Blyforgiftning — et globalt problem

SIR John Franklins ekspedition var taget ud for at finde den sagnomspundne Nordvestpassage, men var havnet i alvorlige vanskeligheder. Ekspeditionens to skibe var blevet fanget af isen, og den lange arktiske vinter var netop begyndt. Desuden var en sømand død under mystiske omstændigheder — han havde langsomt mistet forstanden og var efterhånden blevet mere og mere umulig. Til sidst sygnede han hen og døde. Derefter begyndte galskaben at brede sig og flere af mændene døde. Efter at antallet af døde var steget til over tyve i løbet af de følgende to år, var resten af ekspeditionens medlemmer så besluttede på at komme væk fra deres skibe at de tog af sted på en desperat vandring sydpå over den frosne ødemark, trækkende på store slæder belæssede med alt muligt unødvendigt, endog luksusvarer. Ikke ét af ekspeditionens medlemmer overlevede. Det var i 1848. For omkring 140 år siden var den galskab mændene blev grebet af en gåde. Men i løbet af det sidste årti har undersøgelser af hår og knoglerester afdækket en nøglebrik i puslespillet, nemlig metallet bly. Mændene havde levet af kød der havde været opbevaret i beholdere som var loddet med bly. De var ganske enkelt blevet blyforgiftet!

Faren for blyforgiftning var et problem længe før denne dødsdømte ekspedition og har siden udviklet sig til en global trussel mod sundheden. I de senere år er der skrevet side op og side ned om farerne ved blyforgiftning. Men sundhedsorganisationer rundt om i verden har vanskeligt ved at løse problemet. Navnlig i de latinamerikanske og østeuropæiske lande hvor miljøkontrollen er stærkt begrænset, er blyforgiftning blevet et stadig større problem. Også industrilandene er bekymrede over udviklingen.

For ti år siden fik de stadig flere vidnesbyrd om at blyforgiftning var blevet en udbredt sygdom, sundhedsmyndighederne i Australien, Danmark, De Forenede Stater, Mexico, Skotland og Tyskland til at foretage en undersøgelse af hvor farlige selv små mængder bly kan være for mennesker, især for børn.

Hvor farligt er bly?

Kan et så almindeligt metal virkelig være så farligt? Lægen Richard Wedeen, der har skrevet bogen Poison in the Pot: The Legacy of Lead, mener at bly sandsynligvis kan forstyrre hver eneste biokemiske funktion i menneskelegemet. Han siger at „bly muligvis kan sættes i forbindelse med forhøjet blodtryk, slagtilfælde, hjerteanfald og nyrelidelser“. Richard Wedeen mener at nogle voksne der lider af akut blyforgiftning endda kan blive alkoholikere og ende med at blive indlagt på et hospital for sindslidende.

Opslagsværket The World Book Encyclopedia opregner symptomer som blodmangel, døsighed, muskelkrampe, mathed, lammelser, mavesmerter og opkastning. „Hjerneskader, bevidstløshed og krampeanfald forekommer i alvorlige tilfælde, og meget alvorlige tilfælde af blyforgiftning har været dødbringende,“ oplyses det. En betydelig del af dem der kommer sig efter alvorlig forgiftning lider af uoprettelige hjerneskader, skriver en læge.

Hvordan kan det være at netop bly kan virke på denne måde? Grunden er at kroppen forveksler bly med kalcium og derfor ikke skiller sig af med det. Når blyet bliver ført rundt med blodet gør det skade næsten alle de steder det kommer. I blodet hæmmer det hæmoglobinproduktionen og ødelægger derved blodets evne til at transportere ilt. I hjernen og nervesystemet fæstner det sig til vigtige proteiner kaldet enzymer og gør dem inaktive. Knoglerne optager bly og kan somme tider frigive det senere så det forårsager endnu flere skader.

Der er især to aspekter ved blyforgiftning som gør den særlig farlig: For det første kan forgiftningen vise sig som en snigende sygdom der er vanskelig at opdage. For det andet er der som følge af industrialiseringen bogstavelig talt bly alle vegne i vort miljø.

