FORVIRRET, grædende og bange oplever en 15-årig pige at hendes ven forlader hende i afsky. Han siger at det var tåbeligt af hende at blive gravid. Og hun der troede at han elskede hende.

En kvinde bliver fortvivlet da hun opdager at hun venter sit sjette barn. Hendes mand er arbejdsløs, og de små går hver aften sultne i seng. Hvordan skal de nogen sinde kunne magte at tage sig af endnu et barn?

„Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt,“ forklarer en velklædt kvinde sin læge. Hun er netop blevet uddannet som ingeniør og står over for at skulle begynde sin karriere. Hendes mand er fuldstændig opslugt af sin advokatvirksomhed. Hvordan skulle de kunne afse tid til et barn?

Disse menneskers baggrund er vidt forskellig og deres dilemma er også forskelligt, men de vælger den samme løsning — abort.

Abort er et emne med sprængstof i. Det har affødt en følelsesladet politisk, social, lægelig og teologisk debat. I De Forenede Stater demonstrerer abortmodstandere for de ufødtes rettigheder. En anden gruppe mener at kvinder bør have frihed og ret til selv at vælge, hvilket er højt besungne principper inden for juraen. Abortmodstandere bekæmper aborttilhængere i valgkampene, i retssalene, i kirkerne samt i gaderne.

Millioner af mennesker som lytter til begge gruppers lidenskabelige argumenter står splittede. I USA kalder aborttilhængerne sig „pro-choice“, hvilket betyder at de går ind for kvindens ret til frit at vælge abort, og abortmodstanderne kalder sig „pro-life“, hvilket understreger at de går ind for at liv skal bevares. Begge disse udtryk er omhyggeligt valgt for at påvirke de ubeslutsomme; for hvem i vores frihedsdyrkende tidsalder ønsker ikke selv at kunne bestemme? Men hvem går på den anden side ikke ind for livet? Aborttilhængere svinger med metalbøjler for på dramatisk vis at illustrere hvordan undertrykte kvinder er døde når de har fået foretaget illegal abort ved hjælp af sådanne bøjler. Abortmodstandere fremviser spritglas med aborterede fostre for på denne makabre måde at minde folk om de mange millioner ufødte der dør.

Hele denne dødsensalvorlige tragedie bliver udmærket beskrevet i Laurence H. Tribes bog Abortion: The Clash of Absolutes (Abort: En uomgængelig konflikt). „De mange der har let ved at betragte det lille foster som et menneske, som tillægger det stor betydning og som græder [for barnets skyld], ænser knap nok kvinden der bærer det og hendes skæbne. . . . Mange andre har lettere ved at fokusere på kvinden der kræver at få ret til at bestemme over sig selv og sin krop, og de ænser knap det foster kvinden bærer. De forestiller sig ikke det liv der kunne have fået lov til at leve, som noget virkeligt.“

Mens denne moralske kamp fortsætter vil der i år dø mellem 50 og 60 millioner ufødte.

Hvordan stiller du dig til dette følelsesladede emne? Hvordan vil du besvare følgende grundlæggende spørgsmål: Har kvinden en fundamental ret til selv at afgøre om hun vil have foretaget abort? Findes der omstændigheder der kan retfærdiggøre abort? Hvornår begynder livet? Det vigtigste af alle spørgsmål, som dog sjældent stilles, er: Hvordan betragter livets Skaber abort?

Historien viser at man længe har kendt til abort. I det gamle Grækenland og Rom var det almindeligt at foretage abort. I Europa blev det i middelalderen og under renæssancen betragtet som legalt at foretage abort indtil moderen kunne begynde at mærke liv. Konsekvensen af den seksuelle revolution i vort århundrede har været millioner af uønskede graviditeter.

I 1960’erne begyndte kvindefrigørelsen, og fri abort var et kardinalkrav. Nogle gør sig højlydt til fortalere for retten til abort for kvinder der er blevet voldtaget eller som har været udsat for incest eller for kvinder hvis helbred er truet. Den moderne teknologi har gjort det muligt at afsløre eventuelle fødselsdefekter og barnets køn. Nogle graviditeter bringes til ophør på baggrund af en læges pessimistiske prognoser. Kvinder over 40 år er måske bange for at få et misdannet barn.

