Unge spørger:

Er der noget galt i at vi ringer eller skriver sammen?

’VI KOMMER ikke sammen, vi snakker bare med hinanden.’ Sådan beskriver 17-årige Dennis sit forhold til Tina.a De mødtes ved et af Jehovas Vidners stævner og har siden ført mange og lange samtaler over telefonen. Dennis indrømmer at de er for unge til overhovedet at tænke på forlovelse og ægteskab. Men han kan ikke se noget forkert i at de snakker med hinanden.

Mange unge får ikke lov af deres forældre til at færdes alene med en enkelt af det modsatte køn. Men nogle unge ringer sammen i stedet for, og fører lange samtaler over telefonen. Er det ganske uskyldigt? Måske. Men nogle forældre er alligevel bekymrede. „Det synes at være et stort problem at mange helt unge teenagere ’danner par’ med andre teenagere,“ skriver en fader. „De synes ikke selv at de ’kommer sammen’, men alligevel opfatter de helt sikkert hinanden som et par.“

Andre unge skriver sammen. Deres breve er måske ikke andet end et uskyldigt udtryk for venskab. Men ofte bliver brevene efterhånden romantiske i tonen, og følelserne bliver mere og mere involveret. Dette kan også ske hvis unge begynder at skrive sammen med nogle der er et dårligt eksempel i den kristne menighed, måske blot for at ’hjælpe’. En meget hed brevveksling er ikke sjældent begyndt som et oprigtigt forsøg på at give gode tilskyndelser.

Kommer de sammen?

Bibelen fordømmer ikke at man taler eller skriver sammen med en af det modsatte køn. Kristne bør ’elske hele brodersamfundet’, både søstre og brødre. (1 Peter 2:17) Bibelen siger desuden at unge mænd skal behandle ’yngre kvinder som søstre i al renhed’. (1 Timoteus 5:2) Når unge mænd og kvinder efterlever dette princip kan de opdyrke et rent og sundt forhold til hinanden — et godt kammeratskab.

Men normalt vil kristne unge dyrke et sådant venskab i gruppesamvær, og ikke ved at skille sig ud som ’par’. Når to unge viser hinanden speciel opmærksomhed, kan de ikke fortænke andre i at tro der er tale om forelskelse.

Men kan man sige om to unge af forskelligt køn at de ’kommer sammen’, blot fordi de taler meget sammen, ringer meget til hinanden eller skriver sammen? Mange unge vil nok svare nej. Men det er et spørgsmål om definitionen på dét at komme sammen. Da en gruppe unge blev spurgt om hvad de forstod ved at komme sammen, svarede over halvdelen at det betød at ’gå i byen med en enkelt af det modsatte køn’. Nogle definerede det som ’at lære hinanden bedre at kende’. Et uofficielt rundspørge blandt en gruppe kristne unge gav samme resultat. En 13-årig dreng siger: „At komme sammen — det er når man går i biografen med en pige og så følger hende hjem sent om aftenen.“

Det sagen drejer sig om, er i virkeligheden den tid og opmærksomhed man ofrer en bestemt af det andet køn og de følelser man knytter til vedkommende. Kan man ikke sige at hyppige, fortrolige samtaler med en af det modsatte køn er at vise vedkommende betydelig opmærksomhed? Jo, også hvis samtalerne foregår telefonisk. En ung mand ved navn Ivan siger: „Det er en måde at komme sammen på, især hvis man aftaler hvad dag og klokkeslæt man vil ringe, og samtalen drejer sig om personlige emner.“

I bogen The Family Handbook of Adolescence siges der: „Kontakter mellem piger og drenge . . . foregår ofte ved at de skriver sedler eller breve til hinanden, eller ringer til hinanden. [De unge] er glade for at kommunikere på den måde fordi det giver dem mulighed for at blive meget fortrolige selv om det er på afstand.“ Men der kan let blive vakt dybe følelser. Det kan Jack tale med om. Da han blev interesseret i en ung kvinde som mulig ægtefælle førte han mange lange samtaler med hende over telefonen. „Det kan godt lade sig gøre at lære en person at kende over telefonen,“ siger Jack. „Man kan udveksle tanker og endda følelser pr. telefon.“ Jack og hans veninde blev gift. Der er faktisk mange voksne forelskede par som bor langt fra hinanden der lærer hinanden godt at kende gennem telefonsamtaler og breve.