Et allestedsnærværende metal

I dag er brugen af bly kun begrænset af menneskets opfindsomhed. Siden 1920’erne har man for eksempel brugt millioner af tons bly som benzintilsætning for at forbedre motorernes ydeevne. Der er også i vidt omfang benyttet bly i maling, skønt nogle lande nu i høj grad har begrænset denne praksis.

Men selv om man bor i et land hvor det længe har været forbudt at bruge bly i maling og benzin, er man ikke uden for farezonen. Måske bor man i et hus eller en lejlighed der er blevet malet inden disse love trådte i kraft, eller måske er der stadig mange gamle biler i landet der kører på blyholdig benzin og derfor afgiver blyholdige udstødningsgasser som forurener luften og jorden.

Desuden er bly blevet benyttet til blikkenslagerarbejde som loddemetal. Afskærmninger af bly beskytter røntgenteknikere og personale på kernekraftværker mod skadelig stråling. Drikkekummer med vandtanke der er loddet med bly er stadig i brug. Dette gælder også fødevarebeholdere der er samlet med blylodninger. Blykrystal er meget benyttet til vinglas og karafler. Selv visse sutteflasker er fremstillet af blykrystal. Endvidere er der blyplader i akkumulatorer til biler. Geværkugler og hagl som er fremstillet af bly spredes i stort antal. Og sådan kunne man blive ved.

Selv om blyforgiftning hos voksne vækker megen bekymring blandt læger, er det børnene der er de mest sårbare. Men hvorfor netop børnene? Og hvordan kan man beskytte både dem og sig selv mod denne fysisk og psykisk nedbrydende sygdom?

[Tekstcitat på side 4]

Kan et så almindeligt metal virkelig være så farligt?

[Tekstcitat på side 4]

Når blyet først er i blodet har det frit spil og forårsager skader overalt hvor det kommer hen

[Tekstcitat på side 5]

’Bly er muligvis medvirkende til forhøjet blodtryk, slagtilfælde, hjerteanfald og nyresygdomme’

[Kildeangivelse på side 3]

Foto: Tegning af Thomas Smith, med tilladelse fra Maritime Museum, Greenwich, England

Blyforgiftning — de katastrofale følger

’DEN mest almindelige af de mere alvorlige sygdomme blandt børn.’ „Den største miljøtrussel mod børnene.“ Som du måske har gættet drejer det sig i begge tilfælde om blyforgiftning.

Ifølge De Forenede Staters Center for Sygdomskontrol „er børn særlig udsatte for blyets giftvirkning. Blyforgiftning er som regel snigende. De fleste børn med forgiftning har ingen symptomer. Langt de fleste tilfælde bliver derfor ikke opdaget eller behandlet. . . . Det er ikke kun et problem i byerne eller for en mindre gruppe børn. Ingen socioøkonomisk gruppe, intet geografisk område, ingen race eller etnisk gruppe går fri.“ Rapporten tilføjer: „Blyforgiftning hos børn er et verdensomspændende problem.“

Hvordan bly påvirker børn

Man anslår at der alene i De Forenede Stater er mellem tre og fire millioner børn under seks år med så højt blyindhold i blodet at det hæmmer deres normale udvikling. Dette kan indebære alt fra let forringet læseevne til alvorligt mentalt handicap. Hvis et så stort antal børn er berørt af dette i blot ét land, må antallet i verden som helhed være enormt.

I Afrika, Asien, Mellemøsten og Mexico bliver bly stadig i nogle tilfælde anvendt i medicinsk øjemed af folk der ikke er klar over faren. Man benytter det til behandling af forstoppelse, til at forebygge infektioner i navlestrengen og endda i et middel der smøres på spædbørns gummer.