I fattige lande føler mange kvinder, der kun har begrænset adgang til svangerskabsforebyggende midler, at de ikke kan brødføde flere børn. Andre kvinder går endog så vidt at de vælger abort fordi tidspunktet for en graviditet ikke passer dem, eller fordi de får oplyst barnets køn som viser sig ikke at være det ønskede.

Den ophedede debat om dette spørgsmål drejer sig ofte om hvornår livet begynder.a De færreste betvivler at den befrugtede ægcelle er levende. Men som hvad? Er der blot tale om levende væv, eller er der tale om et menneske? Er et agern et egetræ? Er et foster en person? Har det rettigheder? Skænderiet om ord vil ingen ende tage. Paradoksalt nok er der på samme hospital læger på én afdeling der kæmper for at redde et for tidligt født barn, mens læger på en anden afdeling tager livet af et foster i samme alder! Loven tillader dem måske at slå barnet ihjel mens det er i livmoderen, men det ville være mord hvis barnet befandt sig uden for livmoderen.

Kravet om fri abort kommer først og fremmest fra „frigjorte“ feminister som har ubegrænset adgang til prævention der kan modvirke graviditet. De gør lidenskabeligt krav på at de selv har ret til at bestemme om de vil sætte børn i verden. „Det er jo min krop det drejer sig om!“ hævder de. Men er det det?

I bogen Abortion —A Citizens’ Guide to the Issues står der at i løbet af de første 12 uger af graviditeten „er den lille klump væv en geléagtig masse som er let at fjerne“. Kan abort virkelig betragtes som ’fjernelse af en klump væv’ eller ’det at bringe produktet af en undfangelse til ophør’? Eller har man blot mildnet udtrykkene for at gøre sandhedens bitre pille lettere at sluge og dulme en dårlig samvittighed?

Det uønskede væv er liv der vokser og trives og som har sine helt egne kromosomer. Som en slags profetisk selvbiografi giver de en detaljeret beskrivelse af et helt unikt individ. A. W. Liley, en anerkendt professor i fetologi, forklarer: „Biologisk set kan vi på ingen måde gå med til at fosteret blot er et vedhæng til moderen. Genetisk set er moder og barn adskilte individer lige fra undfangelsen.“

En uansvarlig adfærd

Med den frie adgang til abort føler mange det ikke særlig påkrævet at beskytte sig mod en uønsket graviditet. De foretrækker at benytte abort som et sikkerhedsnet der kan skille dem af med de „uheld“ der indtræffer.

Statistikker viser at i vort århundrede indtræder pubertetsalderen tidligere end førhen. Piger er altså i stand til at få børn på et tidligere tidspunkt end det før har været tilfældet. Undervises de i det store ansvar dette medfører? Gennemsnitligt får unge i USA deres seksuelle debut som 16-årige og 1 ud af 5 før de er fyldt 13. En tredjedel af alle gifte amerikanske mænd og kvinder har eller har haft en kærlighedsaffære uden for ægteskabet. Tallet er ifølge forskere omtrent det samme i Danmark. Mange promiskuøse vælger abort. Ligesom man i mange lande kræver prostitution legaliseret for at hindre spredningen af AIDS, har legaliseringen af abort måske gjort indgrebet mere lægeligt forsvarligt, men det har også skabt et miljø hvor moralske sygdomme florerer.

Ofre for vold eller for omstændighederne?

Det er bemærkelsesværdigt at undersøgelser viser at graviditet som følge af voldtægt forekommer yderst sjældent. Da man foretog en undersøgelse blandt 3500 voldtægtsofre i Minneapolis, USA, viste det sig at ikke en eneste var blevet gravid. Ud af 86.000 aborter i det tidligere Tjekkoslovakiet, var det kun 22 der blev udført som følge af en voldtægt. Det er altså kun en ganske lille procentdel der får abort af den grund.

