kan for eksempel hjælpe vedkommende med at finde frem til de instanser eller organisationer som vil hjælpe ham med til at lære sproget og tilpasse sig kulturen. Eller man kan måske følges med en indvandrerkvinde på de første par indkøbsture og hjælpe hende med at finde frem til de fødevarer og husholdningsredskaber hun skal bruge. Man kan også tilbyde at hjælpe en indvandrerfamilie med at gennemgå de ofte komplicerede formaliteter der er forbundet med at opnå opholdstilladelse, skaffe arbejde, udfylde selvangivelse og så videre. — Se fodnoten i rammen.

Nogen at støtte sig til

Det er altid en god idé at spørge sig selv: ’Hvordan ville jeg gerne behandles hvis jeg befandt mig i et andet land?’ „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem,“ sagde Jesus i den berømte ’gyldne regel’. (Mattæus 7:12) Mange udlændinge vil sætte pris på at have en ven at støtte sig til når de skal igennem den vanskelige proces det er at tilpasse sig. Når den lokale befolkning viser gæstfrihed vil det være til gensidig gavn. I et andet princip fra Bibelen hedder det nemlig: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Hvis du er et af Jehovas vidner er den bedste gave du kan give udlændingen håbet om at verden vil blive forenet i et sandt broderskab. Du vil sikkert kunne skaffe ham nogle opbyggende publikationer på hans eget sprog.

Om det lykkes for en udlænding at blive integreret afhænger naturligvis i sidste instans af ham selv. Men ved at vise en smule omtanke er der meget man kan gøre for at få vedkommende til at føle sig hjemme og gøre oplevelsen mindre traumatisk, ja, måske oven i købet berigende.

[Tekstcitat på side 11]

„Vi tror at folk fra en anden kultur . . . ser, føler og tænker på samme måde som os. . . . Mange misforståelser opstår fordi vi mener at alle andre reagerer nøjagtig som os.“ — Cross-Cultural Learning & Self-Growth

[Tekstcitat på side 12]

Efter at have tilbragt nogen tid på øen Guam, sagde en skoleelev: „Jeg er blevet mere tolerant over for andre måder at gøre tingene på.“ — Cross-Cultural Learning & Self-Growth

[Ramme på side 12]

Man kan hjælpe udlændinge med at . . .

▶ falde til ved at være gæstfri

▶ henvende sig til myndighederne for at få opholdstilladelsea

▶ udfylde selvangivelse*

▶ kontakte de organisationer der underviser i sprog og kultur

▶ skaffe bolig

▶ få hjælp fra sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder

▶ få børnene i skole

▶ købe ind til den rigtige pris

▶ finde arbejde

[Fodnote]