Faren består ikke så meget i at børnene falder om og dør af blyforgiftning. Som det fremgår af 1991-udgaven af FDA-Consumer er det efterhånden sjældent at børn dør af blyforgiftning. Ikke desto mindre er virkningerne alvorlige. Bly er meget betegnende blevet kaldt „en intelligensdræber“. Ifølge bladet Newsweek har en repræsentant for sundhedsvæsenet sagt: „Et meget stort antal børn har svært ved at udføre analytisk arbejde eller endda at stille op i kø i cafeteriet, fordi deres hjerner er fyldt med bly.“

Blandt andre symptomer på blyforgiftning hos børn kan nævnes irritabilitet, søvnløshed, kolik, anæmi og dværgvækst. Et ødelagt nervesystem der giver sig udslag i kronisk rastløshed — som hos dyr i bur — kan også være et symptom. I mere alvorlige tilfælde kan der optræde dyb bevidstløshed. Og selv efter at barnet er blevet voksent kan det fortsat lide af følelsesmæssige problemer. Nogle af disse symptomer bliver kroniske, siger lederen af afdelingen til forebyggelse af blyforgiftning under CDC. Indtil der kan stilles en sikker diagnose er forældre ofte forvirrede og kan ikke forstå grunden til denne snigende lidelse.

Hvorfor er børn så udsatte?

Bly er især farligt for børn af to grunde. For det første påvirkes børn af langt mindre blymængder end voksne. Eftersom et barns hjerne og nervesystem stadig er i udvikling, er det særlig følsomt over for påvirkning fra bly. For det andet er der på grund af børns adfærd større sandsynlighed for at de vil komme i kontakt med bly i miljøet.

For eksempel er blyholdig maling stadig en betydelig forureningskilde. I lande hvor det er lovligt at anvende en sådan maling i beboelseshuse, stiger antallet af blyforgiftninger. Og mens mange lande i de senere år har forbudt brugen af blyholdig maling til visse formål, er der fortsat blyholdig maling i ældre huse. Vægge, vindueskarme, legetøj, barnesenge og møbler kan stadig være belagt med bly. For eksempel anslår man at der i De Forenede Stater endnu er store mængder bly i omkring 57 millioner hjem. I midten af 1980’erne befandt 13,6 millioner amerikanske børn under syv år sig i boliger med blyholdig maling. Over én million af disse havde sandsynligvis en faretruende høj koncentration af bly i blodet.

En glat, malet overflade er muligvis ikke farlig. Men efterhånden som malingen bliver ældre, begynder den at revne og skalle af. Da bly har en sødlig smag er det sandsynligt at børn vil spise den afskallede maling. Små børn har spist afskallet maling fra vindueskarme. Og når malingen med tiden bliver til støv får børnene det på fingrene fra legetøj, gulve og tæpper. Det vil uundgåeligt havne i munden, i maven og til sidst i blodet. Især børn mellem seks måneder og seks år er udsatte.

„Der skal utrolig lidt bly til at forårsage blyforgiftning,“ oplyser bladet Newsweek. „Et barn kan få en alvorlig blyforgiftning (med en blykoncentration i blodet på 60-80 mikrogram pr. deciliter) hvis det blot spiser ét milligram støv af blyholdig maling — svarende til omkring tre sukkerkrystaller — hver dag under sin opvækst.“ Barnet vil allerede være i farezonen hvis det har indtaget blyholdigt støv svarende til kun ét sukkerkrystal om dagen. „Derfor kan et barn blive sygt blot ved regelmæssigt at røre en vindueskarm og derefter sutte på fingrene,“ står der i Newsweek. Det tilføjes at mange forældre „simpelt hen ikke erkender — eller ikke kan tro — at støvet i deres vindueskarme lige så stille kan gøre det af med en del af deres barns evner“.