Men hvad så med de skræmmende forudsigelser om frygteligt misdannede børn? Nogle læger er meget hurtige til at foreslå abort ved de første tegn på at der er noget galt. Kan de være fuldstændig sikre på deres diagnoser? Mange forældre kan bevidne at nogle af disse dystre profetier var ubegrundede, og deres glade og sunde børn er levende beviser. Andre, hvis børn betragtes som handicappede, er lige så lykkelige for deres børn som forældre hvis børn er raske. I De Forenede Stater er det faktisk kun én procent der vælger abort fordi de får at vide at barnet muligvis er misdannet.

Men til trods herfor er der i hundredvis af børn som har mistet livet i løbet af den tid det har taget at læse denne artikel. Hvor finder det sted? Og hvordan påvirker det de implicerede?

HVERT år bliver mellem 50 og 60 millioner ufødte børn slået ihjel ved provokeret abort. Kan du forestille dig hvor stort det tal er? Det ville svare til at man hvert år slår lige så mange ihjel som der bor i hele England.

Det er vanskeligt at indsamle nøjagtige tal eftersom de fleste lande ikke fører fuldstændige optegnelser over hvor mange aborter der udføres. Og i de lande hvor det er illegalt at foretage abort, kan eksperterne kun gætte sig til antallet. Men på verdensplan ser det omtrent sådan ud:

I De Forenede Stater er abort det mest udførte indgreb, næst efter fjernelse af mandlerne. Der udføres hvert år mere end 1,5 millioner aborter, og 4 ud af 5 af kvinderne er ugifte. Enlige kvinder vælger abort dobbelt så ofte som de vælger at føde barnet, hvorimod gifte kvinder ti gange så ofte vælger at føde barnet som de vælger en abort.

I Mellem- og Sydamerika, der hovedsagelig er katolsk, har man de mest restriktive abortlove i verden. Ikke desto mindre foretages der mange illegale aborter, hvilket udgør en alvorlig sundhedsfare for kvinderne. For eksempel fik omkring fire millioner brasilianske kvinder i 1992 foretaget abort. Hen ved 400.000 måtte søge lægebehandling på grund af komplikationer. I Latinamerika ender omkring hver fjerde graviditet med en provokeret abort.

Tager man til det afrikanske kontinent, finder man også her meget strenge abortlove. Det er almindeligt at især fattige kvinder får læsioner og dør efter at have fået foretaget en illegal abort.

I hele Mellemøsten har mange lande officielt strenge abortlove, men abort er ikke desto mindre meget udbredt blandt de kvinder der er i stand til at betale de høje honorarer.

I det meste af Vesteuropa er der fri abort, og de skandinaviske lande er de mest liberale. Siden loven om fri adgang til abort i Danmark trådte i kraft 1. oktober 1973, er der foretaget cirka 400.000 abortindgreb i landet. Hvert år foretages der godt 20.000 aborter i Danmark. Lige siden abort blev legaliseret i England i 1967, har den engelske sundhedsstyrelse ført optegnelser over hvor mange der har fået foretaget abort. Man har registreret at der er sket en fordobling i antallet af aborter samt at et stigende antal ugifte mødre får børn, flere får kønssygdomme og sygdomme i kønsorganerne, og prostitutionen er steget.

I Østeuropa sker der i øjeblikket store forandringer, også når det gælder abortlovgivningen. I det tidligere Sovjetunionen foretages der skønsmæssigt omkring 11 millioner aborter om året, hvilket er et af de højeste tal på verdensplan. Eftersom det er sparsomt med svangerskabsforebyggende midler og de økonomiske forhold er dårlige, får kvinder i denne del af verden gennemsnitlig foretaget mellem seks og ni aborter i deres levetid.

I hele Østeuropa er man generelt ved at liberalisere abortlovene. Et dramatisk eksempel herpå er Rumænien, hvor det tidligere regime bandlyste abort og prævention for at øge befolkningstilvæksten. Kvinder blev tvunget til at føde mindst fire børn, og i 1988 var rumænske børnehjem overfyldt med forladte børn. Efter revolutionen i 1989, hvor abortrestriktionerne ophørte, bliver 3 ud af 4 børn fjernet ved abort, hvilket er det største forholdstal i Europa.

