Unge spørger:
Hører Gud når jeg beder til ham?
„JEG kunne godt tænke mig at vide om Gud hører mine bønner,“ siger 11-årige Sandra, „for det er jeg ikke sikker på at han gør. Jeg ved at der er mange andre unge som spekulerer på det samme.“ Alyssa, der er 15 år, har også været i tvivl om hvorvidt hun blev bønhørt. „Jeg følte ofte at jeg bare talte til mig selv,“ indrømmer hun.
Ifølge en gallupundersøgelse foretaget i 1988 har 87 procent af alle teenagere i De Forenede Stater bedt på et eller andet tidspunkt, men under halvdelen gør det regelmæssigt. Nogle føler åbenbart at de ikke bliver bønhørt. Måske har også du til tider haft denne fornemmelse. Bibelen forsikrer os imidlertid om at den „som hører bøn“, lytter når vi beder oprigtigt, i tro. (Salme 65:2) Men hvordan kan man vide at Gud ikke bare lytter passivt og venligt, og derudover kun gør lidt eller slet intet?
Efter at have omtalt Gud som ’den der hører bøn’, siger salmisten: „Med frygtindgydende gerninger i retfærdighed vil du svare os, vor frelses Gud.“ (Salme 65:5; jævnfør Salme 66:19, 20.) Hvordan kan det så være at nogle føler at Gud ikke hører dem når de beder til ham?
Hvad der kan hindre bønnen
Det kan være at man ikke har noget egentligt forhold til Gud. Nogle unge tvivler på at Gud er til. Andre tror på Gud men opfatter ham som en fjern, abstrakt skikkelse. For dem bliver bønnen som at trykke på „hjælp!“-knappen i en elevator — en sidste udvej i en nødsituation. „Jeg tror på Gud,“ hævder en ung katolik. „Når jeg er i knibe og behøver hjælp, beder jeg altid Gud om hjælp.“ En ung pige siger rent ud: „Jeg beder kun når der er noget jeg ønsker mig meget stærkt.“
Bøn bør imidlertid være et udtryk for tro, ærefrygt, hengivenhed og tillid — ikke bare et udtryk for desperation eller for et selvisk ønske. Desuden er det ikke nok blot at bede fordi man tror at Gud måske er til. „Den der nærmer sig Gud,“ siger Bibelen, „må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) De der tvivler bliver ikke bønhørt. (Jakob 1:6-8) Jehova lytter til dem der har lært ham at kende og som elsker ham. De benytter sig ikke blot af bønnen i en nødsituation, men følger tilskyndelsen i Første Thessalonikerbrev 5:17 til at ’bede uophørligt’ — eller, som en anden oversættelse siger, ’de slipper aldrig bønnen’. — Schindler.
Nogle unge kristne har lært Jehova at kende, men har desværre aldrig opdyrket et venskab med ham. (Salme 25:14) De beder sjældent, og når de gør det er deres bønner upersonlige og bliver i sidste instans aldrig besvaret. Er det tilfældet med dine bønner? Hvis det er, kan du ’komme nær til Gud’ ved at lære ham endnu bedre at kende. (Jakob 4:8) Den unge pige Alyssa som vi citerede før, tvivlede på Jehovas eksistens. Men ved et personligt studium af Bibelen kom hun efterhånden sin tvivl til livs, og det hjalp hende til at opdyrke et forhold til Gud.
Også din indstilling og adfærd kan hindre at du bliver bønhørt. Salmisten sagde: „Hvis jeg havde overvejet i mit hjerte at øve ondt, ville Jehova ikke høre mig.“ (Salme 66:18; Ordsprogene 15:29) Kan man med rimelighed forvente at Gud vil besvare ens bønner hvis man gør noget der mishager ham — for eksempel hvis man tager stoffer, ryger, lytter til nedbrydende musik eller øver umoralitet? Nej, bestemt ikke. Jehova afviser bønner bedt af en der lever et dobbeltliv og hyklerisk skjuler sit sande jeg. (Salme 26:4) Han lytter kun til den der „vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte“. (Salme 15:1, 2) Så hvis du har på fornemmelsen at du blot taler til dig selv når du beder, så gør dit liv op og overvej om der er noget du bør ændre.
Misbrug af bønnen
Hvad kan man bede Gud om? Jesus forsikrer os: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.“ (Johannes 16:23) Men er det ikke at give os falske forhåbninger? Vil det sige at Gud blot står til tjeneste for os som en anden eventyrånd? Opfylder han alle vores ønsker, selv de letsindige? Jesus udtalte disse ord få timer før sin kvalfulde død. Det var ganske givet ikke tåbelige ønsker han havde i tanke. I Jakob 4:3 advares vi derfor mod at misbruge bønnen. Der siges: „I beder, og dog modtager I ikke noget, fordi I beder med et uret formål, for at bruge det på jeres trang til sanselige nydelser.“
Mange mennesker i dag misbruger bønnens privilegium. Et basketballhold på en skole knæler på banen efter hver kamp og fremsiger en bøn. Men oprigtig talt, tror du at Gud er basketball-fan eller at han vil nedværdige sig til at vise konkurrencesport opmærksomhed? (Jævnfør Galaterbrevet 5:26.) Eller hvad med den dame hvorom det fortælles at hun beder om sko? „Nogle gange når jeg kommer ind i en skotøjsforretning har de måske kun et eller to par tilbage i min størrelse, og hvis jeg ikke har penge på mig beder jeg Gud sørge for at skoene er der når jeg kommer tilbage,“ siger hun. Ét er at bede om de fornødne ting, noget andet er at forvente at Gud foretager ens indkøb!