Bly og graviditet

Problemet når endda helt ind i moderlivet, hvor fosterets hjerne og nervesystem er under udvikling og derfor er særlig udsat. Hvis en gravid kvinde får bly i sig, hvad enten hun spiser eller indånder det, vil blyet vandre ind i blodet og over i fosteret via navlestrengen. Det kan hos barnet medføre hjerneskader eller nedsat intelligens. „Hvis en gravid kvinde indtager blot en lille mængde bly, kan det passere gennem moderkagen til fosteret,“ siger en sundhedsskribent. Og tidsskriftet Science News oplyser: „Undersøgelser har dokumenteret at sterilitet, spontan abort, for tidlig fødsel og medfødte defekter forekommer langt hyppigere hos kvinder der arbejder industrielt med bly.“

Også fædre kan medvirke til at øge risikoen for sådanne skader. Hvis en mand har bly i blodet kan det bevirke at hans sædceller bliver misdannede og sløve, hvilket kan modvirke undfangelse eller betyde at fosteret misdannes. Man anslår at der i De Forenede Stater er 400.000 fostre som er så fyldt med bly at de vil lide af alvorlige misdannelser. Eftersom blyforgiftning er en verdensomspændende epidemi må det berøre et enormt antal endnu ufødte børn.

Ikke kun børn

Forståeligt nok er også de voksne i farezonen. For at de kan beskytte deres børn må de beskytte sig selv. Hvor kan de komme i kontakt med bly? Eksperter på området er enige om at forurening, foruden fra maling, i dag hovedsagelig kommer fra bly i drikkevandet stammende fra rørnettet (eftersom endog kobberrør kan være samlet med blylodninger) og fra blyholdig benzin. I skoler og på kontorer kan drikkekummer være forsynet med tanke der er loddet med bly. En talsmand for De Forenede Staters Miljøkontrol siger: „Omkring 20 procent af det bly vi kommer i kontakt med, når os via drikkevandet.“ De Forenede Staters kontor for Giftstof- og Sygdomsregistrering har oplyst at koncentrationen af bly i drikkevand „fra elektriske vandkølere kan være meget høj og kan udgøre en stor forgiftningsrisiko for alle, ikke blot for børn“.

Desuden kan forældre bringe bly med hjem i det tøj de bærer på arbejdspladsen, til yderligere skade for børnene. Alene i De Forenede Stater har man anslået at næsten otte millioner mennesker kommer i kontakt med bly på deres arbejdsplads. En stor del af disse er kvinder.

De der opbevarer alkoholiske drikke eller andre væsker i karafler af blykrystal løber også en vis risiko, eftersom bly fra glasset kan trænge ud i væsken. Og glaserede lervarer der ikke er blevet brændt ved tilstrækkelig høj temperatur, kan afgive bly til madvarer. Et ægtepar havde købt et sæt kaffekrus mens de var på rejse i udlandet. Det viste sig at krusene afgav over 300 gange mere bly end den grænseværdi sundhedsmyndighederne i deres eget land havde fastsat. De blev begge alvorligt syge efter at have brugt krusene i kort tid. Desuden er konservesdåser, der stadig lukkes med blylodninger i visse lande, årsag til en del lettere blyforgiftninger.

Også folk der beskæftiger sig med pistolskydning er i fare for at få blyforgiftning. Hvorfor? Jo, undersøgelser har for nylig vist at de der jævnlig færdes på indendørs skydebaner, har høje koncentrationer af bly i kroppen der stammer fra blyholdigt støv som de indånder. Når et skydevåben affyres bevirker eksplosionen og de mikroskopiske ridser der opstår i blykuglen når den farer igennem løbet, at blypartikler spredes i luften, hvorefter skytten inhalerer dem så de havner i lungerne, oplyser bladet Science News. Nogle af de symptomer der nævnes er kronisk metalsmag og nervøse trækninger. Andre undersøgelser har vist at også pistolskyttens familie er i fare for at komme i kontakt med store mængder bly når han bringer blystøvet med hjem på sit tøj.

Eftersom blyforgiftning er så almindeligt og så farligt både for børn og voksne, er det næste spørgsmål naturligt nok: Hvordan kan man forhindre forgiftning?

[Ramme på side 7]

Hvor meget bly kan vi tåle?