Asien tegner sig for det højeste antal aborter. Folkerepublikken Kina, med sin etbarnspolitik og tvungne abort, står øverst på listen med 14 millioner om året. I Japan pynter kvinderne små børnefigurer med hagesmæk og legetøj til minde om deres aborterede børn. Befolkningen er meget skeptisk over for p-piller, og abort er den mest udbredte form for familieplanlægning.

Overalt i Asien, og især i Indien, har den nye lægeteknologi bragt kvinderettighedsforkæmperne i noget af et dilemma. Nu kan man ved hjælp af en fostervandsprøve og ultralyd bestemme barnets køn på et meget tidligt tidspunkt i graviditeten. Den orientalske kultur har længe foretrukket sønner frem for døtre. Når der er let adgang til både kønsbestemmelse og abort, bliver pigefostre i stort tal aborteret, hvilket bringer ubalance i kønsfordelingen blandt nyfødte. Kvindebevægelsen står nu i den paradoksale situation at den i virkeligheden kræver at kvinden får ret til at abortere sit foster hvis det er en pige.

Hvad en moder føler

Ligesom alle andre former for kirurgiske indgreb er abort forbundet med en vis risiko og smerte. Under graviditeten er livmodermunden tæt lukket for at beskytte barnet. Det kan derfor være en traumatisk og smertefuld oplevelse når den udvides så der kan indføres instrumenter. En abort der foregår ved sugemetoden kan vare omkring 30 minutter, og nogle kvinder føler moderat til intens smerte og krampe. Fremkaldes aborten med saltvand sætter man fødselen i gang, undertiden ved hjælp af prostaglandin som er et stof der fremkalder veer. Sammentrækningerne kan vare ved i timer, ja, endog dage, og kan være smertefulde og følelsesmæssigt udmarvende.

De umiddelbare komplikationer i forbindelse med abort er blødninger, skader eller flænger på livmoderhalsen, perforering af livmoderen, blodpropper, narkosereaktioner, kramper, feber, kuldegysninger og opkastninger. Der er især fare for infektion hvis noget af barnet eller moderkagen bliver siddende i livmoderen. Mangelfuldt udførte aborter er almindeligt forekommende, og det kan blive nødvendigt med kirurgiske indgreb for at fjerne efterladt væv der er gået i forrådnelse, eller endog selve livmoderen. Offentlige undersøgelser i De Forenede Stater, England og det tidligere Tjekkoslovakiet synes at antyde at en provokeret abort er stærkt medvirkende til at øge risikoen i forbindelse med en senere ønsket graviditet fordi den kan forårsage en spontan abort, en for tidlig fødsel, eller misdannelser og sterilitet.

De Forenede Staters forhenværende medicinaldirektør, C. Everett Koop, har bemærket at ingen har foretaget „en undersøgelse af den følelsesmæssige reaktion eller skyldfølelse hos kvinder som har fået foretaget abort og som nu desperat ønsker sig et barn som de ikke kan få“.

Studiet af den provokerede aborts virkninger burde have omfattet kristne unge der af respekt for Guds love og for livet forbliver jomfruer. Det ville have påvist at sådanne unge senere får bedre ægteskaber, større selvagtelse og varig fred i sindet.

Hvad det ufødte barn føler

Hvordan er det for et ufødt barn der ligger sikkert og godt i det varme moderskød at blive udsat for det dødelige angreb? Vi kan kun gætte os til det, for vi vil aldrig få en førstehåndsberetning.

De fleste aborter udføres i løbet af de første 12 svangerskabsuger. På dette tidspunkt kan det lille foster foretage synkebevægelser, og dets hjerte slår. Det kan krumme sine små tæer, knytte hånden, slå kolbøtter i sin flydende verden — og det kan føle smerte.

Mange fostre suges ved hjælp af undertryk ud af livmoderen og ind i en beholder gennem et rør med en skarp kant. Metoden kaldes vakuumudsugning. Det kraftige sug (29 gange så kraftigt som en støvsuger) river det lille legeme fra hinanden. Andre fostre bliver fjernet ved at man udspiler livmoderhalsen og foretager en udskrabning med en curette, en løkkeformet kniv, hvormed man skraber livmoderens inderside og derved skærer barnet i stykker.

