6. del

Videnskaben — Menneskets evige søgen efter sandhed

Det 21. århundredes udfordringer

NI, OTTE, SYV og så videre! Er det nedtællingen til en raketaffyring? Nej, det er nedtællingen til det 21. århundrede, antallet af år der er tilbage.a

På baggrund af det videnskaben har udrettet i de sidste hundrede år, tror mange måske oprigtigt at videnskaben kan klare alle de udfordringer det 21. århundrede vil frembyde.b Mange har samme indstilling som den franske forfatter der i begyndelsen af det 20. århundrede skrev: „Videnskaben er bestemt til at beherske verden. Fra nu af tilhører verdensherredømmet ikke Gud men videnskaben, menneskehedens velgører og befrier.“

Hvis videnskaben skal kunne honorere disse forventninger, må den kunne løse nogle af de mange problemer den har været med til at skabe.

Videnskaben har været med til at ødelægge miljøet. I bogen 5000 Days to Save the Planet siges der: „Hvis den nuværende nedslidning af miljøet fortsætter, er spørgsmålet ikke om det moderne samfund vil overleve det kommende århundrede, men om det vil forsvinde med et brag eller blot sygne hen.“

Ingen af disse fremtidsperspektiver er særlig lovende.

Videnskabens begrænsninger

„Mange forskere i det 19. århundrede . . . troede at de en dag ville nå frem til den absolutte sandhed og fulde forståelse,“ siger bogen The Scientist. „Deres efterfølgere,“ fortsætter bogen, „taler kun om at opnå ’en delvis forståelse’, om stadig at nærme sig sandheden, men aldrig om at komme til fuldstændig erkendelse af den.“ Denne mangel på absolut viden sætter grænser for hvad videnskaben kan udrette.

I modsætning til videnskabelige teorier som til stadighed revideres, har de videnskabelige kendsgerninger ikke ændret sig med årene. Nogle gange er man gået fra det ene yderliggående standpunkt til det andet. Engang mente lægerne for eksempel at man skulle årelade alvorligt syge patienter. Senere gik de over til at mene at det rigtige var at give dem blodtransfusion. Nu begynder flere at indse det fornuftige i at undgå disse behandlingsmetoder og leder derfor efter mindre farlige alternativer.

Det forskerne ikke ved, overstiger langt det de ved. I The World Book Encyclopedia siges der: „Botanikere ved stadig ikke præcis hvordan fotosyntesen foregår. Biologer og biokemikere har endnu ikke fundet svaret på spørgsmålet om livets oprindelse. Astronomer har endnu ikke fundet en tilfredsstillende forklaring på hvordan universet opstod. Læger og fysiologer kan stadig ikke løse kræftens gåde og de ved heller ikke hvordan man skal behandle alle de forskellige virussygdomme. . . . Psykologer kender ikke alle årsager til mentale lidelser.“

Videnskaben er også begrænset i den forstand at den er afhængig af de mennesker der giver sig af med den. En videnskabsmands viden er med andre ord begrænset på grund af hans ufuldkommenhed. Forfatterne til 5000 Days to Save the Planet opdagede at „tid efter anden . . . har interesseorganisationer manipuleret med forskningsresultater, fordrejet økonomiske analyser og tilbageholdt oplysninger for at kunne sælge skadelige produkter eller fortsætte med aktiviteter som forurener miljøet.“

Selv om hovedparten af forskerne er ærlige, er der ingen grund til at sætte dem eller deres gerning op på en piedestal. „De er ligesom alle andre,“ siger englænderen Edward Bowen, der selv er forsker. „Alle har deres svagheder. Nogle tager deres arbejde meget seriøst, andre er skruppelløse, nogle tænker knivskarpt og andre er langsomt opfattende. Jeg har kendt nogle af videnskabens store personligheder, mænd som har udrettet meget godt for verden. Og selv om jeg ikke har mødt nogen videnskabsmand som har været i fængsel, har jeg kendt nogle der i høj grad fortjente at komme det.“

På grund af sine mange begrænsninger kan den moderne videnskab ikke klare det 21. århundredes udfordringer. Videnskaben har især svigtet med hensyn til at beskytte miljøet og befri jorden for krig, idet den har været med til at frembringe masseødelæggelsesvåben.

Behov for en løsning

Alle kan blive enige om at der må gøres noget — snart. Sidste år i november offentliggjorde en gruppe på 1575 videnskabsmænd, deriblandt 99 nobelpristagere, en erklæring med titlen „Advarsel fra verdens videnskabsmænd til menneskeheden“, hvori de skrev: „Inden for ét eller nogle få årtier vil chancen for at afvende de trusler som vi nu står over for, være forspildt og menneskehedens muligheder være stærkt reducerede.“ De sagde videre: „Menneskene og naturen er på kollisionskurs.“

Lignende advarsler har før lydt. I 1952 sagde den engelske filosof og videnskabsteoretiker Bertrand Russell: „Hvis Menneskelivet skal fortsætte trods Videnskaben, maa Menneskeheden lære at disciplinere sine Lidenskaber paa en Maade, der ikke har været nødvendig i Fortiden. Mennesker maa lære at underkaste sig Loven, selv naar de finder den uretfærdig og forkert. . . . Om det ikke sker, vil Menneskeslægten gaa under, og den vil gaa under som Følge af Videnskabens Fremgang. Et klart Valg maa træffes indenfor halvtreds Aar, Valget mellem Fornuften og Døden. Med Fornuften mener jeg Villighed til at underkaste sig den Lov, internationale Myndigheder vil erklære for gældende. Jeg frygter for, at Menneskeheden vil vælge Døden. Jeg haaber, jeg tager fejl.“

Sandheden er at det i dag kun er et fåtal som ønsker at lade sig lede af retfærdige normer. Borgerretsforkæmperen Martin Luther King sagde meget træffende: „Vor videnskabelige magt overgår vor åndelige magt. Vi kan styre missiler men ikke mennesker.“ Bertrand Russell pegede imidlertid på løsningen på verdens problemer da han sagde at menneskeheden må „underkaste sig den Lov, internationale Myndigheder vil erklære for gældende“.