HVOR meget bly er for meget? Hvor meget kan vi tåle? Mens forskere stadig debatterer disse spørgsmål har man allerede i mange lande vedtaget love der skal begrænse blyforureningen, i det mindste fra blyholdig maling. I Australien trådte en sådan lov i kraft i begyndelsen af 1920’erne. Senere i samme tiår indførte Storbritannien, Grækenland, Polen og Sverige tilsvarende love. Det var først i 1971 at der i De Forenede Stater blev lovgivet med henblik på at fjerne faren for blyforgiftning fra maling.

Siden da er der imidlertid i De Forenede Stater indført stadig skrappere love på dette område. I 1985 nedsatte De Forenede Staters Center for Sygdomskontrol sundhedsgrænsen for mængden af bly i blodet til 25 mikrogram (25 milliontedele gram) pr. deciliter. Det var en reduktion på mere end halvtreds procent af den faregrænse på 60 mikrogram pr. deciliter som medicinaldirektøren havde anbefalet i 1970. Som årene er gået har flere undersøgelser imidlertid vist at børn kan tage skade af bly i endnu mindre doser. Derfor sænkede De Forenede Staters Center for Sygdomskontrol i 1991 sundhedsgrænsen til under halvdelen, nemlig 10 mikrogram pr. deciliter.

Mens der er dyb uenighed om en af de undersøgelser man har lagt til grund for denne ændring, har andre undersøgelser givet samme resultat. For eksempel har to undersøgelser af børn i Skotland påvist en sammenhæng mellem et blyindhold i blodet på blot 11 mikrogram pr. deciliter og reduceret intelligens og adfærdsvanskeligheder. Og som dagbladet Bangkok Post gjorde opmærksom på i begyndelsen af 1992, er det ikke givet at love som dem man har indført i Thailand for at beskytte de voksne, også virker til beskyttelse af børnene — navnlig ikke de ufødte.

[Ramme/​Illustration på side 8]

Blyforgiftning — et gammelt problem

BLY har muligvis været i anvendelse allerede 3000 år før vor tidsregning. De gamle ægyptere benyttede det til skulpturer og lertøj. Fønikierne og kaldæerne handlede med det, og grækerne fra Athen drev blyminer i omkring syv hundrede år. Ikke desto mindre var det romerne der i kejsertiden som de første opdagede blyets industrielle muligheder — og denne opdagelse kom til at koste dem dyrt.

Dygtige arbejdere rullede store blyplader til rør i 15 standardiserede længder til brug i de omfattende vandledningssystemer. Ved at sætte rørene sammen kunne man lede vandet over lange afstande. Derved blev både romerne og grækerne forbilleder for vor tids blikkenslagere. Romerne formede også drikkekar, vinkarafler og kogekar af bly. Vandbestandigt folie fremstillet af blyplader blev benyttet til tagbeklædning.

Anvendelsen af bly er således ikke af nyere dato, og det er den erkendelse at folk bliver syge af dette metal heller ikke. „I mindst 2000 år har man i de forskellige samfund været klar over at bly er giftigt, skønt giftvirkningen var en gåde,“ oplyser bladet Science News. Det ser imidlertid ud til at de gamle romere i almindelighed var temmelig glemsomme med hensyn til blyets giftighed. Ifølge Jerome Nriagu fra Det Canadiske Vandforskningsinstitut tilsatte romerne ofte deres vin et druekoncentrat som var kogt i beholdere af bly. Jerome Nriagu har ifølge bladet Newsweek sagt: „Én teskefuld af dette koncentrat ville have været mere end nok til at forårsage kronisk blyforgiftning.“ Og den herskende klasse i Rom drak meget vin. Nriagu anslår at medlemmerne af den romerske elite drak mellem én og fem liter vin hver dag!