Fostre der er mere end 16 uger gamle kan blive fjernet ved hjælp af indsprøjtning af saltvand hvorved de bliver saltforgiftet. Med en lang nål punkteres amnionsækken og noget af fostervandet suges ud og erstattes med en koncentreret saltvandsopløsning. Når barnet synker den giftige væske begynder det at stritte imod og få krampetrækninger. Giftens ætsende virkning brænder det øverste hudlag bort ind til det røde kød, og barnet krummer sig sammen. Hjernen kan begynde at bløde. Den smertefulde død indtræffer i løbet af nogle timer. Det er dog nogle gange sket at der cirka en dag senere, når veerne begynder, fødes et levende men døende barn.

Hvis barnet er for udviklet til at man kan slå det ihjel med disse eller lignende metoder, er der en anden mulighed — hysterotomi, et kejsersnit, dog ikke for at redde et liv men for at bringe et liv til ophør. Moderens underliv åbnes kirurgisk, og der tages næsten altid et levende barn ud der måske oven i købet græder. Men det skal dø. Nogle bliver med fuldt overlæg kvalt, druknet eller på anden vis taget af dage.

Hvad lægen føler

I århundreder har læger gået ind for de normer der kommer til udtryk i den agtede hippokratiske ed, hvori det blandt andet hedder: „Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler. Jeg vil bevare mit liv og min kunst rent og fromt.“

Hvilke etiske konflikter rammer de læger der bringer liv i moderskødet til ophør? Dr. George Flesh beskriver det på denne måde: „De første aborter jeg udførte som reservelæge gav mig ingen følelsesmæssige problemer. . . . Utilfredsheden begyndte først efter mange hundrede aborter. . . . Hvorfor denne forandring? I begyndelsen da jeg praktiserede blev jeg opsøgt af et ungt par som ville have udført abort. Men da patientens livmoderhals var uelastisk, var jeg ikke i stand til at udvide den så jeg kunne foretage indgrebet. Jeg bad hende komme igen en uge senere hvor livmoderhalsen ville være blødere. Parret kom igen men fortalte mig nu at de havde skiftet mening. Syv måneder senere hjalp jeg til ved barnets fødsel.

Flere år senere legede jeg med Jeffrey i svømmebasinet i den tennisklub hvor hans forældre og jeg var medlemmer. Han var en køn og glad dreng. Tanken om at kun et teknisk problem havde forhindret mig i at gøre ende på Jeffreys liv forfærdede mig. . . . Jeg mener at det at rive et udviklet foster i stykker, lem for lem, blot fordi moderen ønsker det, er en fordærvet handling som samfundet ikke bør tillade.“

En sygeplejerske som holdt op med at medvirke ved aborter, har fortalt følgende om sit arbejde på en abortklinik: „En af vore opgaver var at tælle kropsdelene. . . . Hvis kvinden går hjem med noget af barnet i livmoderen kan der opstå alvorlige problemer. Jeg skulle undersøge delene for at sikre mig at der var to arme, to ben, en torso, et hoved. . . . Jeg har fire børn. . . . Der var en enorm konflikt mellem mit liv som sygeplejerske og mit privatliv som jeg ikke kunne ignorere. . . . Det er svært at være med til at udføre abort.“

DA JEHOVA GUD gav menneskene den forret at sætte børn i verden, fik de en stor gave betroet. Et lykkeligt ægtepar der elskede hinanden ville være parate til at tage imod det dejlige barn som var et resultat af deres ægteskabelige samliv, og de ville kunne passe og pleje det. Barnets opvækst ville udelukkende bringe forældrene glæde.