Men du er måske ikke voksen. I så fald er spørgsmålet ikke hvad man kalder det — om man siger at du blot snakker med en af det andet køn, godt kan lide vedkommende, eller kommer sammen med vedkommende. Spørgsmålet er hvordan det indbyrdes forhold rent faktisk er. Og når en dreng og en pige koncentrerer deres interesse om hinanden, får andre unægtelig det indtryk at der er noget i gære. Og som regel er der. Som en ungdomsforfatter, Jane Rinzler, forklarer i sin bog Teens Speak Out (Teenagere taler rent ud): „Hvis folk kan lide hinanden . . . vil de begynde at mødes. Og sandsynligvis begynder det med at de taler i telefon, måske én gang, måske flere gange.“

Faren ved at komme sammen i en ung alder

Det kan være helt i orden at to personer indleder et nærmere bekendtskab hvis de er gamle nok og modne nok til at gifte sig. Men det er de færreste teenagere der tænker på ægteskab. Ifølge bogen Adolescent Development (Udviklingen i puberteten) af Barbara og Philip Newman ser mange teenagere blot dét at komme sammen som „en form for adspredelse“, et statussymbol i omgangskredsen, og en metode til at „lære at begå sig over for det modsatte køn“.

For kristne er ægteskabet imidlertid helligt og ærbart. (Hebræerne 13:4) Dét at udvælge sig en bestemt at komme sammen med er en alvorlig sag — noget man kun bør gøre hvis man oprigtigt overvejer at gifte sig. Hvis man er for ung til at blive gift, men alligevel indleder et nært bekendtskab, kan resultatet meget let blive frustration, sorg og bitterhed. Bibelen udtrykker det på denne måde: „Kan en mand samle ild i sin favn uden at hans klæder brændes?“ — Ordsprogene 6:27.

Maria begyndte at have telefoniske ’stævnemøder’ allerede da hun var 13. I begyndelsen var det bare sjovt og spændende. Men hun var jo ikke gammel nok til at gifte sig, og det endte da også med at hun blev dybt frustreret. „Langvarig forventning gør hjertet sygt,“ siger Ordsprogene 13:12. Det var også et pres for hende at hun hele tiden måtte prøve at skjule for sine forældre hvad hun gik og foretog sig. „Hver gang telefonen ringede var jeg bange for at andre — og især min mor — skulle tage den. Det var pinligt hver gang det skete at min mor tog telefonen og spurgte: ’Hvem er det?’ og røret så bare blev lagt på.“

Selv brevskrivning kan rumme en risiko. Charlene må for eksempel erkende at hun er faldet for en ikketroende der har store problemer. „Jeg begyndte bare at skrive til ham,“ siger hun, „og nu er vi blevet mere end blot venner. Han er alkoholiker, men jeg gør mit bedste for at hjælpe ham. Er der noget håb for at han kan komme af med sit misbrug?“ Det var højst ufornuftigt af Charlene at begynde at engagere sig på denne måde, også selv om det var for at hjælpe. Det kan meget let ende med at hun får et ulykkeligt ægteskab.b — 2 Korinther 6:14.

Kan du tænke?

I Ordsprogene 2:10, 11 gives der et godt råd: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig.“ Unge lader sig ofte lede af følelser. Men de kan også vælge at bevare „evnen til at tænke“. Hvis du bruger din tænkeevne og dømmekraft er der stor mulighed for at du kan ’fjerne græmmelse fra dit hjerte, og holde ulykke langt fra dit kød’. — Prædikeren 11:10.

Ja, dømmekraft eller skelneevne vil minde dig om at du befinder dig i „ungdommens vår“, en tid hvor de seksuelle følelser og stemninger er stærke. (1 Korinther 7:36) Nær kontakt med en af det modsatte køn — personligt, i telefonen eller pr. brev — kan pludselig få en lidenskab til at blusse op. Hvorfor ofre al sin opmærksomhed på en enkelt? Måske vil du gerne lære at begå dig over for det modsatte køn. Men det kan du også gøre ved at være sammen med mange på én gang. Og hvorfor kun dyrke samvær med en lille udvalgt klike af jævnaldrende? Udvid din omgangskreds. (2 Korinther 6:13) Derved er der mindre risiko for at dine følelser løber af med dig.

Betyder det så at du aldrig kan tale i telefon med eller skrive breve til en af det modsatte køn? Ikke nødvendigvis. Faren består i at koncentrere sin opmærksomhed om én bestemt person, fordi man derved let bliver følelsesmæssigt engageret og nemt kan komme til at såre sig selv eller andre. Hvis der trods de bedste hensigter begynder at opstå nogle romantiske følelser, og du ikke er gammel nok til at overveje ægteskab, kan du blive nødt til at trække dig ud af forbindelsen.

Det kan være en hjælp for dig at snakke med en voksen som du har tillid til, for eksempel en af dine forældre. (Ordsprogene 23:26) I begyndelsen finder du det måske pinligt at skulle fortælle om den slags personlige ting. Men dine forældre forstår sikkert dine følelser bedre end du tror.

Der vil måske gå flere år før du er parat til at indlede et bekendtskab med ægteskab for øje. Indtil da må du være forsigtig, og vise uselvisk interesse for dine medmennesker i almindelighed. Så vil du kunne få et afbalanceret forhold til det modsatte køn.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 18]

Kan man godt komme sammen pr. telefon?