„Det hævdes at en af grundene til at det gik romerne som det gjorde, var deres hang til at søde deres vin med bly,“ oplyser det canadiske tidsskrift The Medical Post. I en rapport hedder det: „Forgiftning fra udbredt brug af metallet til kar, våben, kosmetik, vinkar og vandrør kan være årsagen til de romerske kejseres vanvid og til den ufrugtbarhed og de mislykkede svangerskaber der bevirkede at de herskende klasser ikke kunne formere sig.“

[Ramme/​Illustrationer på side 10]

Bly i naturen

DET vil sikkert pine enhver der holder af naturen at vide at der årligt dør op mod tre millioner vandfugle af blyforgiftning. Også i denne sammenhæng bliver blyforgiftning betegnet som en „usynlig sygdom“, eftersom den ofte unddrager sig opmærksomhed. De Forenede Staters indenrigsministerium oplyser at for hver fugl det lykkes jægerne at skyde, bliver der spredt 230 gram blyhagl i omgivelserne. Biologer der har indsamlet et få centimeter tykt lag af bunden i vådområder og søer, har i nogle områder fundet over 100.000 blyhagl pr. hektar! Også blylodder som er gået løs fra fiskesnører forurener bunden.

Når jagtsæsonen er slut vil ænder og andre vandfugle komme til at sluge disse blyhagl under deres fødesøgning. Efter tre til ti dage når blyet ind i blodet og bliver ført rundt til livsvigtige organer som hjerte, lever og nyrer. Efter 17 til 21 dage bliver fuglen bevidstløs og dør. Rovfugle kan få blyforgiftning af de blyhagl der gemmer sig i kroppene på de vandfugle de spiser. For eksempel har man siden 1966 fundet over 120 eksemplarer af den sjældne amerikanske hvidhovedede havørn som var døde af blyforgiftning — over halvdelen er fundet siden 1980. Dette antal, som naturligvis kun omfatter de eksemplarer hvor man har kunnet fastslå dødsårsagen, er sandsynligvis kun en brøkdel af det samlede antal ørne som er døde af denne årsag.

Hvordan man undgår blyforgiftning

ALLE disse dårlige nyheder om blyforgiftning til trods, er udsigterne ikke så mørke endda. Til forskel fra så mange andre sygdomme som vi ikke har nogen kontrol over, er dette en af de helbredstrusler vi ifølge sundhedseksperter kan gøre noget ved.

„Blyforgiftning kan forhindres fuldstændig,“ siger De Forenede Staters sundhedsminister ifølge tidsskriftet Newsweek. Risikoen for blyforgiftning „kan fjernes for bestandigt,“ forklarer en kendt toksikolog. „Man ved nok om farekilderne i forbindelse med blyforgiftning og om hvordan man undgår dem til at kunne udrydde lidelsen for stedse,“ oplyser USA’s Center for Sygdomskontrol. Endelig tilføjer det amerikanske sundhedsministerium: „Vi kender årsagerne til blyforgiftning blandt børn og — hvad der er særlig vigtigt — hvordan man fjerner dem. Ved en planlagt samfundsmæssig indsats kunne man faktisk komme lidelsen til livs i løbet af 20 år.“

Hvad man kan gøre

Hvilke forholdsregler kan man tage? Først skal man gøre sig klart at eksperterne er enige om at maling og vand er det man skal koncentrere sig om. Toksikologer har anbefalet at husejere udskifter gammel maling og gamle vandrør. Husejere vil måske derfor gerne vide om deres hjem er fri for forurening.

„Bliv ikke panikslagen,“ skriver tidsskriftet In Health. „Intakt maling udgør ingen fare, men det gør afskallet maling og støv fra gammel maling. . . . Kontrollér dit hjem indvendig og udvendig så du sikrer dig at malingen ikke er skallet af; vær især opmærksom på trædøre og vinduesrammer, hvor vejr og friktion har en tendens til at afslide malede overflader.“ Lige et advarende ord: Forsøg ikke at fjerne det selv. Børn kan få blyforgiftning hvis forældrene skraber og sliber gammel maling af vægge så luften fyldes med blyholdigt støv.