Hvem kan løse problemet?

Bertrand Russell sigtede ganske vist ikke til en guddommelig myndighed da han talte om en lov erklæret for gældende af internationale myndigheder. Men det der er behov for er netop lydighed mod en sådan guddommelig myndighed. Menneskers love og myndigheder kan ikke forandre verden og afværge katastrofen. Menneskehedens triste historie viser at den har behov for Guds styre.c

Ja, kun den almægtige Gud, hvis navn er Jehova, kan skabe en international myndighed der har magt til og evner at tage det 21. århundredes udfordringer op. (Salme 83:18) Den myndighed som alle må underlægge sig hvis de skal vinde livet, er Guds rige, der er en himmelsk verdensregering indsat af Skaberen, Jehova Gud.

Bibelen har for længe siden sagt om denne regering: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være . . . Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ (Esajas 9:6, 7) Det barn der var profeteret om, Jesus Kristus, blev mirakuløst undfanget af jomfru Maria og blev født i Betlehem i Judæa. — Lukas 1:30-33.

Mens Jesus var på jorden lærte han sine disciple at bede om at Guds rige måtte komme idet han sagde: „I skal derfor bede således: . . . ’Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ (Mattæus 6:9, 10) Kun Jehova Guds hellige ånd, hans virksomme kraft, kan hjælpe villige mennesker til at foretage de nødvendige forandringer i deres liv og rette sig ind efter hans regerings retfærdige love. Det kan videnskaben ikke. Årtusinders uenighed og forvirring understreger dens magtesløshed.

Jehova Gud, som besidder ubegrænset videnskabelig indsigt, vil skabe paradisiske forhold på jorden, ligesom i Edens have, hvor han satte de første mennesker. Dengang gav han menneskene denne befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Selv om menneskene var ulydige og ikke udførte hans befaling, vil Jehova Gud sørge for at hans oprindelige hensigt, at gøre jorden til et paradis, vil blive opfyldt. „Jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe,“ siger han. (Esajas 46:11) Men hvornår vil Guds oprindelige hensigt med jorden blive gennemført?

Jesus Kristus og hans apostle forudsagde hvilke forhold der ville råde på jorden i „de sidste dage“, umiddelbart før Guds rige erstatter menneskers styre. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3-14, 37-39; 2 Peter 3:3, 4) Når vi læser disse bibelprofetier og sammenholder dem med verdensbegivenhederne, bliver det tydeligt at vi lever på den tid da Guds rige vil skride til handling som beskrevet i Daniel 2:44: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“

Storslåede velsignelser er nær

Forestil dig hvad det vil betyde inden for nær fremtid! Tænk på hvilke vidunderlige ting der er i vente til menneskeheden i det kommende århundrede, om ikke før! De uheldige konsekvenser af årtusinders ufuldkomment menneskeligt styre, hyklerisk religion, grådig kommercialisme og materialistisk videnskab vil blive overvundet af Guds styre — som vil bringe velsignelser der overgår menneskehedens dristigste forventninger.

Bibelen beskriver Guds retfærdige nye verden på denne måde: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på „nedtællingen“. Snart vil tilintetgørelsen af denne verdensordning som regeres af den magtfulde, usynlige verdenshersker, Satan Djævelen, være en realitet. (Johannes 12:31; 2 Korinther 4:3, 4) Det er afgørende at du lærer Guds vilje at kende og retter dit liv ind efter den, for Bibelen siger: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

Så længe tiden tillader det bør du derfor benytte dig af Jehovas foranstaltninger til overlevelse. Hvis du gør det, vil du få tildelt livets forunderlige gave, ikke kun i det 21. århundrede, men også i det 22. århundrede, det 23. århundrede, ja, til evig tid.

[Fodnoter]

[Ramme på side 23]

En god nyhed midt blandt alle de dårlige

Trods videnskabelige fremskridt er der stadig mange børn og voksne som sulter. Men under Guds messianske rige „vil [der] være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne“. — Salme 72:16.

Trods videnskabelige fremskridt udsættes millioner stadig for vold og undertrykkelse. Guds messianske rige vil imidlertid snart „udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. . . . Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ — Salme 72:12-14.

Trods videnskabelige fremskridt mangler stadig flere mennesker mad og husly. Men under Guds messianske rige „skal [folk] bygge huse og bo der . . . De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise.“ — Esajas 65:21, 22.

Trods lægevidenskabelige fremskridt dør millioner fortsat af sygdomme som kunne forebygges. Men under Guds messianske rige ’vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ — Esajas 33:24.

[Illustration på side 24]

Overalt på jorden vil livet være en glæde

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Hartebeespoortdam Snake and Animal Park