Det vil endvidere være upassende og formålsløst at bede Gud om at fritage en for en fortjent straf eller irettesættelse. (Hebræerne 12:7, 8, 11) Man opnår heller ikke noget ved at bede Gud om at få en god karakter i en prøve man ikke har forberedt sig ordentligt til. — Jævnfør Galaterbrevet 6:7.
Bønner „i overensstemmelse med hans vilje“
Apostelen Johannes beskriver et vigtigt aspekt angående bønnen: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Jesu mønsterbøn (Fadervor) er et eksempel på noget af det en bøn kan indeholde. Han bad om at (1) Guds navn måtte blive helliget, (2) at Guds rige måtte komme, (3) at Guds vilje måtte ske, (4) at vores fysiske og åndelige behov måtte blive dækket og (5) om at Gud ville hjælpe os til at undgå Satans fælder. — Mattæus 6:9-13.
Inden for denne ramme er der mange gode emner man kan omtale i sine bønner. Faktisk råder Første Petersbrev 5:7 kristne til at ’kaste al deres bekymring på Gud, for han tager sig af dem’. Det betyder at vi har lov til at omtale praktisk talt alle sider af tilværelsen i vore bønner. Når vi skal træffe et valg — for eksempel angående skoleuddannelse — bør vi bede om visdom fra Gud. (Jakob 1:5) Hvis vi har gjort noget vi fortryder, bør vi bede Gud om tilgivelse. — Esajas 55:7; 1 Johannes 1:9.
Vi må imidlertid handle i overensstemmelse med vore bønner. Lad os betragte en ung mand ved navn Clint. Efter studentereksamen begyndte han i heltidstjenesten. I månedsvis fandt han ingen i distriktet der var interesseret i et bibelstudium. Han besluttede derfor at lægge problemet frem for Gud i bøn. Men han ventede ikke passivt i håb om at han mirakuløst ville få et bibelstudium. Han fortsatte flittigt med at gå fra hus til hus, og med tiden fandt han adskillige mennesker der ønskede at studere Bibelen.
Hvordan Gud besvarer bønner
Nogle gange kan dét at bede være en hjælp i sig selv. Sandy kæmpede mod trangen til at masturbere. Hun siger: „Det at bede og tale med Jehova hjælper mig fordi jeg ved at når jeg har bedt ham om hjælp til ikke at masturbere, må jeg også lade være med det.“
Til tider ser det imidlertid ud til at Gud leder begivenhederne som svar på ens bønner. For eksempel skulle Ken til møde i Jehovas Vidners rigssal for at holde et kort bibelsk indlæg som han havde fået tildelt. Uheldigvis havde ingen mulighed for at køre ham derhen. Han lagde problemet frem for Jehova i en inderlig bøn. Få minutter senere kom hans storesøster på besøg, noget der sjældent skete. Hun kørte ham hen til rigssalen selv om hun ikke var interesseret i hans religion. Jamen, var det et svar på hans bøn? Måske. Under alle omstændigheder er det passende at takke Gud når tingene falder ud til vores fordel. Paulus formanede: „Sig tak i forbindelse med alt.“ — 1 Thessaloniker 5:18.
Vi bør dog ikke forvente at vore bønner bliver besvaret på en opsigtsvækkende måde. Vi bør heller ikke udlægge enhver lille hændelse som et udtryk for Guds vilje. Vore bønner bliver som regel besvaret på en mindre iøjnefaldende måde: Vi læser noget i Bibelen eller i bibelske publikationer; vore forældre eller en medkristen giver os nogle gode råd. Det må indrømmes at det kræver dømmekraft at fastslå hvad Guds vilje er i hvert enkelt tilfælde. Det afklares dog ofte med tiden.
Ja, med tiden! Forvent ikke at Gud giver dig svar når du føler Han burde. „Det er godt for en at vente, og det i tavshed, på frelse fra Jehova,“ skrev Jeremias. (Klagesangene 3:26) Der er heller ingen af os der har fået løfte om at modtage et svar der umiddelbart passer os selv bedst. Apostelen Paulus bad tre gange Gud om at fjerne et problem han kaldte „en torn i kødet“. Men Gud svarede nej. (2 Korinther 12:7-9) Paulus mistede imidlertid ikke af den grund sin værdsættelse af bønnens gave, men fortsatte i Jehovas tjeneste. Det var Paulus der skrev: „Vær vedholdende i bønnen.“ (Kolossenserne 4:2) Så „bliv ved med at bede . . . bliv ved med at søge, og . . . bliv ved med at banke på“. (Mattæus 7:7) Ved at gøre det vil du komme nærmere til Gud — og sandsynligvis få svar på dine bønner.
[Illustrationer på side 15]
Bønner bør ikke bestå af ligegyldige anmodninger om materielle ønsker