Vand, vand overalt

For private hjem gælder det at vandet er den største farekilde. Problemet opstår i de rør som forbinder hjemmet med hovedvandledningen. Nogle gamle huse har blyrør, hvilket er en åbenlys forureningskilde. Selv kobber- og stålrør kan være samlet med loddemateriale der indeholder bly. Det kan være godt at undersøge byggevedtægter for at kende kravene til vandrør i området. Hvis du har grund til at tro at vandet er forurenet, vil du måske vælge at få det undersøgt. Man kan eventuelt få drikkevandet analyseret på et laboratorium.

Hvad nu hvis drikkevandet er for blyholdigt? Hvad kan man gøre ved det? Ikke alle har råd til at få gjort noget ved rørene i huset. Sundhedseksperter siger at man på følgende enkle måder kan reducere blyindholdet: Lad det kolde vand løbe et minut eller to før du tapper vand, især hvis vandhanen ikke har været brugt i seks timer eller mere. Det vil skylle eventuelt forurenet vand ud. Brug ikke vand fra den ’varme’ hane til drikkevand eller madlavning — det indeholder mere bly.

Hvis man drikker af en drikkekumme i skolen, på kontoret eller på fabrikken, skal man først lade vandet løbe et par sekunder. Rørene i en sådan drikkekumme er ofte sat sammen med loddemateriale af bly.

Bly i mad- og drikkevarer

Den amerikanske sundhedsstyrelse har givet nogle advarsler angående brug af glas af blykrystal. I tidsskriftet Good Housekeeping siges der: „Selv om ingen vil anbefale at man helt holder op med at bruge krystalglas, fraråder sundhedsstyrelsen at man opbevarer fødevarer og drikkevarer i krystalglas i længere tid, især hvis der er tale om syredannende levnedsmidler (tomatsauce, appelsin-, tomat- og andre former for frugtsaft, eller vin og vineddike) . . . Sundhedsstyrelsen fraråder også at børn og spædbørn får mad af sutteflasker af krystal . . . eller af andet krystalglas indeholdende bly.“

Hvad med de hætter af blyfolie som dækker korkproppen på vinflasker? Nogle sundhedseksperter anbefaler at vindrikkere fjerner hætten helt, fugter et viskestykke med nogle få dråber vin og gnider flaskekanten med det.

Opbevarer du madvarer i plasticposer? Forskere har påvist at der er store mængder bly i trykfarven på poserne, hvilket kan forurene maden. Bly kan ikke trænge igennem plastic og forurene indvendig, men hvis man vender vrangen udad, kan den blyholdige trykfarve forurene. Hvis posen genbruges, bør man sørge for at trykfarven aldrig kommer i berøring med fødevarer.

Endelig indeholder tidsskriftet Discover et par advarende ord: „Udenlandsrejsende bør især i den tredje verden passe på service og bestik af keramik. Blyglasuren er måske ikke blevet brændt i de høje temperaturer der kræves for at forhindre at der afgives blypartikler i maden.“

Bevar ligevægten

Et af de bedste råd man kan give i forbindelse med vore dages miljøproblemer er at bevare ligevægten. Det er let nok at blive grebet af panik, men det skal man ikke. Det er en uomtvistelig kendsgerning at vort miljø er forurenet med utallige forureningsstoffer foruden bly. For at leve helt uden kontakt med bly, måtte vi flytte til ’Langtbortistan’. Men hvem ønsker at leve som en eneboer blot for at undgå forurening? At bevare sin ligevægt vil sige at man tager rimelige forholdsregler for at beskytte sig selv og sine børn mod alvorlige farer. Først senere vil vi opnå fuld beskyttelse imod misbruget af jordens ressourcer.

Skaberen af jorden har nemlig givet det løfte at der vil komme en tid hvor mennesker vil bruge deres energi på at forvandle jorden til et paradis. Mennesket vil aldrig mere sprede dødbringende forurening. I Esajas 11:9 gives dette løfte: „De [menneskene] vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Denne „kundskab om Jehova“ vil uden tvivl også omfatte viden om hvordan jordens enorme ressourcer skal udnyttes sådan at det ikke bliver til skade for børn eller voksne.