Adam og Evas synd fik imidlertid tragiske konsekvenser for de børn der senere blev født. Som følge af synd blev vor stammoder forbandet, og det medførte at hendes fødsler var forbundet med bekymringer og fysisk smerte. Det syndige miljø som deres børn blev født i, gjorde det til en vanskelig opgave at opdrage børn. I vore dages komplicerede verden er det derfor ikke overraskende at et barns undfangelse ofte bliver mødt med alt andet end glæde. Men hvordan betragter Skaberen de ufødte? Har hans holdning ændret sig i takt med de skiftende moralnormer? Bestemt ikke. Hans indstilling til og omsorg for verdens ufødte børn ændrer sig ikke.

Bibelen gør det klart at det barn der udvikler sig inde i moderen er et selvstændigt menneske. Livet begynder ved undfangelsen. Gud kender allerede det barn der fødes til verden. Ezekiel taler om ’hvert barn som åbner moders liv’. (Ezekiel 20:26) Job omtaler „moderlivets døre“, og beskriver spontane aborter som „børn der ikke har set lyset“. — Job 3:10, 16.

Bemærk Jehova Guds kærlige omsorg for det skrøbelige liv der vokser i moderlivet. Han sagde til Jeremias: „Før jeg dannede dig i moders liv kendte jeg dig, og før du kom frem fra moders skød helligede jeg dig.“ (Jeremias 1:5) David sagde: „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder. Dine øjne så mig som foster.“ (Salme 139:15, 16) Job kalder Gud for den „som frembragte mig i moders liv . . . som beredte os i moders skød“. — Job 31:15.

Men hvordan forholder det sig med Guds omsorg for den fortvivlede moder der ikke ønsker sig barnet? Skaberen kender bedre end nogen anden det alvorlige ansvar det fører med sig at få børn. Hvis en gravid moder der befinder sig i en vanskelig situation alligevel vælger at få sit barn af respekt for Guds love, kan vi være forvissede om at han vil velsigne hendes beslutning. Forældre kan og bør med rette bede om hans hjælp til at opdrage et barn så det bliver lykkeligt. Gud har i sit ord givet de bedst tænkelige råd vedrørende børneopdragelse, og det vil medføre gode resultater at følge dem. De glæder der er forbundet med at opdrage børn til at tjene Gud, opvejer langt de ofre der må bringes, hvilket mange stolte forældre kan bevidne.

Betragter Jehova sagen anderledes hvis der er tale om et barn der undfanges som følge af voldtægt eller incest? Der er ganske vist tale om en kriminel handling mod moderen, men det kan man ikke bebrejde barnet. Hvis man slår barnet ihjel vil man imødegå én voldshandling med en anden. Jehova forstår afgjort det følelsesmæssige trauma sådanne ofre oplever, og han kan hjælpe moder og barn til på en afbalanceret måde at klare eftervirkningerne.

Men hvad nu hvis en læge fortæller en gravid kvinde at hendes liv måske vil være i fare hvis hun vælger at føde barnet? Dr. Alan Guttmacher har udtalt: „I dag er det muligt for næsten alle patienter at gennemføre en graviditet, medmindre vedkommende lider af en dødelig sygdom som for eksempel kræft eller leukæmi. I så fald vil en abort sandsynligvis ikke kunne forlænge og langt mindre redde patientens liv.“ I The Encyclopedia Americana hedder det: „Eftersom de fleste kvinder kan klare en graviditet selv når der er tale om alvorlige medicinske problemer, er det kun i få tilfælde nødvendigt at foretage abort for at beskytte moderens helbred. De fleste aborter foretages fordi man ikke ønsker barnet.“ Situationer hvor kvindens liv står på spil, forekommer altså sjældent. Men hvis en sådan situation opstår i forbindelse med fødselen, er det op til forældrene at vælge mellem moderens og barnets liv. Det er deres afgørelse.

Det er intet under at Skaberen har givet klare retningslinjer for hvordan forplantningsorganerne må benyttes. I hans øjne er det en synd at frembringe et liv som man ikke ønsker at tage sig af, ligesom det er en synd at tage et liv.

Abortdebatten vil med sikkerhed fortsætte indtil afslutningen på denne tingenes ordning. Men for livets Skaber, Jehova Gud, samt for dem der adlyder hans love, er der ingen tvivl. Livet er dyrebart — det er en gave der må værnes om lige fra begyndelsen.